L 193 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

(Ændring af revisionsbestemmelse).

Af: Justitsminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 29-04-2015

Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

20141_l193_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr. 635 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 8 ændres »2014-15« til: »2015-16«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det påhviler i medfør af en revisionsbestemmelse justitsministeren i folketingsåret 2014-15 at fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Formålet med lovforslaget er at ændre revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4, således at justitsministeren fremsætter forslag om revision af bestemmelsen i folketingsåret 2015-16 frem for 2014-15.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, som sammen med den mere detaljerede logningsbekendtgørelse udgør de gældende logningsregler, har til formål at sikre, at tele- og internetoplysninger er tilgængelige hos teleudbyderne, når politiet har brug for at indhente sådanne oplysninger efter retsplejelovens regler om edition og indgreb i meddelelseshemmeligheden.

De danske logningsregler bygger i vidt omfang på direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 (herefter logningsdirektivet), som blev erklæret ugyldigt ved EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd.

Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt afklaret, om - og i givet fald hvornår - Kommissionen vil fremsætte forslag om nye EU-regler på området.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen af de danske logningsregler bør udsættes med henblik på at afvente en afklaring af dette spørgsmål.

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (Anti-terrorpakke I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i et år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Efter bestemmelsen fastsætter justitsministeren efter forhandling med (nu) erhvervs- og vækstministeren nærmere regler herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelovens § 786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjenester til at registrere både tele- og internetkommunikation.

Det er endvidere i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata og ikke af selve indholdet af kommunikationen.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, har til formål at sikre, at tele- og internetoplysninger er tilgængelige hos teleudbyderne, når politiet har brug for at indhente sådanne oplysninger.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysningerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af oplysningerne i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt kræver, at der indhentes en retskendelse.

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fastsat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i folketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 886), at en ordning med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministeriet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år efter dens iværksættelse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til folketingsåret 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006, jf. Folketingstid?ende 2005-06, Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu ikke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, som - sammen med logningsbekendtgørelsen - først blev sat i kraft den 15. september 2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a. logningsdirektivet, som var blevet vedtaget den 15. marts 2006.

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret 2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justitsministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hensigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne med henblik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 180 af 24. marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, side 7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret 2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret 2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til offentliggørelsen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et forslag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid ændret, idet et flertal i Folketinget ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 53 af 14. december 2011, jf. Folketingstidende 2011-12, Tillæg A, side 4, og Retsudvalgets betænkning af 31. maj 2012, Folketingstidende 2011-12, Tillæg B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret 2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 142 af 6. februar 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, side 5), at Kommissionens tidligere bebudede forslag til revision af logningsdirektivet nu først forventedes fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet tilkendegav endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at reglerne om sessionslogning efter ministeriets opfattelse burde revideres i folketingsåret 2014-15, uanset om revisionen af logningsdirektivet måtte blive yderligere forsinket med den konsekvens, at de logningsregler, der byggede på direktivet, ikke kunne revideres i det pågældende folketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 14 (L142) fra Folketingets Retsudvalg.

2.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014, hvorved reglerne om sessionslogning blev ophævet, jf. nærmere herom pkt. 3.2.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrug?ere skal foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for foreningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nærmere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS- og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og - for så vidt angår mobiltelefoni - den eller de celler og placeringen af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på kommunikationstidspunktet. Oplysningerne giver dermed mulighed for at politiet kan fastslå, hvem der har kommunikeret med hvem, hvornår, og hvor de befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere en række nærmere angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det gælder bl.a. oplysninger om den tildelte brugeridentitet (hvem en IP-adresse tilhører) og tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række nærmere angivne oplysninger om brug af udbyd?erens egne e-mail- og internettelefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende e-mail-adresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde efter logningsreglerne registrere indholdet af kommunikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af internettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester. Det er således ikke muligt for politiet på baggrund af de data, teleudbyderne skal logge efter logningsbekendtgørelsen, at få adgang til oplysninger om indholdet af den tele- eller internetkommunikation, som har været ført. Det bemærkes i den forbindelse, at politiets mulighed for at foretage aflytninger og dermed få adgang til indholdet af kommunikationen alene har et fremadrettet sigte og i øvrigt forudsætter, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden er opfyldt.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. logningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i §§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne foretages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens § 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten i logningsbekendtgørelsen straffes med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

Logningsbekendtgørelsens bestemmelser er i vidt omfang udtryk for en gennemførelse af det nu ophævede logningsdirektiv.

3. EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. (om logningsdirektivet)

Logningsdirektivet blev ved EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd., erklæret ugyldigt under henvisning til, at EU-lovgiver havde overskredet de grænser, som overhol?delsen af proportionalitetsprincippet kræver, henset til artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (herefter Charteret).

3.1. EU-Domstolens bemærkninger

EU-Domstolen fastslog, at logningsdirektivet indebar et indgreb i de grundlæggende rettigheder, som er fastslået i Charterets artikel 7 (ret til respekt for privatliv og familieliv) og 8 (ret til beskyttelse af personoplysninger). EU-Domstolen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at direktivet ikke fastsatte klare og præcise regler, der regulerede rækkevidden af indgrebet. Dermed indebar direktivet et indgreb i disse grundlæggende rettigheder, som var meget vidtrækkende og af særligt alvorlig karakter i EU's retsorden, uden at dette indgreb var præcist afgrænset af bestemmelser, der gjorde det muligt at sikre, at det faktisk var begrænset til det strengt nødvendige.

EU-Domstolen fastslog endvidere, at logningsdirektivet ikke fastsatte tilstrækkelige garantier, der gjorde det muligt at sikre en effektiv beskyttelse af data - sådan som det kræves efter artikel 8 i Charteret - mod risikoen for misbrug og mod enhver ulovlig adgang til og benyttelse af disse data.

Endelig bemærkede EU-Domstolen, at logningsdirektivet ikke fastsatte krav om, at dataene skulle lagres inden for EU's område, og at det derfor ikke kunne antages, at det fuldt ud var sikret, at overholdelse af kravene om beskyttelse og sikkerhed kontrolleres af en uafhængig myndighed, som det kræves efter Charterets artikel 8, stk. 3.

For en nærmere redegørelse for EU-Domstolens bemærkninger i dommen af 8. april 2014 henvises til pkt. 2 i Justitsministeriets notat af 2. juni 2014, der blev oversendt til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med besvarelsen af udvalgets spørgsmål nr. 919 (Alm. del).

3.2. Dommens betydning for de danske logningsregler

På baggrund af EU-Domstolens dom af 8. april 2014 foretog Justitsministeriet en vurdering af dommens betydning for de danske logningsregler. Der henvises herved til pkt. 4 og 5 i ministeriets notat af 2. juni 2014 om dommen.

For så vidt angår de på det tidspunkt gældende regler om sessionslogning (logning af oplysninger om internetbaseret kommunikation) var det efter Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om reglerne på daværende tidspunkt og i deres daværende udformning kunne anses for "egnede" til at opnå deres formål (skabe mulighed for anvendelse af oplysnin?gerne som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold). Det skyldtes bl.a., at reglerne var udformet på en måde, der gjorde det muligt for udbyderne at nøjes med at logge hver 500. datapakke, der indgår i en slutbrugers kommunikation på internettet. Endvidere foretog en del udbyde?re registrering af internetkommunikationen på kanten til andre net i deres netværk i stedet for at logge hver enkelt brugers kommunikation. Det betød, at de oplysninger, der herved blev logget, var meget sporadiske og ikke kunne bru?ges til at stykke et egentligt billede sammen af den førte kommunikation om for eksempel et gerningstidspunkt. Derfor var reglerne ikke brugbare i praksis.

Justitsministeriet ophævede på den baggrund ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014 reglerne om sessionslogning i logningsbekendtgørelsen.

For så vidt angår de øvrige regler om registrering og opbevaring af oplysninger i henhold til retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen og om adgangen til disse oplysninger fandt Justitsministeriet samlet set, at der ikke var grundlag for at antage, at de gældende danske regler skulle være i strid med Charterets bestemmelser om ret til respekt for privatliv og familieliv (artikel 7) og ret til beskyttelse af perso?noplysninger (artikel 8).

Justitsministeriet lagde herved bl.a. vægt på, at den danske lovgivning fastsætter klare og præcise regler, der indeholder en række væsentlige garantier med henblik på effektivt at beskytte logningsdata mod risikoen for misbrug og mod ulovlig adgang til og anvendelse af disse data.

Modsat det nu ugyldige logningsdirektiv indeholder dansk lovgivning således en række materielle og proceduremæssi?ge betingelser for adgangen til de registrerede oplysninger. Særligt skal det fremhæves, at adgangen til oplysningerne sker under iagttagelse af retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden og/eller edition, hvilket medfører, at en række materielle og proceduremæssige krav skal være opfyldt, for at politiet kan få adgang til oplysningerne. Derudover fastsætter de danske logningsregler - modsat direktivet - pligten for teleudbyderne til at opbevare oplysnin?gerne til 1 år. Endelig følger det af udbudsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011), at oplysninger, der udelukkende er registreret og opbevaret under henvisning til logningsbekendtgørelsen, herefter irreversibelt skal slettes eller anonymiseres.

4. Justitsministeriets overvejelser

EU-Domstolen har ved dom af 8. april 2014 erklæret logningsdirektivet, som de danske logningsregler i vidt omfang bygger på, for ugyldigt. Det er på nuværende tidspunkt ikke endeligt afklaret, om - og i givet fald hvornår - Kommissionen vil fremsætte forslag om nye EU-regler på området.

Justitsministeriet finder, at der er behov for en nærmere afklaring af dette spørgsmål.

Justitsministeriet har i den forbindelse noteret sig, at en række interessenter på området, herunder repræsentanter fra tele- og internetbranchen og interesseorganisationer, har anbefalet Justitsministeriet at udsætte revisionen af de danske logningsregler med henblik på at afvente en afklaring på EU-niveau.

Det foreslås på den baggrund, at revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4, udsættes til folketingsåret 2015-16 med henblik på at afvente en afklaring af, om - og i givet fald hvornår - Europa-Kommissionen vil fremsætte forslag om nye EU-regler på området.

Der foreslås således ikke på nuværende tidspunkt ændringer af retsplejelovens § 786, stk. 4.

Som senest tilkendegivet i forarbejderne til lov nr. 635 af 12. juni 2013, hvor revisionen blev udskudt til folketingsåret 2014-15, vil der i forbindelse med en revision af de danske logningsregler så vidt muligt blive taget stilling til, om der er behov for at registrere og opbevare flere typer af data. Desuden vil Justitsministeriet inddrage relevante myndighe?der og organisationer mv., herunder tele- og internetbranchen, i forbindelse med en kommende revision af de danske logningsregler, ligesom de synspunkter mv., som interessenterne på området fremkommer med, vil blive inddraget i overvejelserne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. marts 2015 til den 13. april 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten¸ Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet, Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet TÆNK, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettigheder, Journalistforbundet, Justitia, Rådet for Digital Sikkerhed, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International, Retspolitisk Forening, DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA, Brancheforeningen Teleindustrien, Brancheorganisationen Forbruger Elektronik, Dansk IT, Foreningen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, ITEK/Dansk Industri, PROSA, SAM-DATA (HK), Business Software Alliance Danmark, IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

   
11. Sammenfattende skema
   
 
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ændret ved lov nr. 635 af 12. juni 2013, skal justitsministeren i folketingsåret 2014-15 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision til folketingsåret 2015-16.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.), som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr. 635 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:
   
§ 8. Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2014-15 forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3.
 
1. I § 8 ændres »2014-15« til: »2015-16«.
   
  
§ 2
   
  
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.