L 158 Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love.

(Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 14-05-2013

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. maj 2013

20121_l158_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 14. maj 2013

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love

(Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område)

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 13 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene« til: »statsforvaltningen«.

2. I § 5 a, stk. 4, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

3. I § 11 a, stk. 6, udgår »det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller«.

4. Kapitel 7 ophæves.

5. § 51 affattes således:

»§ 51. Ankestyrelsens afgørelser træffes

1) af styrelseschefen eller den, styrelseschefen overlader sine beføjelser til, eller

2) med medvirken af beskikkede medlemmer.

Stk. 2. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af

1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer eller andre ansatte, som opfylder uddannelseskravet i stk. 3, og

2) medlemmer, der udpeges efter § 52.

Stk. 3. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.«

6. § 52, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.«

7. Efter § 52 indsættes før overskriften før § 53:

»Ankestyrelsens afgørelser

§ 52 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsen, jf. dog § 52 c.

Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelser, der er behandlet af Udbetaling Danmark, og hvor der ikke er tvivl om afgørelsen.

Stk. 3. I sager omfattet af stk. 1 og 2 kan Ankestyrelsen i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Ankestyrelsen skal snarest muligt træffe en endelig afgørelse i sagen.

Afgørelser på møder

§ 52 b. I sager, der ikke er omfattet af § 52 a, træffer Ankestyrelsen afgørelse på et møde, jf. dog § 53, stk. 2.

§ 52 c. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, der er omfattet af § 52 a, stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffes afgørelse i sagen på et møde efter reglerne om udvidet votering, jf. § 55, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af § 52 a, stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 53, stk. 1-3.«

8. I § 53, stk. 1, indsættes før »Ankestyrelsen«: »Når«, og »hvori der« udgår.

9. § 53, stk. 4, ophæves.

10. § 55, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.«

11. § 57, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

12. § 59 affattes således:

»§ 59. Styrelseschefen kan overlade sine beføjelser efter lovgivningen til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Styrelseschefen kan fastsætte regler om vicestyrelseschefens og ankechefernes adgang til at overlade deres beføjelser efter lovgivningen til andre ansatte.«

13. § 59 a affattes således:

»§ 59 a. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag, som er omfattet af stk. 1, har principiel eller generel betydning, træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde, jf. stk. 4.

Stk. 3. Ankestyrelsen kan i sager, som er omfattet af stk. 1, beslutte, at afgørelse skal træffes på et møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. stk. 4, eller ved skriftlig indstilling til medlemmerne, jf. § 59 d, stk. 6.

Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg deltager 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand, jf. dog § 59 d, stk. 5, og 1 medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer, jf. dog stk. 5:

1) KL (Kommunernes Landsforening).

2) Landsorganisationen i Danmark.

3) Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Danske Handicaporganisationer.

Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til sygedagpenge eller ret til orlov og dagpenge ved barsel til søfarende deltager i stedet for de 2 medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende.

Stk. 6. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 52 a, stk. 3, §§ 57, 59, 60 og 66-70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse på behandling af klager efter stk. 1-3.«

14. I § 59 b, stk. 1, ændres »beskæftigelsesankenævnene« til: »kommunalbestyrelsen«.

15. I § 59 b, stk. 4, ændres »jf. dog stk. 5 og 6« til: »jf. dog stk. 5-7«.

16. § 59 b, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og over afgørelser om ret til selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt over afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse udbetalt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, befordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse deltager foruden medlemmerne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sagkundskab inden for disse områder, og som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra børne- og undervisningsministeren.

Stk. 6. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret til selvvalgt uddannelse på folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse samt videregående uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager foruden medlemmerne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sagkundskab inden for området, og som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.«

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.

17. I § 59 b, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »jf. dog stk. 7 og 8« til: »jf. dog stk. 8 og 9«.

18. I § 59 b, stk. 7, der bliver stk. 8, stk. 8, der bliver stk. 9, og stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af stk. 6, 2. pkt.« til: »omfattet af stk. 7, 2. pkt.«

19. I § 59 b, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »medlemmerne i stk. 6« til: »medlemmerne i stk. 7«.

20. I § 59 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »medlemmerne i stk. 6« til: »medlemmerne i stk. 7«.

21. I § 59 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Repræsentanterne i stk. 7 og 8« til: »Repræsentanterne i stk. 8 og 9«.

22. I § 59 b, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »§ 51, stk. 2, § 57, nr. 2« til: »§ 51, stk. 3, § 57, nr. 1«.

23. I § 59 c, stk. 1, ændres »og § 59 b, stk. 4-6« til: »og § 59 b, stk. 4-7«.

24. § 59 c, stk. 3, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

25. I § 59 c, stk. 4, ændres »uagtet stk. 3, nr. 5,« til: »uagtet stk. 3, nr. 4,«.

26. I § 59 d, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 6« til: »jf. dog stk. 6 og § 59 a, stk. 1«.

27. I § 59 d, stk. 2, ændres »og § 59 b, stk. 4-8« til: »og § 59 b, stk. 4-9«.

28. I § 59 d, stk. 5, ændres »eller § 59 b, stk. 4-8« til: »eller § 59 b, stk. 4-9«.

29. § 60, stk. 1, affattes således:

»Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunalbestyrelsens, herunder jobcenterets, afgørelser indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.«

30. I § 60, stk. 2, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

31. § 60 a ophæves.

32. I § 61, 1. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«, og 2. pkt. ophæves.

33. § 63 ophæves.

34. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »kommunalbestyrelsen«, og »de sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

35. I § 66, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheden skal benytte et særligt skema som led i genvurderingen. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

36. I § 67, stk. 1, 1.pkt., udgår »det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og«, og 2. pkt. ophæves.

37. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »Formanden for det sociale nævn eller formanden for beskæftigelsesankenævnet og chefen for Ankestyrelsen« til: »Styrelseschefen«.

38. I § 68, stk. 1, udgår », de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene«, og »uafhængige« ændres til: »uafhængig«.

39. I § 68, stk. 2, udgår »og nævnenes«.

40. I § 69 udgår »Det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og«.

41. I § 70, 1. pkt., udgår »og nævnenes«, og i 2. pkt. ændres »forretningsordenerne« til: »Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsordener«.

42. Overskriften før § 71 ophæves.

43. § 71 ophæves.

44. I § 72, stk. 4, udgår »og det sociale nævn«.

45. I § 72, stk. 5, 2. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »statsforvaltningen«.

46. To steder i § 72, stk. 7, udgår »eller nævnet«.

47. § 76 affattes således:

»§ 76. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne og jobcentrene og vejleder om praksis.«

48. I § 77 udgår »eller nævnenes«.

49. § 78 ophæves.

50. § 79 affattes således:

»§ 79. Ankestyrelsen kan som led i sine opgaver efter § 76 indhente sager til gennemsyn. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.«

51. I § 79 a, stk. 1, udgår »og nævnenes«.

52. I § 79 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller det nævn, der har foretaget en undersøgelse som nævnt i stk. 1,«.

53. To steder i § 79 a, stk. 2, udgår »eller nævnet«.

54. § 80, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen har pligt til at foretage. Udvalget skal desuden rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, der kan udtages til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer, jf. § 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk. 3.

Stk. 3. Ankestyrelsen skal en gang årligt udarbejde en redegørelse til udvalget om sagsbehandlingen i klagesager over kommunalbestyrelsens afgørelser, jf. § 52 a, stk. 1, og § 59 a, stk. 1.«

55. I § 81, nr. 4, ændres »Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,« til: »Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og«, i nr. 5 ændres »Danske Handicaporganisationer og« til: »Danske Handicaporganisationer.«, og nr. 6 ophæves.

56. I § 82 ændres »Kommunalbestyrelserne,« til: »Kommunalbestyrelserne og«, og », beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn« udgår.

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret ved § 12 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 1400 af 23. december 2012 og lov nr. 326 af 23. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »de sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

2. I § 129, stk. 1 og 3, og to steder i stk. 5 ændres »det sociale nævn« til: »statsforvaltningen«.

3. I overskriften før § 131 ændres »Det sociale nævns« til: »Statsforvaltningens«.

4. I § 131, stk. 1, 1. pkt., ændres »Det sociale nævn« til: »Statsforvaltningen«.

5. I § 131, stk. 1, 2. pkt., ændres »Nævnets« til: »Statsforvaltningens«.

6. § 131, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Klagen kan indbringes for statsforvaltningen, men ikke for anden administrativ klagemyndighed. Reglerne i §§ 66-69, § 70, 1. pkt., og § 74 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse ved indbringelse af klager for statsforvaltningen.«

7. I overskriften før § 133 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

8. I § 133, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 137 d, stk. 6, § 142, stk. 8, § 166 og § 167, stk. 1-4, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

9. Overskriften før § 134 ophæves.

10. I § 134, stk. 1, ændres »Det sociale nævns« til: »Statsforvaltningens«.

11. I § 134, stk. 3, ændres »det sociale nævns godkendelse og det sociale nævns« til: »statsforvaltningens«.

12. I § 134, stk. 4, ændres »§§ 63 og 66« til: »§ 66«.

§ 3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 430 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 53, stk. 2, 1. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

2. I § 53, stk. 2, 3. pkt., ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

3. § 53, stk. 4 og 5, ophæves.

§ 4

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 29. august 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

2. § 12, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 5

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 19. april 2013, som ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 2011 og § 11 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 50, stk. 1, indsættes efter »påklages«: »til Ankestyrelsen«.

2. I § 50, stk. 3, ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

§ 6

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 19. april 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, stk. 1, indsættes efter »påklages«: »til Ankestyrelsen«.

2. I § 49, stk. 3, ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

§ 7

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 18. januar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 218 af 5. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 73 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

§ 8

I lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 3, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

Beskæftigelsesministeriet

§ 9

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Afsnit VI ophæves.

2. § 56 a, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af kommunen, regionen eller vedkommende statslige myndighed.«

3. I § 67, stk. 1, ændres »regionen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn« til: »regionen og Ankestyrelsen«.

4. § 77 ophæves.

§ 10

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 128, stk. 1, affattes således:

»Jobcenterets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. To steder i § 128, stk. 2, to steder i § 128, stk. 3, og i § 128, stk. 4, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

3. § 128, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 11

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved lov nr. 1399 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 98 affattes således:

»§ 98. Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 52 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. Kommunens henvisning til andre aktører efter § 47 a kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4. Andre aktørers afgørelse, jf. § 47 a, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.«

§ 12

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 5 i lov nr. 928 af 18. september 2012, lov nr. 1378 af 23. december 2012, § 5 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 3 i lov nr. 357 af 9. april 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 72, stk. 2, 2. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

2. § 77 affattes således:

»§ 77. Kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4 uger indbringes for kommunen.«

§ 13

I lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v., som ændret ved § 10 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. § 13 affattes således:

»§ 13. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 14

I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, foretages følgende ændring:

1. § 24 affattes således:

»§ 24. Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 15

I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010 og § 4 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 17 a, stk. 1, affattes således:

»Klage over afgørelser i jobcenteret om støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og videreuddannelse efter kapitel 4 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. I § 17 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

3. I § 17 a, stk. 3, ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«, og »ankenævnet« til: »udvalget«.

§ 16

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 37, stk. 1, affattes således:

»Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. I § 37, stk. 2, ændres »Ankestyrelsen« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

§ 17

I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 483 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1379 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 1, affattes således:

»Kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 8, § 9, § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 5, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

2. I § 12, stk. 2, ændres »beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Arbejdsskadestyrelsen«.

3. I § 12, stk. 2, nr. 1, og § 13 ændres »beskæftigelsesankenævnet« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg«.

4. I § 12, stk. 2, nr. 2, ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Arbejdsskadestyrelsen«.

§ 18

I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 16. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og senest ved § 12 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 17 ændres »beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10« til: »Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a«.

Ministeriet for Børn og Undervisning

§ 19

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5. april 2011, § 2 i lov nr. 558 af 18. juni 2012 og lov nr. 1230 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 97 ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

§ 20

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret senest ved lov nr. 212 af 4. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 51, stk. 6, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

§ 21

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 3, ændres »det sociale nævn« til: »Ankestyrelsen«.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

§ 22

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 58 c, 1. pkt., udgår »henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, der har truffet afgørelsen, hører under, og«.

2. I § 58 c, 2. pkt., ændres »§ 57« til: »§ 57, nr. 1,«.

3. I § 178 a, stk. 1, udgår », det sociale nævns«.

§ 23

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, som ændret ved § 24 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 2 i lov 1097 af 28. november 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 4, 2. pkt., ændres »det sociale nævn, som opholdskommunen hører under« til: »Ankestyrelsen«.

§ 24

I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 9, 1. pkt., udgår »henholdsvis det sociale nævn, som den kommune, hvor boligerne er beliggende, hører under, og«.

2. I § 17, stk. 9, 2. pkt., ændres »§ 57« til: »§ 57, nr. 1,«.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 25

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 26

Stk. 1. Sager, der er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

Stk. 2. I sager, hvor Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har modtaget en anmodning om at optage en klage til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor beslutning om, hvorvidt afgørelsen opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen endnu ikke er truffet ved denne lovs ikrafttræden, træffes beslutningen herom efter de hidtil gældende bestemmelser i § 57, nr. 1, jf. §§ 59 a og 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sager, der optages til behandling efter 1. pkt., behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.

Stk. 3. Sager, som Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har optaget til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvori der endnu ikke er truffet afgørelse ved denne lovs ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.