L 96 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.).

Af: Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 26-02-2013

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. februar 2013

20121_l96_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. februar 2013

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Bemyndigelse til at fastsætte regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 513 af 4. juni 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 20 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om minimumsstørrelsen for interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om henvisning af børn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen, og om kvalifikationskrav til den, der tilrettelægger undervisningen.«

2. I § 22, stk. 5, 2. pkt., udgår »anbragt i anbringelsesstedet«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2013.

Stk. 2. Loven finder anvendelse fra skoleåret 2013/14.