L 116 Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2012.

Af: Finansminister Bjarne Corydon (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-01-2013

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2013)

20121_l116_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2013)

Finansministeren (Bjarne Corydon):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2012

(Lovforslag nr. L 116)

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.

?

Bevillingsændringer på FTB for 2012

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2012 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2012 indeholder netto bevillingsændringer for i alt 1.760,9 mio. kr. i forhold til finansloven for 2012. Bevillingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.

 
Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB12
TB-kategorier
Mio. kr.
Ny lovgivning
322,3
Aktstykker
-332,5
Overførsel mellem ministerområder
0,0
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Dispositionsbegrænsninger
-24,9
Direkte efterbevilling
302,8
Andre bevillingsforslag
1.493,2
I alt
1.760,9
  
  


Ændringer der ikke optages på FTB for 2012

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i 2012. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det senest skøn i december-budgetoversigterne fra 2003 til 2012.

 
 
 
 
 
 
 
 
Tabel 2. DAU-saldoen i 2003-2012 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr.
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
FTB
11,9
4,5
29,8
42,6
75,1
71,3
-11,2
-81,8
-35,1
-89,5
Skøn, december
12,8
10,6
68,2
83,7
95,51
59,1
-52,5
-95,3
-49,3
-67,7
Statsregnskab
12,4
27,7
80,6
98,6
106,2
72,3
-29,8
-88,7
-33,1
- 2
1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra Budgetoversigt 1, februar 2008.
2) Statsregnskabet for 2012 offentliggøres medio april 2013.


?

Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der blev offentliggjort den 3. januar 2013, viser et underskud på 80,4 mia. kr. i 2012. Underskuddet er dermed 1,9 mia. kr. større end skønnet for nettokassesaldoen i Budgetoversigt 3 fra december 2012. Forskellen i skønnet for statens nettokassesaldo samt saldoens betydning for statens finanser, herunder DAU-saldoen, kan der redegøres for, når statsregnskabet for 2012 foreligger medio april 2013.

?

Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2012

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2012 udviser merbevillinger på udgiftsbudgettet på 997,5 mio. kr., mindrebevillinger på indtægtsbudgettet på 637,3 mio. kr. samt merbevillinger på anlægsbudgettet på 126,1 mio. kr., jf. tabel 3.

 
Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2012
Mio. kr., 2012-pl
Driftsbudget
Anlægsbudget
 
Udgift
Indtægt
 
§ 1. Dronningen
   
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m. fl.
   
§ 3. Folketinget
35,4
  
§ 5. Statsministeriet
7,9
  
§ 6. Udenrigsministeriet
20,0
  
§ 7. Finansministeriet
1.721,4
62,4
 
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet
460,7
  
§ 9. Skatteministeriet
132,3
  
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet
598,3
  
§ 11. Justitsministeriet
664,3
  
§ 12. Forsvarsministeriet
121,0
 
-126,2
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
-6,7
  
§ 15. Social- og Integrationsministeriet
128,4
  
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
-570,9
  
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
-714,3
5,9
 
§ 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
-176,7
  
§ 20. Ministeriet for Børn og Undervisning
-164,3
  
§ 21. Kulturministeriet
0,5
 
-2,6
§ 22. Ministeriet for Ligestilling og Kirke
-0,1
  
§ 23. Miljøministeriet
-5,7
 
4,2
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
36,2
  
§ 28. Transportministeriet
540,3
-66,2
302,5
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
-24,9
136,9
-51,8
§ 35. Generelle reserver
-2.405,3
-1000,0
 
§ 36. Pensionsvæsenet
-0,3
  
§ 37. Renter
 
8,7
 
§ 38. Skatter og afgifter
600,0
215,0
 
I alt
997,5
-637,3
126,1
 


De væsentligste bevægelser på udgifts-, indtægts- og anlægsbudgetterne gennemgås i det følgende.

?

?

?

?

?

?

Væsentlige bevægelser på driftsbudgettet - udgifter

Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 1.721,4 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter som følge af aktiedispositioner, heraf merudgifter på 296,3 mio. kr. som følge af konvertering af hybrid kernekapital til aktier i Vestjysk Bank A/S og 1.247,8 mio. kr. som følge af køb af aktiver i DONG Energy A/S, da en af mindretalsaktionærerne valgte at gøre brug af put optionen. Endvidere er der optaget nettomerudgifter på 374,6 mio. kr. i forbindelse med indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S. Herudover nedbringes videreførslerne på § 7.12.03. Fonden for Velfærdsteknologi med 106,3 mio. kr., idet midlerne er tilført Justitsministeriet vedr. Video 3-projektet.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 460,7 mio. kr. kan blandt andet henføres til et tab på kreditpakken på 333,8 mio. kr. i 2012. Tabet fordeler sig på to banker og vedrører hybrid kernekapital, som blev givet til danske pengeinstitutter i forbindelse med kreditpakken i 2009.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 132,3 mio. kr. kan blandt andet henføres til merudgifter på 50,7 mio. kr. til retssager, merudgifter på 34,6 mio. kr. til ny lovgivning om bl.a. selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven mv., nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftsloven vedrørende midler på udenlandske konti mv., merudgifter på 33,6 mio. kr. til kompensation for købsmoms samt merudgifter på i alt 19,0 mio. kr. til it-projekter.

Nettomerbevillingen på § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet på 598,3 mio. kr. kan blandt andet henføres til merudgifter på 1.027,4 mio. kr. sfa. midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet til kommunerne, merudgifter på 324,2 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til regionerne, mindreudgifter på 65,8 mio. kr. til regulering af de generelle tilskud til kommunerne, jf. Akt 114 af 21. juni 2012. Desuden er der mindreudgifter sfa. nedskrivning af bevilling til kompensation for tilbagebetaling af grundskyld, jf. akt 44 af. 13. december 2012 og merindtægter på 242,3 mio. kr., som følger af modregning i statstilskuddet ved kommuners afståelse af energivirksomheder.

Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 664,3 mio. kr. kan blandt andet henføres til merudgifter på 313,0 mio. kr. til politiets nedskrivning af POLSAG-anlægget, 165,1 mio. kr. som overførsel fra § 35.11.35 Reserve vedr. udflytning fra asylcentre i relation til merudgifter på indkvarteringsområdet mv., jf. Akt 39 af 13. december 2012 samt 110,0 mio. kr. som overførsel fra § 35.11.35 Reserve vedr. udflytning fra asylcentre i relation til støtteordning til asylansøgeres frivillig hjemrejse.

Nettomerbevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 121,0 mio. kr. kan blandt andet henføres til udmøntning af provenu fra afhændelser af diverse ejendomme på i alt 144,2 mio. kr., herunder udmøntning af provenu fra afhændelse af Ammunitionsarsenalet på 60 mio. kr., jf. Akt 198 af 17. april 2008. Derudover tilføres Forsvarsministeriet blandt andet 33 mio. kr. fra § 35.11.31. Reserve til forsvaret, som skal anvendes til beskyttelse af udsendt personel i Afghanistan, jf. Akt 83 af 24. februar 2011.

Nettomerbevillingen på § 15. Social- og Integrationsministeriet på 128,4 mio. kr. kan primært henføres til en merudgift på 170,5 mio. kr. som følge af aktstykket vedr. statens bloktilskud til kommunerne. Merudgifterne modgås af andre bevillingsforslag på § 15.11.79. Reserver og budgetreguleringer, herunder overførsler af uforbrugte midler til satsreguleringspuljen.

Nettomindrebevillingen på § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 570,9 mio. kr. kan primært henføres til overførsler til kommunernes og regionernes bloktilskud, jf. Akt 114 af 21. juni 2012. Midlerne vedrører bl.a. afskaffelse af egenbetaling af kunstig befrugtning, Kræftplan III og pulje til fællesregionale investeringer i sundheds-it.

Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 714,3 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af det kommunale lov- og cirkulæreprogram, budgetgarantireserven og beskæftigelsestilskuddet på i alt 832,4 mio. kr., jf. Akt 114 af 21. juni 2012. Endvidere optages blandt andet nettomerbevillinger på i alt 58,9 mio. kr. til akutpakken, jf. Akt 120 af 4. september 2012, ungepakken, jf. Akt 26 af 13. november 2012 og forhøjelse af bevillingen til jobrotation, jf. Akt 35 af 29. november 2012.

Nettomindrebevillingen på § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på 176,7 mio. kr. kan blandt henføres til mindreudgifter på 120,6 mio. kr. til universiteterne vedrørende regulering af taxametertilskud som følge af aktivitetsændringer og korrektion af udenlandske gæstestuderende. Endvidere er der mindreudgifter på 25,1 mio. kr. som følge af effektiviseringerne i sjette fase af det statslige indkøbsprogram.

Nettomindrebevillingen på § 20. Ministeriet for Børn og Undervisning på 164,3 mio. kr. kan primært henføres til bortfald af 152,3 mio. kr. fra § 20.11.79.25. Reserve til initiativer i regeringens folkeskolereform. Endvidere tilføres netto 20,5 mio. kr. fra andre ministerområder, hvoraf hovedparten kan henføres til den ændrede ressortfordeling, jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011. Endvidere er der mindreudgifter på 31,4 mio. kr. som følge af effektiviseringerne i sjette fase af det statslige indkøbsprogram.

Nettomerbevillingen på § 28. Transportministeriet på 540,3 mio. kr. kan primært henføres til et indskud i metroselskabet på 137,0 mio. kr. samt indskud i Aarhus Letbane I/S på 88,2 mio. kr. Herudover er der optaget en merudgift ifm. med udmøntning af Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik af 12. juni 2012 på 187,1 mio. kr. Hertil kommer en merudgift på 98,2 overført fra anlægsbudgettets pulje til mere cykeltrafik til kommunale cykelprojekter.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 2.405,3 mio. kr. kan primært henføres til, at der overføres 1.000,0 mio. kr. i forbindelse med midtvejsreguleringen af det kommunale bloktilskud, jf. Akt 114 af 21. juni 2012. Hertil kommer mindreudgifter på 975,1 mio. kr. som følge af, at en række reserver nulstilles.

Nettomerbevillingen på § 38. Skatter og afgifter på 600,0 mio. kr. skyldes primært, at moms- og BNI-bidraget til EU er forøget med 720,0 mio. kr. Merudgiften skyldes, at EU-Kommissionens skøn for Danmarks andel af EU's samlede BNI og momsgrundlag i 2012 er opjusteret. Dertil kommer mindreudgifter på 120,0 mio. kr. som følge af afregning af told.

?

Væsentlige bevægelser på driftsbudgettet - indtægter

Nettomerindtægten på § 7. Finansministeriet på 62,4 mio. kr. kan henføres til indtægter på 29,4 mio. kr. som følge af nedlæggelse af Aktieselskabet Stekua i Likvidation og indtægter på 33,0 mio. kr. fra Danske Spil A/S' overskud vedrørende spil i Grønland.

Nettomindreindtægten på § 28. Transportministeriet på 66,2 mio. kr. skyldes primært mindreindtægter vedr. aktieudbytte fra Posten Norden AB på 68,7 mio. kr.

Nettomerindtægten på § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet på 136,9 mio. kr. kan primært henføres til forventede indtægter på 115,0 mio. kr. fra salg af CO2-kvoter vedrørende kvotehandelsperiode 2013-2020 og luftfartskvoter vedrørende kvotehandelsperiode 2012-2020, jf. Akt 9 af 11. oktober 2012.

Nettomindreindtægten på § 35. Generelle reserver på 1.000 mio. kr. kan henføres til en nulstilling af budgetreguleringen vedrørende omlægning af statslige aktiver.

Nettomerindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 215 mio. kr. kan blandt andet henføres til en merindtægt på registreringsafgiften på 900,0 mio. kr. som følge af opretning af værdigrundlaget for registreringsafgiften ved salg af leasing- og demobiler. Omvendt er der mindreindtægter som følge af forhøjelsen af afskrivningsgrundlaget for investeringer i nye driftsmidler på netto 380,0 mio. kr. samt mindreindtægter på 205,0 mio. kr. fra told som følge af EU's tillægs- og ændringsbudgetter for 2012. Endelig er der mindreindtægter på 130,0 mio. kr. som følge af senere ikrafttræden af arbejdsskadeafgift.

?

Væsentlige bevægelser på anlægsbudgettet

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 126,2 mio. kr. kan primært henføres til indtægter fra afhændelser af diverse ejendomme på i alt 144,2 mio. kr., herunder indtægter fra provenu fra afhændelse af Ammunitionsarsenalet på 60 mio. kr., jf. Akt 198 af 17. april 2008. Derudover overføres bl.a. netto 18,0 mio. kr. fra Forsvarsministeriets driftsbudget til Forsvarsministeriets anlægsbudget. Overførslen skyldes et ændret betalingsafløb vedr. forsvarets indkøb af nye fregatter.

Nettomerbevillingen på § 28. Transportministeriet på 302,5 mio. kr. kan primært henføres til indgåelse af kontrakt om leverance af nyt signalsystem til fjernbanen som led i Signalprogrammet. Kontraktindgåelse medfører merudgifter på 488,7 mio. kr. I modsat retning trækker mindreudgifter, der følger af udmøntning af midler fra den afsatte pulje til mere cykeltrafik til kommunale cykelprojekter på 143,8 mio. kr. og udmøntning af midler som led i indskud i Aarhus Letbane I/S på 51,2 mio. kr. Herunder er en del af midlerne overført til driftsudgiftsbudgettet.

Nettomerindtægten på § 29 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet på 51,8 mio. kr. kan henføres til indtægter vedrørende salg af jord og bygninger på Christiania, jf. Akt 89 af 25. juni 2012.

?

Folketingets videre behandling af FTB

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2012, som de kommer til udtryk i forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret 2012. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret 2012 anbefales til Folketingets velvillige behandling.