Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om en handleplan for en styrkelse af yderområderne.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 31.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag, der er fremsat af fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Med forslaget opfordrer SF regeringen til at udarbejde en handlingsplan med initiativer, som vil forbedre rammevilkårene for landets yderområder, landdistrikter og øer samt skabe en bedre balance mellem land og by.

Jeg vil godt starte med at sige, at jeg egentlig synes, at det altid er positivt, at partier på tværs af det politiske spektrum udviser en stor interesse for at skabe et bedre sammenhængende samfund. Fra regeringens side er vores holdning klar, og det har den været fra dag et: Vi ønsker et sammenhængende land nu, men også i fremtiden. Jeg synes, at listen over initiativer, vi har lavet for at sikre en bedre sammenhæng, er lang og imponerende. Det er langtfra første gang, jeg henviser til de mange initiativer, men alligevel synes jeg godt, at jeg vil bruge lejligheden til at henvise og henlede opmærksomheden på nogle udvalgte områder.

Vi har sammen med et bredt flertal justeret udligningsordningen, som jo gav et varigt løft i forhold til at omfordele omkring 400 mio. kr. fra de større byer til kommuner med landdistriktsudfordringer. Det er som følge af en erkendelse af, at der er sket et skift i forhold til det sociale tryk, og jeg skal love for, at det gav ballade i de større byer, men til gengæld mente landdistrikterne godt, de kunne have brugt lidt flere penge. Men sandheden er, at det er første gang, det er sket i mange, mange år, at vi i virkeligheden har ændret på udligningsordningen til gavn for vores landdistrikter.

Som en del af vækstpakken for 2014 er der også enighed om at forhøje antallet af kommuner, hvori man kan modtage et forhøjet befordringsfradrag, og det er jo med til at gøre det bedre for pendlere med en lang daglig befordring mellem ø-områderne. Vi er faktisk gået fra 12 kommuner til 25 kommuner. Det er jo en del af rammevilkårene.

Vi har også gennemført en ændring af planloven med en landdistriktsbestemmelse, i øvrigt mens SF havde en minister på området, hvor vi sagde, at i man i forhold til tiloversblevne bygninger i kommuner med tilbagegang i beskæftigelse og bosætning altså kan bruge landdistriktsbestemmelsen. Jeg tror, at Carsten Abild, som er formand for Landsbyerne i Danmark, sagde, at det er første gang i mere end 40 år, at der er kommet en ændring til gunst for landdistrikterne i planloven.

Derudover har vi jo givet tilladelse til, at der nu kan opføres en række forsøgsprojekter i landdistrikterne i forhold til at understøtte turismedelen. Vi har lanceret, i øvrigt sammen med fru Annette Vilhelmsen, da hun var partileder og var vækst- og erhvervsminister, et meget ambitiøst mobiludspil med over 22 initiativer. Vi er kommet med en ny it-handlingsplan, det gjorde vi faktisk i mandags, hvori vi understøtter det, at der skal være bedre infrastruktur i landdistrikterne, og som også tager hånd om, også i de nye aftaler, der skal laves, at vi sikrer, at det, når vi laver nye aftaler, så bliver sådan, at man skal tilgodese landdistrikterne, ligesom vi gjorde, da hr. Ole Sohn var SF'er, nemlig ved at sikre, at de 207 dårligst dækkede postnumre via 800 MHz-båndet faktisk fik bedre mobildækning. Det er ved at blive rullet ud her i foråret. Det er en investering på en 5-6 mia. kr. Altså har vi været nede at kigge på rammevilkårene ganske mange gange.

Mens fru Pia Olsen Dyhr var transportminister, har vi med en bred kreds i Folketinget reserveret 28,5 mia. kr. til Togfonden DK, der skal lave et historisk løft af den danske jernbanetrafik. Timemodellen vil give hurtigere og bedre togforbindelser i hele landet, også til gavn for vores landdistrikter. Det betyder rigtig meget for borgerne i landdistrikterne og yderområderne, at pendlerafstanden til de største vækstcentre formindskes. Jeg kan sige, at i den by, som jeg bor i – med min accent kan ingen vel være i tvivl om, at jeg bor i Odense – er der faktisk 4.000-5.000 mennesker, som hver eneste morgen pendler til København, men bliver boende i Odense og på Fyn, så det betyder rigtig meget.

Derudover vil jeg godt have lov at nævne vores vækstplan for dansk turisme. Det er jo første gang, vi har lavet en samlet plan, en handlingsplan for at udvikle turismen. Kystturismen, som jo understøtter væksten og udviklingen i landdistrikterne, beskæftiger faktisk 70.000 mennesker på helårsplan. Den omsætter for over 55 mia. kr. Der er jo rigtig meget fokus på her at udvikle kyst- og naturturismen, som er lig med områderne i landdistrikterne.

Derudover har vi i fællesskab lavet landsbyfornyelsespuljen, hvor vi fulgte op på den kæmpestore udfordring, at der står en række tomme huse i vores landdistrikter. Der står nogle, der bliver til ruiner. Hvis man lægger kommunernes medfinansiering ind under, så er det samlet set et løft sammen med det, vi gør med byfornyelsesloven, som vi lige har færdigbehandlet i dag, og hvor vi faktisk har afsat særlige midler til områdefornyelse, til byfornyelse i landdistrikterne, på 1,3 mia. kr. over et par år, så vi har taget fat i den her udfordring med rammebetingelserne.

Vi gør også det, at vi afleverer en årlig redegørelse til Folketinget – det er første gang, at det er sket, siden der er kommet en landdistriktsminister – der belyser udviklingen og situationen de danske landdistrikter og i vores yderområder.

Før min tid som landdistriktsminister blev der udarbejdet en række forskellige redegørelser på området, men vi har valgt at stramme op på det, så der siden 2012 er blevet udarbejdet en samlet redegørelse for landdistrikterne og for vores øer, der giver et sammenhængende og et overskueligt billede. Vi har også i ministeriet lavet en ny opdeling af land og by til brug for statistiske formål, men vi har med redegørelsen fået et meget mere præcist og meget mere nuanceret billede af virkeligheden, herunder ikke mindst de af udfordringer, som gør sig gældende for vores landdistrikter.

Der skal jo ikke være tvivl om, at landdistrikterne og yderområderne står over for nogle helt særlige udfordringer på grund af urbanisering og den generelle omstilling, som er i vores samfund. Det slår jo særlig igennem på en række områder. Jeg kan nævne fysisk og digital infrastruktur, som vi har været inde over. Vi har jo ofte debatteret bredbånd her i salen.

Det er også de forhold, der er i den demografiske udvikling, hvor man kan sige, at det virkelig er lidt skægt at tænke på, at København og Aarhus er de yngste byer, vi har i Danmark. Jeg tror, at vi lavede en opgørelse til en konference, vi holdt sammen med Ældre Sagen og Landdistrikternes Fællesråd her i huset, hvor vi sagde, at i København er der kun 10 pct. af borgerne, der er +65. I Aarhus er det 12,6 pct., så vidt jeg husker, og når man kigger ud over landdistrikterne, er man flere steder oppe på omkring 30 pct. af befolkningen, der er +65. Så der er nogle udfordringer, ingen tvivl om det, men der er jo også udfordringer, når vi taler om den demografiske udvikling med så mange mennesker, som nu skal på pension eller andet i forhold til levering af velfærdsservice.

Når vi debatterer de her udfordringer, synes jeg, at det er afgørende, at vi har den nødvendige viden om det, og der må jeg sige, at SF's forslag om en handlingsplan jo gør, at man skal skride til nogle oven i købet meget, meget dyre løsninger, så derfor synes jeg, at det er klogt, at man måske sammen med vores årlige redegørelse kunne skabe et bedre vidensgrundlag og et kvalificeret grundlag for den videre debat.

Den næste redegørelse forventer vi at aflevere i sidste halvdel af april 2015, og den redegørelse kan jo på en række områder være med til at tilvejebringe et vidensgrundlag, som kan være udgangspunkt for den videre og den gode, konstruktive debat.

Vi er heldigvis kommet et stykke videre i udviklingen af landdistrikter og yderområder, og vi ved heldigvis også meget mere. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi har tilstrækkelig viden på området, fordi det er meget komplekse problemstillinger.

Urbaniseringen er jo ikke en glidende bevægelse mod byerne. Det er en bevægelse begge veje. Som hr. Lars Dohn sagde under den tidligere debat, så er der rigtig mange, der ønsker at bo i landdistrikterne også. Vi ved fra en Tryg-undersøgelse, vi lavede med Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, hvor vi havde 5.000 respondenter inde, at der faktisk næsten er dobbelt så mange som dem, der bor i landdistrikterne, som godt kunne tænke sig at flytte derud.

Den tætte adgang til naturen, netværket, det, at man har nogle tætte fællesskaber, betyder rigtig meget, og der har vi jo også taget hånd om den del af det ved at prøve at se, om vi ikke kunne bruge fleksboligerne, som vi skal behandle et lovforslag om senere på året, hvor vi nu gør fleksboligerne til en boligform, hvor tilladelsen følger boligen og ikke personen, og dermed er det også nemmere at skaffe finansiering til det. Så vi forsøger faktisk på at ændre på tre hovedområder.

For det første, som jeg har skitseret, de overordnede rammevilkår, hvor vi løbende tager diskussionen, f.eks. færgediskussionen, hvor vi for nylig gjorde det rimeligt at være erhvervsvirksomhed på vores øer, nemlig ved det, at man nu får betalt fragten over og man kan blive ligestillet med erhvervslivet på fastlandet, rammebetingelser, som jeg har nævnt med udligning. Derudover tager vi konkret fat på at lave en ordning, så man kan få revet de tomme huse ned. Vi allokerer dem direkte til de kommuner, der har udfordringerne.

Vi løser konkrete problemstillinger, som vi har gjort med fleksboligerne, landdistriktsbestemmelsen, og derudover synes jeg, at der er en kæmpe opgave med det, der hedder branding, nemlig det at sikre, at man taler pænt og ordentligt om alle dele af landet. Der må man sige, at det, der er opfundet i medierne med konflikterne om den rådne banan og sociale nomader og ruiner osv., ikke har været med til at brande vores landdistrikter på en god måde. Så det er det, vi arbejder med. Men jeg mener, at det er helt afgørende, at vi har tilstrækkelig viden – selvfølgelig – om det her område, og som jeg har sagt, er problemstillingerne meget komplekse og tværgående.

Men for at opsummere, så har vi som den første regering nogen sinde etableret et landdistriktsministerium. Vi er så at sige talerør ind i regeringen. Vi kan også mærke det. Når vi samarbejder med Landdistrikternes Fællesråd, når vi tager de ældres problemstilling og landdistrikterne op, er det, fordi vi sætter fokus på det og har gjort det i et godt samarbejde med flere af partierne i Folketinget. Vi har et samarbejde, også godt og ordentligt, med vores Landdistriktsudvalg, og vi har gennemført rigtig mange gode initiativer, og alt det her lykkes jo kun, på grund af at vi løbende har baggrund og opmærksomhed på udviklingen i landdistrikterne, men også, at vi har viden om det.

Det sker jo med baggrund i den politiske debat, som også foregår her i salen, og jeg vil da godt benytte anledningen til at takke for det i dag. Jeg synes faktisk, at vi i fællesskab har fået sat et fantastisk fokus på udviklingen i landdistrikterne og dermed også ændret fokus. Det afspejler sig både i finanslov og vækstpakker og i konkrete initiativer.

Men på den baggrund mener jeg faktisk ikke, at vi kan tilslutte os det beslutningsforslag, som det foreligger, men er enige i, at vi har behov for måske at blive klogere på en række af de områder, som forslagsstillerne peger på i dag. Så lad os se frem til en videre debat og se, om vi ikke kan finde hinanden på en fornuftig måde.

Tak til ministeren. Så er det hr. Thomas Danielsen som Venstres ordfører.

Tak for det, formand. SF fremsætter her beslutningsforslag om at udarbejde en samlet handleplan med initiativer, som vil forbedre rammevilkårene for landets yderområder og landdistrikter samt skabe en bedre balance mellem land og by. Jeg kan ikke svare på, hvad der er sket, siden SF også på det her område er vendt 180 grader, men siden 2012 har der altså været et bredt borgerligt ønske om en samlet handleplan med lige nøjagtig den her tekst, og derfor glæder vi os rigtig meget over, at SF er gået med på vores forslag. Desværre er det så SF, der samtidig er skyld i, at det først bliver nu, at vi er nået så langt hen i valgperioden, og at vi ikke har fået det tidligere, og det er selvfølgelig lidt paradoksalt. Som sagt er det i ellevte time af den her valgperiode, men Venstre agter selvfølgelig alligevel at støtte forslaget fra SF.

Vi glæder os over, at regeringen er gået med til vores ønsker og f.eks. har været imødekommende over for vores ønsker om et øget befordringsfradrag i landdistriktskommuner, vores turismetiltag, som landdistriktsministeren lige har stået og redegjort for, men vi har altså også et ønske om, at vi får lavet en samlet handlingsplan. Der har vi mange ønsker, bl.a. bedre finansieringsmuligheder i landdistrikterne, jævnfør den debat, vi havde under de tidligere beslutningsforslag.

Vi vil også have en liberalisering af planloven, som åbner mere op for vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, som jo er afgørende for, at vi kan udvikle dem i en positiv retning. Vi ønsker også generationsskiftelån til landbrug og fiskeri, som er nogle af de vigtigste erhverv, vi har i landdistrikterne, og som betyder rigtig meget derude; og vi ønsker udflytning af statslige arbejdspladser, jævnfør flere af de beslutningsforslag, vi har fremsat, og jævnfør det finanslovsforslag, som vi har fremsat.

Det er altafgørende, at staten tror på et område og ikke centraliserer de statslige arbejdspladser. Vi havde i VKO-tiden rigtig gode erfaringer med udflytning af SKAT, den digitale tinglysning, Sikkerhedsstyrelsen, miljøcentrene m.m. Desværre har vi set, at man har centraliseret flere af de statslige arbejdspladser, vi lige har flyttet ud. Det er ellers sådan nogle tiltag, som der er brug for. Det og meget mere vil vi gerne have med i sådan en plan.

Så selv om vi ærgrer os lidt over, at SF så sent i forhold til et valg støtter op om den her idé om en samlet handlingsplan, så glæder vi os over, at det nu kan blive en realitet. Tak.

Så er der en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er jo godt, at der trods alt er noget, vi kan blive enige om. Jeg skal bare lige spørge til, hvornår Venstre har fremsat et forslag til en handlingsplan, og hvad det så indeholdt.

Ordføreren.

Det gjorde vi i samarbejde med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti den 11. januar 2013.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men jeg spurgte til, hvad forslaget indeholdt.

Ordføreren.

Der var nøjagtig det, som SF lige nu er kommet i tanker om:

»Folketinget pålægger derfor regeringen at tage initiativ til at lave en samlet plan, der har til formål at løfte yderområder og øer på flere områder, herunder trafik, uddannelse, erhverv, sundhed, bolig osv.«

Så det er den samme plan, som SF nu har fremsat forslag om, og som vi glæder os over at kunne støtte op om.

Hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Jeg husker også Venstres forslag, men som jeg ser det, er der vist et andet twist i indholdet her. Jeg tror ikke, Venstres forslag indeholdt satsning på socialøkonomiske virksomheder, landsbyfællesskaber, bioøkonomi og grøn vækst i yderområderne. Det er i hvert fald ikke noget, Venstre praktiserer nogen som helst steder, så vidt jeg ved.

Så er der ikke en vældig forskel i sigtet mellem den her plan og så den plan, som Venstre fremlagde i deres aggressive drilleperiode der i 2012, hvor alt gik ud på at drille og ikke være konstruktive

Ordføreren.

Jeg kan ikke lige helt forstå, hvilken drilleperiode Enhedslistens ordfører henviser til. Men grunden til, at Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative fremsatte lige nøjagtig det forslag, som nu er blevet fremsat af SF, var, at landdistriktsministeren på et af de første møder havde givet udtryk for, at han gerne ville præsentere en samlet handlingsplan, og den handlingsplan efterspurgte vi så. Og det fortrød man måske. Jeg kan ikke svare på, hvad der skete, men vi fik den i hvert fald aldrig.

I forhold til indholdet af det forslag til vedtagelse, som jeg lige har læst op, så er der ingen forskel overhovedet. Hvad der er sigtet for de forskellige partier, er selvfølgelig forskelligt, men jeg går ikke ud fra, at man er kommet med et forslag til vedtagelse, hvor man ville afskære input fra den grønne vækst, og hvad vi ellers har i landdistrikterne som styrkepositioner. Det er da i den grad noget, som Venstre også understøtter. Vi er store fortalere for den grønne omstilling på en fornuftig vis. Vi er store fortalere for specialvirksomheder og meget andet. Så jeg kan ikke helt forstå, hvor ordføreren mener twistet er.

Hr. Lars Dohn.

Jeg synes, der er indholdet til forskel, og jeg kan ikke undlade at bemærke, at vi tidligere på dagen har vedtaget et lovforslag om, at der nu skal selskaber ind i landbruget. Jeg tror slet ikke, det ligger i SF's forslag her, at vi skal til at affolke landbruget. Jeg tror da, de ord, der bliver brugt her, rummer en helt anden form for levendegørelse og genskabelse af livet på landet: ro, fred osv. At der kommer selskaber ind i landbruget, tror jeg absolut giver stress og jag og uro.

Ordføreren.

Enhedslistens ordfører har ret i, at vi i Venstre ikke mener, at man skal leve som bonderøven for at bosætte sig i landdistrikterne. Venstre mener, vi skal have moderne landdistrikter, der er attraktive og kan udvikle sig i en positiv retning.

Det er lidt pudsigt at høre ordførerens spørgsmål, altså hvor meget man kan gøre sig umage for at finde en konflikt mellem de to fuldstændig identiske forslag: forslaget til vedtagelse fra den borgerlige fløj, som jeg lige har læst op, og så det beslutningsforslag, som SF har fremsat, og som vi behandler i dag. Der er ingen forskel, men selvfølgelig er der forskel på, hvad de forskellige partier vil prioritere højest. Men det gør ikke nogen forskel, om det havde været ved vores oprindelige forslag til vedtagelse, eller det havde været ved SF's forslag. Den del havde været nøjagtig det samme.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Vi er nu i gang med endnu et beslutningsforslag om Danmarks yderområder og landdistrikter fremsat af Socialistisk Folkeparti. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at netop udkantsproblematikken ligger Socialdemokratiet meget på sinde.

Der sker nogle meget store forandringer i det danske samfund i disse år. Flere og flere mennesker søger mod byerne, landdistrikterne affolkes, og arbejdspladserne klumper sig sammen i bestemte dele af landet. Det er en stor udfordring, som kræver politisk handling, og det er en udfordring, som vi i Socialdemokratiet tager meget alvorligt, for Danmark er og skal være et lige land, hvor distancen fra top til bund er lille, hvor folkeskolen er mødestedet for børn af både direktører og frisører, og hvor man ikke kun bor op og ned ad folk, man ligner på en prik. Den lighed og mobilitet er et mål for os Socialdemokrater.

Derfor er det også meget vigtigt at være opmærksom på risikoen for en skævvridning af Danmark. Som ministeren har været inde på, har regeringen allerede, også mens SF var i regering, sat forskellige initiativer i gang, der har til formål at styrke udviklingen i landdistrikter og yderområder. Vi har sammen justeret den kommunale udligning, og med »Vækstplan 2014« har vi lanceret flere initiativer, der direkte er målrettet landdistrikterne. Det er eksempelvis i form af udbygning af den digitale infrastruktur, som det så fint hedder.

Når det er sagt, er der naturligvis stadig væk yderligere udfordringer for landdistrikterne, som vi netop har set i det forrige beslutningsforslag, vi har behandlet her i salen i dag. Det er udfordringer, der kræver konkrete og målrettede initiativer. Regeringen udarbejder løbende initiativer og løsninger på området, og i det arbejde er det vigtigt at tilpasse løsningerne til, hvad der er det rigtige at gøre under de givne omstændigheder. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget i dets nuværende udformning.

Tak til ordføreren. Fru Mette Hjermind Dencker som Dansk Folkepartis ordfører.

Det er jo en herlig dag i dag. Det er en god dag. Det er en lidt overraskende dag, men altså på den fede måde. For jeg kan jo se, at SF i dag kan se, hvad de åbenbart ikke kunne se for 2 år siden, nemlig at vores dejlige landdistrikter og øer har brug for et løft, for hjælp, for en samlet indsats.

For 2 år siden rejste Dansk Folkeparti en forespørgsel i salen her, der netop omhandlede, at der skulle ske en samlet indsats på landdistriktsområdet, og sammen med Venstre og Konservative og Liberal Alliance fremsatte vi det forslag, som hr. Thomas Danielsen også var inde på, hvor der bl.a. stod:

»Folketinget pålægger derfor regeringen at tage initiativ til at lave en samlet plan, der har til formål at løfte yderområder og øer på flere områder, herunder trafik, uddannelse, erhverv, sundhed, bolig osv.«

Det stemte SF imod. Så medgiver jeg, at man selvfølgelig godt kan misforstå det, når jeg siger, at SF stemte imod. Det kan jo være, at der så sidder nogle derude og tænker: Okay, det vil sige, at når SF stemte imod, er det, fordi de rent faktisk var til stede i salen og debatterede det her alvorlige emne. Men det var de ikke. SF var det eneste parti, der ikke fandt det her emne alvorligt nok til, at de gad at stille op med en ordfører i salen.

I Dansk Folkeparti er vi glade for, at SF har ændret mening og alligevel synes, at vores forslag om en samlet handleplan for landdistrikter og yderområder er en god idé. Vi er også glade for, at SF er dukket op i salen her i dag for at behandle det her forslag, som de var håbløst uinteresseret i for 2 år siden.

I Dansk Folkeparti er vi meget optaget af at give landdistrikterne og yderområderne et løft, og man må sige, at vi i den grad allerede har sat vores præg på dagsordenen, både ved at fremsætte det forslag, jeg lige har nævnt, og som SF ikke syntes var en god idé for 2 år siden, men som de synes er en god idé i dag, og også ved at have fået med i vækstpakken, at der skal ske en prisreduktion på godstransport til øerne, og at strandbeskyttelseslinjen skal administreres mindre rigidt. Og senest fik vi også opbakning fra hele Folketinget til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal finde ud af, hvad det vil koste at indføre den såkaldte landevejsmodel for øerne, som går ud på, at en samlet kilometer på havet skal koste det samme som en kørt kilometer på vejen.

Vi må erkende, at der er masser af udfordringer i landdistrikterne, som vi skal løfte. Vi skal have flere statslige arbejdspladser derud, vi skal have bedre lånemuligheder, vi skal have bedre bredbånd, vi skal fjerne betalingsringen rundt om vores smukke øer, vi skal sikre, at der er midler til at rive faldefærdige huse ned, og så skal vi sørge for, at der er bedre offentlig transport – for blot at nævne nogle af de udfordringer, vi skal løse.

Så ja, lad os da sammen lave en samlet handlingsplan for det.

Tak til ordføreren. Så kan vi også lige nå den radikale ordfører, fru Helle Løvgreen Mølvig.

Tak for det, formand. Radikale Venstre er, som jeg tidligere har sagt i forbindelse med B 33, også oprigtigt optaget af udviklingen i vores landdistrikter og yderområder. Regeringen har om nogen sat fokus på problematikken med en generel fraflytning fra land til by ved at oprette et ministerium, der har sit hovedfokus på by-, bolig- og landdistriktspolitik. Og når man ser ned over den samlede liste af tiltag, som ministeren også nævnte nogle af, til at styrke rammebetingelserne for landdistrikterne og alle de direkte tiltag, der er i forhold til de samme egne af landet, så bliver jeg faktisk stolt over, at denne regering tager sagen så alvorligt.

Det vil føre for vidt at nævne alle tiltagene, og jeg tror, at de fleste af partierne er bekendt med dem, men det faktum, at både Transportministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Fødevareministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljøministeriet, Finansministeriet og selvfølgelig Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har lavet tiltag, vidner om den store spændvidde og det store omfang, der er i forhold til at imødegå den her problematik.

Radikale Venstre ønsker sig – heldigvis som de fleste her i salen – et mangfoldigt Danmark, hvor livet kan leves alle steder. Det handler om mennesker, der skal have mulighed for at bo, uddanne sig og arbejde alle vegne.

Igen: Vi synes, at det er et positivt og sympatisk forslag, som SF har fremsat, og vi er jo også oprigtigt optaget af problematikken og af at se på tiltag, der kan imødegå udviklingen. Derfor vil vi også gerne se på mulighederne for på tværs af ministerierne at indsamle mere viden om, hvordan vi griber det hele an i en samlet strategi for yderområderne i fremtiden. Men Radikale Venstre kan ikke støtte det konkrete beslutningsforslag i den udformning, det ligger i nu.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger.

Jeg skal her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00 med Enhedslistens ordfører som den første.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).

Mødet er genoptaget.

Vi er i gang med at førstebehandle beslutningsforslag nr. B 17, og vi er kommet så langt i talerlisten, at den første her efter pausen er hr. Lars Dohn fra Enhedslisten.

Tak. Jeg ved ikke, om det hedder formand eller høje formand i det her tilfælde, men i hvert fald tak for ordet.

Jeg vil egentlig starte med at nuancere den her problemstilling omkring vores landdistrikter lidt. Det er rigtigt, som det blev nævnt her i formiddag, at vi på studieturene faktisk ser, at der mange steder er rigtig godt gang i det hele. Studieturen til Jammerbugt var den, der gjorde mig mest glad i roen. Det at se socialøkonomiske virksomheder gro op, det at se, at det, på trods af at det hele ikke så for lyst ud, så lykkedes at få lavet en butik som socialøkonomisk virksomhed med tre mennesker, som ellers ville have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, selve det at få virksomheder og andet til at gro og vokse, få medborgerhuse på nedlagte skoler til at fungere rigtig, rigtig godt, viser, at man rigtig mange steder har opdaget, at hvis ikke man selv gør noget, ved man godt, hvordan udviklingen vil gå. Så det er en stor blanding.

Men det helt afgørende er jo, at vi som Folketing skal sikre, at man kan finansiere det, for uden finansiering er der ikke rigtig noget, der vil lykkes. Venstres yndlingsslogan i den her debat har jo altid været: Regeringen foretager sig ingenting. Vi har lige hørt ministeren gennemgå i hvert fald ti store områder – det kneb næsten for mig at notere dem ned. Så der er rent faktisk lavet nogle ting på det her område.

Vi skal også passe på ikke at være for pessimistiske omkring det her med urbaniseringstendensen. Indtil 1994 var der tilvækst i landdistrikterne. Det siger i hvert fald Institut for Fremtidsforskning. Hvem var finansminister i 1994? Det var den mand, som sad i stolen her i formiddag. Så længere tid er det ikke siden, og derfor er det op til politikerne at sikre, at vi får vendt den her udvikling.

Man må så sige, at de beslutninger, vi træffer herinde, jo også er afgørende for, hvordan det går. Mange af dem, der angriber udviklingen for at være gået i stå, er jo dem, der selv lavede en strukturreform og andre centraliseringsreformer, som i den grad affolkede. Vi hørte jo noget om, hvordan der skulle være lys i alle rådhuse, men det er jo svært i dag at finde et lille rådhus med lys i, det er faktisk svært at komme forbi det for til salg-skilte. Så derfor skal man, hver gang man laver ny lovgivning herinde, jo tænke, om det bærer den rigtige vej for et Danmark, der kan hænge sammen.

Vi har lige siddet her i formiddag og vedtaget et lovforslag om, at selskaber nu skal ind i landbruget. Jamen betyder det så, at der kommer liv på gårdene? Nej, det betyder da bare, at det nu bliver polakker og andre udmærkede mennesker, som så kommer som vandrearbejdskraft og skal udføre arbejdet, og det vil sige, at der jo vil blive langt mindre af Grundtvig og familiebrug og lokal forædling, end der er i forvejen. Derfor skal vi hele tiden have sigte på at skabe en udvikling, som betyder, at der kommer gang i tingene ude på landet.

Det her forslag synes jeg er rigtig godt, og jeg vil takke SF for at have fremsat det. Det har også det rigtige politiske twist, og jeg er sikker på, at Venstre ikke er så veltilpas med indholdet i det her, for det er i hvert fald ikke det, der er udmøntningen af Venstres politik. Alle de ting, der er nævnt her, især nøgleordene, altså at vi hele tiden skal have sigte på bæredygtighed, at vi hele tiden skal have sigte på grøn vækst, at vi skal lave gode råvarer, at der skal være nærhed, tryghed, ro, sundhed og ingen stress, er de mål, vi skal frem til, for det er det, der er styrken ved vores landdistrikter.

Så alt i alt er det sådan, at Enhedslisten kan støtte det her forslag, vi synes, det er en måde at komme videre på. Det må ikke blive en syltekrukke, og derfor er forslagets tidsgrænse på 6 måneder også vigtig. Tak.

Tak til hr. Lars Dohn, som skal blive stående et lille øjeblik, for det lykkedes alligevel hr. Lars Dohn at fremprovokere eller fremkalde, skal vi vel sige for at udtrykke os neutralt, en kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen fra Venstre.

Det er godt at se, at formanden er neutral i sine formuleringer. Det kan undre mig lidt, at ordføreren, hr. Lars Dohn, ikke glæder sig over, at man med det her beslutningsforslag samler et flertal, men i stedet for har travlt med at italesætte, at Venstre ikke ved, hvad det er, de nu lægger stemmer til, og at det er imod Venstres politik: Pas på, Venstre, I må ikke støtte op om det her, for så bliver det til virkelighed.

Jeg ved godt, at nogle af de forslag, som ordføreren står for, ønsker man måske ikke altid i bund og grund skal blive til virkelighed, men hvis vi sætter »ikke« foran de ting, som der står i det her forslag – altså bruger ikkeprøven – tror jeg ikke, der er ret mange partier i Folketinget, som ikke synes det er en god idé. Der er jo ikke nogen partier, som ikke vil bæredygtighed. Der er ikke nogen partier, som vil stress. Her står der, at man ikke vil stress. Vi går ikke i Venstre ind for, at folk skal blive stressede.

Til gengæld står der rigtig mange gode ting, og det eneste, der er opridset, er sådan set, hvad forslagsstillerne bl.a. ønsker det skal indeholde. Derudover lægges der jo netop op til, at vi alle sammen kan komme med input, og at alle ministerierne skal komme med input. Så det er jo kun rigtig positivt, og derfor takker jeg sådan set både ordførerens parti, men især SF, som nu også er begyndt at bakke op om den her linje. Så jeg synes ikke, at I skal være så bekymret for, at I får et flertal for noget, der er blevet foreslået af SF.

Hr. Lars Dohn.

Jo, men det er jo netop sådan, som jeg har været inde på her, at vi hele tiden, hver gang vi vedtager en ny lov herinde, lige skal tænke fremad, med hensyn til om den betyder et Danmark i bedre balance. Og et landbrug, som bliver mere stresset med fremmed arbejdskraft, som meget tit ikke er underlagt vores overenskomster og ordnede forhold; et landbrug, hvor familierne ikke er drivkraften, hvor det ikke er fællesskabet, hvor det ikke er andelsfællesskaberne, der er drivkraften, men som er kapitaliseret, er da den helt forkerte vej at gå. Så jeg synes, at man kan have svært ved at se, at nogen, som har stemt for sådan et forslag her i formiddags, som fører dansk landbrug i en helt forkert retning, så kan tro på, at vi kan få ro, at vi kan få alle de her gode ting, som står i SF's forslag.

Hr. Thomas Danielsen.

Altså, nu bliver debatten meget bred, hvis vi skal til at debattere fremmed arbejdskraft og sæsonarbejdere m.m., men det bliver vi nødt til, når nu flere af de danskere, der er på overførselsindkomst, ikke vil tage et arbejde.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge til noget helt konkret, for nu står jeg og kigger på det beslutningsforslag, de borgerlige partier fremsatte præcis for et år siden, som hr. Lars Dohns parti og SF var imod og stemte imod. Jeg har redegjort for, at det i formuleringen er fuldstændig identisk med det nuværende forslag, og derfor er det, jeg bare bliver nødt til at spørge: Er man i Enhedslisten ked af, at de borgerlige partier bakker op om SF's beslutningsforslag?

Hr. Lars Dohn.

Nej, det er vi da rigtig glade for. Vi kan jo ikke gå ud og undersøge nærmere i de indre organer, hvor velmenende og dybtfølt man støtter den politiske tendens, der ligger i de her forslag. Men det er da glædeligt. Alle, der vil være med til at skabe gang i den på landet, er vi rigtig glade for. Men det afgørende er så, at man sikrer en finansiering af det, der skal ske derude.

Det var den korte bemærkning, der var til hr. Lars Dohn. Vi siger tak. Så kigger jeg mig lidt omkring, og hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance er den næste ordfører.

Tak for det. Det er rigtigt, at vi tidligere har haft et forslag til vedtagelse i Folketingssalen, der, som hr. Thomas Danielsen nævnte, stort set havde den samme ordlyd. Så det er jo lige før, vi kan stille os herop og holde de samme taler en gang til, og jeg vil faktisk gerne sige noget af det, jeg sagde sidst, nemlig at der faktisk foregår meget godt i landdistrikter og yderområder. De er faktisk befolket med ildsjæle, som gerne vil gøre noget selv, og vi ser faktisk jævnligt eksempler på, at de holder liv i foreningslivet, forsamlingshuse, idrætspladser, sommerfester osv., og det er noget, man gør helt selv uden indblanding – i hvert fald uden indblanding fra det her hus. Og jeg tror faktisk ikke, vi skal gøre os kloge på, hvordan det skal foregå.

Vi skal være med til at give ordentlige vilkår for det, og derfor skal vi måske starte et helt andet sted, for når det er gået sådan, at Danmark er blevet skævvredet, fordi bosætningsmønsteret er, at man flytter fra land til by, så hænger det jo nøje sammen med mangel på arbejdspladser. Og hvad er det, der er sket? Det er, at vores industriarbejdspladser er strøget til udlandet. Hvorfor er de det? Det er de på grund af vores skatte- og afgiftspolitik, og det er især gået ud over yderområderne. Og mennesker er jo altså indrettet sådan, at de gerne vil bo der, hvor de kan få et arbejde, tjene deres løn og brødføde deres familie. Det vil man faktisk gerne, og når der ikke er noget arbejde, forsøger man at flytte et andet sted hen.

Det er ikke, fordi man vil vende ryggen til de muligheder, der er på landet. Mange mennesker vil faktisk gerne have, at deres børn vokser op i de miljøer, hvor der er nærhed, hvor man kender hinanden og der er overskuelighed osv., og som måske også ligger lidt væk fra storbyens fristelser osv. Så der er rigtig meget godt at sige om det. Problemet er bare, at der er mangel på arbejdspladser.

Derfor vil jeg, som jeg også gjorde sidste gang, bare nævne, at det jo er der, at Liberal Alliance kommer med en politik, der kunne nytte noget, nemlig at der skal gøres noget ved erhvervslivets rammevilkår, så der stadig væk faktisk kan være arbejdspladser i Danmark, i stedet for at tro, at man skal suge hver krone, man overhovedet kommer i nærheden af, op i statskassen og lave fordelingspolitik, hvorefter man så herinde vedtager en handleplan om, hvordan man fordeler de penge og udbedrer det, man lige har ødelagt med den politik, man har ført. Det håber jeg jo der efterhånden kan brede sig en forståelse for herinde.

Forhåbentlig kan der også snart brede sig et blåt flertal, og det blå flertal må så have forståelse for, at det faktisk er nødvendigt at gøre noget grundlæggende ved det her område. Man skal nemlig se alvorligt på vores skatte- og afgiftspolitik og alvorligt på, at ubalancen mellem den private og den offentlige sektor simpelt hen er dræbende for det her samfunds udvikling.

Det er selvfølgelig meget hyggeligt, at vi på det her område kan blive enige om en beretning eller sådan noget som det her beslutningsforslag. Det er bare ikke nok, for det er jo lapperier på den politik, der igennem forholdsvis mange år er ført. Derfor ville vi sådan set meget hellere medvirke til, at der grundlæggende bliver gjort op med det her samfund, hvor man ikke kan få topskatten og marginalskatteprocenten osv. høj nok, fordi der skal bruges så mange penge til at fordele for at lappe på skaderne.

Min indgang til det her er, at det ville være bedre at få gjort noget ved det. For der er masser af ildsjæle i landområder og landsbyer osv., der gerne vil skabe noget selv. Det har vi set mange eksempler på, og Hr Lars Dohn var inde på det, da han sagde, at vi i Landdistriktsudvalget, hvor vi i øvrigt normalt har en fin stemning og et godt fællesskab, helt på tværs af partier taler fornuftigt om de problemer, der er i landdistrikterne.

Derfor kan man sige, at de ting måske heller ikke er særlig velegnet til at bruge sådan et beslutningsforslag på, som så enten bliver vedtaget eller ej. Jeg er selvfølgelig ked af, at SF normalt ikke er en del af det fællesskab, hvor vi er på tur i landdistrikter og ser, hvad der foregår, og faktisk får mange ting og gode indtryk med hjem. Det er sådan set meget bedre at interessere sig for det end at komme rendende med det her beslutningsforslag, fordi der inden ret længe er folketingsvalg, og så interesserer man sig pludselig voldsomt for det her område. Det har vi ellers ikke set noget til.

Nu kan det være, at man i nogle år har været bundet af at sidde i regering og ikke har måttet trække vejret selv. Det gør man så nu, men det er sådan set et rigtig dårligt eksempel på politik – det er jeg bare nødt til at sige, desværre.

Jeg håber meget, vi kan fastholde den gode stemning i Landdistriktsudvalget, hvor vi på tværs af alle partier har til opgave at understøtte de kræfter, der er derude, og skabe muligheder for dem, så der stadig væk er grobund for et godt folkeligt arbejde i landområderne.

Med de bemærkninger håber jeg, at det her fører frem til en beretning, som udvalget kan være fælles om. Vi synes, det er godt, at der kastes lys på det, og det her beslutningsforslag ligner jo det, de borgerlige tidligere er kommet med. Derfor er det meget, meget svært at være imod.

Tak til hr. Leif Mikkelsen. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, og det er hr. Henning Hyllested.

Jamen vi bidrager gerne, vil jeg sige til hr. Leif Mikkelsen, til den gode stemning, og det håber jeg også vi har gjort indtil nu. Og jeg er i øvrigt helt enig i, at det er jo altid et godt grundlag for overhovedet at kunne snakke sammen og udvikle nogle ting.

Men jeg bliver selvfølgelig nødt til at reagere på hr. Leif Mikkelsens indledende bemærkninger – altså, medlemskabet af Liberal Alliance fornægter sig jo ikke: Markedet løser alt . Og derfor vil jeg bare høre: Den kollektive trafik, finansieringsforholdene på landet, som vi jo tidligere har snakket om, kommunal udligning – alle de ting, som man trods alt foretager sig på statsligt og kommunalt niveau – har vel også betydning for, hvordan livet på landet udvikler sig?

Jeg er helt enig i, at der er rigtig mange ildsjæle, og at de mange steder gør et kæmpe stykke arbejde – det er jeg helt enig i, et stort cadeau til dem – men når hr. Leif Mikkelsen nærmest afviser, sådan forstod jeg det, at det her hus skal blande sig, så håber jeg da ikke, at det er sådan i sin yderste konsekvens. For jeg mener dog, at der er mange ting, som vi trods alt godt kan gøre herindefra – eller fra rådhusene rundtomkring.

Hr. Leif Mikkelsen.

Det er jo en fantastisk anledning, og den vil jeg gerne takke hr. Henning Hyllested for, til at udbrede mig lidt om Liberal Alliances politik, så alle hjørner kommer med. For det, jeg peger på, og det, der er Liberal Alliances politik, er jo, at vi skal have sænket skatter og afgifter, og at vi skal have bedre rammevilkår for erhvervslivet. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal have en offentlig sektor af en vis størrelse. Jeg siger bare, at det i utrolig høj grad har taget overhånd i Danmark, og at der er ubalance imellem den private og den offentlige sektor, og det skal vi have rettet til.

Det betyder ikke, at der ikke skal være offentlig transport osv. – den er nu lidt tyndbenet ude på landet, er jeg nødt til at sige. Virkeligheden er faktisk den, at dér er en familie nødt til at have to biler, og de har dermed også brug for nogle ordentlige veje at køre på. Det er sådan set mere vigtigt. Og toget kommer heller ikke lige forbi ret mange steder. Så der er sådan set mange ting, der ikke sker derude, fordi den offentlige sektor tager sig betalt. Og derfor er de penge sådan set ikke givet ret godt ud til dem, der bor på landet – der er meget langt imellem busserne. Sådan er det. Der kører jo næsten kun skolebusser, og det er ikke ret nemt med alt det andet. Så man skal altså lige være opmærksom på, at der er forskelle på land og by i forhold til de vilkår, vi byder. Og det forringer vi jo, hvis vi laver en meget stor offentlig sektor, kræver mange skattekroner op og laver en meget skæv fordelingspolitik, fordi der jo bor flere i byen og de får en større andel af det. Og en del af de penge, vi opkræver og bruger til forskellige kulturformål osv., lander jo nok oftere i København, end de lander andre steder.

Så der er god grund til at føre en anden politik end den, der er ført indtil nu, hvis vi skal have en bedre balance i det her samfund. Det er sådan set det, jeg forsøgte at sige. Det var ikke Liberal Alliances politiske ønsker om at fjerne den offentlige sektor eller gøre noget andet, men det fik jeg så lejlighed til at præcisere nu, og tak for det.

Selv om man breder sig lidt ud over forskellige emner, skal man stadig væk overholde taletiden. Men det er jeg sikker på at hr. Leif Mikkelsen også vil bestræbe sig på at gøre næste gang, for han får muligheden for at svare en gang mere.

Hr. Henning Hyllested for yderligere en kort bemærkning.

Tak for muligheden for trods af at tage en lidt bredere diskussion, når der nu bliver plads til det.

Hr. Leif Mikkelsen nævner jo netop selv hele spørgsmålet om f.eks. den kollektive trafik i yderområderne som et rigtig godt eksempel på, at her er man nødt til at skride ind – selv om hr. Leif Mikkelsen har en indædt uvilje mod en alt for stor offentlig sektor. Vi snakker i øjeblikket trafikal ligestilling i forhold til færgetrafikken til øerne, og det er dog også et sted, hvor den offentlige sektor ligesom må komme på banen og gøre nogle ting, for at de kan få ordentlige forhold der. Og vi sidder i bedre og billigere-forligskredsen og bevilger penge til kollektiv trafik i yderområderne.

Men jeg forstår også, at det ikke er helt så rendyrket liberalistisk, som jeg måske opfattede det i første omgang, fra hr. Leif Mikkelsens side.

Taletiden gælder også for hr. Henning Hyllested – bare så vi er helt klar på det.

Så giver jeg ordet til hr. Leif Mikkelsen.

Tak for ordet, formand. Jeg skal gøre det kort og præcist, for det er meget nemt at svare hr. Henning Hyllested på det her. For vores politik peger jo netop på at sænke skatter og afgifter – ikke fjerne dem – sådan at vi beholder arbejdspladser i Danmark, så man kan tjene sine penge, brødføde sin familie og have et arbejde der, hvor man lever. Og jeg går ud fra, at hr. Henning Hyllested er enig med mig i, at det er gået skævt de senere år. Vi behøver ikke engang at diskutere, hvis skylden er, jeg peger bare på, at det sådan set er den egentlige årsag til, at det går rigtig skævt i landdistrikterne.

Så vi vil gerne have en vis form for offentlig service, men det er altså unødvendigt at have verdens højeste skattetryk og et afgiftstryk, der siger sparto, og som hæmmer vækst og udvikling. Det er unødvendigt at have det for at have en ordentlig service, og det er sådan set bare det, vi peger på. Og hvis hr. Henning Hyllested er meget i tvivl om vores politik, er jeg villig til at sende ham fire mærkesager med bemærkninger til osv. Det ville være god læsning for hr. Henning Hyllested.

Jeg tror ikke, at de korte bemærkninger rækker til, at vi kommer længere ad den vej i dag. Men der er jo mange debatter, så vi skal nok komme rundt om det hele.

Det var den sidste korte bemærkning, der var til hr. Leif Mikkelsen, så jeg siger tak til hr. Leif Mikkelsen. Så er vi kommet dertil i dagens program, at det er ordføreren for forslagsstillerne, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, som får ordet.

Tak for debatten. Man fristes jo næsten til at sige, at så sænkede julefreden sig alligevel. Når man tænker på den første debat, vi havde om realkreditinstitutterne, så forløb det her jo en lille smule anderledes, kan man sige.

Jeg synes, at vi skal rose regeringen for, at de faktisk har sat mange initiativer i søen. Vi fik en fin oplistning af dem til en start. Det synes jeg er rigtig godt. Når vi snakker om yderområderne, har det tit sådan et lidt trist skær over sig eller bliver negativt, fordi der selvfølgelig også er nogle udfordringer, som skal løses, men jeg tror virkelig, at de mennesker, som bor i yderområderne, ikke vil opfattes som ofre. De har sådan set en hverdag, som fungerer udmærket. Jeg tror, at det eneste, de ønsker sig, er lige muligheder, de samme muligheder, som alle vi andre har, og det er vel egentlig også rimeligt nok.

For 2 år siden var jeg ikke ordfører på området, og det gamle beslutningsforslag fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, tror jeg det var, fremgik sådan set heller ikke af materialelisten i baggrundsmaterialet til beslutningsforslaget, så jeg har faktisk ikke haft forudsætninger for at kende forslaget, men det er jo rigtig fint, at vi har et sammenfald af interesser her.

Modsat det, der skete på realkreditområdet, har jeg ikke noget ønske om at udelukke nogen fra en diskussion om det her, så jeg vil egentlig foreslå, at vi tager en nærmere diskussion i udvalget om, hvad det så er, vi kan blive enige om. Jeg tror nemlig, at vi har rigtig mange fællesnævnere.

Jeg har aldrig nogen sinde forestillet mig, at vi kan løse alle problemer i yderområderne over en nat. Det tror jeg hverken vi har penge til eller tid nok til, fordi nogle af dem er noget, der kræver lidt mere langsigtet tænkning, men jeg tror, at det er ret vigtigt, at vi begynder at lave den overordnede analyse for at se, hvad det så er, der er af udfordringer, og hvordan de rent faktisk kan løses. Så må man jo tage stilling og prioritere derefter alt efter, hvad midlerne og også de forskellige partiers humør er til.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer videre i den her diskussion, og jeg tænker, at forslaget ikke foreløbig i hvert fald skal til afstemning, men at vi tager en nærmere drøftelse af det her i udvalget.

Så jeg takker for velvilligheden, og jeg må så også sende en lille ros til Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som åbenbart har været tidligere ude end os. Jeg tror nu, at der er nuancer, når man kigger på forslagene, men lad nu det ligge. Vi er her for at skabe løsninger, og det er vel det, der er det vigtigste.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Jeg har lige en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Jeg vil godt endnu en gang rose Socialistisk Folkeparti for at komme med det her forslag, for det har som sagt været et ønske i lang tid. Jeg også gerne rose jer for den åbenhed, som I holder fast i, nemlig at vi alle sammen skal have mulighed for at komme med nogle input til sådan en handleplan for landdistrikterne. Det er af allerhøjeste vigtighed.

Det er for mig sådan set underordnet, hvad der er årsag til, at I har ændret holdning. Jeg tror selvfølgelig, at hr. Leif Mikkelsen kan have en pointe i, at det måske har noget at gøre med, at man ikke sidder i regeringen mere, og at det giver nogle friheder. Det glæder vi os over.

Men ordføreren slutter af med at sige, at ordføreren ikke ønsker at bringe forslaget til afstemning foreløbig. Jeg vil godt have ordføreren til at præcisere lidt nærmere, hvad ordføreren mener med det.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg forstod jo, at der var et ønske fra Venstre om at komme med input. Det betyder vel, at vi skal diskutere, hvad de input skal være. Så måske er det smartere at lave en beretning i udvalget, som så går på det, vi kan være enige om. Jeg ville ønske, at den slags også virkede den anden vej, så man rent faktisk, når det handler om realkreditterne, kunne lukke SF og Enhedslisten ind, når det handler om, at vi gerne vil have undersøgt modeller med en statslig finansiering.

Jeg synes sådan set ikke, at man på forhånd skal afskære nogen fra at komme med de gode løsningsforslag. Så kan vi jo altid bagefter tage stilling til, hvad vi rent faktisk ender ud med. Det er jo ikke sikkert, at vi er enige om samtlige løsninger, men jeg synes ikke, at man på forhånd skal skære noget fra.

Så er det hr. Thomas Danielsen.

Vi kan sagtens drøfte det her i udvalget, selv om vi bringer det til afstemning. Grunden til, at jeg gerne vil bringe det til afstemning, og grunden til, at det er meget vigtigt, er, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan pålægge regeringen noget. Som I selv skriver i beslutningsforslaget, skal de relevante ministerier pålægges at komme med input til den her handleplan for landdistrikterne, så vi får lavet en samlet handlingsplan så hurtigt som muligt. Er vi heldige, kan vi gøre det, inden valgperioden udløber, så vi har en plan klar til en ny folketingssamling.

Problemet for mig er, at hvis man nu siger, at vi trækker den og gerne vil nøjes med at snakke om det i udvalget og ikke bringer det til afstemning, får vi ikke pålagt regeringen det, der er så vigtigt ved det her forslag, som SF har fremsat, bl.a. at ministerierne bliver pålagt at komme med input til en samlet handleplan, og at det er regeringen, der står på mål for, at den her plan bliver lavet.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Så misforstod jeg måske bare Venstres ønske om at have indflydelse på, hvad der skal være i den. Det tænkte jeg at vi bedst kunne afklare i udvalget. Men det har jeg så forstået ikke er Venstres ønske, og det er jo fint nok. Det var for at imødekomme det, Venstre gerne vil.

Så er der to korte bemærkninger mere. Den næste er fra fru Mette Hjermind Dencker.

Tak. Jeg synes, det er rigtig dejligt at høre, at SF gerne vil have, at vi i udvalget fortsætter med at blive enige om, hvad det her skal indeholde. Det er et rigtig sympatisk træk. Når det er sådan, at man ikke hidtil er dukket op til udvalgsmøder eller studieture og ej heller var ordfører, da vi havde debatten her for 2 år siden, så er det jo klart og forståeligt, at SF er kommet lidt bagud i forhold til den viden, vi andre har på landdistriktsområdet, og derfor vil jeg gerne stille mig til rådighed. Hvis fru Karina Lorentzen Dehnhardt har behov for lige at vide lidt om, hvad der foregår på landdistriktsområdet, så vil jeg meget gerne give fru Karina Lorentzen Dehnhardt en opdatering på, hvad der ellers er foregået.

Det, jeg godt kunne tænke mig at vide, er: Når SF i den her valgperiode har centraliseret, flyttet jordbrugskommissionen til København og flyttet miljøcentrene til København, er det så en politik, som SF vil føre fremadrettet, eller er I mere frie nu, hvor I ikke længere er i regering?

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg tror – med al ære og respekt for DF's ordfører – at jeg ikke har behov for en opdatering. Jeg tror, at jeg med tiden nok skal få dækket de huller, der er i min viden på det her område. Jeg har trods alt kun været ordfører i 2 måneder, så det er ikke alt, jeg ved på nuværende tidspunkt.

I forhold til centraliseringen er jeg helt med på, at der er nogle problemstillinger, og jeg tror desværre ikke, det ene parti har noget at lade det andet parti høre på det her område. Jeg tror, den allerallerstørste fadæse skete, da vi fik lavet en kommunalreform, som SF jo ikke var med i, fordi den fjernede de her mange små centerbyer. Og det er noget, der har været med til at få udviklingen til at accelerere.

Men et af de forslag, som vi planlægger på området her, er faktisk, at vi ved hvert lovforslag skal lave en udredning – ligesom vi laver en miljøudredning og en økonomiudredning – af, hvad forslagene betyder for yderområderne, så vi i hvert fald har øjnene åbne for, hvad det er, vi gør herinde. For jeg tror, man nogle gange støder på forslag, der hver for sig giver god mening, men når man smider dem alle sammen oven i hinanden, bliver det en ret giftig cocktail for vores yderområder. Så vi vil gerne have synliggjort det her meget mere.

Så er det fru Mette Hjermind Dencker.

Jamen det lyder som sagt som et sympatisk træk, som vi i Dansk Folkeparti naturligvis også er enige i. Nu siger fru Karina Lorentzen Dehnhardt, at SF gerne vil have det tilbage i udvalget. Kunne man forestille sig rent proceduremæssigt, at vi tog det på næste udvalgsmøde, at vi der satte os sammen og blev enige – og så håber jeg vitterlig, at SF også kan komme der – og at vi så derefter samlet, som udvalg, kunne fremsætte det i salen efter at være blevet enige, så vi kan nå at fremsætte det, inden året er omme?

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det kunne man da sagtens tænke sig var en fremgangsmåde. Det ville være den normale procedure, tror jeg.

Så har vi faktisk to mere til korte bemærkninger, den første af de to næste er hr. Henning Hyllested.

Nu synes jeg jo, at vi som ordførere og Tinget i det hele taget skal glæde os over, at SF nu har fået en ordfører, der virkelig har kastet sig ind i det her. Stor ros til SF's ordfører for at tage de her initiativer. Jeg vil gerne understrege, at det synes jeg er rigtig godt.

Det, som jeg lytter mig frem til her i debatten, er, at der i virkeligheden er flertal for det her beslutningsforslag. Det kan godt være, det er uden om regeringen – det synes jeg også jeg kan lytte mig frem til. Så jeg vil da gerne høre nogle kommentarer til hele den der diskussion om at tage det tilbage i udvalget og diskutere det. Der ligger rigtig mange gode ting i forslaget her, og dem er der egentlig ingen grund til at bløde op på, hvis der faktisk blandt partierne er flertal for, at det her er en god vej at bevæge sig ad.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nej, det kan der være en pointe i. Jeg forstod bare, at Venstre gerne ville inddrages i den her proces og havde nogle input, og det var egentlig derfor. Jeg synes jo, at når der er sådan en anmodning og vi egentlig er enige om, at der skal ske noget, så ville det naturlige være, at vi drøftede, hvad de input skulle være, ud over det, der ligger her. Men hvis man er tilfreds med det her forslag, er der jo ingen grund til at tage den proces.

Hr. Henning Hyllested.

Altså, der er jo ingen, der har noget imod, at det nu kommer tilbage i udvalget, og at vi så diskuterer det der, osv. Men jeg forstod på hr. Thomas Danielsen, at det jo er rigtigt nok, at hvis man skal have noget ud af det, skal regeringen pålægges et eller andet. Og så kan det jo ikke nytte noget, at vi allerede på forhånd opererer med en mulighed for at bløde det op i form af en beretning eller lader det køre ud i sandet, eller hvad ved jeg. Så det skal også bare være en opfordring til SF's ordfører om at holde fast i sit eget beslutningsforslag og så lade det være grundlag for en god drøftelse i et udvalgsarbejde.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg takker for opfordringen. Vi står selvfølgelig ved vores beslutningsforslag, og vi ser jo også helst, at det bliver gennemført. Det er derfor, vi har fremsat det.

Så er der en enkelt kort bemærkning mere, og den er fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for det. Jeg vil sådan set gerne kvittere for det, som min kollega hr. Henning Hyllested sagde før, nemlig at SF melder sig ind i kampen for at forbedre vilkårene i landdistrikterne. Jeg vil også gerne kvittere for det, som jeg hører SF's ordfører sige, nemlig at SF i virkeligheden også indbyder til at få en bred opbakning i Landdistriktsudvalget, i forhold til hvordan det her skal udforme sig. Jeg noterer mig, at ordføreren nævner, at vi skal prøve at kigge på, om der er mulighed for at lave en udredning, så vi simpelt hen kan se, hvad det egentlig er for en problemstilling, vi står over for. Jeg vil gerne bede ordføreren om at bekræfte, at det kunne være en farbar vej, for det synes jeg ville være en positiv tilgang, som vi vil anbefale fra socialdemokratisk side.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Der er ingen tvivl om, at vi har behov for en udredning og en nærmere analyse, inden vi sætter initiativer i søen. Det er det, hele forslaget går ud på. Det er jo svært at udpege, hvad det er for nogle initiativer, der skal satses på, når man ikke har udredningen. Det er klart, at det må være forudsætningen for, at handlingsplanen kan sættes i søen. Jeg synes egentlig også, at vi indikerer det lidt i forslaget, for vi beder jo om at få input fra ministerierne.

Vores pointe er bare, at indsatsen lige nu er spredt, ikke sammenhængende, og der er rigtig mange ting, man skal tage fat på. Rigtig mange ting er ret dyre, hvis det er, at man tager fat på dem, men det er vigtigt, at vi får lagt en eller anden plan og får prioriteret, hvad det så er, vi først skal tage hul på. Men det er klart, at det forudsætter en udredning og en analyse forinden.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Det er jo sådan set rigtig, rigtig godt at høre. Nu kigger jeg over på mine kolleger i udvalget, for jeg har jo en fornemmelse af, at vi efter lang tids samarbejde i udvalget på tværs af partierne og de politiske opfattelser er nået frem til en fælles forståelse af, at hvis vi skal løse de her ting, er vi nødt til at løse dem i fællesskab, og det skal være ud fra, kan man sige, de muligheder, der er. Det gælder både i forhold til det forslag, som vi behandler nu, og det gælder i forhold til det forrige forslag.

Jeg fornemmer, at der er en meget stor vilje til at gå rigtig, rigtig langt i fællesskab – så langt, som man overhovedet kan – for det er faktisk den eneste måde, hvorpå vi overhovedet kan tage de problemstillinger, der er ude i virkeligheden, alvorligt, så de mennesker, der er derude, også kan føle, at vi faktisk herinde på Christiansborg gør noget aktivt for at løse dem. Derfor vil jeg bare kvittere for de meldinger, som ordføreren er kommet med.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for det og tak for hele debatten her. Jeg vil foreslå, at udvalget drøfter det på tirsdag, og så må jeg prøve at se, om jeg kan prioritere det over gruppemødet og alle de andre ting. Men vi har en vigtig sag her, for det her handler om Danmarks sammenhængskraft, og den er jeg optaget af, og jeg er optaget af, at der er lige muligheder, uanset hvor man bor. Det har vi en politisk opgave i at sikre i fællesskab, og derfor er jeg selvfølgelig glad for, at der er så bred opbakning her i dag.

Ja, så er der en enkelt kort bemærkning mere, og den er fra Helle Løvgreen Mølvig fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil også gerne opfordre til, at vi tager det tilbage i udvalget, og at vi netop i bred forståelse for problematikken og dens alvor sætter os ned og kommer med input til en beretning. Jeg er sådan set også enig i, hvad fru Karina Lorentzen Dehnhardt selv lige sagde, nemlig at vi har brug for et bredt grundlag at analysere ud fra. Hvis det skal være en samlet indsats og strategi, er det meget vigtigt, at vi har et bredt fundament at stå på, hvor alle aspekter er vendt, og hvor der netop kommer input fra forskellige ministerier. Så jeg vil også gerne tilslutte mig socialdemokraternes forslag om, at vi tager det tilbage i udvalget.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Altså, hele ideen med forslaget er jo, at vi skal have et bredt grundlag, så det synes jeg sådan set ligger i forslaget. Et forslag vil være, at vi drøfter, hvad stemningen i udvalget er på tirsdag, og så finder vi ud af, hvad fremrykkervejen er i det her.

Så er det Helle Løvgreen Mølvig. Eller er der ikke yderligere?

Jamen det synes jeg er en fin idé. Det vil vi meget gerne arbejde med.

Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg tror ikke, jeg har yderligere kommentarer til det. Jeg har vist gentaget et par gange, at jeg synes, det er dejligt, at der er opbakning, og at det ser ud til, at vi kan komme videre.

Det kunne lyde, som om debatten om dette emne er udtømt for i dag. Der er i hvert fald ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.