L 229 Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion, kommunal etablering af bredbånd m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 24-06-2013

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 24. juni 2013

20121_l229_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 24. juni 2013

1. Ændringsforslag

Erhvervs- og vækstministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. maj 2013 og var til 1. behandling den 4. juni 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 8. maj 2013 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 245. Den 28. maj 2013 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Bornholms Regionskommune.

Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Bornholms Regionskommune mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om en deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Kommunal udlejning af arealer m.v.)« omfattende § 1, nr. 2 og 3, og §§ 2 og 3.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (Etablering af nøddrift i tilfælde af konkurs og rekonstruktion)« omfattende § 1, nr. 1 og 4, og §§ 2 og 3.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

2) Nr. 2 affattes således:

»2. Overskriften til afsnit V affattes således:

»Samhusning, fælles udnyttelse af faciliteter og kommunal udlejning af arealer m.v.««

[Konsekvens af ændringsforslag. nr. 3]

3) Nr. 3 affattes således:

»3. Efter § 60 indsættes i afsnit V:

»Kapitel 21 a

Kommunal udlejning af arealer m.v.

§ 60 a. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan indgå aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.««

[Kommunal etablering af bredbånd udgår]

Til § 2

4) Paragraffen affattes således:

Ȥ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2013.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 2

5) Paragraffen affattes således:

Ȥ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 2013.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslag om deling af lovforslaget.

Til nr. 2

Overskriften til afsnit V ændres som konsekvens af, at reglerne om kommunal etablering af bredbånd udgår.

Til nr. 3

Lovforslagets § 1, nr. 3, ændres således, at bestemmelserne om kommunal etablering af bredbånd udgår.

Til nr. 4

Bestemmelsen om ikrafttrædelse ændres som konsekvens af, at lovforslaget deles, og at reglerne om etablering af bredbånd udgår. Eftersom § 60 a og § 60 c udgår, er der ikke længere behov for hurtig ikrafttrædelse.

Til nr. 5

Bestemmelsen om ikrafttrædelse ændres som konsekvens af, at lovforslaget deles.

Benny Engelbrecht (S) Julie Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone Loklindt (RV) Uffe Elbæk (RV) Mette Boye (SF) Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Mette Bock (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 229

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
4
Bilag tilbagetaget
5
Henvendelse af 12/6-13 fra Bornholms Regionskommune
6
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren
7
1. udkast til betænkning
8
Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
9
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 229

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorfor kommunernes mulighed for at etablere bredbåndsselskaber i områder med dårlig dækning er begrænset til kommuner, der ejer et elforsyningsselskab, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorfor kommunale selskaber på bredbåndsområdet ikke må indgå i koncerner eller andre samarbejder med andre selskaber, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, hvorefter lovforslaget deles, således at bestemmelserne vedrørende nødplan udskilles til en særlig B-del, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse fra Bornholms Regionskommune, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå