Fremsat den 27. marts 2015 af Finn
Sørensen (EL), Stine M. Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og
Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om anvendelse af en økonomisk model til at
forebygge social marginalisering
Folketinget pålægger regeringen at
undersøge muligheder og eventuelle hindringer for at
implementere en økonomisk model i stil med Skandiamodellen.
Modellen skal give det tekniske grundlag for gennem langsigtet
social investering at forebygge social marginalisering i et
samarbejde mellem stat, regioner og kommuner. Undersøgelsen
skal færdiggøres, med henblik på at et eventuelt
lovforslag kan fremsættes inden udgangen af 2015.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
sikre en helhedsindsats i stat, regioner og kommuner i forhold til
socialt marginaliserede.
72,3 mia. kr. er ifølge beregninger
foretaget af Centre for Economic and Business Research (CEBR)
på Copenhagen Business School prisen for, at 8,2 pct. af
børnene i hver eneste årgang bliver socialt
marginaliserede Det svarer til, at 4.929 børn ud af en
årgang på 60.000 får et liv præget af
eksempelvis længerevarende ledighed, misbrugsproblemer eller
alvorlige psykiske lidelser. Det har store menneskelige
omkostninger og udgør samtidig en voldsom
samfundsmæssig omkostning. Det gælder både
udgifterne til sociale ydelser, anbringelser og indlæggelser
og de tabte gevinster i form af tabt produktivitet og manglende
skatteindtægter.
Samfundets direkte udgifter, ved at 8,2 pct.
af en årgang havner som socialt marginaliserede, er 1,6 mia.
kr. over et livsforløb. Tabte indtægter betyder, at
samfundet går glip af yderligere 70,8 mia. kr. over et
livsforløb, når man sammenligner med den del af en
årgang, der ikke falder ind under definitionen af socialt
marginaliserede. I beregningen er der taget højde for, at
personerne ikke nødvendigvis befinder sig i denne kategori
hele deres liv.
Udgiften på 72, 3 mia. kr. er samtidig
den potentielle samfundsgevinst ved at forebygge social
marginalisering og sikre, at så få børn og unge
som muligt ender med at leve et voksenliv i periferien af
samfundet. Det vil sige, at en indsats i barndommen sparer
samfundet for mange penge i forhold til den konkrete person senere
i livet, hvis man undgår social marginalisering.
Behov for analyse
De ovenstående tal dokumenterer for
Enhedslisten, at der er behov for at omlægge budgetteringer i
forvaltningen gennem et stærkere fokus på
helhedstænkning med udgangspunkt i sociale investeringer.
Sverige har gode erfaringer fra 80 kommuner, der alle bruger den
såkaldte Skandiamodel.
Den stramme budgetstyring af kommunernes
økonomi er også en forhindring for social investering,
som bør medtænkes, når der skal udvikles en ny
model. Budgetstyringen er ikke kun et voldsomt pres på
kommunerne for at spare. Den har medført kraftige
nedskæringer af de sociale foranstaltninger, hvilket i sig
selv skaber nye sociale problemer. Hertil kommer stramningerne
inden for dagpenge, førtidspension/fleksjob, sygedagpenge og
kontanthjælp, som fører til, at flere borgere med
nedsat arbejdsevne får svært ved at klare sig
økonomisk, med fare for, at de bliver mere udsatte for
social deroute. Men budgetstyringen forhindrer også, at
overskud/underskud på kommunens drift kan udlignes over flere
år, og det er jo en forudsætning for at kunne foretage
den sociale investering. Der kan være tale om en investering,
der ofte medfører, at der i et eller flere år skal
anvendes øgede driftsmidler i én forvaltning eller en
udgift, som først udlignes senere og måske slet ikke,
fordi indtægten/besparelsen opstår i en anden
»kasse«.
Der er behov for en grundig analyse og
vurdering af muligheder og begrænsninger i den gældende
lovgivning, for at realisere en dansk version af
Skandiamodellen.
Skandiamodellen
Skandiamodellen er beregnet til at vise de
økonomiske langtidseffekter af tidlige investeringer i
forebyggelse. Med et enkelt og anvendeligt værktøj
understøtter regnemodellen lokale forebyggelsesinitiativer i
danske kommuner og dermed muligheden for at mindske antallet af
unge socialt marginaliserede. Det sker konkret ved at beregne ud
fra menneskers livscyklus ud fra populationen. Social
marginalisering defineres igennem fem kategorier: Personer på
længerevarende offentlig forsørgelse, personer med
psykiske lidelser, personer, som har været anbragt som barn,
personer med stofmisbrug, personer med livsstilssygdomme og
normalbefolkningen.
Skandiamodellen er en metode til at beregne
det økonomiske potentiale i at sætte ind over for de
svageste borgere. Det vil sige, hvor meget samfundet kan spare ved
at forebygge i stedet for at reparere. Det handler om at betragte
forebyggelse som sociale investeringer, hvor sociale projekter
tænkt som langtidsinvesteringer giver gevinst over et
livsforløb. Modellen fortæller dog ikke noget om,
hvilke specifikke indsatser der rent faktisk hjælper
samfundets svageste. Det er således udelukkende en
værktøjskasse, der kan bruges til at lave mere
intelligente budgetter i den offentlige sektor.
Skandiamodellens force er, at den kan vise,
hvordan udgifterne til socialt marginaliserede er fordelt mellem
stat, region og kommune og inden for de enkelte forvaltninger. Det
er vigtigt, fordi investering og gevinst typisk vil vise sig
forskellige steder i forvaltningen. Investeringen i sociale tiltag
kommer ofte fra én kasse, mens gevinsterne lander i en anden
kasse. Eksempelvis kan gevinsten komme statskassen til gode, selv
om indsatsen ligger i kommunen. I kommunalforvaltningen er den
meget omtalte »siloopdeling« en stor udfordring.
Kommunerne har opsplittet indsatserne i de enkelte forvaltninger:
beskæftigelsesforvaltningen, socialforvaltningen,
børn- og ungeforvaltningen osv. Det betyder, at der mangler
et overordnet billede og muligheden for en helhedsindsats.
Dansk version af Skandiamodellen
Centre for Economic and Business Research
(CEBR) på Copenhagen Business School har lavet en dansk
version af skandiaregnemodellen. Den er opdateret til danske
forhold og tal.
Cost-benefit
Der laves en cost-benefit-beregning ud fra
data om brug af offentlige overførsler, sundhed, tabt
arbejdsfortjeneste m.v. Som kommune kan man altså definere:
Målgruppe for indsatser, forventet effekt, effektens
længde og omkostninger ved indsatsen.
Investering
Sociale og forebyggende indsatser skal
tænkes som investeringer i mennesker og har i vid
udstrækning samme egenskaber som andre investeringer (f.eks.
nye maskiner). For det første, at investeringen først
tjener sig ind på længere sigt. For det andet, at der
er en initial omkostning (opstart), og for det tredje, at der kan
være usikkerhed om investeringens afkast.
Metode
Til arbejdet med Skandiamodellen i Danmark
anvendes en kombination af livscyklusmetoden og
tværsnitsmetoden.
Livscyklusmetoden: Hovedideen bag
livscyklusmetoden er at beregne de omkostninger, der kan
henføres til et repræsentativt individ i løbet
af hans eller hendes liv, derfor udtrykket livscyklus.
Således besvarer livscyklusmetoden spørgsmålet:
»Hvad vil være de samlede omkostninger for én
person i hele hans eller hendes levetid? «
Tværsnitsmetoden: Tværsnitsmetoden
tager sit udgangspunkt i den tilgængelige population af
individer i et enkelt år. Ved hjælp af denne population
beregner tværsnitsmetoden den samlede omkostning for hele
populationen baseret på alle individer. I beregningerne bag
modellen anvendes eksempelvis et tværsnit af populationen i
2005 og igen i 2010 som udgangspunkt for beregningerne, hvor
livscyklusberegninger kan foretages for individer i
fem-årsintervaller. For at dette er muligt, bruges
oplysningerne for den del af befolkningen, som kan observeres i
registrene i både 2005 og 2010. Ved at bruge begge metoder
sikres det, at der faktisk analyseres på de individer, der er
med i populationen, og at man ikke kommer for langt tilbage i tid,
når man skal se på livcyklusperspektivet. På den
måde vil de beregnede omkostninger være aktuelle, og
samtidig vil omkostningsprofilerne for forskellige grupper kunne
dannes bagud i tid på baggrund af de to tværsnit.
Data og målgrupper
I den første udgave af Skandiamodellen
arbejdes med seks grupper af mennesker. Grupperne er valgt ud fra
kriterier om relevans og datatilgængelighed. Man har lavet en
sammenligning på tværs af forskellige grupper, hvilket
giver et indblik i, hvordan individerne klarer sig i forhold til
gennemsnittet af befolkningen inden for samme aldersgruppe.
Derudover sammenligner man med en anden udsat gruppe, men inden for
samme område, som mål for, hvilket trin man
forventeligt kan hjælpe personerne til at få. Data
stammer fra Danmarks Statistiks registre, der indeholder
detaljerede oplysninger om hele den danske befolkning.
De udvalgte målgrupper er: Personer
på længerevarende offentlig forsørgelse,
personer med psykiske lidelser, personer, som har været
anbragt som barn, personer med stofmisbrug, personer med
livsstilssygdomme og normalbefolkningen. For uddybning af de
forskellige grupper, henvises til kilderne nedenfor.
Aldersklasser
I analysen opdeles befolkningen i
aldersgrupper på 5 år. Den enkelte persons alder i 2010
definerer, hvilken aldersgruppe personen tilhører. Den samme
person tilhørte derfor i 2005 aldersgruppen lige under den
aldersgruppe, som personen tilhørte i 2010. Alle personer,
som ikke er registreret i to forskellige aldersgrupper i
henholdsvis 2005 og 2010 (med højeste gruppe i 2010), er
taget ud af undersøgelsen.
Omkostninger
Modellen omfatter p.t. følgende
omkostninger: Tabt arbejdsindtægt (lønindkomst),
skattebetaling (indkomstskat), kontanthjælp, sygedagpenge,
førtidspension, SU, ledighed (baseret på
årsledighedsgrad), kriminalitet, anbringelser og brug af
sundhedssystemet (primær og sekundær).
Modellen omfatter derimod ikke følgende
omkostninger: Ekstra omkostninger i kommuner/regioner/stat til
administration, støtteordninger, tiltag, ekstra
huslejestøtte m.v., tabte skatteindtægter som
følge af andet end indkomstskat, indirekte omkostninger fra
familiemedlemmer m.v. og omkostninger for
pårørende.
Skandiamodellen bliver allerede anvendt i
Sverige, hvor mere end 80 kommuner er uddannet i brugen. Og den
bruges med gode resultater.
Lige nu afprøver seks danske kommuner
modellen i et samarbejde med forskerne fra CBS, og KL følger
projektet for at vurdere muligheden for større
udbredelse.
Anvendte kilder:
Sverige: https://www.utanforskapetspris.se/
Danmark: http://udenforskabetspris.dk/
Skandiamodellen:
http://udenforskabetspris.dk/media/72053/skandia-modellen__digi_.
pdf
Baggrundspapir:
http://udenforskabetspris.dk/media/73292/Baggrundsdokumentation%2012.09.2014%20final.
pdf
Ugebrevet A4: http://www.ugebreveta4.
dk/ny-regnemodel-skal-spare-milliarder-og-samtidig-hjael_19971.
aspx
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social
marginalisering.
(Beslutningsforslag nr. B 118)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.