Bilag 1

PROTOKOL

TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN INDIEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER OG PROTOKOLLEN MED BESTEMMELSER TIL TYDELIGGØRELSE AF OVERENSKOMSTEN, HVILKE BEGGE BLEV UNDERTEGNEDE I KØBENHAVN DEN 8. MARTS 1989.

Kongeriget Danmarks regering

og

Republikken Indiens regering;

Som ønsker at indgå en protokol (herefter omtalt som »ændringsprotokol«) til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter og protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten, hvilke begge blev undertegnede i København den 8. marts 1989 og som trådte i kraft den 13. juni 1989 (herefter omtalt som henholdsvis »overenskomsten« og »protokollen med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten«);

Er blevet enige om følgende bestemmelser, der skal have virkning mellem Danmark og Indien og i overensstemmelse med den protokol, der blev undertegnet i København den 8. marts 1989 om udvidelse af overenskomsten til i sin helhed at gælde for Færøerne, til også at have virkning mellem Færøerne og Indien:

Artikel 1

Overenskomstens artikel 26 ophæves og erstattes af følgende artikel:

»Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger (herunder dokumenter eller attesterede kopier af dokumenterne), som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, som pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder deraf, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelse af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller retsafgørelser. Uanset det foran anførte kan oplysninger, som en kontraherende stat har modtaget, anvendes til andre formål, når disse oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål i henhold til lovgivningen i begge kontraherende stater, og forudsat at den kompetente myndighed i den stat, der giver oplysningerne, giver tilladelse hertil.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger (herunder dokumenter eller attesterede kopier af dokumenterne), som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn (»ordre public«).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne artikel, skal den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, selv om denne anden stat ikke måtte have behov for disse oplysninger til egne skattemæssige formål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsningerne i stykke 3, men i intet tilfælde skal sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person.«

Artikel 2

Det følgende stykke 3 indsættes efter stykke 2 i protokollen til overenskomsten med bestemmelser til tydeliggørelse af overenskomsten:

»3. For så vidt angår artikel 26, er der enighed om, at den nye ordlyd af artikel 26 (2010-versionen) dækker skatteundersøgelser i udlandet, således som det er anført i afsnit 9.1 i OECD's kommentarer til artikel 26.«

Artikel 3

1. Hver af de kontraherende stater skal give underretning til den anden om gennemførelsen af de procedurer, som er påkrævet for den pågældende stat, for at denne protokol kan træde i kraft. Protokollen træder i kraft på den første dag i den måned, som følger efter datoen for modtagelse af den sidste af disse underretninger.

2. Bestemmelserne i denne protokol skal forblive i kraft, så længe overenskomsten forbliver i kraft.

Udfærdiget i to eksemplarer i København den 10. oktober 2013 på dansk, hindi og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem teksterne på dansk og hindi er den engelske tekst afgørende.