Jeg havde ellers sådan lidt håbet, at Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten ville meddele, at de nu ville overtage det slagteri og køre det, fordi der åbenbart ikke er andre, der kan finde ud af det, og så kunne kommunismen vise sit værd.
Men det tør de jo ikke, når det kommer til stykket, og så må vi andre prøve at se, om vi kan gøre noget.
Og der synes jeg jo faktisk, at det er en væsentlig debat at tage.
Altså, hvad kan vi egentlig gøre for at imødekomme den desperate situation, de står i på Bornholm?
Liberal Alliances bud er selvfølgelig, at hvis man er omgivet af politikere, som sænker skatten, så man som arbejder får en nettolettelse, så har man jo også en anden situation at gå ind til en forhandling med.
Liberal Alliances forslag er, at enhver, der er i arbejde, skal have en lettelse på 20.000 kr.
om året.
Hvis vi forestiller os, at det var tilfældet i den her situation, som man står i på slagteriet på Bornholm, kunne man jo faktisk ende i en situation, hvor man netto har mere til sig selv, samtidig med at man har skabt den konkurrencesituation for det slagteri, som man arbejder på, og som vil gøre, at arbejdspladserne bliver sikret – altså en ren win-win-situation.
Det kræver selvfølgelig lige den lille detalje, at man er med på at sige, at i stedet for at den offentlige sektor skal bruge rundt regnet 1.000 mia.
kr.
om året, kunne den nøjes med at bruge 950 mia.
kr.
om året på at sikre, at vi har et fornuftigt velfærdssamfund.
Så jeg vil bare høre statsministeren, om ikke hun kunne være interesseret i at gå ind på den tankegang for at hjælpe bornholmerne.