Det kan måske alligevel undre en smule, at det, man mente, da man skrev det her i regeringsgrundlaget, var, at man ville reducere udgifterne til energi, og at det var på den måde, at man ville nå dertil, hvor det kunne betale sig at spare på energien.
For det var jo det, man gjorde først med den vækstpakke, man gennemførte sidste år – hvor man lavede en omfattende nedsættelse af energiafgifterne for virksomhederne, inden for landbrug og industri – og nu er man så i gang med en ny generel nedsættelse af prisen på energi.
Var det det, regeringen mente dengang?
Man udtrykte sig bare lidt uklart, da man skrev det, så det godt kunne give indtryk af, at man ville øge incitamenterne til at spare på energien.
Nu reducerer man dem, og det kan måske være lidt svært at forstå.