Jeg vender tilbage til det.
Nu har hr.
Lars Løkke Rasmussen hidset sig meget op her til formiddag.
Jeg synes, man stille og roligt skulle finde en løsning i den her sag.
Det, der undrer mig lidt, er, at man siger, at det ikke er politisk holdbart, hvis man accepterer, at en børnecheck kan sendes til et andet land.
Det, der undrer mig i den sag, er, at dengang VK-regeringen ændrede lovgivningen, var det jo stadig sådan, at man kunne sende børnechecken hjem til et andet land.
Det ændrede man jo ikke, og det har vi ikke ændret på, så sådan har det hele tiden været.
Faktisk viser vores opgørelser, at for året 2012 er det over 90 mio.
kr., der bliver brugt til børn, der bor i andre lande.
Vores ændring vil så lægge 20 mio.
kr.
oven i det.
For ikke at skrue sig for højt op tror jeg, det er vigtigt at huske på, at med den lovgivning, som VK-regeringen selv lavede, kunne man stadig sende sin børnecheck hjem.
Så er der nogle politiske spørgsmål i det her.
Jeg lever med, at man kan gøre det, ligesom den tidligere regering levede med, at man kunne gøre det, selv om jeg går ud fra, at man ikke syntes, det var helt fantastisk.
Jeg har fuld forståelse for, at rigtig mange stiller spørgsmålet:
Kan det virkelig være rigtigt?
Derfor er det også rigtig godt, at det er blevet afklaret i løbet af den seneste uge, for der er blevet sagt meget, også fra hr.
Lars Løkke Rasmussens side, og det er ikke sådan, at det, første dag man sætter sine ben på jorden i Danmark og begynder at arbejde, udløser en børnecheck.
Der skal lidt mere til, og det er også blevet afklaret, på trods af at det var sådan, hr.
Lars Løkke Rasmussen fik det fremstillet.
Jeg synes, det, der er vigtigt – og jeg forstår simpelt hen ikke, at hr.
Lars Løkke Rasmussen kan gøre det til en mindre detalje – er, at vi er med i et fællesskab, vi har selv været med i en forordning, som angiver loven på det her område, og så bliver vi da nødt til at følge den lovgivning.
Vi er da nødt til at følge lovgivningen og give borgerne de rettigheder, de har, men det skal jo ikke forhindre, at vi konkret herhjemme begynder at stramme lidt mere op på, hvordan vi håndterer dagpengereglerne, f.eks.
beder folk, som er i Danmark, og som får dagpenge, om, at de skal lære dansk, når de her er, og at de skal vise sig lidt mere i systemet.
Det er en af de ting, vi vil gøre.
Det skal heller ikke forhindre, at vi i forhold til kontanthjælp vil styrke vores undersøgelse af, om folk ejer noget i deres hjemland, f.eks.
en bolig, som vil gøre, at de ikke er berettiget til kontanthjælp.
Vi kan styrke alle de her ting.
Samtidig kan vi gå i gang med de tre ting, som jeg skitserede i forhold til EU, og drøfte med Kommissionen, om der i de tilfælde, hvor der er et så hårdt pres på nogle ydelser, at det skaber en økonomisk ubalance, kan opstilles værn – altså en stille, rolig og håndterbar måde at gå videre med det her spørgsmål på.
Jeg synes, det er meget vigtigere end alt muligt andet.
Jeg vil godt gentage, hvad jeg har sagt tidligere i dag, at jeg virkelig håber, at Venstre vil lytte til nogle af de ting, der har været sagt i dag, og komme tilbage og finde et fælles fodslag i de her spørgsmål.