Spm. nr. S 169

10) Til erhvervs- og vækstministeren af:

Peter Skaarup (DF):

Vil regeringen arbejde for, at Danmark tilslutter sig den kommende EU-bankunion, hvis det på nogen måde indebærer risici i forhold til, at Danmark kommer til at deltage i finansielle europæiske redningsaktioner for f.eks. forgældede sydeuropæiske lande, eller vil regeringen arbejde for, at Danmark eventuelt kun tilslutter sig, hvis det ikke på nogen måde indebærer nogen økonomisk risiko?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmål om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig en kommende bankunion, skal ikke kun måles i den eventuelle teoretiske indflydelse, som Danmark vil kunne opnå ved at sidde med ved bordet, men skal også måles i den økonomiske risiko, som Danmark og dermed den danske befolkning vil påtage sig, og som kan betyde, at helt almindelige danskere skal betale for en fest, som uansvarlige sydeuropæiske lande har holdt.

Hr. Peter Skaarup for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder sådan her: Vil regeringen arbejde for, at Danmark tilslutter sig den kommende EU-bankunion, hvis det på nogen måde indebærer risici for, at Danmark kommer til at deltage i finansielle europæiske redningsaktioner for f.eks. forgældede sydeuropæiske lande, eller vil regeringen arbejde for, at Danmark eventuelt kun tilslutter sig, hvis det ikke på nogen måde indebærer nogen økonomisk risiko?

Ministeren.

Som sagt hilser regeringen Kommissionens plan om en fælles bankunion og forslag om et fælles banktilsyn velkommen, og vi går fra dansk side aktivt og konstruktivt ind i drøftelserne.

Kommissionens køreplan for oprettelse af en bankunion indeholder tre overordnede elementer: etablering af et fælles tilsyn, fælles indskudsgarantiordning og en fælles ramme for krisehåndtering. Det er imidlertid kun tilsynsforslaget, der foreligger nu. Der foreligger endnu ikke noget konkret om fælles finansiering af europæiske bankredninger eller lignende, jævnfør mit svar på tidligere spørgsmål.

Som bekendt har eurolandene allerede adgang til en fælles lånemekanisme, eurolandenes permanente stabilitetsmekanisme, ESM. Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde fra juni 2012, at ESM vil kunne bruges til direkte rekapitalisering af banker i euroområdet, når et effektivt fælles tilsyn er etableret.

Kommissionens forslag til et fælles banktilsyn for EU behandler ikke spørgsmålet om en eventuel fælles finansieringsmekanisme for banker i ikkeeurolande. Det er endnu uklart, om man kan forestille sig etablering af en mekanisme for ikkeeurolande, og hvordan vilkårene for deltagelse i finansieringsmekanismerne i så fald vil være. Forhandlingerne er nemlig først lige påbegyndt, og der er mange spørgsmål, der skal afklares, før vi kan vurdere, hvad der tjener Danmark bedst. Når vi har det endelige forslag, skal vi træffe beslutningen her i Folketinget.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg kunne godt tænke mig at vide som opfølgning på ministerens svar her, om ministeren ikke er enig i, at man vel godt kan forestille sig, at Danmark ikke bare skal se på den eventuelle teoretiske indflydelse, som der kan ligge i at være med, men også skal måle den økonomiske risiko, som Danmark og de andre lande løber ved at være en del af bankunionen og banktilsynet, og den risiko, den danske befolkning så vil påtage sig ved at være en del af det. Det kan jo i virkeligheden betyde, hvis vi skærer alt andet væk, at danskerne kan komme til at betale for en fest, som de sydeuropæiske lande har holdt, og som de jo har holdt uden at have penge til den.

I den forbindelse synes jeg, det er relevant at drage en analyse frem, som Morgenavisen Jyllands-Posten fik lavet her i landet i sommer. Den beregning og analyse, de havde fået lavet, viste, at hvis vi havde stemt ja til euroen i 2000, så ville Danmark have hæftet for 338 mia. kr. mere, end vi gør i dag, i forhold til specielt de sydeuropæiske lande i EU. Det er jo en voldsom sum, vi på den måde har sparet os for, kan man sige, ved at danskerne var så kloge og vise, at de altså bevarede kronen i år 2000 og ikke tilsluttede sig euroen. Risikerer vi ikke, at vi måske vinder en teoretisk indflydelse i det her samarbejde med nogle store lande, der traditionelt sidder tungt på det, med det resultat, at vi altså ved kasse et kommer til at betale en regning, som vi dengang sparede os for, og som vi stadig væk sparer os for den dag i dag ved ikke at være en del af eurozonen?

Ministeren.

Jo, men det er jo netop derfor, det er helt afgørende, at vi går ind i forhandlingerne for at finde ud af, hvad det egentlig er, det her kommer til at ende med. Hvilke risici er der både for euroområdet og for Danmark ved at være med eller ved ikke at være med? Så må vi, når der foreligger et endeligt resultat, veje fordele og ulemper op mod hinanden i forhold til en beslutning om dansk deltagelse.

Nu er vi ikke en del af euroen; det gør jo, at Danmark skal have ekstra meget fokus på at have styr på økonomien. Det har vi så glædeligvis i dag. Faktisk ligger vores rente på og nogle gange lidt under den tyske rente, hvilket gør, at vi, i kraft af at vi nu har fået styr på økonomien, nyder så stor tillid i omverdenen, at store danske virksomheder faktisk kan låne billigere end deres konkurrenter i euroområdet og dermed få en konkurrencefordel. Hvis vi nu havde været en del af euroen, skulle vi have brugt al vores energi på at sikre, at euroområdet førte en ordentlig, sund økonomisk politik for dem, der nu var en del af euroområdet. Der kan man sige at nu har vi koncentreret os om vores eget område; men vi må bare erkende, at Danmark er et lille land, en lille, åben økonomi, som er meget afhængig af, hvad der foregår i Europa, fordi det er vores nærmeste samhandelslande. Så derfor har vi en stor interesse i, at de sydeuropæiske lande eller de europæiske lande i det hele taget, euroområdet, kommer på fode.

Tak. Hr. Peter Skaarup.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi har interesse i, at de andre europæiske lande kommer på fode, nogle af dem er så også kommet det, selv om de er tynget af euroen, som det er i dag. Men tror erhvervs- og vækstministeren virkelig, hvis Danmark havde sagt ja til euroen i 2000 og afskaffet vores krone, at den kæmpemæssige nation, Danmark ville være i det her spil, og den kæmpemæssige indflydelse, vi dermed kunne have ydet i forhold til eurozonen, ville kunne have betydet, at de andre lande havde fået styr på økonomien? Eller: Er det i virkeligheden ikke sådan, at det er den uansvarlighed, der har været udvist specielt af Sydeuropa, som gør, at der ikke har været styr på økonomien?

Jeg mener jo det sidste. Og jeg synes, det er sundt og godt, at Danmark netop har kunnet koncentrere kræfterne om at have en økonomi, så andre lande og investorer er interesserede i at lægge penge i Danmark, fordi de ad den vej kan få det bedste afkast af deres investeringer.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om regeringen fuldstændig ærligt, fuldstændig uden krumspring, vil fortælle befolkningen, hvad det vil komme til at betyde, også når det handler om den økonomiske omkostning ved eventuelt at tilslutte sig bankunionen og banktilsynet, hvis det er den linje, regeringen vælger. For det er altså vigtigt, at vi har et fuldstændig ærligt beslutningsgrundlag.

Ministeren.

Det sidste kan jeg svare klart ja til. Det er derfor, vi går aktivt ind i forhandlingerne. Det er jo netop for at kunne tilvejebringe et oplyst grundlag, sådan at vi kan få en ordentlig debat, der skal danne grundlag for den beslutning, som Folketinget skal træffe. Naturligvis.

Hr. Peter Skaarup.

Altså, jeg er jo glad for det tilsagn, men jeg har bare lært mig selv at være lidt skeptisk over for sådan nogle udsagn. Og hvorfor det? Jamen det er jo, bl.a. fordi dengang de forskellige partier i Folketinget, typisk de gamle, store partier, der havde siddet i Folketinget i mange år, kom med deres anbefaling, sagde de, at det var en utrolig vigtig ting, at vi afskaffede kronen og gik ind i eurozonen i 2000. De fortalte os jo om de store ulykker, der ville falde ned over hovedet på den danske befolkning, hvis det var, at vi ikke gjorde det, som f.eks. den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen anbefalede. I virkeligheden ville det altså bare være endt med, at vi stod i en situation, hvor vi lynhurtigt ville være kommet til at betale en masse milliarder kroner, hvis vi havde tilsluttet os. Det gjorde vi heldigvis ikke.

Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ikke det gør, at man i hvert fald i ministeriet og i regeringen så skal være meget, meget skeptiske over for sine egne anbefalinger, når de, der sidder i regering nu, i virkeligheden var med til at lede Danmark ind på et totalt vildspor med hensyn til økonomien, hvis det var det, vi havde gjort dengang? Det gjorde vi så heldigvis ikke.

Ministeren.

Altså, det kunne jo blive en meget sjov og teoretisk debat, hvis man siger: Hvad nu, hvis den daværende kreds af partier, der anbefalede et ja, havde sagt det modsatte, eller hvad nu, hvis vælgerne havde stemt omvendt af det, de gjorde?

Jeg tror, det er mere relevant at sige: Vi er i en situation, hvor Danmark ikke er en del af euroen. Vi har nogle åbenlyse fordele ved, at eurolandene får styr på euroområdets økonomier og den finansielle sektor. Vi har en interesse i at være en konstruktiv del af debatten og forhandlingerne, fordi vi har banker, der arbejder både inden for og uden for eurozonen. Derfor er det den opgave, vi arbejder på at løse, og når vi har tilvejebragt et oplyst beslutningsgrundlag, tager vi en debat, vejer fordele op mod ulemper, og så vil regeringen selvfølgelig også komme med sin anbefaling. Vil det være klogt at gå med, eller vil det være klogt at lade være? Men det kommer til at ske på et oplyst grundlag, sådan at Folketinget kan træffe sin beslutning på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af fru Inger Støjberg.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)