Fremsat den 21. januar 2015 af Holger K.
Nielsen (SF), Pia Olsen Dyhr (SF) og Trine Mach (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en udenrigskommission
Folketinget pålægger regeringen at
nedsætte en udenrigskommission, som skal
- analysere nye
udfordringer for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i de kommende
år og analysere, hvordan danske interesser i den
sammenhæng bedst kan varetages,
- definere de
centrale opgaver for udenrigstjenesten i de kommende år
og
- komme med forslag
til en organisatorisk styrkelse af udenrigstjenesten, så
opgaverne kan løses på bedst mulig vis.
Bemærkninger til forslaget
Danmark er som følge af sin
størrelse og beliggenhed meget afhængig af omverdenen,
og det er derfor naturligt, at vi specielt efter 2. verdenskrig har
ført en aktiv udenrigspolitik. Det har vi gjort af hensyn
til vores sikkerhed, men også fordi det danske samfunds
udvikling - både økonomisk, politisk og kulturelt - er
meget afhængig af, hvad der sker uden for landets
grænser. Udenrigspolitikken er således et
?politi?kområde? af særdeles stor betydning.
Den 5. december 2014 lancerede
udenrigsministeren og handels- og udviklingsministeren et
udenrigspolitisk visionspapir »Mere Danmark i Verden«
(»Mere Danmark i Verden«: udenrigspolitisk
visionspapir. Udenrigsministeriet, 2014). Heri konstateres det
blandt andet, at hvis Danmark skal kunne sikre sine interesser i
den nye verdensorden, bliver det nødvendigt at gå nye
veje i udenrigspolitikken. Der nævnes tre afgørende
pejlemærker for at fremme danske interesser: sikkerhed, velstand og værdier.
Ifølge visionspapiret handler sikkerhed om at beskytte Danmark og danske
interesser mod trusler i bred forstand. Det er først og
fremmest Danmarks territoriale integritet, men også andre
trusler, f.eks. terrorisme og cyberangreb, der udfordrer Danmarks
sikkerhed. Velstand handler om at bruge
udenrigspolitikken til at skabe fremgang og økonomisk
vækst til gavn for danske virksomheder, danske
lønmodtagere og det danske samfund i almindelighed. Men
velstand handler også om at skabe
rammerne for bæredygtig vækst i udviklingslandene,
så de kan bevæge sig ud af fattigdom. Værdier handler om at fremme de
grundlæggende værdier, det danske samfund bygger
på, og påtage sig et globalt ansvar for at skabe en
bedre verden. Det gælder først og fremmest
menneskerettigheder, demokrati, fattigdomsbekæmpelse,
ligestilling, en bæredygtig udvikling og en international
retsorden.
Forslagsstillerne finder det rosværdigt,
at ministrene har fremlagt visionspapiret, og er også enige i
visionspapirets hovedlinjer. Vi mener dog, at der er behov for at
grave et spadestik dybere. Det gælder dels i analysen, men
nok så meget i de midler, som er nødvendige, hvis
målene skal nås. Herunder udenrigstjenestens struktur
og størrelse.
Den
sikkerhedspolitiske situation
I de senere år er der indtruffet
begivenheder på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske
verdensscene, som de færreste havde forestillet sig.
Terrorangrebet den 11. september 2001 betød, at
terrorbekæmpelse og ikkestatslige aktørfjender kom
meget højt på dagsordenen, og sammen med
finanskr?isen, klimaudfordringer og krigsindsatser har dette
været med til at forme dansk udenrigs- og
sikkerhedspolitik.
Verdens magtbalancer udvikler sig dynamisk med
Kina i hastig vækst, USA i relativ tilbagegang og et EU, som
stadig har svært ved at tale med én stemme. Som
afløsning af gamle opstår der nye magtcentre.
Vi oplevede i 2014 et Rusland, som med
annekteringen af Krim og en mere aggressiv nationalisme giver
resten af Europa nye udfordringer. Mange mener, at fred i Europa
ikke længere er en selvfølge.
Vi oplever samtidig et Mellemøsten
under total forandring. Der var store forhåbninger til Det
Arabiske Forår, men de fleste steder er revolutionerne endt i
kaos, diktaturernes tilbagekomst eller - som i Syrien - en
morderisk borgerkrig.
Radikale islamistiske bevægelser har
mange steder udnyttet de tomrum, der blev skabt af efterveerne af
den demokratiske opstand. Dette ses mest markant i Syrien, hvor
terrorbevægelsen ISIL er blevet den stærkeste
oppositionsgruppe i kampen imod Assad. Bevægelsen har
samtidig erobret store territorier - også i Irak - som skal
danne grundlag for et islamistisk kalifat. Vi oplever en begyndende
opløsning af de grænser, der blev tegnet efter
sammenbruddet af Det Osmanniske Rige.
Terrororganisationen er ikke bare en trussel
mod stabilitet i Mellemøsten, men også mod vores egne
borgere. I et bekymrende stort omfang ser vi, at danske og
europæiske statsborgere drager i krig i Irak og Syrien,
hvorfra de kan vende tilbage til dansk og europæisk jord med
viden og erfaring, som de senere kan bruge til at skade os.
Med klimaforandringerne har Arktis fået
stor udenrigspolitisk betydning. Danmark er en betydningsfuld
aktør i spillet om Arktis, og det er af stor betydning at
få en dybtgående analyse af de udfordringer, vi herved
stilles overfor. Både politisk og militært.
Danske myndigheder og virksomheder oplever
desuden en fortsat trussel fra cyberspionage foretaget af
statsstøttede aktører. En trussel, der ifølge
FE kun vil blive mere omfattende, og som stiller store krav til
sikkerhedsforanstaltninger og beredskab.
(»Efterretningsmæssig risikovurdering 2014«.
Forsvarets Efterretningstjeneste, 2014).
Vi oplever et stadig mere selvbevidst
afrikansk kontinent, der ønsker at definere sig som andet og
mere end modtagere af udviklingsbistand. En række afrikanske
lande har en pæn økonomisk vækst og
ønsker at spille en større politisk rolle i
løsningen af egne problemer og i en bredere international
kontekst.
Implikationerne af denne nye
sikkerhedspolitiske virkelighed er vidtrækkende og bør
give anledning til en nytænkning af dansk udenrigspolitik og
forholdene omkring den.
Det gælder eksempelvis den danske
Ruslandspolitik. Hvordan analyserer vi Ruslands politik og
hensigter? Skal vi satse på dialog eller konfrontation?
Hvilke midler har vi? Får Ruslands nye aggressivitet
betydning for samarbejdet i Arktis? Hvordan kan vi bedst
sammenkæde udenrigspolitik og energipolitik?
ISIL's hærgen kan føre til
øgede flygtningestrømme, nye terrortrusler og
religiøse sammenstød - både nationalt,
regionalt og globalt. Endvidere viser cybertruslen, at krig og
spionage i stigende grad foregår i en digital verden, der
stiller stadig stigende krav til omstillingsparathed og innovative
tiltag. Hvordan håndterer vi disse udfordringer?
Danmarks Afrikapolitik har i vidt omfang
været defineret ud fra, at vi er en stormagt, hvad
angår udviklingsbistand. Hvordan kan denne status
»veksles« til samarbejde og indflydelse på andre
udenrigspolitiske områder?
Dette leder til en række overordnede
spørgsmål om, hvilken retning en sammenhængende
dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik grundlæggende skal tage
i fremtiden, og herunder: Hvordan ønsker vi at prioritere
vores indsatser? Hvilken rolle ser vi os selv påtage i
både EU- og NATO-regi? Hvilke muligheder ligger der for
Danmark i et stærkere nordisk samarbejde? Hvilken form og
størrelse skal den danske udenrigstjeneste have?
EU's
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
I 1992 blev EU's fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik (FUSP) traktatfæstet. Med Lissabontraktaten
oprettede man som noget nyt en højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik,
der både er fast formand for Ministerrådet for
Udenrigsanliggender og næstformand i Kommissionen med ansvar
for Unionens eksterne forbindelser.
EU har således forandret sig på
det fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske område -
både institutionelt og i forhold til at styrke informationen,
koordinationen og samarbejdet. På den baggrund bør
udenrigskommissionen adressere, hvad udviklingen i EU betyder for
dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. I hvilken retning
ønsker Danmark at præge EU's udenrigs- og
sikkerhedspolitik? Hvordan bør Danmark bruge EU's udenrigs-
og sikkerhedspolitik til at opnå danske mål?
Udenrigsministeriet
Det danske Udenrigsministerium er en
enhedstjeneste, som består af ministeriet i København
og ambassader, generalkonsulater og handelskontorer m.v. i udlandet
samt repræsentationer ved de væsentligste
internationale organisationer. Hertil kommer et større antal
honorære konsulater. Den samlede koncern beskæftigede i
2013 ca. 2.500 medarbejdere (»Udenrigsministeriets
årsrapport 2013«. Udenrigsministeriet, 2014).
I 2014 er der gennemført en stor reform
af Udenrigsministeriets repræsentationsstruktur under
sloganet »Mere verden, mindre Europa, men mere EU«.
Reformen har blandt andet betydet, at ambassaderne i Cypern,
Luxembourg, Schweiz, Slovakiet og Slovenien og handelskontoret i
Milano samt repræsentationskontoret i Libyen lukkes. Til
gengæld åbnes ambassader i Nigeria, Columbia og
Filippinerne, og repræsentationskontoret i Yangon, Myanmar,
opgraderes til en ambassade.
I de senere år har der været
gennemført besparelser i Udenrigsministeriet, og i
øjeblikket gennemføres nye besparelser på 190
mio. kr. frem mod 2017 (»Ambassader til en ny verden«,
Eksportfokus, 2014, nr. 1, side 30-33). Antallet af udsendte
medarbejdere er f.eks. faldet fra i 1997 at være 633
medarbejdere til i 2013 at være 399 medarbejdere. Antallet af
lokalt ansatte på danske ambassader har været
nogenlunde stabilt over de sidste 5 år, dog med en faldende
tendens fra 2010 til 2013 (Udenrigsministeriet).
Det er afgørende for dansk
udenrigspolitik, at Udenrigsministeriet kan tiltrække og
fastholde dygtige medarbejdere. Det er blevet vanskeligere gennem
de seneste års nedskæringer og de forringelser af
udetillægget, som er gennemført.
Udenrigstjenestens organisation og rolle
bør indgå i en ny udenrigskommissions arbejde.
Eksempelvis bør man se på, om
repræsentationsstrukturen kunne have gavn at et tættere
nordisk samarbejde om fælles repræsentationsfunktioner.
Er udenrigstjenestens fokus og prioriteringer de rette i lyset af
aktuelle og kommende udenrigspolitiske problemstillinger for
Danmark? Har udenrigstjenesten f.eks. de rette ressourcer til at
håndtere de udfordringer, som Danmark står overfor
på det sikkerheds- og udenrigspolitiske område? Kan
udenrigstjenesten rekruttere og fastholde de nødvendige
medarbejdere?
Tidligere
udenrigskommissioner
Nedsættelse af en udenrigskommission er
ikke noget nyt. Seneste udenrigskommission går dog helt
tilbage til 1989. Tidligere havde vi Udenrigskommission af 1957,
Udenrigskommission af 1919 og Udenrigskommissionen af 1906
(»En blød supermagt«, af Martin Marcussen. I:
Udenrigs, 2013, nr. 1, side 54-61).
Udenrigskommissionen af 1. april 1989
Ved regeringsbeslutning af 17. januar 1989
blev der pr. 1. april 1989 nedsat en udenrigskommission, som blandt
andet skulle se nærmere på de internationale
vilkår, Danmark ville komme til at virke under henimod det
21. århundrede (Udenrigsministerens åbningsindlæg
ved Udenrigskommissionens møde den 17. april 1989. I:
Udenrigstjenesten mod år 2000. Afgivet af
Udenrigskommissionen af 1. april 1989, 1990. Betænkning, nr.
1209. Bind 1, side 31 ff).
Udenrigskommissionen havde daværende
udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som formand og
Udenrigsministeriets direktør som næstformand.
Kommissionen bestod desuden af ressortministre, af
repræsentanter for de politiske partier, af
repræsentanter for erhvervsorganisationerne, for
arbejdsmarkedets parter og for en række institutioner af
interesse for udenrigstjenestens virke samt repræsentanter
for Udenrigsministeriet og dets personale.
Vurderingen var, at Danmarks udenrigspolitisk
var på vej ind i en ny fase, og at tidspunktet for at stoppe
op og analysere udenrigstjenesten derfor var godt.
Udenrigsministeren nævnte i sit åbningsindlæg ved
Udenrigskommissionens møde den 17. april 1989 som eksempler
herpå overgangen til informationssamfundet, en mere
multipolær verden med blandt andet stigende økonomisk
interdependens samt fremvæksten af nye internationale
samarbejdsmønstre eller styrkelsen af eksisterende.
Kommissoriet for Udenrigskommissionen af 1.
april 1989 var følgende:
1) at sammenholde
de vilkår, muligheder og problemstillinger, som
vedrører Danmarks forhold til omverdenen, med de krav, der
skal opfyldes for bedst muligt at varetage danske interesser
på det politiske, økonomiske og
udviklingsmæssige område,
2) at definere de
centrale opgaver for den danske udenrigstjeneste i de kommende
år, samt
3) at
fremlægge forslag til den samlede udenrigstjenestes
organisatoriske opbygning, personalesammensætning og
-vilkår, arbejdsdelingen mellem ude- og hjemmetjeneste samt
afgrænsningen i forholdet til andre grene af den offentlige
og den private sektor.
Udenrigskommissionen beskrev i sin
betænkning, hvad den opfattede som udenrigstjenestens
opgaver, herunder f.eks. generel udenrigspolitik,
sikkerhedspolitik, handelspolitik, nordområderne og
EF-samarbejdets udvikling samt udviklingsbistanden,
menneskerettighedspolitikken, flygtningespørgsmål og
folkeretlige spørgsmål.
Kommissionen anbefalede blandt andet, at
udenrigstjenestens koordinerende rolle i den offentlige sektor blev
understreget, ikke mindst i lyset af fagministeriernes stigende
involvering i udenrigspolitiske anliggender og i takt med, at flere
emner blev inddraget i internationalt samarbejde, og at
udenrigstjenestens organisation skulle ændres. F.eks.
nævntes det, at de tre daværende departementer burde
slås sammen til en enhedsorganisation med direktøren
som leder af samtlige departementale forretninger i
udenrigstjenesten. Kommissionen havde også en række
anbefalinger vedrørende personaleforhold, f.eks. en ny
personalepolitik.
I Udenrigskommissionen var der enighed om, at
»ikke mindst den hastige forandring i de internationale
forhold tilsiger en styrkelse af udetjenesten«. For så
vidt angår ressourcespørgsmålet, forudsatte et
flertal i Kommissionen dog, at »udenrigstjenesten vil kunne
varetage de af Udenrigskommissionen fastlagte, forøgede
opgaver inden for de gældende bevillingsrammer. Dette kan ske
ved hjælp af rationalisering og en højere grad af
ressourcemæssig fleksibilitet til omprioritering.«
(»Udenrigstjenesten mod år 2000«. Afgivet af
Udenrigskommissionen af 1. april 1989, 1990. Betænkning, nr.
1209. Bind 1, hhv. side 18 og 27).
Skriftlig fremsættelse
Holger
K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af en udenrigskommission.
(Beslutningsforslag nr. B 55)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.