L 98 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love. (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og opgørelsesprincipper for fordringer og gæld m.v.).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 17-12-2014

Skriftlig fremsættelse (17. december 2014)

20141_l98_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (17. december 2014)

Skatteministeren (Benny Engelbrecht):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kurs­gevinst­loven, selskabsskatteloven, virk­som­heds­skatte­loven og forskellige andre love (Exitskat og henstand for fysiske personer, gennemførelse af ændring af moder-/datter­sel­skabs­direk­tivet, justering af rente­fra­drags­begræns­nings­reg­lerne og op­gørel­ses­prin­cip­per for fordringer og gæld m.v.)

(Lovforslag nr. L 98)

Med lovforslaget harmoniseres reglerne for exitbeskatning, og der indføres bl.a. adgang for fysiske personer til at kunne vælge henstand med betaling af exitskatter på aktiver, der udgår af dansk beskatning, mod en forrentning af henstandsbeløbet. Endvidere indgår en justering af reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytter som følge af en ændring af moder- og datterselskabsdirektivet. Det indebærer, at dansk beskattede moderselskaber generelt bliver skattepligtige af udbytter fra datterselskaber, i det omfang udbyttebetalingerne er fradragsberettigede i datterselskabslandet.

Herudover justeres reglerne om rentefradragsbegrænsning, således at en velkonsolideret koncern ikke fradragsbeskæres, hvis nettofinansieringsudgifterne består af nettokurstab på fordringer, der overstiger indkomstårets nettorenteindtægter. Der indgår yderligere en justering af kursgevinst­loven således, at det bliver muligt at vælge lagerbeskatning af valutakursændringer, og en asymmetri i beskatningen af gæld i fremmed valuta, der følger af valgfriheden med hensyn til opgørelsesprincip på fordrings- og gældssiden, fjernes.

Endelig indeholder lovforslaget en række mindre justeringer, der har relevans for beskatningen af selskaber og erhvervsdrivende.

- Der indføres en adgang for fjernvarmeværker til at kunne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme).

- Beskatningen af rente- og royaltybetalinger til udenlandske selskaber, der sker ved indeholdelse af kildeskat, nedsættes til 22 pct. som konsekvens af, at selskabsskatteprocenten er nedsat til 22 pct. fra 2016.

- Den såkaldte forpagterregel ændres, således at der tages højde for stigninger og fald i værdien af tildelte betalingsrettigheder, der giver adgang til EU-støtte. Loftet har betydning for, i hvilket omfang en forpagter uden skattemæssige konsekvenser kan overdrage betalingsrettigheder til bortforpagteren.

- Ejendomsavancebeskatningsloven foreslås justeret for at tage højde for udfasningen af mælkekvoter omfattet af loven.

Forslaget om en henstandsordning for selvstændigt erhvervsdrivendes exitskat skønnes ikke at medføre væsentlige provenubevægelser på langt sigt. De øvrige elementer skønnes heller ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.