L 190 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven.

(Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Betænkning afgivet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 22-04-2015

Skriftlig fremsættelse (22. april 2015)

20141_l190_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (22. april 2015)

Skatteministeren (Benny Engelbrecht):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven (Ændring af rentetillæg for afregning af sel?skabs?skat og begrænsning af indestående på skat?te?kon?toen m.v.)

(Lovforslag nr. L 190)

Det foreslås at tilpasse reglerne i opkrævningsloven og selskabsskatteloven om fastsættelse af renter på selskabers indbetalinger til SKAT, således at disse regler gøres robuste overfor længere perioder med negativ rente på penge- og kapitalmarkederne.

Forslaget indeholder følgende ændringer:

• Rentesatserne i acontoskattesystemet vedrørende selskabsskat ændres, så de bliver mere aktuelle ved at fremrykke tidspunktet for opgørelsen af niveauet for rentesatserne fra det foregående indkomstår til det aktuelle indkomstår.

• Rentesatserne omlægges, så de i højere grad afspejler virksomhedernes alternative låne- og placeringsrente med henblik på at reducere selskabernes incitament til at indbetale for meget i acontoskat i perioder med negativ rente i pengeinstitutterne.

• Der indføres adgang for indbetaling af yderligere acontoskat frem til 1. februar i året efter indkomståret mod betaling af et tillæg.

• Der indføres et loft på 200.000 kr. over, hvor stort et indestående virksomheder kan have stående på skattekontoen.

• Forrentningen af indeståender på skattekontoen op til 5.000 kr. ophæves.

Forslaget, der på kort sigt skønnes at medføre et marginalt mindreprovenu, vurderes at være provenuneutralt set over en årrække.

Af hensyn til den hurtigst mulige ikrafttræden af de nye regler, der efter forslaget er fastsat til den 12. juni 2015, øn?skes lovforslaget vedtaget i indeværende Folketingsår.

Lovforslaget sendes i høring samtidig med fremsættelsen med høringsfrist den 6. maj 2015. Høringssvarene foreligger således ikke endnu, men vil blive fremsendt forud for 1. behandling af lovforslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.