L 128 Forslag til lov for Færøerne om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Færøudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-01-2015
1. behandlet / henvist til udvalg 05-02-2015
Betænkning afgivet 18-03-2015
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-04-2015
3. behandlet, vedtaget 05-05-2015
Ministerområde:
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé:
Med lovforslaget gennemføres kapitalkravsforordningen (CRR-forordningen) på Færøerne, og derved sikres det, at der gælder de samme regler for Færøerne, som der gør i Danmark i medfør af forordningen. Bestemmelserne i kapitalkravsforordningen omskrives ikke til dansk lovtekst, men optages som bilag til den danske lov. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives forordningens bestemmelser nærmere.

Kapitalkravsforordningen indeholder de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau.
Reglerne har desuden til formål at bidrage til, at markedet fungerer tilfredsstillende.

Med forordningen stilles der ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af indskyderne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af institutter.
Ved at gennemføre bestemmelserne i forordningen fastsættes med lovforslaget bl.a. nye regler om kapitalkrav, store engagementer, likviditet og oplysningskrav.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 112 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med: