L 230 Forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017.

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 28-06-2013

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013

20121_l230_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017

§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 434,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 185,2 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 249,0 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2014 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 438,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 188,0 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 250,6 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2015 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 3. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 443,1 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 191,5 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 251,6 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2016 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 4. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 446,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 194,5 mia. kr., medens det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 252,1 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 229,0 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2017 fastsættes til 104,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 101,8 mia. kr., medens det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 5. Uanset §§ 1-4 kan finansministeren foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for det enkelte finansår, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside på internettet.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansårene 2014-2017.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.