Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. april 2013

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2013 og var til 1. behandling den 8. februar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 19. december 2012 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 50. Den 30. januar 2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokat Helge Nørrung,

Bedsteforældre for Asyl,

Røde Kors,

SOS mod Racisme og

Trampolinhuset.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Bedsteforældre for Asyl og Trampolinhuset mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et åbent samråd den 4. april 2013. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 49 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget er endnu en lempelse af udlændingepolitikken. V og KF ønsker ikke at sætte lighedstegn mellem at søge asyl og få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvilket de facto er konsekvensen af at give asylansøgerne ret til at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Det danske asylsystem er i forvejen hårdt presset, og V og KF er derfor imod yderligere lempelser, der vil medføre en øget tilstrømning af asylansøgere. V og KF stiller sig uforstående over for den manglende anerkendelse fra regeringen af, at lempelser af den nuværende asyllovgivning og udlændingepolitik vil medføre et øget pres på asylsystemet.

Endvidere mener V og KF ikke, at det er værdigt over for asylansøgere at stille dem en fremtid i Danmark i sigte for derefter at hive hverdagen væk fra dem igen, såfremt deres asylansøgning ikke bliver godkendt. Det er dybt skadeligt for både voksne og børn, der i sidste ende kan ende med at skulle forlade landet. I stedet for ønsker V og KF en hurtig og effektiv behandling af asylsager, så sagerne hurtigt kan blive afgjort.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker snarest muligt at gennemføre politiske tiltag, som begrænser tilstrømningen af asylansøgere til Danmark via asylsystemet, idet en for stor tilstrømning skaber dårlige betingelser for god integration, skaber splittelse i det danske samfund og har en negativ indflydelse på dansk økonomi. DF beklager, at ingen andre partier i Folketinget ønsker at forpligte sig i forhold til at begrænse tilstrømningen via asylsystemet.

Efter DF's opfattelse fører regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance en dybt uansvarlig asyl- og udlændingepolitik, og dette lovforslag viderefører og videreudvikler desværre en politik, der skader Danmark. DF har dog noteret sig, at det fremgår af lovforslaget, at indsatsen for frivillig hjemrejse for de asylansøgere, der får afslag på asyl, og som derfor skal udrejse, forstærkes. DF mener, at tiltaget bør suppleres med bedre muligheder for tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere og i det hele taget tiltag, der kan sikre en så hurtig asylbehandling som mulig. DF hilser det velkommen, at regeringen i lovforslaget skriver, at der skal sættes effektivt ind mod forsøg på misbrug af asylsystemet, men efterlyser dog, at det bliver konkretiseret, hvordan regeringen i praksis agter at bekæmpe misbrug af asylsystemet.

DF finder det udmærket, at der etableres nogle særlige udrejsecentre, hvor f.eks. afviste kriminelle asylansøgere kan sendes hen, mens man forbereder deres hjemrejse, for dette tiltag kan skabe bedre betingelser for de fredelige asylansøgere, som stadig er ved at få behandlet deres sag. Men da regeringen overordnet ikke ønsker at stramme asyl- og udlændingepolitikken, tværtimod, og ikke ønsker at bruge en større grad af frihedsberøvelse over for kriminelle asylansøgere, stiller DF sig tvivlende over for, hvor stor effekt tiltaget vil have.

DF er imod, at udlændinge, som faktisk ikke har noget opholdsgrundlag i Danmark, får adgang til det danske arbejdsmarked. DF kan heller ikke støtte den del af lovforslaget, som giver mulighed for, at asylansøgere i øget omfang kan flytte ud af asylcentrene. Samlet set er disse tiltag med til at gøre det mere attraktivt at søge og få asyl i Danmark, og man kan med rette frygte, at antallet af asylansøgere i Danmark vil stige yderligere som en konsekvens af dette lovforslag.

Dertil kommer, at det er uhensigtsmæssigt, at udlændinge, der måske kommer til at stå over for tvangshjemsendelse, kan have opbygget en tilværelse i Danmark med bolig, arbejde, netværk m.m. Dette vil vanskeliggøre hjemsendelse af asylansøgerne, når de bliver afvist, og det kan dermed på sigt virke undergravende for hele asylsystemet, fordi forskellene på dem, der er her i landet lovligt, og dem, der er her ulovligt, vil blive mindsket. Derudover er det heller ikke hensigtsmæssigt for den enkelte udlænding, at den danske stat giver ham eller hende falske forhåbninger. Myndighederne bør ikke komme i en situation, hvor man risikerer at give afviste asylansøgere det fejlagtige indtryk, at de trods en afvisning af deres asylsag har en fremtid i Danmark.

Regeringen har desuden påstået, at de forbedrede forhold for asylansøgere, som følger af lovforslaget, ingen betydning vil få for tilstrømningen af asylansøgere her til landet. Det er DF ganske uenig i. Det er indlysende, at rygterne om de forbedrede muligheder for asylansøgere i Danmark lynhurtigt vil sprede sig, så menneskesmuglere og potentielle asylansøgere kan få et indgående kendskab til de danske regler. Der findes adskillige hjemmesider, som på arabisk forklarer de økonomiske vilkår for asylansøgere i forskellige europæiske lande, så de mennesker, der overvejer en anden tilværelse i Europa, systematisk kan undersøge, hvilket land der tilbyder de bedste vilkår. (»Man kan bo i fjerne lande og være ekspert i danske asylregler«, bragt på www.denkorteavis.dk den 12. februar 2013). På grund af denne informati?onsstrøm er det indlysende, at regeringen med lovforslaget gør det endnu mere attraktivt at søge asyl i Danmark. Folketinget kan naturligvis ikke forbyde disse hjemmesider, det giver sig selv. Men justitsministeren og regeringen kan heller ikke påstå, at hjemmesiderne ikke netop har den funktion at oplyse folk om, hvor man kan få de bedste betingelser, mens man søger asyl. DF opfordrer derfor på det kraftigste regeringen til at genoverveje sin politik og til at undersøge, i hvor stor udstrækning disse informationer på internationale hjemmesider har betydning for tilstrømningen af asylansøgere til Danmark via asylsystemet.

Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, er steget markant. I 2012 kom der over 6.000 asylansøgere, hvilket er det højeste antal asylansøgere i 10 år. Og de foreløbige tal for 2013 tyder på en fortsat stigning i tilstrømningen. Dette er problematisk af flere årsager. F.eks. er der meget, der peger på, at en markant del af disse asylansøgere også begår kriminalitet, mens de opholder sig i Danmark.

Det bestyrker indtrykket af, at en del asylansøgere ikke kommer, fordi de har behov for asyl, men for at misbruge et godt asylsystem. DF mener, at regeringen ikke formår at leve op til sit ansvar, når den fremlægger et lovforslag, som ikke tager hånd om problemerne med kriminalitet i asylsystemet. Tværtimod lægger regeringen med dette lovforslag op til at sprede problemerne, i og med at asylansøgere i større omfang får mulighed for at flytte ud af centrene. Regeringens forsikringer om, at kriminelle asylansøgere ikke får adgang til disse nye og forbedrede tilbud, giver DF ikke meget for, da det i forvejen er vanskeligt for politiet at følge med i, hvor mange asylansøgere der begår kriminalitet, af den simple årsag, at der kommer rigtig mange asylansøgere til Danmark.

At der er alvorlige problemer med kriminelle asylansøgere, kunne man få et alarmerende indblik i, da TV 2 Nyhederne, bl.a. i december 2012 sendte en række indslag om kriminaliteten blandt asylansøgere i asylcenteret Center Sandholm. I et af TV 2's indslag dokumenterede en journalist med skjult kamera bl.a., at der sælges både heroin og kokain i asylcenteret, ligesom der kan købes hash i de uofficielle kiosker, der drives på centerets område. TV 2's dækning tegnede et tydeligt og foruroligende billede af, at kriminelle udlændinge markerer sig som en tydelig del af hverdagslivet i asylcenteret, og at de skaber utryghed for de øvrige beboere. I et andet af TV 2's indslag fulgte en journalist med skjult kamera en beboer på asylcenteret, som hver morgen tog fra Center Sandholm til Vesterbro for at tjene store penge på at sælge narko. Om aftenen tog han tilbage til Sandholmlejren, hvor han havde fast bopæl.

Desværre begrænser problemet med kriminelle asylansøgere sig ikke til enkelte beboere i Center Sandholm. Tal fra Kriminalregisteret og Danmarks Statistik viser, at asylansøgere som gruppe er langt mere kriminelle end danskerne som helhed. Ser man udelukkende på overtrædelser af straffeloven, er asylansøgerne som gruppe 23 gange så kriminelle som danskerne. (»Hver femte asylansøger begår kriminalitet«, 25. februar 2013, tv2. dk). Der er kort og godt tale om, at svar til Folketinget og flere medier, bl.a. Den Korte Avis og TV 2, har afdækket, at regeringens kurs er katastrofal for Danmark.

DF er også bekymret for, hvilke konsekvenser det får for kvaliteten i sagsbehandlingen, at en række opgaver fjernes fra politiet med dette lovforslag. I værste fald kan det betyde, at en del af den ekspertise, som er opbygget igennem årene hos politiet, når det handler om f.eks. at kontrollere ægtheden af de forklaringer, asylansøgere afgiver, vil blive svækket. Dette vil DF følge nøje i forbindelse med implementeringen af lovforslaget.

Regeringens udlændingepolitik er undergravende for sammenhængskraften i samfundet. Og sandheden er desværre, at det vil blive meget værre, medmindre regeringen ændrer kurs. Grundlæggende frygter DF, at det samlede resultat af lovforslaget vil have vidtrækkende negative konsekvenser for Danmark mange årtier frem.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 3 foreslåede § 14 a ændres i stk. 5 »bestemmelse« til: »paragraf«.

[Præcisering]

2) Nr. 6 og 7 udgår, og i stedet indsættes:

»6. I § 34, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »indkvarteringsstedet,«: »eller«.

7. I § 34, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt.,«, og », eller« udgår.

01. § 34, stk. 2, nr. 5, ophæves.

02. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. § 40, stk. 4, 1. pkt., kan politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, bestemme, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«

[Lovteknisk ændring]

3) Nr. 25 affattes således:

»25. I § 42 f, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:

»En 17-årig udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf. herved § 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning.««

[Lovteknisk ændring]

4) Nr. 26 affattes således:

»26. I § 42 f, stk. 8, ændres »skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Justitsministeriet« til: »eksterne aktører, herunder skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Justitsministeriet,«.«

[Redaktionel ændring]

5) I den under nr. 29 foreslåede § 42 l ændres i stk. 6 og 7 »denne bestemmelse« til: »denne paragraf«.

[Præcisering]

Til § 4

6) Datoen »den 1. maj 2013« ændres til: »den 2. maj 2013«.

[Udskydelse af lovens ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1-5

Ændringsforslag nr. 1 og 5 er sproglige præciseringer, idet det kan give anledning til tvivl, hvorvidt ordet bestemmelse henviser til det pågældende stykke eller hele paragraffen. Det foreslås derfor, at »bestemmelse« ændres til »paragraf«.

Ændringsforslag nr. 2 omfatter lovtekniske ændringer, hvor nr. 7 i det fremsatte lovforslag opdeles i to numre, og der foretages to redaktionelle ændringer, hvoraf den ene af lovtekniske grunde slås sammen med nr. 6 i det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslag nr. 3 er en lovteknisk ændring, og ændringsforslag nr. 4 er en redaktionel ændring.

Til nr. 6

Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget ændres fra den 1. maj 2013 til den 2. maj 2013 med henblik på at sikre, at der kan forløbe tre søgnedage fra den endelige vedtagelse af lovforslaget til dets stadfæstelse.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) fmd. Jacob Bjerregaard (S) Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Anne Baastrup (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.