Spm. nr. US 62

Både den tyske kansler, Merkel, og den engelske premierminister, Cameron, har peget på, at EU ikke skal være en social union, hvor vi sender checks på tværs af landegrænser. Som jeg hører de ting, som statsministeren har sagt på sit pressemøde, er det lidt det spor, statsministeren forsøger at lægge sig i.

Der blev tidligere i den her spørgetime spurgt ind til, hvad statsministerens egen holdning er til spørgsmålet om børnechecken, altså ikke det her med, om der er en økonomisk ubalance i det eller ej, eller om det er et stort problem eller ej, men om statsministeren sådan principielt selv synes, at det er en god idé med de regler, som EU nu vil pålægge os at vi skal følge. Kan vi ikke bare få at vide fra statsministerens side – høre den politiske holdning, som også blev efterspurgt af hr. Lars Løkke Rasmussen – om det er en god løsning?

Statsministeren.

For det første tror jeg, man skal skelne lidt mellem, hvad den tyske kansler og den britiske premierminister har sagt om de her spørgsmål. Som jeg følger debatten, er der temmelig stor forskel. Jeg har hørt kansler Merkel sige meget tydeligt, at hun ikke ønsker, at vi skal have social union. Det er jeg meget enig i. Det startede jeg også med at sige. Jeg udtrykte mig måske lidt anderledes, men det er det samme: Jeg mener ikke, vi skal være én stor velfærdsstat, hvor vi udligner på tværs af grænserne. Det mener jeg aldrig vi har besluttet at vi skal være, og det mener jeg heller ikke at vi skal være. Hvert enkelt medlemsland har sin egen velfærdsordning, og det skal vi også fortsat have, og det skal vi kæmpe for at vi fortsat har.

Balancen er jo mellem, at vi gerne vil have den fri bevægelighed, fordi det er til kæmpestor fordel for Danmark og danske arbejdspladser, men at vi ikke vil være én stor velfærdsunion. Det mener jeg er den balance, vi skal finde.

Så er der noget lovgivning – der er en forordning i det her tilfælde – som regulerer spørgsmålet om børnefamilieydelsen, og der mener jeg at der er én ting, der er det vigtigste, og som står over alt andet: Det er, at vi skal følge lovgivningen. Vi skal følge lovgivningen, og det vil sige, at borgerne skal have de rettigheder, de skal have.

Som jeg også har sagt tidligere, har vi jo givet det svar, at vi ikke bare skal følge loven administrativt, vi skal også følge den, sådan at vi har lovgivning i Folketinget. Og vores svar på det, den løsning, der efterspørges her, er den lovgivning, vi har lagt frem i Folketinget. Der er mange, der har sagt: Hvorfor viser I ikke lederskab og fortæller, hvad I gerne vil? Jamen det har vi gjort, for vi har lagt et stykke lovgivning frem, som vi mener er rigtigt, som bestemt ikke slår bunden ud af statskassen – og det skal det selvfølgelig heller ikke – og som sikrer, at vi gør tingene i overensstemmelse med den lovgivning, vi selv har tilsluttet os. Så vi har givet et signal om, hvad vi synes er det rigtige, og det er, at man tilslutter sig den lovgivning, som regeringen har foreslået.

Hr. Anders Samuelsen.

Det må jeg tage som en bekræftelse af, at statsministeren synes, det er en god idé, at man kan trække børnechecken ud af Danmark. Er det rigtigt?

Statsministeren.

Jamen jeg lever med, at det er sådan, det er, ligesom den tidligere regering levede med, at det var sådan, det var. For på trods af at den tidligere regering ændrede optjeningsprincippet, ændrede de jo aldrig det faktum, at man kunne sende sin børnecheck ud af landet. Nu får vi jo sjældent svar af hr. Lars Løkke Rasmussen på, hvorfor man egentlig gjorde det, men jeg går ud fra, at det var, fordi de havde det på præcis samme måde – at de levede med det, fordi det ikke havde været lovligt at gøre noget andet.

Så jeg kan sagtens forstå folk, der tænker: Hvorfor skal børnene ikke bo i Danmark? Jeg kan sagtens forstå synspunktet, men jeg lever med det, også fordi det er sådan, lovgivningen er, og jeg synes egentlig, det må være tilstrækkeligt svar. Den tidligere regering ændrede lovgivningen på baggrund af den såkaldte Metockdom – den var de vist ikke helt enige i, så vidt man må forstå dem – men de indrettede stadig lovgivningen, så den fulgte de domme, der kom fra EU-Domstolen.

Så er det hr. Anders Samuelsen, sidste omgang.

Jeg tror, det er utrolig svært for danskerne generelt at forstå, hvorfor en statsminister taler som en embedsmand og ikke som en politiker. Nu har jeg to gange spurgt til statsministerens holdning til det her, og så får jeg at vide, at statsministeren »lever med det«. Grunden til, at det er interessant, hvad statsministerens egen holdning er, er, at ud af det kan man ligesom fornemme, hvad hun kæmper for. Altså, vi har fået at vide i dag, at det er statsministerens holdning, at vi skal tage kampen i forhold til dagpengesystemet, jævnfør det, der foregår i Finland. Det er en holdningstilkendegivelse: Her vil man gå ind og kæmpe. Men vi kan ikke få at vide, hvordan det forholder sig med børnechecken.

Jeg tror da, at mange danskere synes, det er meget underligt, at vi har en politiker, der taler som en embedsmand i stedet for som en politiker. Kan statsministeren ikke godt forstå det? Det tror jeg sådan set godt statsministeren kan. Nu tror jeg, det er ottende gang eller sådan noget i dag, at hun gentager sig selv og siger: Jeg kan leve med det. Men er det det samme, som at man synes, det er en god idé – ja eller nej?

Statsministeren.

Jeg synes, der er masser af holdningstilkendegivelser i det, jeg siger. Synes jeg, det er en katastrofe, at man kan sende sin børnecheck ud? Nej. Synes jeg, det er fantastisk? Nej, jeg lever med det. Særlig fordi merudgiften ved vores lovforslag er 20 mio. kr. Altså, jeg lever med det. Det er også en holdningstilkendegivelse. Og jeg vil sige, at det ville være meget svært at leve med det, hvis vores jurister ikke gav Kommissionen ret og sagde: Vi har ikke en god sag her. Juristerne siger meget, meget tydeligt, at vi ikke har en god juridisk sag i forbindelse med børnepengene.

Med dagpengene forholder det sig helt anderledes. Jeg har godt set, at flere har villet blande tingene sammen, men det er en helt anderledes sag, og der er gode juridiske grunde til at stille sig på finnernes side i forhold til dagpenge og kæmpe for, at man skal have en optjening af dagpenge. Så der har vi gode juridiske argumenter, og jeg synes også, vi har gode politiske argumenter. Og økonomisk set er det en langt alvorligere sag, end det med børnepengene er.

Hvis det ikke er en holdningstilkendegivelse, ved jeg ikke, hvad det er. Jeg synes egentlig, det er stærke holdninger, som dybest set handler om tre ting, nemlig at overholde loven, være en del af det indre marked og bevare et solidarisk velfærdssamfund. De ting skal kombineres, og det, vi har lagt frem i dag, kombinerer lige præcis de ting.

Tak til hr. Anders Samuelsen.

Så er det hr. Lars Barfoed som konservativ partileder.