Spm. nr. S 1539

2) Til skatteministeren af:

Thomas Danielsen (V) (medspørger: Erling Bonnesen (V) ) :

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der er lagt til grund for lukningen af skattecentrene?

Værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet til skatteministeren lyder: Vil skatteministeren redegøre for, hvilke kriterier der er lagt til grund for lukningen af skattecentrene?

Ministeren.

De kriterier, som har været lagt til grund for den lokaliseringsplan, der nu er fremlagt, falder i tre hovedhensyn. For det første har det været en klar forudsætning, at SKAT ikke skulle afskedige medarbejdere. Øvelsen handler således alene om adresser og lokaler og om at reducere antallet af kvadratmeter, så det passer til det antal medarbejdere, der er der i dag, og som vil være der i fremtiden.

For det andet har det været en klar præmis, at SKAT også fremover skal være en landsdækkende virksomhed. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være i fremtiden. Samtidig tager planen også hensyn til, at de fleste skattecentre placeres, hvor der er en stor koncentration af borgere, virksomheder og medarbejdere og gode infrastrukturforhold. Det sker både for at sikre en effektiv varetagelse af de kunderettede opgaver på indsats- og inddrivelsesområdet og for at kunne fastholde de nødvendige medarbejdere. Det handler kort og godt både om at tage hensyn til borgerne og til SKATs medarbejdere og sikre, at medarbejderne også fremover har gode pendlerforhold.

For det tredje er det et væsentligt hensyn, at lokaliseringen spiller sammen med den moderniseringsproces, som SKAT i forvejen er i gang med. Det forudsætter, at SKAT opbygger større og stærkere og mere specialiserede enheder, som kan understøtte øget kvalitet i og udvikling af opgaveløsningen. Derudover er færre og større enheder selvfølgelig også en væsentlig forudsætning for, at SKAT kan realisere de forudsatte effektiviseringer. Lokaliseringsplanen bidrager således med en huslejebesparelse og med stordriftgevinster på over 100 mio. kr. årligt fra 2020. Det er mange penge, som vi ellers ville skulle finde andre steder i SKAT eller i den øvrige offentlige sektor.

Hr. Thomas Danielsen.

Tak for det. Ministeren oplyser, at hensynet til transport til og fra området bliver vægtet højt, og at man bliver nødt til at have SKAT som et landsdækkende center. Det sidste er jeg sandelig enig i, og det vil vi holde ministeren op på.

Det andet, som ministeren nævnte blev vægtet højt, var transport, og derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange statslige arbejdspladser der er for SKAT i København, eftersom det nok er et af de mest håbløse steder at komme til og fra. Men transporten spiller altså en stor rolle, og jeg må gentage, at landdistriktsministeren ikke mener, at placeringen af statslige arbejdspladser i landdistrikterne er noget, der hører under landdistriktsministeren, hvorimod han har henvist til skatteministeren i det her spørgsmål. Derfor er vi meget optaget af det i Landdistriktsudvalget, og derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Vil ministeren ikke oversende det opdrag, der er blevet givet i forhold til placeringen af de her skattecentre? Hvad er det, der skal vægtes hvor meget? Er det en metro, der skal vægtes meget? For så er det forståeligt, at ministeren mener, at der skal være så mange statslige skattearbejdspladser i København. Er det motorveje, eller er det tid, eller er det offentlig transport?

Under alle omstændigheder går man altså lige pludselig ind og prioriterer, hvilke dele af landet man tror på, og hvilke dele af landet der skal have statslige arbejdspladser. Og det er da noget af et signal at sende til private virksomheder, som man ønsker at tiltrække til nogle af de områder, hvor man så dermed siger, at der er tilkørselsforholdene, som bl.a. var et af hovedparametrene ud af de tre, som ministeren nævnte, ikke tilstrækkelig gode.

Det synes jeg er noget af en udmelding, og derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Vil ministeren oversende det prospekt, man har givet i forhold til den nye struktur, til Landdistriktsudvalget, så vi kan drøfte det? For vi kan forstå på landdistriktsministeren, at det er med skatteministeren, vi skal gøre det. Vil ministeren oversende det prospekt? For det går vi ud fra at ministeren har lavet, når nu det er noget, man vægter så højt i den her regering. Og når nu regeringen ønsker at fremme en positiv udvikling i landdistrikterne, går vi ud fra, at man har fokus på det i forbindelse med den nye struktur i SKAT.

Skatteministeren.

Jeg er nødt til at repetere to væsentlige forudsætninger for den her øvelse. For det første er der ingen medarbejdere, der skal afskediges, og det er derfor, jeg omtaler pendlerforhold som afgørende. Vi har valgt at tage skyldigt hensyn til, at de medarbejdere, der skal arbejde et nyt sted, med rimelighed kan forventes at kunne transportere sig derhen. Og det andet, som er vigtigt for mig at understrege, og som jeg også understregede i min indledende besvarelse, er, at der er taget skyldigt hensyn til, at SKAT skal være en landsdækkende organisation, og at vi derfor har valgt at prioritere at have skattecentre også i de dele af Danmark, som er landdistrikter. Og det synes jeg at hr. Thomas Danielsen burde anerkende som en del af besvarelsen her.

Hr. Thomas Danielsen.

Det anerkender jeg sandelig, for jeg kunne forstå, det har været noget, man har været nødt til at pointere, for på gårsdagens samråd om skattecentrene udtalte ministeren: Ud fra en rationel betragtning skulle vi ikke have haft skattecentre i landdistrikterne. Ministeren kaldte det så Udkantsdanmark, men det kunne være interessant at få uddybet det.

En anden betragtning, men derudover kunne gøre, var at spørge: Hvor lang tid frem i tiden har man betalt husleje for de her skattecentre? Der er nogle steder, vi har aftaler frem til 2029, og det er altså over 30 mio. kr., vi skal betale i husleje under alle omstændigheder. Og jeg går ikke ud fra, at man flytter skattecentre før og så bliver ved med at betale flere millioner kroner i husleje. Så synes jeg ikke, der er så meget fornuft i det.

Skatteministeren.

Det afgørende for mig er selvfølgelig, at bundlinjen passer, at vi realiserer de effektivitetsgevinster, vi skal, og det gør vi med den plan, der ligger her. Det, jeg sagde på samrådet i går og gerne vil gentage i dag, er, at når jeg siger, at vi har taget hensyn til, at vi ønsker, at SKAT skal være en landsdækkende organisation og derfor opretholder nogle skattecentre, som også er mindre end dem, som man ud fra en strengt skattefaglig tænkning ville have syntes var hensigtsmæssigt, så er det jo, fordi vi tager hensyn til landdistrikterne. Det er jo derfor, at jeg synes, det er afgørende at holde fast i, at SKAT i højere grad i 2020 både numerisk og som andel vil være repræsenteret i småbyregionerne. Det er, som om hr. Thomas Danielsen og i øvrigt hr. Erling Bonnesen ikke anerkender, at det er tilfældet, men det er jo faktisk den vej, som strømmen går.

Så er det hr. Erling Bonnesen som medspørger.

Tak. Ministeren svarede før på mit foregående spørgsmål om Sydfyn og Svendborg sådan sammenkogt: Det er bare ærgerligt. Det var jo sådan set konklusionen i det svar, som ministeren forsøgte at give, da jeg spurgte: Hvad er svaret til Svendborg og Sydfyn på den her øvelse, hvor man jo lukker og slukker? Jamen det var bare ærgerligt, det var der ikke mere at gøre ved.

Det er jo en ren tilståelsessag, og det står i skærende kontrast til det, som jeg tror at næsten alle partier og politikere sagde i den sidste folketingsvalgkamp. Alle sagde netop, at især ved omrokeringer af statslige arbejdspladser har man jo muligheden for at få tilgodeset lige præcis det kriterium, at man skal styrke placeringen af statslige arbejdspladser f.eks. i det, man kan kalde yderområder, i hvert fald uden for de store byer. Jeg kunne også høre i ministerens oplæsning før, at det har man jo fuldstændig glemt. Det indgår overhovedet ikke. Man har jo nærmest ramt ved siden af skiven på den her, så det er en ren centraliseringsøvelse, det er landet i. Sådan kan det jo kun læses på Sydfyn og i Svendborg. Ærgerligt, men ministeren har tilstået.

Skatteministeren.

Jeg har stor respekt for, at hr. Erling Bonnesen er folketingsmedlem fra Sydfyn, men jeg må også bare sige, at jeg jo er skatteminister for hele Danmark. Og når jeg taler om et helhedssyn, så beder jeg jo om, at man også anerkender, at når vi opgør, hvor mange skattecentre og medarbejdere der vil være placeret i landets småbyregioner, så vil der være flere i 2020, og det skyldes jo, at vi opretholder skattecentre på steder som Maribo, Grenaa, Thisted, Hjørring, Tønder og endda med en markant opprioritering i Tønder. Og derfor er det jo bare, at hr. Erling Bonnesen godt kan benægte fakta og fortsat gøre det på vegne af Sydfyn, men det ændrer ikke på, hvad fakta er. Og fakta er, at der vil være flere skattemedarbejdere i landdistrikterne i 2020, end tilfældet er i dag, som følge af lokaliseringsplanen.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg benægter jo ikke fakta. Tværtimod, jeg påpeger fakta, og den lange række af eksempler og destinationer, som ministeren nu remser op, underbygger jo den tilståelsessag, som ministeren har kørt sig selv ud i før, for det understreger med al tydelighed, at ministeren og regeringen jo havde en mulighed for lige præcis at tilgodese Svendborg med en afdeling, hvis man ville. Det vil man så ikke. Det er jo så en politisk beslutning, og det må vi tage til efterretning, men det er jo også derfor, at ministeren kører det her som ren tilståelsessag. Nu kan vi så bare konstatere, at det er ærgerligt, som ministeren selv udlægger det, og der er nok ikke mere at gøre ved det end at opfordre til det endnu en gang i sidste runde her og så også supplere med: Hvilke andre statslige arbejdspladser har regeringen til hensigt at placere i Svendborg for at kompensere for det her?

Skatteministeren.

Jeg vil bare igen sige til fynboerne generelt, at det jo ikke er sådan, at der vil være færre skattemedarbejdere i 2020 på Fyn, men det er rigtigt, at der kun vil være to i stedet for tre skattecentre.

Så er det hr. Thomas Danielsen for sidste omgang.

Jeg vil bare sådan helt kort nu prøve at få et klart svar på, om skatteministeren mener, at den her nye struktur er en ambitiøs strukturomlægning set med landdistriktsbriller, når nu den er neutral set med de bedste øjne, fordi ministeren slår på infrastruktur og alt muligt andet. Så vidt jeg ved, er der ikke længere fra Struer til Herning, end der er fra Herning til Struer. Men mener ministeren, at det her er en ambitiøs omlægning af SKATs struktur set med landdistriktsbriller, og er det noget, som ministeren ville tro, hvis han nu var minister for landdistrikterne, var en ambitiøs omlægning af SKATs struktur?

Skatteministeren.

Jeg har nu over flere omgange svaret på, hvad det er for nogle hensyn, der skulle balanceres ud over effektiviseringshensynet. Det skulle sikres, at de medarbejdere, der skulle have nye arbejdspladser, havde mulighed for at komme derhen, fordi der ikke skal afskediges en eneste medarbejder som konsekvens af den her plan. Og samtidig har vi taget skyldigt hensyn til, at SKAT fortsat vil være en landsdækkende organisation. Der må jeg bare sige, at jeg synes, at det er lykkedes med den rapport, der nu ligger fra SKAT, at afbalancere de her hensyn, så vi får en effektiv skatteforvaltning i Danmark, hvor vi ikke bruger pengene på tomme kvadratmeter, men på en egentlig indsats, at vi fortsat er en landsdækkende organisation, og hvor vi sikrer, at medarbejderne med rimelighed kan transportere sig til deres nye arbejdsplads.

Spørgsmålet er sluttet.

Det sidste spørgsmål til skatteministeren er også af hr. Thomas Danielsen.