Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. december 2012

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer1)

(Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 og § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 2 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kulde til komfort­formål højst 4 måneder i løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni, juli og august.«

2. I § 11, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 6, 4. pkt., ændres »1. og 2. pkt.« til: »1. og 3. pkt.«

3. I § 11, stk. 8, indsættes efter 3. pkt.:

»Det er yderligere en forudsætning for regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for perioden.«

4. I § 11 b, stk. 2, udgår »rutebiler og«.

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 4 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kulde til komfort­formål højst 4 måneder i løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni, juli og august.«

2. I § 10, stk. 6, 4. pkt., der bliver stk. 6, 5. pkt., ændres »1., 2. og 3. pkt.« til: »1., 3. og 4. pkt.«

3. I § 10, stk. 8, indsættes efter 3. pkt.:

»Det er yderligere en forudsætning for regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for perioden.«

4. Bilag 6 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 3

I lov om af afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17. november 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og senest ved § 41 i lov nr. 1095 af 18. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, 6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Hvis det faktiske energiindhold i affaldet, jf. 4. pkt., ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO2, jf. lov om CO2-kvoter, opgøres den afgiftspligtige mængde for virksomheder, som er omfattet af bilag 1 til nærværende lov, og som producerer både varme og elektricitet, som leveret varme ganget med energiindholdet i det afgiftspligtige affald divideret med det samlede energiindhold i brændslerne. Energiindholdet i det afgiftspligtige affald beregnes som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85, hvorpå fratrækkes energiindholdet i andre brændsler, mens det samlede energiindhold i brændslerne beregnes som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85. Hvis energiindholdet i andre brændsler, jf. 1., 3. og 7. pkt., ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1.«

2. I § 5, stk. 3, indsættes som 12. og 13. pkt.:

»Når der foretages opgørelse af det faktiske energiindhold, jf. 4. pkt., og opgørelsen dækker en periode, jf. lov om CO2-kvoter, som er af længere varighed end afgiftsperioden, foretages for hver af de af denne periode omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af energiindholdet. Hvis der foreligger verificerede oplysninger om energiindholdet, jf. 4. pkt., i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.«

3. I § 5, stk. 5, indsættes som 4.-7. pkt.:

»Hvis det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget, jf. 1. pkt., ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO2, jf. lov om CO2-kvoter, opgøres den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som om virksomheden ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter. Virksomheder, som ikke var omfattet af reglerne i stk. 11, 2.-6. pkt., i perioden 2010-2012, kan dog heller ikke efterfølgende omfattes af disse regler. Når der foretages opgørelse af det faktiske energiindhold, jf. 1. pkt., og opgørelsen dækker en periode, jf. lov om CO2-kvoter, som er af længere varighed end afgiftsperioden, foretages for hver af de af denne periode omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af energiindholdet. Hvis der foreligger verificerede oplysninger om energiindholdet, jf. 1. pkt., i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.«

4. I § 5, stk. 6, indsættes som 4.-8. pkt.:

»Virksomheder, som i perioden 2010-2012 kunne anvende reglerne i stk. 11, 2.-6. pkt., om varmereduktion vedrørende den afgiftspligtige mængde for et anlæg, kan opnå en reduktion i den afgiftspligtige mængde for anlægget i overensstemmelse med disse regler divideret med 0,85. Hvis det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald for anlægget, jf. 1. pkt., ikke opgøres i forbindelse med opgørelsen af udledt CO2, jf. lov om CO2-kvoter, opgøres den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som om virksomheden ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter. Virksomheder, som ikke var omfattet af reglerne i stk. 11, 2.-6. pkt., i perioden 2010-2012, kan dog heller ikke efterfølgende omfattes af disse regler. Når der foretages opgørelse af det faktiske energiindhold, jf. 1. pkt., og opgørelsen dækker en periode, jf. lov om CO2-kvoter, som er af længere varighed end afgiftsperioden, foretages for hver af de af denne periode omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af energiindholdet. Hvis der foreligger verificerede oplysninger om energiindholdet, jf. 1. pkt., i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.«

5. I § 5, stk. 13, indsættes som 4. og 5. pkt.:

»Hvis der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme i afgiftsperioden, kan den afgiftspligtige mængde for anlægget opgøres i overensstemmelse med stk. 9, 3. pkt., og stk. 10, 3.-6., 9. og 10. pkt., i stedet for opgørelsen efter 1.-3. pkt. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme inkl. bortkølet varme skal måles hver for sig.«

6. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Ved beregning af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 7 eller 8, kan benyttes den for perioden opgjorte virkningsgrad efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet for tallet 0,85, som er nævnt i § 5, stk. 7 og 8. Hvis den afgiftspligtige mængde opgøres efter § 5, stk. 7, 2. pkt., kan opgørelsen korrigeres, i det omfang energiindholdet i det afgiftspligtige affald for perioden opgjort efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4, afviger fra det, der kan beregnes ved en antaget virkningsgrad på 0,85. Hvis den afgiftspligtige mængde opgøres efter § 5, stk. 8, 2. pkt., kan opgørelsen ligeledes korrigeres, i det omfang energiindholdet i det afgiftspligtige affald for perioden opgjort efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4, afviger fra det, der kan beregnes ved en antaget virkningsgrad på 0,85. Hvis den afgiftspligtige mængde opgøres efter § 5, stk. 9, 3. pkt., kan opgørelsen ved brug af røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet foretages ligesom opgørelsen efter 2. pkt. Hvis den afgiftspligtige mængde opgøres efter § 5, stk. 10, 3. pkt., kan opgørelsen ved brug af røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet foretages ligesom opgørelsen efter 3. pkt. Ved beregning af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 9 eller 10, kan benyttes den for perioden opgjorte virkningsgrad efter røggasmetoden, jf. stk. 2-4, i stedet for tallet 0,95, som er nævnt i § 5, stk. 9 og 10.

Stk. 2. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer, ved at den målte producerede varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes, ud fra at der fremkommer 260 normalkubikmeter (Nm3) tør iltfri røggas pr. gigajoule (GJ) nedre brændværdi i det afbrændte brændsel. Virkningsgraden, som er opgjort efter røggasmetoden, opgøres med to decimaler. Der skal foretages måling og opgørelse af røggasmængden.

Stk. 3. Hvis virksomheden ønsker at anvende virkningsgraden m.v., som er opgjort efter røggasmetoden, ved beregning af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 7, 8, 9 eller 10, skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteforvaltningen, inden det kan ske. Virksomheder, der foretager opgørelse efter røggasmetoden, skal anvende metoden til udgangen af det pågældende kalenderår.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for målere og måling m.v. vedrørende opgørelse af røggasmængden, som er nævnt i stk. 2.«

7. I § 8, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kulde til kom­fort­formål højst 4 måneder i løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni, juli og august.«

8. I § 8, stk. 5, 4. pkt., der bliver stk. 5, 5. pkt., ændres »1., 2. og 3. pkt.« til: »1., 3. og 4. pkt.«

9. I § 8, stk. 7, indsættes efter 3. pkt.:

»Det er yderligere en forudsætning for regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for perioden.«

10. Bilag 6 affattes som bilag 2 til denne lov.

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og senest ved § 6 i lov nr. 481 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 8, ændres »§ 3, stk. 1 eller 2« til: »§ 3, stk. 2 eller 3«.

2. I § 9, stk. 9, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

3. I § 11, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kulde til kom­fort­formål højst 4 måneder i løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni, juli og august.«

4. I § 11, stk. 6, 4. pkt., der bliver stk. 6, 5. pkt., ændres »1., 2. og 3. pkt.« til: »1., 3. og 4. pkt.«

5. I § 11, stk. 8, indsættes efter 3. pkt.:

»Det er yderligere en forudsætning for regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for perioden.«

§ 5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 5 i lov 1564 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 625 af 14. juni 2011 og § 42 i lov nr. 1095 af 28. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, indsættes som 6.-16. pkt.:

»Hvis affaldets faktiske emissionsfaktor, jf. 1. pkt., ikke opgøres i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter, anvendes en emissionsfaktor på 37,0 kg CO2/GJ for affaldet, jf. 1. pkt. Virksomheder, der anvender ikke bionedbrydeligt affald som brændsel, som har tilladelse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som foretager direkte opgørelse af tons udledt CO2 i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter, skal uanset 1.-6. pkt. anvende denne direkte opgørelse som en opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO2 for ikke bionedbrydeligt affald, hvoraf der skal betales afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15. Der foretages dog fradrag i den afgiftspligtige mængde svarende til andelen af udledningerne, som vedrører produktion af elektricitet. Andelen beregnes efter fordelingsreglerne i § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Ved denne beregning opgøres energiindholdet i ikke bionedbrydeligt affaldsbrændsel som summen af leveret varme, bortkølet varme og produceret elektricitet divideret med 0,85 og derpå fratrukket energiindholdet i andre brændsler, mens kraft-varme-produktionen opgøres som summen af leveret varme og bortkølet varme. Tallet 0,85 er udtryk for anlæggets virkningsgrad, men anvendes der en anden virkningsgrad ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter § 5, stk. 5, 4. pkt., eller § 5, stk. 6, 5. pkt., i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., skal den virkningsgrad anvendes i stedet for de 0,85. Derefter kan foretages fradrag i den afgiftspligtige mængde for varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a. Fradraget beregnes som en andel svarende til den varme, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for tilbagebetaling i § 9 a, divideret med den samlede produktion af varme, herunder bortkølet varme. Ved beregning af afgift efter § 2, stk. 1, nr. 15, på grundlag af den afgiftspligtige mængde opgjort efter 7.-13. pkt. fradrages afgift for afgiftsperioden, som virksomheden ellers ikke har fradraget eller fået tilbagebetalt, på andre brændsler end ikke bionedbrydeligt affald, for hvilke der er udledt CO2 i overensstemmelse med lov om CO2-kvoter. Hvis opgørelsen efter lov om CO2-kvoter dækker en periode, som er af længere varighed end afgiftsperioden, og virksomheden derfor ikke før førstnævnte periodes afslutning kan foretage opgørelse af afgift, foretages for hver af de af den førstnævnte periode omfattede afgiftsperioder en foreløbig opgørelse af afgiften efter § 2, stk. 1, nr. 15. Hvis der foreligger verificerede oplysninger til brug for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde i overensstemmelse med CO2-kvotelovgivningen for en afgiftsperiode, anvendes disse oplysninger ved opgørelsen for afgiftsperioden.«

2. § 9, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Virksomheder, der forbruger afgiftspligtig elektricitet direkte til fremstilling af varme til anvendelser nævnt i bilag 1, kan få tilbagebetalt 57,3 pct. af den ikke tilbagebetalte afgift af elektriciteten, hvis virksomheden opfylder de betingelser, som gælder ved tilbagebetaling af en del af afgiften for en virksomheds forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i virksomheden via interne varmesystemer, jf. § 7 b, stk. 1, 1. pkt., dog således, at betingelsen vedrørende varmeleverancer, jf. § 7 b, stk. 4, 1. pkt., ikke skal være opfyldt.«

§ 6

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 5 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 93 i lov nr. 1336 af 12. juni 2008, § 8 i lov nr. 527 af 16. juni 2009 og § 12 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 18, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der betales ikke afgift af brændstof i erhvervskøretøjers og specialcontaineres standardtanke. Ved standardtanke forstås standardtanke, som disse er defineret i artikel 24, nr. 2, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet.«

§ 7

I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni 2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 522 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 3 b, stk. 1, indsættes som nr. 31 og 32:

»31) HFO-1234ze (1,3,3,3 - tetraflourpropene) 1 kr. pr. kg

32) HFO-1234yf (2,3,3,3 - tetraflourpropene) 1 kr. pr. kg«.

§ 8

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 20. juni 2012, som ændret ved § 9 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. Af alle afgiftspligtige biler betales afgift af bilens brændstofforbrug, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som kilometer pr. liter som anmeldt til Trafikstyrelsen eller som fremlagt ved syn hos en synsvirksomhed med henblik på første registrering i Danmark. Afgiften svares med de nedenfor under A eller B anførte beløb:

Stk. 2. Såfremt der ikke foreligger anmeldelse om en benzindreven bils brændstofforbrug, fastsættes dette i liter pr. 100 km, jf. § 2, som summen af et fast element på 3 l pr. 100 km og et variabelt element, der beregnes som 0,5 pct. af bilens egenvægt i kilogram. Er bilen dieseldreven, fastsættes forbruget i liter pr. 100 km ved at reducere forbruget beregnet efter 1. pkt. med 12,5 pct. Ved en bils egenvægt forstås vægten af bilen med tilbehør, som bilen normalt medfører. Vægten af driftsmidler, herunder brændstof, smøreolie og kølevand, og fører medregnes ikke.

Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler. Foreligger der oplysning om en natur- og biogasdrevet bils udledning af CO2 udtrykt i gram pr. kilometer, omregnes denne udledning til antal kilometer pr. liter diesel. Omregningen foretages ved at dividere en fast faktor på 2.650 med den oplyste udledning af CO2 udtrykt i gram pr. kilometer. Foreligger der ikke oplysning om udledningen af CO2, betales afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omberegning.

Stk. 4. Af eldrevne biler betales afgift som af benzindrevne biler efter den i stk. 2, 1. pkt., foretagne omregning. Af biler, der hverken er benzindrevne, dieseldrevne, natur- og biogasdrevne eller eldrevne, betales afgift som af dieseldrevne biler efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.

Stk. 5. De i stk. 1 under A angivne beløb gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt den 31. december 2017. De i stk. 1 under B angivne beløb gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt den 31. december 2015.

Stk. 6. Fra og med kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020 reguleres de i stk. 1 under B angivne beløb for udligningsafgift på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.

Stk. 7. For kalenderåret 2018 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 5,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb gælder for forbrugsafgift, der opkræves i kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.

Stk. 8. Reguleringer efter stk. 5 og den i stk. 6 fastsatte forhøjelse har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.«

§ 9

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 7. juni 2012, som ændret ved § 11 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder for køretøjer, hvor brændstofforbruget udtrykt som kilometer pr. liter diesel eller benzin er fastsat ved beregning.«

§ 10

I lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af skadesforsikringer foretages følgende ændring:

1. I § 4 indsættes som nr. 7:

»7) Arbejdsløshedsforsikring i anerkendte arbejdsløshedskasser omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 11

I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 7 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo og virksomhedens cvr-nummer. Vare- og lastbiler, der er registreret i udlandet, og som benyttes erhvervsmæssigt her i landet, skal synligt i køretøjets forrude have anbragt dokumentation for virksomhedens registrering i RUT-registeret. 1. pkt. finder ikke anvendelse for den, der som led i udøvelsen af inkassovirksomhed er omfattet af kravet om god inkassoskik efter § 9 i lov om inkassovirksomhed.

Stk. 8. Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om, hvordan oplysningerne i stk. 7 skal fremgå på et køretøj.«

§ 12

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 2. juli 2012, som ændret ved § 16 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 2 i lov nr. 1337 af 19. december 2008, § 3 i lov nr. 1386 af 21. december 2009 og § 10 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. Af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, svares afgift af køretøjernes tilladte totalvægt efter nedenstående satser. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 7. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Stk. 2. For motorkøretøjer omfattet af stk. 1, II, A, som anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af tillægget for privat anvendelse.

Stk. 3. De i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift og tillæg for privat anvendelse gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt den 31. december 2017. De i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgift gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2015 eller senere, dog senest påbegyndt den 31. december 2015. De i stk. 1 under II, B, angivne beløb for vægtafgift og udligningsafgift gælder for afgiftsperioder, der begynder den 1. januar 2013 eller senere, dog senest påbegyndt den 31. december 2020.

Stk. 4. Fra og med kalenderåret 2016 og til og med kalenderåret 2020 reguleres de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for udligningsafgift på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed nettoprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2013. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.

Stk. 5. For kalenderåret 2018 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift og tillæg for privat anvendelse med 5,5 pct. De beløb, der fremkommer efter procentforhøjelsen, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb. Afgiftsbeløb, der er fastsat pr. køretøj, afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb gælder for vægtafgift og tillæg for privat anvendelse, der opkræves i kalenderåret 2018 til og med kalenderåret 2020.

Stk. 6. Reguleringer efter stk. 4 og den i stk. 5 fastsatte forhøjelse har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar eller senere i kalenderåret.

Stk. 7. Afgiften af et lastmotorkøretøj, der registreres som trækkraft for én sættevogn, forhøjes med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn til godstransport med samme antal aksler og totalvægt som sættevognen, jf. § 8, stk. 2. Registreres et lastmotorkøretøj som trækkraft for flere sættevogne, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en toakslet påhængsvogn med samme totalvægt som en sådan toakslet sættevogn, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt. Registreres et lastmotorkøretøj udelukkende som trækkraft for sættevogne med flere end to aksler, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn med tre eller flere aksler, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.

Stk. 8. Af køretøjer, som er særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvis varelad eller varerum har større flademål end personrummet, og hvis tilladte totalvægt overstiger 4 t, svares afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer.

Stk. 9. For biler med en tilladt totalvægt på indtil 4 t omfattet af stk. 1, II, A, eller § 1, stk. 2, i brændstofforbrugsafgiftsloven, der ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at der for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift på 185 kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes privat i indtil 20 dage pr. kalenderår. Der udstedes bevis for betalingen, som skal medbringes under kørsel med bilen den pågældende dag og på forlangende forevises politiet eller told- og skatteforvaltning­en.

Stk. 10. Betaling efter stk. 9 dækker de tilsvar fraset merværdiafgift der følger af den private benyttelse af og rådighed over køretøjet den pågældende dag, og køretøjet anses fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke udstedes tilladelse til motorkøretøjer, der er fritaget for afgift efter denne lov eller brændstofforbrugsafgiftsloven eller fritaget for registreringsafgift efter § 2 i registreringsafgiftsloven. 2. pkt. gælder dog ikke el- og brintdrevne køretøjer.

Stk. 11. For biler omfattet af stk. 1, II, A, med en tilladt totalvægt på indtil 3,5 t indrettet med fast soveplads betales afgift efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer, såfremt bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse om særtransport. Biler som nævnt i 1. pkt. kan ikke registreres eller få tilladelse til privat anvendelse.

Stk. 12. I køretøjer med tilladt totalvægt over 4 t, hvoraf der svares afgift efter stk. 1, må der ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring af per­son­er, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til feriekørsel eller anden privat personbefordring.

Stk. 13. I køretøjer, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 4 t, og hvoraf afgift svares efter stk. 1, må der ikke befordres personer uden for førerrummet. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, som er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

Stk. 14. I køretøjer som nævnt i stk. 8 må der foruden føreren kun befordres personer, der arbejder i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra virksomhedens arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

Stk. 15. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 9 og 10.«

2. I § 23, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 6-8« til: »stk. 12-14«.

3. I § 23, stk. 2, nr. 5, ændres »anvendelse.« til: »anvendelse eller«.

4. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 6:

»6) under kørslen undlader at medbringe et bevis udstedt efter § 4, stk. 9.«

§ 13

I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 t, for hvilke der er taget fuldt fradrag for afgift vedrørende anskaffelse eller leje, kan der ske en afgiftsbetaling på 40 kr. pr. dag i indtil 20 dage pr. kalenderår for udtagning af køretøjet til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende formål. Der udstedes bevis for afgiftens betaling, som skal medbringes under kørsel med køretøjet den pågældende dag og efter anmodning vises til politiet eller told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Afgiftsbetaling efter stk. 1 kan ikke foretages for køretøjer, der er fritaget for afgift efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftsloven eller fritaget for registreringsafgift efter § 2 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Dette gælder dog ikke el- eller brintdrevne køretøjer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af ordningen i stk. 1 om dagsbeviser.«

2. I § 41 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Er der for et køretøj af den i stk. 1 og 3 omhandlede art betalt afgift for privat anvendelse af køretøjet i henhold til § 29 a, stk. 1, anses køretøjet fortsat som anvendt udelukkende i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede leveringer af varer og ydelser.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 14

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1365 af 28. december 2011, § 10 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og § 1 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 93 ophæves.

§ 15

I lov nr. 924 af 18. september 2012 om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, brændstofforbrugsafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bilafgifter, re­gu­le­ring af tonnageskatten, forhøjelse af ud­lig­nings­af­giften og forlængelse af afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler) foretages følgende ændringer:

1. § 9, nr. 2 og 3, ophæves.

2. § 10, nr. 4-7, ophæves.

§ 16

I lov nr. 590 af 18. juni 2012 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Initiativer rettet mod sort arbejde) foretages følgende ændring:

1. § 5, nr. 1, ophæves.

§ 17

I lov nr. 1337 af 19. december 2008 om ændring af ligningsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven (Smidiggørelse af 60-dages-reglen, dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse ledsagebiler) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 1 og 4-6, ophæves.

§ 18

I lov nr. 1386 af 21. december 2009 om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, registreringsafgiftsloven og forskellige andre love (Brændstofforbrugsafgift af nye varebiler, ændret registreringsafgift af taxaer og harmonisering af satsreguleringsbestemmelser) foretages følgende ændring:

1. § 3, nr. 4, ophæves.

§ 19

I lov nr. 625 af 14. juni 2011 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Ændring af afgift på erhvervenes energiforbrug m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 3, nr. 2, ophæves.

§ 20

Lov nr. 529 af 17. juni 2008 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion) ophæves.

§ 21

Stk. 1. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetaling­en omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.

Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på bat­te­ri­skif­te­sta­tio­ner. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2015.

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 7, og § 4, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2010. Virksomheder, der er berettigede til tilbagebetaling af energiafgift efter disse regler, skal søge told- og skatteforvaltningen herom senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 3, nr. 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 2010.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 3, nr. 6, og § 19, nr. 1.