Fremsat den 28. februar 2013 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om folkeskolen

(Etablering af en Europaskole)

§ 1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, som ændret ved § 4 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 1 i lov nr. 469 af 29. maj 2012 og § 1 i lov nr. 514 af 4. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a. Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på Europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Taxametret gives alene på grundlag af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.«

2. § 44, stk. 2, affattes således:

 »Stk. 2. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af Europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.«

3. § 58 affattes således:

»§ 58. Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

Stk. 3. For Europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og for så vidt angående ordensregler § 24 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. For Europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, og § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. For hver elev, der er på de første ti klassetrin på Europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på Europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.

Stk. 6. Afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen, herunder regler som fraviger bestemmelserne i denne lov.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 33, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »i en statsskole«: », i en Europaskole«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering og drift af Europaskole

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Undervisningspligt

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Med lovforslaget foreslås det, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at Københavns Kommune opretter og driver en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. Det foreslås endvidere, at Ministeriet for Børn og Undervisning skal kunne give tilskud til Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre klassetrin), svarende til det tilskud, der gives til stx-uddannelsen, herunder tilskud til specialpædagogisk støtte. Ved lovforslaget sikres samtidig, at undervisningspligten kan opfyldes på Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin), og at der bliver mulighed for mellemkommunal udligning for grundskoledelen (de første ti klassetrin) i relation til børn bosiddende uden for Københavns Kommune.

1.2. Lovforslagets baggrund

Af S-R-SF's regeringsgrundlag »Et Danmark, der står sammen« fremgår det, at »Regeringen vil satse målrettet på at forbedre vilkårene for at tiltrække udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Regeringen vil derfor styrke den internationale rekruttering og blandt andet forbedre modtagelsen af medrejsende familier og ægtefæller samt sikre bedre rammevilkår for familiernes liv, mens de er her. Blandt andet ved at fremme muligheden for etablering af internationale skoler.«

Sammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, der er uafhængig af Europa-Kommissionen, og som alle EU-lande har tilsluttet sig. Europaskolesystemet blev oprettet i 1953 med det formål at undervise børn af ansatte i det, der senere blev til EU. Ved kgl. resolution af 24. august 1974 tiltrådte Danmark Europaskolernes statut, jf. bekendtgørelse af statut af 12. april 1957 for Europaskolen (BKI nr. 20 af 4. februar 1975). Danmark har den 21. juni 1994 undertegnet den gældende aftale om vedtægten for Europaskolerne. Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret den 5. januar 1995, og aftalen om vedtægten for Europaskolerne trådte i kraft for Danmark den 1. oktober 2002, jf. bekendtgørelse om aftale af 21. juni 1994 om vedtægten for Europaskolerne (BKI nr. 30 af 17. august 2009).

Der findes i dag 14 Europaskoler af type I, som er de oprindelige skoler ved de store EU-agenturer, herunder i Belgien, Luxembourg, Tyskland, Italien, Spanien, Holland og England. Der er i dag ingen Europaskole i Danmark. Der er indskrevet ca. 23.000 elever på Europaskolerne, herunder ca. 680 danske elever. Undervisningen begynder i børnehaveklassen og afsluttes med en europæisk studentereksamen (EB).

Europaskolernes Øverste råd vedtog i april 2005 i byen Mondorf-les-Bains i Luxembourg kriterierne og procedurerne for nationale myndigheder for at ansøge om at blive akkrediteret til at anvende det europæiske skolesystem (dokument ref.: 2005-D-342-en-4).

Europaskolernes Øverste Råd vedtog endvidere i april 2009 i Stockholm en reform af Europaskolerne (dokument ref.: 2009-D-353-en-4). I forbindelse hermed blev der åbnet mulighed for nye typer af Europaskoler: De såkaldte type II skoler i byer med et EU-agentur og type III skoler i byer uden et EU-agentur. Ved begge typer giver Europaskolernes Øverste Råd medlemslandet tilladelse til at anvende skolesystemet, men deltager ikke økonomisk i skolens drift. Europa-Kommissionen betaler dog et tilskud for de EU-ansattes børn. Der er nu syv skoler af type II: Helsinki, Parma, Heraklion, Donshaughlin, Manosque, Strasbourg og Den Haag, og andre lande søger, herunder Estland. Tjekkiet og Malta planlægger åbning af type II skoler i 2014. En type III skole er endvidere under opførelse i Bad Vilbel, nær Frankfurt. Processen for etablering af en Europaskole er således, at det er medlemslandet, der ansøger Europaskolernes Øverste Råd om tilladelse til at anvende skolesystemet.

Danmark kan i kraft af Det Europæiske Miljøagentur i København søge godkendelse til etablering af en type II skole. Børne- og undervisningsministeren har med brev af 27. januar 2012 på baggrund af ansøgning og bidrag fra Københavns Kommune sendt en interessetilkendegivelse til Europaskolernes Øverste Råd med henblik på etablering af en Europaskole (type II) i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium i København. Interessetilkendegivelsen blev behandlet og godkendt ved det Øverste Råds møde i april 2012. Den egentlige ansøgning, som blev sendt fra ministeriet september 2012, blev behandlet og godkendt i Joint Teaching Committee i oktober 2012 og i Europaskolernes Øverste Råd i december 2012.

Det Øverste Råd er Europaskolernes højeste myndighed. Det består af repræsentanter fra medlemslandene, den Europæiske Patentorganisation og Europa-Kommissionen, samt medlemmer uden stemmeret (bl.a. repræsentanter for forældre, elever og direktører for skolerne). Det Øverste Råd er ansvarligt for al undervisning, administration og budget for type I skolerne og for selve undervisningssystemet for type II og type III skolerne. Inden et forslag forelægges det Øverste Råd skal det gennem de forberedende udvalg, som er Inspektørrådene, Det pædagogiske Fællesråd samt Budgetkomiteen. Inspektørerne deltager i en række andre arbejdsgrupper, som er oprettet af Det Øverste Råd, og som arbejder med pædagogisk udvikling og kvalitetssikring af Europaskolesystemet. I visse af disse arbejdsgrupper deltager også forældrerepræsentanter. Europaskolesystemet omfatter herudover et klagenævn, der behandler klager vedrørende type I skoler.

Københavns Kommune har i deres ansøgning givet udtryk for, at en Europaskole i København vil være et værdifuldt aktiv for at fastholde og tiltrække internationale virksomheder, organisationer, investeringer og kvalificeret arbejdskraft og dermed understøtte økonomisk vækst og udvikling i hele hovedstadsregionen. Københavns Kommune havde oprindelig en forventning om at kunne åbne skolen sommeren 2013, men på grund af en større brand i de til opstarten af Europaskolen tiltænkte lokaler (Skolen i Sydhavnen) er den forventede skolestart udskudt til sommeren 2014.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Etablering og drift af en Europaskole

2.1.1. Gældende ret

Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser om etablering og drift af en Europaskole i Danmark.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Formålet med lovforslaget er at få skabt den retlige ramme for indplacering af en Europaskole i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium i det danske uddannelsesbillede. Det bliver med lovforslaget muligt for børne- og undervisningsministeren på baggrund af godkendelsen fra Europaskolernes Øverste Råd at godkende, at Københavns Kommune opretter og drive en Europaskole (type II) i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium i København. Europaskolernes Øverste Råd har i december måned 2012 godkendt den danske ansøgning herom, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.

Københavns Kommune er i gang med planlægningen af etablering af Europaskolen, der organisatorisk vil blive tilknyttet Sankt Annæ Gymnasium med en fælles bestyrelse og rektor. Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen struktureres under en ny organisation koblet på den allerede eksisterende organisering, som findes på Sankt Annæ Gymnasium. Europaskolen bliver således ikke en fritstående institution. Den nuværende ordning for organiseringen af Sankt Annæ Gymnasium beror på en dispensation givet efter § 55, stk. 4, i lov om folkeskolen og godkendelse givet efter § 58, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og vil på baggrund af nyorganiseringen skulle justeres.

Der er i regi af Københavns Kommune truffet beslutning om, at Europaskolen i forbindelse med opstarten i 2014 midlertidigt placeres på Skolen i Sydhavnen, men at skolen permanent søges placeret på Carlsberg-området, og at der arbejdes for at samlokalisere det nuværende Sankt Annæ Gymnasium med Europaskolen dér. Det vil bero på ekstern fondsfinansiering.

På Europaskolen vil undervisningen blive opdelt i sprogsektioner. Opstarten i 2014 vil blive med to sprogsektioner (dansk og engelsk). Undervisningssproget i den danske sektion er dansk i alle fag undtagen i fremmedsprog, samt i geografi, historie og økonomi, som finder sted på det første fremmedsprog. Elever i den danske sprogsektion vil herudover kunne indgå i blandede hold, hvor undervisningssproget ikke nødvendigvis er dansk. Første fremmedsprog påbegyndes allerede i 1. klasse og er et valg mellem de tre arbejdssprog: Engelsk, fransk og tysk. Den tredje sprogsektion forventes opstartet i 2016. Københavns Kommunes valg af sprog til en 3. sprogsektion skal baseres på forudgående analyser af elevgrundlag. Godkendelsen fra Ministeriet for Børn og Undervisning vil omfatte, hvilke sprogsektioner der kan være på Europaskolen. Der forventes med henblik på opstarten i 2014 at blive givet en godkendelse til en Europaskole med to sprogsektioner (dansk og engelsk), og ministeriet vil senere tage stilling til en ændring af godkendelse til en Europaskole med tre sprogsektioner på baggrund af en eventuel ansøgning herom fra Københavns Kommune.

En Europaskole skal følge de af Europaskolernes Øverste Råd til enhver tid udstukne retningslinjer, herunder fastlagte læreplaner. Europaskolesystemet har 180 skoledage på et skoleår, men undervisningstiden opgjort i undervisningstimer kan tilrettelægges anderledes på en type II skole, hvis en anden fordeling passer bedre i medlemslandets skolesystem. Grundskoledelen lægger vægt på undervisning af modersmål, matematik og første fremmedsprog (engelsk, fransk eller tysk). Endvidere findes fag som kunst, musik, idræt, »opdagelse af verden«, religion og moral samt »europæiske timer«. Undervisningen på og fagbeskrivelsen for Europaskolens grundskoledel (de ti første klassetrin) vurderes at opfylde kravet i folkeskolelovens § 33, hvorefter undervisningspligten medfører pligt til at deltage i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, hvis eleven ikke deltager i folkeskolens undervisning. I overbygningen, som fører frem til den Europæiske Studentereksamen, findes der obligatoriske fag og valgfrie fag. Der er to obligatoriske fremmedsprog, og flere kan vælges. Endvidere er bl.a. matematik, et naturvidenskabeligt fag, historie og geografi obligatoriske. Herudover skal der vælges flere fag bl.a. på niveau svarende til A-niveau. En Europæisk Studentereksamen kan således bestå af modersmål, to fremmedsprog samt tre matematisk/naturvidenskabelige fag på niveau svarende til A-niveau. Der lægges særlig vægt på viden om Europa. EU-ansattes børn har krav på modersmålsundervisning i deres eget sprog uanset deres numeriske størrelse på skolen. Københavns Kommune lægger i den forbindelse op til, at de EU-ansattes børn integreres i den nuværende modersmålsundervisning i København. Der vil forventeligt blive behov for oprettelse af nye hold, da der p.t. ikke tilbydes modersmålsundervisning i en række mindre europæiske sprog i Købehavn.

Europaskolen forventes fuldt indfaset i 2028 at give 900 internationale skolepladser på 13 årgange. Europaskolen vil til den tid omfatte en etårig børnehaveklasse, en femårig grundskole og en syvårig overbygning, der afsluttes med den europæiske studentereksamen. Børnehaveklassen, den femårige grundskole samt de første fire år af overbygningen udgør det, der i Danmark kaldes grundskolen, og som er omfattet af undervisningspligt. Der vil, jf. lovforslagets bilag 2, blive tale om en gradvis indfasning af Europaskolen. Dette skyldes, dels at Københavns Kommune ikke har den nødvendige ledige kapacitet til at rumme alle tre sprog/sektioner frem mod 2017, hvor bygningen på Carlsberg-området forventes færdigbygget, dels at Europaskolen opbygges gradvist startende med det første klassetrin.

Der opereres i Europaskolesystemet med tre elevkategorier. Kategori 1-elever er garanteret optagelse uagtet klassetrin og tidspunkt på skoleåret. Omfattet heraf er børn, hvis forældre arbejder i en EU-institution, herunder Det Europæiske Miljøagentur. For så vidt angår elever, hvis forældre arbejder i en EU-institution, gives et tilskud til deres skolegang fra EU. Derudover indbefatter kategori 1 børn af forældre, der ansættes på skolen, og som er rekrutteret fra udlandet for at kunne undervise på skolen. Der er ikke tilskud fra EU til disse kategori 1-børn på type II-skoler. Kategori 2 omfatter elever, hvor forældrenes ansættelsessted betaler skolegangen. Da Europaskolen i København ikke er en privatskole, men oprettes i offentligt regi, er denne kategori ikke aktuel i København. Kategori 3 omfatter de resterende elever, som forventes at udgøre den antalsmæssigt største gruppe. Der er ikke tilskud fra EU til kategori 3-børn. Disse elever optages på baggrund af en optagelsesprocedure, så længe der er tilgængelige pladser. Da Europaskolen oprettes i offentligt regi, vil undervisningen på Europaskolen også for kategori 3 elever være vederlagsfri. Det vil være op til Københavns Kommune at fastlægge optagelsesproceduren for børn i kategori 3. Kategori 3 forudsættes bl.a. at omfatte børn fra det storkøbenhavnske område, men vil ikke være forbeholdt børn fra Københavnsområdet. Optagelseskriterierne vil skulle baseres på objektive og pædagogiske, herunder faglige, kriterier. Løbende optagelse på Europaskolens enkelte årgange, herunder på gymnasiedelen (de sidste tre årgange), beror på de af Københavns Kommune herom fastsatte optagelseskriterier i nævnte forbindelse. Optagelsesproceduren og -kriterierne vil herved også skulle afspejle formålet med etableringen af en Europaskole, dvs. tiltrække udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Københavns Kommune planlægger en evaluering af optagelseskriterierne efter 1. og 2. års optag.

Aftalen om vedtægten for Europaskolerne, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2., garanterer alle med en europæisk studentereksamen (EB) adgang til alle universiteter og højere læreranstalter i de 27 medlemslande i EU efter samme regler, som gælder for landets egne borgere. Såfremt en Europaskoleelev ønsker at overgå til undervisning i folkeskolen, kan dette ske efter reglerne om frit valg, jf. § 36, stk. 3, i lov om folkeskolen, hvoraf følger, at forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen m.v. For så vidt angår optagelse til de gymnasiale ungdomsuddannelser, kan dette ske efter § 10, stk. 2, i bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser, hvoraf følger, at ansøgere fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse, har krav på optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse. En Europaskoleelev kan ligeledes få adgang til en erhvervsuddannelse efter reglerne i § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, på samme vilkår som elever, der har opfyldt undervisningspligten i folkeskolen.

Lærerne på Europaskolen i København ansættes af Københavns Kommune på nationale, overenskomstmæssige vilkår. Afdelingslederen for Europaskolen i København vil fra tidspunktet, hvor Europaskolen opstarter sekundærklasser, skulle opfylde de af Europaskolesystemet for en vicedirektør på en type I skole fastsatte kompetencer (dokument ref.: 2009-D-422-fr-5). Det betyder i praksis, at afdelingslederen for Europaskolen, svarende til kravet i de almene gymnasier, jf. § 25 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække. Herudover skal afdelingslederen være i besiddelse af specifikke administrative og pædagogiske kompetencer, foruden at vedkommende skal tale mindst tre sprog, heraf mindst to af arbejdssprogene (engelsk, fransk, tysk). Kendskab til det danske sprog, spiller endvidere en stor rolle. Endelig kræves kendskab til Europaskolesystemet.

Europaskolesystemet fører et periodisk tilsyn med undervisningen på Europaskolen gennem en inspektør ved børnehaveklassen og den femårige grundskole samt en inspektør ved overbygningen. Ministeriet for Børn og Undervisning øver indflydelse på Europaskolesystemet gennem en repræsentant i Budgetkomiteen samt i Det Øverste Råd. Herudover har inspektørerne mulighed for gennem inspektørråd, ansættelseskomiteer og arbejdsgrupper at påvirke Europaskolesystemet.

I forbindelse med type II skoler er der områder, hvor det er op til de nationale myndigheder at fastlægge rammen for Europaskolen. Det foreslås, at relevante bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i relation til bl.a. deltagerbetaling, tilsyn og klageadgang skal finde anvendelse for de sidste tre klassetrin på Europaskolen, samt at de samme bestemmelser om ordensregler, som gælder for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, skal finde anvendelse. Det foreslås endvidere, at de relevante bestemmelser i lov om folkeskolen i relation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, pædagogisk-psykologisk rådgivning, herunder fornøden forældreinddragelse, deltagerbetaling og ordensregler skal finde tilsvarende anvendelse for de første ti klassetrin. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 58, stk. 3 og 4).

At have et barn gående på Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) betragtes som tilsvarende at have gjort brug af det frie skolevalg. Der er ikke befordringsstøtte til forældre, der har gjort brug af det frie skolevalg mellem folkeskoler. Der vil derfor heller ikke blive etableret mulighed for befordringsstøtte til denne elevgruppe. Med hensyn til elever i Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre klassetrin) betragtes det som sidestillet med øvrige gymnasieelever, hvor der er mulighed for befordringsrabat, jf. lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. For så vidt angår befordringsrabat til europaskoleelever i de sidste tre klassetrin, er det derfor hensigten i medfør af § 2, stk. 2, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. at ændre bekendtgørelse udstedt i medfør heraf, så denne elevgruppe også omfattes af rabatordningen til befordring.

Med henvisningen i lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 58, stk. 3), til øvrige bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er der gjort op med klagemulighederne for de sidste tre klassetrins vedkommende, herunder klagemulighederne i relation til specialpædagogisk bistand, hvor afgørelser vil kunne indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten (ved en vedtagelse af det den 28. november 2012 fremsatte lovforslag nr. L90 ændrer Ankenævnet navn til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger). For at sikre grundskoleeleverne klarhed over deres klagemuligheder foreslås det, i lighed med principperne for folkeskoleområdet, at afgørelser og beslutninger truffet af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på Europaskolen ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialundervisning foreslås efter bestemmelser i lov om folkeskolen at kunne indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 58, stk. 6). Europaskolen vil blive en del af en kommunal institution og således omfattet af den almindelige regulering af sådanne.

Udgifterne pr. elev på en Europaskole forventes at blive højere end udgifterne pr. elev i folkeskolen eller i gymnasiet i Danmark. Da Europaskolens elevgrundlag forventes og forudsættes bl.a. at komme fra det storkøbenhavnske område, vil det med forslaget blive muligt for Københavns Kommune at opkræve den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning af elevens bopælskommune på de første ti klassetrin, svarende til børnehaveklassen til og med 9. klasse. Dette afviger fra den mellemkommunale afregning i forbindelse med frit valg i folkeskolen, hvor udgangspunktet er, at betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift. Sigtet med betalingsforpligtelsen for elevens bopælskommune er at sikre Københavns Kommune dækning for de faktiske udgifter i forbindelse med elevens undervisning. Det forventes, at Københavns Kommune vil drøfte udgiftsniveauet med de typiske bopælskommuner.

Der er i forbindelse med indledningen af ansøgningsproceduren over for Europaskolernes Øverste Råd opnået forståelse mellem Københavns Kommune og børne- og undervisningsministeren om vilkårene for økonomi og kapacitet for Europaskolen. Københavns Kommune afholder alle udgifter i forbindelse med grundskoledelen (de første ti klassetrin) inden for kommunens eksisterende økonomiske rammer. Københavns Kommune forestår alle forpligtelser i forbindelse med tilvejebringelse og vedligeholdelse af kapacitet til Europaskolen for såvel grundskoledelen som gymnasiedelen. Børne- og undervisningsministeren har tilsluttet sig, at staten under forudsætning af, at der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel, yder taxametertilskud til driften af gymnasiedelen, dvs. de sidste tre klassetrin, svarende til det tilskud, der gives til stx. Med forslaget vil dette blive muligt. Tilskud vil alene blive givet på grundlag af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder fra EU. Grundet indfasningsplanen, jf. lovforslagets bilag 2, vil forslaget først få budgetmæssige konsekvenser fra 2024. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 33 a).

Med forslaget vil det være muligt at give særlige tilskud til udgifter til specialpædagogisk bistand til elever på gymnasiedelen på Europaskolen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 44, stk. 2). For grundskoleelevernes (de første ti klassetrin) vedkommende, vil det, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 58, stk. 4), påhvile Københavns Kommune at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Europaskolen vil som udgangspunkt være omfattet af vejledningslovgivningen, det gælder også unge, der ikke taler dansk, dog med de særlige forbehold, som er en følge af skolens særlige karakter. Grundskolens elever vil i vejledningsmæssig sammenhæng høre under Ungdommens Uddannelsesvejledning, mens gymnasiedelen vil høre under Studievalg.

2.2. Undervisningspligt

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 32 i lov om folkeskolen, at ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt. Undervisningspligten medfører, jf. samme lovs § 33, stk. 1, pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Af § 33, stk. 2, fremgår, at børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grundskole, i en statsskole eller i en gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., ikke skal deltage i folkeskolens undervisning.

Der er i gældende lovgivning ingen bestemmelser om, at undervisningspligten kan opfyldes på en Europaskole.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Der foreslås som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, jf. afsnit 2.1.2., indført en mulighed for, at undervisningspligten kan opfyldes også på en Europaskole. Det er vurderingen, at undervisningen i Europaskolesystemet står mål med, hvad der almindeligvis kræves af undervisningen i folkeskolen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Københavns Kommune afholder alle udgifter til oprettelse og drift af Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) inden for de eksisterende rammer. Finansieringsgrundlaget for kommunen vil være det udvidede skattegrundlag, der følger af tilknytning af udenlandsk arbejdskraft, aflastning af den kommunale folkeskole for allerede optagede elever samt mellemkommunal betaling. For de elevers vedkommende, som er børn af EU-ansatte, modtager Københavns Kommune et tilskud fra Europa-Kommissionen pr. elev, til dækning af skoleudgifterne. Tilskuddet fra Europa-Kommissionen er ikke en automatisk krone for krone dækning, men derimod et fast tilskud, udregnet specifikt for hvert land (dokument ref.: 2009-D-353-en-4). Tilskuddet fra Europa-Kommissionen indløber dog først, når skolen er akkrediteret til at være en Europaskole. Akkrediteringen forventes at være på plads inden for det første år.

Københavns Kommune har afsat budgetmidler til at dække de forventede merudgifter i forbindelse med oprettelsen af en Europaskole i København, der følger skolens indfasningsplan frem mod 2028, hvor den efter planen skal omfatte tre sprogsektioner. Københavns Kommune forventer at kunne tilvejebringe anlægssummen både via kommunal medfinansiering samt eksterne fondsmidler og donationer.

Hvad angår udgifterne til Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre årgange), udløser disse elever som udgangspunkt taxameter på linje med elever i det almene gymnasium (stx-uddannelsen). For så vidt angår børn af herboende forældre, der arbejder ved en EU-institution, modtager Københavns Kommune efter akkreditering et tilskud fra Europa-Kommissionen pr. elev til dækning af skoleudgifterne. Dette tilskud træder i stedet for det statslige taxameter, hvorfor der for disse elevers vedkommende er tale om statslige mindreudgifter. Tilskuddet beløber sig til mellem 85.000 kr. pr. elev og 87.000 kr. pr. elev pr. år. Det skønnes, at disse elever vil udgøre ca. 20 pct. af eleverne, i alt ca. 30 elever ved to sprogsektioner og 45 elever ved tre sprogsektioner. De statslige mindreudgifter for disse elever skønnes at udgøre 1,9 mio. kr. (ved to sprogsektioner) og 2,9 mio. kr. (ved tre sprogsektioner) årligt, fuldt indfaset, jf. tabel nedenfor:

Åbningen af en Europaskole kan tiltrække yderligere aktivitet til gymnasiedelen i form af tilflyttende udenlandsk arbejdskraft, som ikke er EU-ansatte, hvis børn kan være gymnasiesøgende. Det skønnes, at en sådan effekt kan udgøre op til 4 pct. af den forventede samlede aktivitet, hvilket vil udløse statslige merudgifter til taxameter. Det skønnes, at udgifterne hertil vil udgøre mellem 0,4 mio. kr. (ved to sprogsektioner) og 0,6 mio. kr. (ved tre sprogsektioner) årligt, fuldt indfaset.

Indregnes denne eventuelle meraktivitet i skønnet for de statslige mindreudgifter, vil de samlede statslige mindreudgifter ved forslaget være mellem 1,6 mio. kr. (ved 2 sprogsektioner) og 2,3 mio. kr. (ved tre sprogsektioner) årligt, fuld indfaset.

Den foreslåede ordning vil, jf. indfasningsplanen, jf. lovforslagets bilag 2, først få økonomiske konsekvenser for staten i 2024.

4. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Sammenslutningen af Europaskoler er en mellemstatslig organisation, som alle EU-lande har tilsluttet sig. Europaskolesystemet blev oprettet i 1953 med det formål at undervise EU-ansattes børn.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.

Lovforslaget vurderes ikke herudover at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening (DLF), Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), Danske Friskoleforening, Dansk Industri (DI), Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningsfællesskabet Ligeværd, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Fællesrådet for foreninger for uddannelses- og erhvervsvejledere, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, KL Københavns Kommune, LO, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, Skole og forældre, Skolelederne, SU-rådet og Uddannelsesforbundet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås med den ny bestemmelse, at Københavns Kommune for så vidt angår Europaskolens gymnasiedel (de sidste tre klassetrin) bliver berettiget til at modtage tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning, svarende til det tilskud, der gives til stx-uddannelsen. Tilskuddet gives i lighed med, hvad der gør sig gældende for Sankt Annæ Gymnasium, uden dækning af Københavns Kommunes udgifter til købsmoms, da disse er dækket via den kommunale momsrefusionsordning. Taxametret gives alene på grundlag af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Ministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte regler for tilskud, herunder krav til aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever, udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, tilbagebetaling af tilskud og kontrol med udbetalte tilskud. Det er tanken, at Sankt Annæ Gymnasium med henblik på tilskudsberegning og udbetaling skal indberette Europaskoleaktiviteten på samme måde, som Sankt Annæ Gymnasium indberetter deres øvrige aktivitet til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til nr. 2.

Der foreslås indsat hjemmel til at give særlige tilskud til Europaskolens udgifter til specialpædagogisk bistand til gymnasieelever (de sidste tre klassetrin) på Europaskolen. Med specialpædagogisk bistand tænkes på hjælpemidler og anden bistand, der skal være et individuelt tilrettelagt supplement til den almindelige undervisning, og som skal sikre, at eleverne kan opfylde uddannelsens mål på baggrund af deres særlige uddannelsesforudsætninger, og ikke på undervisning, der skal afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssige forudsætninger. Ordningen svarer til det, der i øvrigt gælder på ungdomsuddannelsesområdet, herunder IB.

For så vidt angår specialpædagogisk bistand til grundskoleelever (de første ti klassetrin), gælder ordningen i folkeskolen tilsvarende, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til nr. 3.

Det foreslås med den nye bestemmelse i § 58, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren på baggrund af godkendelsen fra Europaskolernes Øverste Råd i Bruxelles kan godkende, at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter og driver en Europaskole. Godkendelsen vil omfatte, hvilke sprogsektioner der kan være på Europaskolen. Der vil i første omgang blive tale om en godkendelse til oprettelse af to sprogsektioner (dansk og engelsk) med henblik på senere oprettelse af en tredje sprogsektion. Københavns Kommunes valg af sprog til en tredje sprogsektion skal baseres på forudgående analyser af elevgrundlag og forudsætter tilslutning fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Bemyndigelsen i den nugældende § 58, stk. 1, til, at børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, videreføres uændret.

Det foreslås med den nye § 58, stk. 3, at bestemmelserne i § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i relation til deltagerbetaling i forbindelse med ekskursioner og undervisningsmidler, tilsyn, oplysningsforpligtelser, hjemmesider og klageadgang skal finde anvendelse for gymnasiedelen (de sidste tre klassetrin) på Europaskolen. Særligt med hensyn til bestemmelsen i § 56, stk. 1, bemærkes, at den indebærer, at klager over Europaskolens afgørelser alene kan indbringes for børne- og undervisningsministeren, hvis der er fastsat regler derom. Det foreslås endvidere, at § 24 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) gælder for så vidt angår ordensregler. Det sidste betyder, at de regler, der vedrører skolernes ordensregler, og som fremgår af bekendtgørelse nr. 1222 af 4. december 2006 om studie- og ordensregler, finder anvendelse.

Det foreslås med den nye § 58, stk. 4, endvidere, at bestemmelserne i § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, og § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen i relation til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, pædagogisk-psykologisk rådgivning, herunder fornøden forældreinddragelse, deltagerbetaling og ordensregler, skal finde tilsvarende anvendelse for de første ti klassetrin. Dette vil indebære, at Europaskolen, for så vidt angår grundskoledelen (de første ti klassetrin), vil skulle give specialundervisning i samme omfang som de fleste almindelige folkeskoler, hvor elever ikke udskilles til specialklasser eller specialskoler, og således bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse. Henvisningen medfører endvidere, at det er de nævnte bestemmelser, der skal finde anvendelse, hvis Københavns Kommune måtte ønske at oprette en SFO i forbindelse med Europaskolen, og at der ikke udover, hvad der er nævnt i de pågældende bestemmelser, vil kunne opkræves deltagerbetaling. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 58, stk. 3 og 4).

Med den nye § 58, stk. 5, foreslås i relation til den mellemkommunale udligning en fravigelse fra den efter lov om folkeskolen gældende ordning efter bekendtgørelse nr. 786 af 10. juli 2012 om betaling ved skolegang i en anden kommune end bopælskommunen, idet Københavns Kommune med den foreslåede bestemmelse vil kunne opkræve en elevs bopælskommune den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning på Europaskolen. Ordningen vedrører de første ti klassetrin på skolen, som svarer til børnehaveklassen til og med 9. klasse. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene på grundlag af elever, hvor Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU.

Med den nye § 58, stk. 6, foreslås, at de afgørelser og beslutninger vedrørende Europaskolens første ti klassetrin ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning eller afslag på specialundervisning kan dog påklages efter samme bestemmelser som i folkeskolen. Det forslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren. Dermed vil klagebestemmelsen og bemyndigelsen for så vidt angår Europaskolens grundskoledel (de første ti klassetrin) svarer til principperne i klagebestemmelserne i kapitel 9 i lov om folkeskolen. Det samme gør bemyndigelsesbestemmelsen.

Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 7 i den nye § 58 er en uændret videreførelse af den gældende § 58, stk. 2, dog således at bemyndigelsen i stk. 7 til for børne- og undervisningsministeren at fastsætte regler, som fraviger bestemmelserne i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., udvides til også at omfatte Europaskolen. Bemyndigelsen er aktuelt ikke udmøntet, men foreslås videreført for at sikre, at der også, om nødvendigt, for så vidt angår en Europaskolen i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, kan fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i denne lov.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Til § 2

Til nr. 1

Med tilføjelsen af »i en Europaskole« i den nuværende bestemmelse foreslås det muliggjort at opfylde undervisningspligten også i en Europaskole.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2013, så Københavns Kommune kan optage elever til Europaskolen med henblik på skolestart august 2014.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

Indfasningsplan

I oversigten angives Københavns Kommune planlagte gradvise indfasning af klassetrin for Europaskolen i København med henvisning til, hvad det svarer til af klassetrin i en dansk skolekontekst. Klassetrinene opbygges gradvist startende med det første klassetrin, dvs.»fra bunden«, med henholdsvis en elevmasse på 56 elever for en tosporet årgang indtil 2016, hvor elevmassen kommer op på 84 elever pr. årgang.