Spm. nr. S 429 (omtrykt)

1) Til udenrigsministeren af:

Søren Espersen (DF) ) :

Når der, som udenrigsministeren givet er orienteret om, for tiden finder en privat indstiftet kampagne sted på de tidligere Dansk Vestindiske Øer – Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan – som angiveligt har til formål, at Danmark skal give »en undskyldning til øerne, herunder yde erstatning« for sin lidet glorværdige rolle i handelen med og udnyttelsen af afrikanske slaver, vil udenrigsministeren så i den forbindelse bekræfte, at det ikke har været eller bliver dansk politik at undskylde for Danmarks rolle i begivenheder i fortiden?

Værsgo.

Tak. Spørgsmålet lyder:

Når der, som udenrigsministeren givet er orienteret om, for tiden finder en privat indstiftet kampagne sted på de tidligere Dansk Vestindiske Øer – Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan – som angiveligt har til formål, at Danmark skal give »en undskyldning til øerne, herunder yde erstatning« for sin lidet glorværdige rolle i handelen med og udnyttelsen af afrikanske slaver, vil udenrigsministeren så i den forbindelse bekræfte, at det ikke har været eller bliver dansk politik at undskylde for Danmarks rolle i begivenheder i fortiden?

Den fungerende udenrigsminister.

Tak for det. Jeg går ud fra, at hr. Søren Espersen konkret refererer til spørgsmålet om en eventuel dansk officiel undskyldning til de tidligere Vestindiske Øer, de nuværende amerikanske Jomfruøer, når han spørger til, om det er dansk praksis ikke at undskylde for Danmarks rolle i begivenheder i fortiden.

Jeg vil gerne starte med at slå helt fast, at slavetiden er et sort og dystert kapitel i verdenshistorien. Det er vigtigt, at kendskabet til slavetiden ikke går i glemmebogen. Det er også derfor, at den danske regering har støttet aktiviteter med henblik på at samle information og oplysning og oplyse om slavetiden, herunder gennem UNESCO. Det er også værd at fremhæve, at Kulturministeriet i 1999 indledte et samarbejde med de tidligere Dansk Vestindiske Øer med det formål at udforske den fælles fortid under slavetiden.

Vi kan ikke omgøre fortiden, men vi kan og vi skal arbejde for, at ingen i verden skal leve i slaveri. Det er også derfor, at Danmark i 2000 ved 200-året for slavehandelens ophævelse tog initiativ til en rådserklæring, der fastslog, at EU fortsat vil gøre sit yderste for at bekæmpe alle moderne former for slaveri og slavehandel. I erklæringen beklagede alle EU-landene desuden de umenneskelige lidelser, som slavehandelen over Atlanterhavet påførte Afrika, samtidig med at EU-landene udtrykte deres dybe beklagelse af ofrenes skæbne.

Også i dansk sammenhæng har vi stået ved historien. I 2008 i forbindelse med 160-året for slaveriets ophævelse på de tidligere Dansk Vestindiske Øer udsendte den daværende udenrigsminister, hr. Per Stig Møller fra De Konservative, en erklæring, hvori den daværende danske regering på Danmarks vegne vedkendte sig slaveperioden som en del af fortiden og vores fælles historiske arv. Der er altså ikke tale om, at Danmark ikke vil stå ved historien, men det er vigtigt at slå fast, at uanset hvad vi sammen gør, kan vi ikke omgøre historien. Vi kan ikke rette op på fortidens uretfærdigheder.

Det, som vi kan, må og vil gøre, er at fokusere på nutiden og fremtiden og arbejde ihærdigt for, at ingen andre skal leve ufrit, ingen skal leve i slaveri, ingen skal være ofre for menneskehandel. Det er den linje, som den tidligere regering har stået for, og det er den linje, som den nuværende regering følger og arbejder for.

Hr. Søren Espersen.

Jeg er meget glad for det svar, den fungerende udenrigsminister kommer med. Jeg er fuldstændig enig i de betragtninger, ministeren kommer med, netop at man skal vedkende sig sin historie og selvfølgelig også udforske den fælles historie, som vi har med de tidligere Dansk Vestindiske Øer, og selvfølgelig, det giver sig selv, at man skal arbejde på i dag at bekæmpe slavehandel, som desværre finder sted rundtom i verden. Jeg skal i øvrigt også henvise til, hvad tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen netop har sagt. Nu nævner ministeren hr. Per Stig Møller, og der vil jeg så nævne, hvad Niels Helveg Petersen sagde i 1998, og jeg citerer:

»Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri« .

Jeg synes, det er meget præcist sagt.

Ministeren spurgte mig også i starten, om det skulle være det officielle Danmark, og det skal det selvfølgelig. Det er det, som vi taler om. Det virker på mig temmelig specielt netop at skulle undskylde for noget så langt tilbage i historien, hvor jo ingen ved hvordan det ellers ville være gået og hvor man nu ville have stået. Altså, det er simpelt hen for langt tilbage i historien.

Der var i øvrigt en glimrende kronik i Weekendavisen her den 22. november skrevet af Steen Uffe Tommerup, der går igennem, hvad det er, de her private krav fra øerne derovre går ud på. Det er specielt en mand, der hedder Shelley Moorhead, som egentlig har sat sig i spidsen for det her, og det er ikke alene en undskyldning, man vil have, det er også penge. Der bliver nævnt et trecifret milliardbeløb for alle landene derude. Det er ikke Danmark alene, men alligevel vil Danmark nok stå for en stor del af det. Det har jo været skildret, hvordan i hvert fald omkring måske 120.000, måske flere slaver er en del af dansk kolonihistorie.

Vi ved, det har været forfærdeligt for de slaver, der blev taget; vi ved, det har været en grusom del af danmarkshistorien. Vi kan så undre os over i dag, at man faktisk behandlede folk på den måde.

Men jeg er glad for svaret i første omgang fra den fungerende udenrigsminister og ser det som et tilsagn om, at det officielle Danmark ikke giver undskyldning for fortiden, og det vil jeg gerne have bekræftet en gang til.

Den fungerende udenrigsminister.

Jeg var helt i tvivl om, om det overhovedet ville ende med et spørgsmål, men det lykkedes lige for spørgeren til sidst at få knebet et spørgsmål ind, og ellers var vi jo gået helt i stå.

Altså, grundlæggende er det jo ikke, som spørgeren også siger, muligt at omgøre historien, og vi beklager den, som spørgeren også beklager den. Vi beklager i øvrigt, at der stadig finder menneskehandel og moderne slaveri sted.

Men det er ikke praksis, som spørgeren også siger, at danske regeringer undskylder for tidligere tiders eller tidligere regeringers politik. Der er enkelte eksempler på, at den danske regering har undskyldt for tidligere handlinger. Fælles for dem er dog, at de berørte mennesker eller umiddelbare efterkommere af de berørte mennesker, som fortsat var i live – og det er jo i virkeligheden også det, som spørgeren lægger ind i kommentarerne – er der også en tidsmæssig afstand til.

Hr. Søren Espersen.

Det er fuldstændig rigtigt, at jeg ikke afviser undskyldninger for noget, der er sket i tidligere tider, men så skal det altså være betydelig tættere på end det meget beklagelige kapitel i dansk kolonihistorie. Vi har haft nogle eksempler vedrørende Grønland, faktisk stort set i vores levetid eller i hvert fald i vores forældres levetid, hvor det kan være på sin plads i forhold til flytninger af hele samfund osv., og der har også været andre historier. Der mener jeg at det er udmærket, at den danske stat – hvad den jo som regel også er positiv over for – vil gå ind og spekulere på undskyldninger, men jo altså ikke, når det gælder Vestindien.

Men faktisk vil jeg sige tak til den fungerende udenrigsminister for svaret. Jeg har i og for sig ikke behov for flere bemærkninger. Jeg tager det sådan, at regeringen er enig i, at det officielle Danmark ikke undskylder for fortidens hændelser. Mange tak til ministeren.

Ministeren.

Jamen hvis man kan få lov til at slutte med en taksigelse fra spørgeren, gælder det om at tie stille, så det vil jeg holde mig til.

Så er spørgsmålet sluttet. Tak til den fungerende udenrigsminister.

Det næste spørgsmål er stillet til justitsministeren af hr. Karsten Lauritzen.