Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 87:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A.

Af Per Clausen (EL) og Stine Brix (EL).

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Tak, formand. Vi skal drøfte Enhedslistens forslag om forbud mod bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer, og at regeringen skal arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brugen af bisfenol A.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen har stort fokus på kemi i fødevarer. Vi skal have så lidt kemi i fødevarerne som overhovedet muligt. Forbrugerne skal kunne stole på, at de fødevarer, de får, og den mad, de spiser, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer.

Bisfenol A bruges bl.a. i plast og i nogle typer lak, som bruges på indersiden af metalemballage som f.eks. dåser og metalskruelåg, og det bruges også i proces- og transportudstyr. Der er undersøgelser, der har rejst mistanke om, at bisfenol A kan have hormonforstyrrende effekter ved meget lave doser, de såkaldte lavdosiseffekter.

Danmark indførte som et af de første lande et forbud mod bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer til børn under 3 år. Det drejer sig om sutteflasker, tudekopper og dele af emballage som f.eks. skruelåg til babymos. Siden er stoffet blevet forbudt på EU-plan i sutteflasker, og flere EU-lande har fulgt det danske eksempel og har nu nationale forbud mod bisfenol i fødevarekontaktmaterialer til børn under 3 år.

I det fremsatte beslutningsforslag foreslår Enhedslisten, at regeringen skal arbejde for, at der i EU indføres et totalt forbud mod brugen af bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer og mod salg af fødevarekontaktmaterialer, der indeholder bisfenol A. Foreslagsstillerne foreslår samtidig, at regeringen sideløbende med arbejdet om at få stoffet forbudt i EU også indfører et nationalt forbud mod bisfenol A i alle fødevarekontaktmaterialer med ikrafttræden i 2015. Derudover foreslås det frem til 2015 at have et mærkningskrav, som advarer gravide, ammende og børn mod at indtage fødevarer fra emballage indeholdende bisfenol A.

Jeg vil i den sammenhæng nævne, at Frankrig har vedtaget et totalforbud i 2015. I det franske forbud indgår, at mulighederne for sundhedsmæssigt acceptable alternativer til bisfenol A skal afklares, inden forbuddet træder i kraft. De har altså sådan set lavet det, vi kunne kalde en kattelem i deres beslutning.

Jeg vil gerne slå fuldstændig fast, at jeg tager de sundhedsmæssige vurderinger, som er udarbejdet for bisfenol A, meget alvorligt. Den seneste europæiske risikovurdering er lavet af det franske nationale fødevaresikkerhedsagentur. DTU har set på den franske vurdering, og selv om de ikke umiddelbart fuldt ud kan støtte konklusionen i ANSES-risikovurderingen af potentiel risiko ved bisfenol A, har de oplyst, at deres helhedsvurdering af studierne rent faktisk giver anledning til en væsentlig usikkerhed om effekterne af bisfenol A ved lave doser. DTU Fødevareinstituttet anbefaler derfor, at man overvejer en lavere værdi for det acceptable daglige indtag af bisfenol A. Derudover er EU's fødevaresikkerhedsautoritet EFSA også ved at foretage en helhedsvurdering af de tilgængelige studier. Det endelige resultat af det arbejde ventes at komme til november.

Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget optaget af, at der ikke er sundhedsskadelige stoffer i vores fødevarer, men for at kunne træffe en beslutning om en ændret regulering af bisfenol A i fødevarer er det helt afgørende, at vi har et fuldt overblik over grundlaget herfor samt konsekvenserne. Og det har vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi har brug for at vide, at der er sikre alternativer. På nuværende tidspunkt kan der f.eks. være problemer med at erstatte bisfenol A i emballage til sure produkter som f.eks. dåser til cola. I forhold til produkter rettet mod børn under 3 år har det været muligt at finde alternativer til bisfenol A-baseret lak, som f.eks. bruges på indersiden af skruelåg til babymos på glas, fordi den slags fødevarer er pH-neutrale eller kun svagt sure, og dermed har man kunnet finde et alternativ.

Et totalforbud mod bisfenol A inden for en kort årrække som foreslået af Enhedslisten må efter vores første vurderinger forventes at få meget store erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er, fordi der ikke på kort sigt forventes at være tilstrækkeligt brugbare alternativer til bisfenol A – i hvert fald ikke i emballage til alle typer fødevarer. Det vil ifølge fødevareindustrien de facto gøre det umuligt at producere og sælge visse typer emballerede fødevarer og drikkevarer i Danmark. Hvis det er rigtigt, vil det jo betyde, at fødevareindustrien mister produktion og salg af mad og drikkevarer i emballage, der indeholder bisfenol A. Det vil have store konsekvenser for danske arbejdspladser i industrien og detailhandlen. Der ligger så selvfølgelig også det element i det, at vi ved at indføre skrappere danske regler på den her måde – uden et gennemarbejdet beslutningsgrundlag – risikerer en traktatkrænkelsessag i EU.

Regeringen er altså indstillet på en grundig afdækning af problemet. Det er vigtigt, at forbrugerne er trygge ved de produkter, de køber. Derfor vil regeringen tage initiativ til, at der bliver udarbejdet grundige analyser af de sundhedsmæssige, erhvervsøkonomiske og juridiske konsekvenser ved en ændret regulering af bisfenol A i fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. Regeringen vil også i vores løbende dialog med erhvervet drøfte muligheder for udvikling og afprøvning af alternativer til bisfenol A. Vi skal i første omgang have afdækket det videnskabelige grundlag, og så skal vi have de erhvervsøkonomiske og juridiske konsekvenser. På den baggrund og på det tidspunkt vil regeringen tage stilling til en eventuel ændret regulering af bisfenol A. Vi vil selvfølgelig parallelt med det arbejde søge at påvirke arbejdet i EU i forhold til at styrke den fælles regulering af bisfenol A. Der kan jo også komme nye informationer frem, når EFSA fremlægger sin vurdering.

Hvis jeg skal opsummere, vil regeringen tage initiativ til en grundig videnskabelig afdækning, vi vil drøfte alternativer til bisfenol A med erhvervet, og vi vil fortsat arbejde med at fremme fælles løsninger i EU omkring reguleringen af bisfenol A. Jeg vil gerne sige, at den konklusion meget gerne må opfattes som et meget kraftigt vink med en vognstang til erhvervet om, at de lige så godt kan gå i tænkeboks for at finde alternativer til bisfenol A. Tak.

Der er to korte bemærkninger. Først hr. Per Clausen.

Tak for ministerens indlæg. Jeg opfatter det som en meget klar markering af, at det her spørgsmål er noget, regeringen tager meget alvorligt, og at man i erhvervslivet ikke skal læne sig tilbage i stolen og tro, at det her går over, for der kommer en regulering.

Men jeg vil godt stille et enkelt spørgsmål til ministeren. Når det nu er sådan, at DTU har dokumenteret, at hvis drægtige rotter indtager bisfenol A, giver det effekt hos deres unger, så må det give anledning til bekymring i forhold til gravide. Synes ministeren derfor ikke, at det må være rimelig hurtigt at sikre, at gravide faktisk havde mulighed for ved hjælp af en ordentlig mærkning at se, om de produkter, de køber, bliver emballeret i emballager, som indeholder bisfenol A? For kernen er jo, at da vi i sin tid fik gennemført forbuddet mod Bisfenol A i produkter til 0-3-årige, var det sådan set på baggrund af en undersøgelse, der dokumenterede, at der var problemer, hvis der var gravide, der indtog de her stoffer, fordi det fik nogle meget negative konsekvenser for deres børn.

Ministeren.

Altså, man kan i hvert fald sige, at DTU Fødevareinstituttet jo har oplyst, at deres helhedsvurdering har givet anledning til usikkerhed om effekterne af bisfenol A ved lave doser, og det er jo det, vi taler om, for der er allerede grænser. DTU Fødevareinstituttet anbefaler, at man overvejer en lavere værdi for det acceptable daglige indtag af bisfenol A, og det er jo netop det, vi skal have gravet dybere i.

Per Clausen.

Det forstår jeg godt. Jeg forstår også, at ministeren og regeringen er meget optaget af fødevareindustriens indtjening her i landet. Men hvis nu hensynet til fødevareindustrien fører til, at man ikke får gennemført et effektivt indgreb mod bisfenol A, har forbrugerne så ikke krav på dog at vide, om de produkter, de køber, indeholder bisfenol A? Det er jo en helt anden problemstilling, nemlig: Skal det være sådan, at man tydeligt og klart kan se, at her er der bisfenol A i, muligvis oven i købet med en mærkning om, at det anbefales, at gravide ikke bruger de her produkter?

Ministeren.

Man kan sige, at det kunne i hvert fald være en konsekvens. Altså, det kunne jo være en konsekvens, hvis ikke man kan erstatte bisfenol A med noget andet og det vil få enorme erhvervsøkonomiske konsekvenser for fødevareindustrien, så man reelt bare taler om, at man i stedet for at udfase nogle produkter laver en mærkning på dem. Det vil være en mærkning, som man jo på en eller anden måde skal have godkendt i EU, men det kan blive en konsekvens på et tidspunkt. Nu sætter vi de her undersøgelser i gang, og så er jeg parat til at tale også med Enhedslisten om det.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Det er jo interessant at høre ministeren, som siger, at man ikke er helt sikker på, at man kan indføre et forbud. I 2009, da ministeren var medforslagsstiller på B 42, var ministeren helt afklaret, med hensyn til at man kunne lave et forbud. Nu er der gået 4 år, og nu er man så blevet usikker på, om man nu er klar til det, man var klar til i 2009.

I det beslutningsforslag, der var i en tidligere samling, var det jo Dansk Folkeparti, der stillede nogle ændringsforslag, der gjorde, at vi i dag står med det her gode forbud i Danmark for de 0-3-årige, og det lykkedes jo også for regeringen at få det kørt igennem i EU, så man også fik et forbud i EU.

Så jeg vil egentlig spørge ministeren: Hvor meget vil ministeren nu lægge kræfter i, at vi arbejder videre med at finde ud af, hvordan vi kan få udfaset det her produkt? Det tror jeg faktisk der er rigtig mange der er enige at vi altså skal have udfaset på en fornuftig og hurtig måde. Nu sagde ministeren, at det her arbejde bliver sat i gang – hvor hurtigt vil vi få resultater af det her arbejde?

Ministeren.

Jeg vil sige, at det jo faktisk er sådan med bisfenol A, at vi løbende får nye informationer, dels om bisfenol A's virkning, dels om, hvorvidt der er alternativer. For det er jo en af de ting, der er rigtig vigtige at holde øje med: Kan man faktisk gøre noget andet i stedet for, eller får man bare noget, der er værre?

Det, der vel er den store forskel nu, er, at opgørelsen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt viser noget meget voldsomt, og det er vi naturligvis nødt til at tage alvorligt i en tid med økonomisk krise og arbejdsløshed.

Jeg kan ikke vide, præcis hvor lang tid alle undersøgelser vil tage, men vi skal jo have EFSA's undersøgelse med, som kommer i efteråret, og vi skal have en ordentlig videnskabelig afdækning af det her. Så det kan jo godt tage noget tid. Men det ændrer ikke ved, at jeg vil gøre, hvad jeg kan, for, at det her går så hurtigt som muligt.

Hr. René Christensen.

Tak. Det var sådan, sidste gang vi blev enige om at få lavet det her forbud, at det jo var DTU, der faktisk gik imod EFSA. Der var man altså mere klar til at være kritisk i Danmark, end man var i EU. Jeg kunne også forstå på ministerens tale, at det, man er mest bange for, egentlig er, hvis der nu kommer noget fra EU – altså hvis vi nu gør noget, så EU bliver sure på os. Men hvis DTU kan sige til at os, at her skal vi altså bruge forsigtighedsprincippet, skal vi så det? Det var det, vi gjorde sidst i forhold til de 0-3-årige, og det er også det, hr. Per Clausen spørger til i forbindelse med de gravide – altså skal vi bruge forsigtighedsprincippet? Skal vi bruge forsigtighedsprincippet eksempelvis i fede produkter? Det er jo sådan med de fede produkter, at de har en større tendens til at trække bisfenol A ud af det her kontaktmateriale, der er.

Så jeg vil bare spørge ministeren: Har ministeren så meget mod, at hun er klar til, hvis vi nu får sat det her arbejde i gang i Danmark og det viser sig, at DTU kommer frem til nogle anbefalinger, som går ud over, hvad EFSA siger, at træffe de beslutninger, der skal til, også ud fra et forsigtighedsprincip?

Ministeren.

Hvis det er nødvendigt, er jeg parat til at benytte mig af forsigtighedsprincippet, men jeg må også sige, at det i den her sag altså ikke handler om, hvorvidt man er bange for EU. Der tror jeg, Danmark har vist før, at man godt kan udvise handlekraft, og det vil vi jo selvfølgelig kunne igen. Men det skal jo helst være en sag, der holder, og det er det, jeg sådan set gerne vil sørge for – altså at have alle informationer på plads, så det er en sag, der holder.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der vil spørge om noget.

Ifølge mine oplysninger er det fru Jane Heitmann, der er ordfører for Venstre, men det er det ikke, det er hr. Erling Bonnesen. ( Erling Bonnesen (V): Det står ikke på listen?). Nej. ( Erling Bonnesen (V): Det er en fejltagelse).

Værsgo til hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører.

Tak for det. Det forbud, vi har nu, gælder et fornuftigt og tydeligt defineret varesortiment, det gælder eksempelvis sutteflasker, tudekopper og glas med børnemad.

Hvis vi laver et altomfattende forbud nu, vil det betyde, at der vil skulle laves en omfattende omrokering i produktionen af et utal af fødevarer og emballager. Et sådant forbud vil nemlig gælde alle typer af fødevarer på dåser og glas. Ligeledes vil det også gælde alle vandbeholdere, fødevarebeholdere og meget mere. Det vil alt sammen ske uden præcis videnskabelig dokumentation for, at forbrugerbeskyttelsen så vil øges. Det vil have uforholdsmæssigt store konsekvenser for alle led i fødevareindustrien og for forbrugernes muligheder for valg af fødevarer.

Det er helt oplagt, at vi naturligvis skal sørge for, at forbrugerne trygt kan købe ind blandt varerne i supermarkedet. Derfor skal der sættes ind med et forbud, når det viser sig, at et bestemt stof har skadelige effekter. Men det skal gøres proportionalt med den usikkerhed, der er om stoffet. Det er helt oplagt, at vi naturligvis skal følge forskningen i bisfenol A nøje, og hvis eller når der kommer ny, forskningsbaseret viden, der giver anledning til at udvide beskyttelsesforanstaltningerne, skal vi tage et nyt kig på forbuddet og justere det.

Vi vil i den nærmeste fremtid få en afklaring på, om der er effekter af lavere doseringer af bisfenol A. Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet EFSA er undervejs med en ny vurdering af bisfenol A, som afleveres i løbet af 2013. I Tyskland vurderer man herudover stoffet i henhold til kemikalielovgivningen. Også denne vurdering forventes at foreligge her i 2013. Miljøstyrelsen kom i marts med en strategi for risikohåndtering af bisfenol A i Danmark. Og styrelsen foreslår, at der ikke på nuværende tidspunkt tages reguleringsmæssige initiativer, men at man afventer og venter med at tage stilling til, om der er behov for yderligere tiltag, til de omtalte vurderinger foreligger.

Venstre støtter Miljøstyrelsens forslag til en strategi for risikohåndtering af bisfenol A, og Venstre kan derfor ikke støtte dette forslag, som det foreligger for nuværende. Jeg skal også hilse fra fru Lene Espersen fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget, som det foreligger nu.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu var det jo ikke sådan en meget voldsom afvisning fra hr. Erling Bonnesens side, så jeg skal prøve at stille mit spørgsmål på samme forholdsvis venlige måde. Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om han mener, at der er nogen reel tvivl om, at bisfenol A er skadeligt. Mener han, at der er nogen reel tvivl om, at det, at der er bisfenol A i materialer, som der opbevares fødevarer i, betyder, at mennesker indtager bisfenol A? Det er det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Er hr. Erling Bonnesen ikke enig med mig i, at hvis vi ved om nogle produkter, at de er farlige, skal de udfases, også selv om det giver fødevareindustrien nogle vanskeligheder?

Ordføreren.

Alle kan se, at det er oplagt, at der er problemer med det her stof. Det er også derfor, det tidligere har været behandlet flere gange i Folketingssalen. Og der er også lavet præcise forbud mod en række afgrænsede produkter, som det også er fremgået af debatten i dag. Det støtter vi jo fuldstændig op om.

Men jeg har også markeret tydeligt her, at som en følge af, at der er de her problemer, skal vi følge det præcist. Jeg har også markeret, at når vi så har præcis, veldokumenteret viden om det, om jeg så må sige, så man kan afveje indsatsen i forhold til de risici, der ligger i det, sådan at vi også fortsat kan få samfundet og området til at fungere, så skal vi handle præcist på det. Men vi skal have fast grund under fødderne for at kunne være præcis i styringen af det her. Så det tror jeg siger det sådan nogenlunde så godt, som jeg kan svare på det nu.

Hr. Per Clausen.

Jeg er jo glad for, at Venstre i denne sag er enig med Enhedslisten grundlæggende set. Jeg kan huske en tidligere fødevareminister fra Venstre, der var lidt langsom til at opfatte det. Men det hjalp da, da vi fik en anden fødevareminister, selv om vedkommende også var fra Venstre. Så det kan godt lade sig gøre.

Jeg opfatter det på den her måde, at det, hr. Erling Bonnesen siger, er, at Venstre er indstillet på at deltage konstruktivt i det udvalgsarbejde, der nu skal foregå, med henblik på at sikre, hvis vi kan blive enige om, at der er behov for et forbud og/eller en mærkningsordning eller andre tiltag, at vi så kan gennemføre dem, og at vi kan gennemføre dem rimelig hurtigt.

Ordføreren.

Spørgerens tolkninger af tidligere ordføreres taler og ministerens osv. skal jeg ikke kommentere og gå længere ind i. Det må stå for ordførerens egen regning og vurdering.

Jeg har klart og tydeligt markeret, at vi i Venstre følger det her meget opmærksomt. Naturligvis deltager vi også i arbejdet i Fødevareudvalget i den her sag. Det ligger også sådan ret tydeligt i forlængelse af det, jeg allerede har markeret. Jeg markerer bare, at vi så også lige præcis skal have de her forskningsbaserede resultater og undersøgelser, vi skal have den viden helt på plads, så vi har fast grund under fødderne, så vi ikke bare kommer til at lave et eller andet – nu vil jeg ikke sige, at det sådan vil være noget rent symbolsk, for der er problemer på området, som vi skal håndtere, vi skal bare håndtere dem professionelt og præcist, sådan at det ikke bare bliver, man kan sige, et generelt forbud, som skaber uforholdsmæssig store problemer.

Vi skal være præcise og afgrænse, hvad det er for nogle konkrete skridt, vi tager for at matche de dokumenterede problemer, der så bliver forelagt os.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Enhedslisten kommer med sit beslutningsforslag, og jeg vil gerne udtrykke stor anerkendelse for beslutningsforslaget. Det er hævet over enhver tvivl, at vi som samfund skal være på stikkerne, når det gælder om at sikre befolkningen mod mulige risici fra stoffer, vi tillader kommer i berøring med vore fødevarer. Vi skal være forsigtige. Vi skal til gengæld også være realistiske i vurderingen af de konsekvenser af mulige alternativer og mulige konsekvenser for vores produktion. Og derfor skal vi lave eventuelle indgreb på et oplyst grundlag.

Derfor hilser jeg med glæde de oplysninger, som ministeren fremkom med i dag, velkommen. Ministeren vil sætte et udredningsarbejde i gang, som kan være med til yderligere at få oplyst det grundlag, som vi skal have for at sikre befolkningen mod uhensigtsmæssige virkninger af bisfenol A.

Danmark har jo som bekendt en grænseværdi, som hedder 600 mikrogram pr. kg. Det, jeg har kunnet læse mig frem til, er, at der ikke er nogen fødevarer, der kommer i nærheden af denne grænseværdi. Selv sodavand er nede på 0,17-0,34 mikrogram pr. liter, så vi er langt fra grænsen. Dertil kommer så det danske forbud mod produkter, hvor bisfenol A kan komme i berøring med små børn, der jo er de mest sårbare. Forbuddet omfatter som nævnt sutteflasker og emballage med indvendig lakering, der indeholder bisfenol A. Men vi anerkender, at der er fremkommet oplysninger, der tyder på, at selv meget små koncentrationer af bisfenol A kan have en vidtrækkende helbredspåvirkning. Specielt vil jeg gerne udtrykke, at for så vidt angår fostre, skal vi være særlig opmærksomme.

I øjeblikket er det sådan, at man ikke umiddelbart kan erstatte bisfenol A. Og hvis man gør det her og nu, ja, så er der en risiko for, at det bliver erstattet af andre stoffer, som kan påvirke vores miljø og vores helbred på en måde, som i dag ikke er belyst, og som vi ikke har mulighed for at regne sammen på hvilke skadevirkninger kan gøre. Stoffet skal vi være opmærksom på også fremkommer eller bruges i mange andre forbindelser, bl.a. i mobiltelefoner og CD-skiver, selv om de er på vej ud.

Vi deler forslagsstillernes opmærksomhed på risici ved anvendelse af visse stoffer, men et her og nu-forbud vil imidlertid være at gå for langt. Det vil give risiko for, at fødevarer ikke behandles på en måde, der sikrer mod, at de fordærves, eller at vi får nogle erstatninger af bisfenol A, som vi ikke kender rækkevidden af.

Vi deltager gerne i drøftelser, der bedre kan sikre mod risici fra bisfenol A, og som fremmer indførelsen af bedre løsninger ved at bruge andre og mindre risikobetonede produkter. Vi vil støtte arbejdet i at få indført EU-retningslinjer på det her område, idet vi synes, at der er et fælles konkurrencegrundlag, som også skal komme forbrugerne til gode.

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen, Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Så står vi med et forslag om et forbud mod bisfenol A, og fra Dansk Folkepartis side er vi sådan set glade for at se det her forslag igen. Det var jo sådan, at sidste gang forslaget var oppe, nemlig i 2009, var det de ændringsforslag fra Dansk Folkeparti, der gjorde, at vi står med det forbud, vi har i dag i Danmark, og som har gjort, at man også har et forbud i EU, og at flere lande også har det nationalt.

Det, der så kan undre lidt, er, at ministeren er heroppe og egentlig taler ret pænt om det og har en konstruktiv tilgang til det. Jeg husker, at sidste gang vi havde det, altså i en tidligere samling, var det jo ikke færre end tre nuværende ministre, der var medforslagsstillere på det, og det var fru Margrethe Vestager, fru Mette Gjerskov og fru Pia Olsen Dyhr. Hvis det nu var Dansk Folkeparti, der havde været støtteparti, som det var tidligere, tror jeg egentlig bare, vi var gået til regeringen og havde sagt: Skulle vi ikke tage at få gennemført de ting, vi er enige om? Men der bruger man åbenbart en anden taktik i Enhedslisten. Fred være med det, for sådan kan man jo arbejde på forskellige måder.

Det, jeg vil sige, er, at Dansk Folkeparti gerne vil, ligesom vi var sidste gang, være meget konstruktive i forhold til forslaget her, og det hørte jeg sådan set også ministeren ville, og derfor vil jeg egentlig foreslå, at vi kan fortsætte det gode samarbejde, der var i Fødevareudvalget sidste gang, også nu. Det, som Dansk Folkeparti vil foreslå forslagsstillerne, er, at vi arbejder godt sammen og bredt sammen om at få lavet en beslutning i udvalget, hvor vi pålægger regeringen at arbejde fremadrettet mod at få udfaset de her produkter, sådan at vi også har fat i den anden ende, og så vi får en beretning, som vi indimellem kan tage op i udvalget, så vi kan se, hvor langt vi så er kommet.

Derfor vil vi i Dansk Folkeparti gerne arbejde meget konstruktivt fremadrettet med det her beslutningsforslag og håber på, at en beretning kunne blive det, som vi kunne ende med, så vi kan holde fast i den ene ende, så regeringen arbejder fremadrettet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Det er jo udmærket, at hr. René Christensen redegør for de historiske omstændigheder. Jeg vil bare spørge, om hr. René Christensen ikke er enig med mig i, at det, der var muligheden tidligere, var, at Socialdemokraterne og SF og Det Radikale Venstre kunne man altid regne med i de her sager, dengang de ikke var regeringspartier, og når man så også kunne regne med Dansk Folkeparti, var der jo et flertal. Desværre kan man jo ikke regne med Venstre og Det Konservative Folkeparti, så sådan et egentligt alternativt flertal i forhold til regeringen har vi jo ikke. Men når det er sagt, så kan jeg forsikre hr. René Christensen for, at vi selvfølgelig forfølger sagen, og jeg synes, det er meget fornuftigt, at vi, der er enige om, at der skal ske noget på det her område, og at det skal ske hurtigt, holder sammen i den videre proces og lægger et fælles pres på regeringen.

Ordføreren.

Jeg vil bare kvittere for det, som ordføreren sagde, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi kan arbejde videre med at få lavet en fornuftig tekst.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi til Det Radikale Venstres ordfører, fru Lotte Rod.

Tak til Enhedslisten for at rejse den her meget vigtige debat. Jeg deler bekymringen over, at så mange danskere har svært ved at få børn, og som politikere har vi jo et ansvar for at sikre, at det, vi spiser, det, vi smører på vores hud, og det, vi i det hele taget rører ved, ikke er hormonforstyrrende. Der er en mistanke om, at bisfenol A kan have hormonforstyrrende effekter og give problemer med indlæringsevnen. Derfor har vi jo også i Danmark indført et forbud mod bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer rettet mod 0-3 årige.

Med forslaget i dag vil Enhedslisten så gøre det helt forbudt. Jeg kan godt forstå Enhedslistens intention, men desværre er det ikke helt så nemt, som Enhedslisten lægger op til. For nogle fødevaretyper er der alternativer for; det gælder typisk de pH-neutrale eller de svagt sure produkter. Men for andre fødevaretyper findes der i dag ikke nogen sikre, gennemtestede erstatninger, og det er typisk meget sure produkter eller produkter i store dåser af tin. Så sat lidt på spidsen kan man altså ikke bare bruge den løsning, vi kender fra babymad, til colaer eller til dåsetomater.

Derfor har vi jo en fælles opgave, i forhold til at vi får udviklet nogle alternativer og får afprøvet dem, sådan at vi er sikre på, at alternativerne ikke er lige så slemme eller måske endda værre en bisfenol A. Så i Radikale Venstre er vi godt tilfredse med, at regeringen diskuterer mulighederne med erhvervet for at udvikle og afprøve alternativer til bisfenol A, og vi vil gerne være med til at sørge for, at der bliver udarbejdet grundige analyser af både de sundhedsmæssige, de erhvervsøkonomiske og de juridiske konsekvenser ved at ændre reguleringen af bisfenol A i fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. Og vi vil arbejde for at påvirke arbejdet i EU i forhold til en eventuel styrkelse af den fælles regulering af bisfenol A.

Så i Radikale Venstre kan vi ikke støtte det her beslutningsforslag, men vi vil meget gerne arbejde konstruktivt for et beslutningsgrundlag med henblik på at vurdere konsekvenserne af at udfase bisfenol A. Og så er det jo dejligt at få det her forslag fra Enhedslisten, som viser, hvor vigtigt det er, at vi har EU og gør ting i fællesskab.

Kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Nu kunne man også sige, at dette forslag viser, at EU undertiden fungerer forsinkende i processerne, men lad det nu være. Jeg vil bare spørge fru Lotte Rod, om hun ikke er enig med mig i, at hvis man skal sikre en hurtig reaktion fra erhvervslivets side på det her område, så kunne der vel være to redskaber, man godt kunne overveje at anvende. Det ene er en udfasningsplan. Jeg har lidt erfaring med, at det ikke er altid, at samtaler og drøftelser med erhvervslivet fører til ret meget, hvis man ikke lægger et pres på dem. Det andet kunne jo være en mærkningsordning, som ligesom synliggør for folk, at der altså er nogle produkter, som ud over alt det andet skidt, man kan sige om dem – sådan er det i hvert fald i forhold til cola – også rummer en risiko for at indholde bisfenol A, særlig af hensyn til gravide, hvor vi ved, at der er en særlig risiko, også når indtaget er forholdsvis begrænset.

Ordføreren.

Nu kommer det vel an på, hvem der taler sammen og hvordan. Jeg tror, at Enhedslistens ordfører skal bide mærke i, at vores minister netop sagde, at det her er et alvorligt vink med en vognstang til erhvervet.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til SF's ordfører, hr. Steen Gade.

Tak. Hormonforstyrrende stoffer er et alvorligt problem. Det er alvorligt med de risici, der er for forstyrrelser. Det er også alvorligt, fordi vi faktisk vidensniveaumæssigt er et for dårligt sted. Det er 18 år siden, tror jeg, lige netop i år, at Folketinget holdt den første eksperthøring om hormonforstyrrende stoffer, og siden da har vi i hvert fald beskæftiget os med det. Og det gør vi så også i dag.

Bisfenol A er så et stof, som man er rimelig sikker på er ganske problematisk også ved lavdosis. Det fører jo så til, at det at diskutere grænseværdi bør være helt åbenlyst. Det må være helt åbenlyst, at den viden, vi sidder med på nuværende tidspunkt om bisfenol A, gør, at den så voldsomme og så høje grænseværdi, som man faktisk har, bør sættes ned. Ministeren gav også udtryk for, at det var sådan, man tænkte i vores eget rådgivningsfelt, altså at den nok skulle nedsættes. Det skal selvfølgelig diskuteres og dokumenteres osv., så det opfatter jeg som en vigtig del af, at vi får gjort noget.

Så lægger forslaget op til, at der skal være to spor: et EU-spor og et nationalt spor. Jeg er som den radikale ordfører ret begejstret for, at Enhedslisten lægger så meget vægt på EU-sporet, og jeg kan til hr. Per Clausen sådan lidt søgt sige, at jeg jo også en gang har været modstander af EU – det er godt nok rigtig mange år siden, og i dag er jeg meget stærk tilhænger – men det kan ende galt, det her, vil jeg sige til hr. Per Clausen, når man fremsætter den slags forslag. Det kan simpelt hen ende med, at man indser, at man er nødt til for en lang række forslags vedkommende også at få det vedtaget i EU. Derfor kan man jo godt nogle gange gå foran, men det er jo netop for, at det skal ses i sammenhæng med det marked, som vi agerer i. Det marked, som vi agerer i, er jo markedet for konservesdåser og andre emballager til fødevarer, både flydende og faste.

Her vil jeg sige, at den store forskel – det siger i hvert fald de oplysninger, jeg har skaffet mig – der er, på, hvilke fødevarer der er i hvilke produkter, jo gør, at jeg synes, det ville være fantastisk vigtigt at benytte beslutningsforslaget her til også at få præciseret noget om den substitution, som jeg anser for det vigtigste her. Ligesom man siger i andre diskussioner om kemi og hormonforstyrrende stoffer, er det sådan set substitution, der er vigtigt. Der er to slags substitution – hvis vi nu tager konservesdåsen med de fede fødevarer, som er det værste af det, vi ved. Man tænker tit i en substitution, og så når man nogle astronomiske tal for, hvor dyrt det her vil være. Man siger måske: Vi skal finde et eller andet stof, som kan smøres inden i konservesdåsen. Men det kunne være, man ikke skulle bruge konservesdåser længere.

Jeg har slået op på Google, tror jeg det var, og set, at konservesdåsen blev opfundet i 1809, så man må vel sige, at det er noget rigtig gammel teknologi, vi har her, som vi så har smurt noget på for at få til at virke lidt bedre. Det er helt utroligt at tænke på, hvad det er for noget elendigt gammelt skidt, vi pakker så mange fødevarer ind i. Og jeg er ikke i tvivl om, at hvis der blev sat nogle millioner euro ind på at udvikle alternative emballager og man ikke bare tænkte på, at man skulle smøre noget andet i – det er jo noget med at få hjernen vendt rundt i de her tanker – er jeg sikker på, at der også kan tænkes, og at noget kan udvikles, inden for den tidsramme, vi har.

Jeg håber, vi kan få en samlet politik på det her område, og jeg synes egentlig, at Enhedslistens beslutningsforslag egner sig til, som Dansk Folkepartis ordfører sagde, at vi får skrevet en samlet politik, der handler om den danske indsats, om EU's indsats, om rådgivning, om substitution – en samlet politik, som vi så med visse mellemrum kan kigge på og se, hvordan vi har fremdrift i sagen.

Tak til SF's ordfører. Så går vi til Liberal Alliances ordfører, som er hr. Joachim B. Olsen.

På vegne af hr. Villum Christensen skal jeg holde følgende ordførertale:

Med forslaget vil forslagsstillerne forbyde bisfenol A – BPA, som det også kaldes – som anvendes til at fremstille diverse plastprodukter, der bruges som emballage. Baggrunden er, at de sidste 25 år har vist, at store koncentrationer af stoffet kan virke hormonforstyrrende i dyreforsøg. Dette er ikke i sig selv relevant, da de koncentrationer, man udsættes for via emballering i fødevareindustrien, er stærkt begrænset. Der nævnes bl.a., at et menneske på 60 kg dagligt skal drikke 600 l vand af en bisfenol A-holdig vanddunk for at nå de nuværende grænseværdier, som er fastsat efter et konservativt skøn baseret på den tilgængelige videnskab.

Forslagsstillerne henviser bl.a. til DTU Fødevareinstituttets vurdering. Dette virker misvisende, når DTU Fødevareinstituttet er nået frem til så markant anderledes konklusioner end forslagsstillernes. DTU Fødevareinstituttet skriver:

»DTU Fødevareinstituttet har vurderet de tilgængelige studier, hvor BPA er rapporteret at kunne påvirke udviklingen af nervesystemet hos gnavere efter lavdosiseksponering. DTU Fødevareinstituttet mener ikke, at de har en tilstrækkelig styrke, som kan begrunde ændring af den NOAEL, som danner grundlag for EFSAs TDI på 50 mikrogram/kg.«

Videre hedder det:

»Alt i alt, er det DTU Fødevareinstituttets vurdering, at studiet ikke afklarer eller ændrer på usikkerheden ved BPA’s effekter på udviklingen af nervesystemet eller adfærden hos gnavere ved lav dosering med BPA.«

DTU finder altså det stik modsatte af forslagsstillerne, nemlig at den nye viden ikke kan begrunde en ændret risikovurdering af bisfenol A. Samtidig er der generelt et problem med, hvordan videnskabens sprogbrug oversættes til politisk sprogbrug. Rapporten, som der henvises til fra Center for the Evaluation of Risks to Human Reproduction, konkluderer på linje med bl.a. de amerikanske sundhedsmyndigheder, at der er evidens for »some concern«, som de skriver, i forhold til eksponering af fostre. »Some concern« betyder ikke en benhård sammenhæng, men er tværtimod den mildeste risikovurdering. Det skal betragtes, som at der anses for at være et behov for yderligere undersøgelser, hverken mere eller mindre.

Det er også et problem, at der citeres fra en række enkeltstudier. Det er med studiet af bisfenol A, som det er med studier af så meget andet. Der findes studier, der peger den ene vej, og studier, der peger den anden vej. Termen cherry picking bruges i videnskaberne om det at bruge studier, der understøtter en sag, uden at nævne studier, der går imod den. En sådan praksis er i modstrid med ønsket om at danne sig et reelt indtryk af et emne. Derfor bør beslutningstagerne så vidt muligt benytte metastudier og ekspertpaneler til at afklare effekter i stedet for at dykke ned i enkeltstudier, som de færreste vil have en mulighed for at bedømme og sætte perspektiv i forhold til den resterende litteratur.

Både EU's videnskabelige fødevarekomité, EU's fødevaresikkerhedsautoritet og de amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, konkluderer, at eksponering af bisfenol A på det nuværende niveau ikke udgør en risiko for befolkningen som helhed. Derfor virker forslaget mildest talt overilet.

Liberal Alliance vil stemme imod forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen.

Jeg skal takke for en fra de fleste partiers side meget positiv modtagelse. Det lå vel også i sagens natur, at både fødevareministeren og regeringspartierne måtte reagere positivt på det her beslutningsforslag, fordi det jo svarer ganske nøje til, hvad regeringspartierne mente inden valget. Det er rart at høre, at partierne ikke har ændret holdning, men måske er blevet sådan lidt mere forsigtige i deres tilgang til spørgsmålet. Det klarer vi nok.

Jeg vil sige, at det, som jeg synes er helt afgørende her, er jo, at uanset hvordan man vender og drejer det, er der tale om, at bisfenol A er et hormonforstyrrende stof, som har alvorlige skadevirkninger, og at bisfenol A optages af mennesker fra fødevarebeholdere, som på den ene eller den anden måde er produceret ved hjælp af bisfenol A.

Når det f.eks. siges, at det endnu ikke er endegyldigt dokumenteret, at bisfenol A i de størrelsesordener, som der er tale om, er skadelige for mennesker i al almindelighed, må man bare sige: Det er jo rigtig nok, men pointen er bare den, at når det f.eks. handler om gravide og konsekvenserne for fostre, er der faktisk rigtig, rigtig meget, der tyder på, at selv meget, meget lave doser giver nogle alvorlige konsekvenser.

Det kan man også læse ud af DTU Foods undersøgelse, den undersøgelse, som jo i øvrigt gav anledning til, at vi i Danmark mente, at vi havde videnskabeligt belæg for at gennemføre et forbud mod de produkter, der var målrettet 0-3-årige. Allerede dengang sagde vi jo, at vi syntes, det var meget bemærkelsesværdigt, at man kunne konstatere, at det, man med nogenlunde sikkerhed kunne sige, var, at konsekvenserne for fostre – hvis gravide indtog det her stof – var det, man sådan mest sikkert kunne konstatere, også ved et forholdsvis lavt indtag. Så drog man den konklusion, at når det var sådan for fostre, var der også en øget risiko for små børn. Det er jo sådan set rimeligt og fornuftigt at nå frem til den konklusion, men konklusionen må også være, at der faktisk er en særlig opgave i at beskytte gravide. Det vil sige, det kunne man godt klare ved en omfattende informationskampagne og ved synlig mærkning osv., og det var derfor, jeg sagde, at det jo også kunne være et element i den løsning, man laver – også med den lille sidebemærkning, at mærker man først synligt med, at et bestemt produkt indgår, og advarer gravide mod at bruge det, vil andre mennesker nok tænke den tanke, at det sikkert heller ikke er sundt for dem. Det kan så på den måde lægge et pres på producenterne, og det synes jeg faktisk kan være en vigtig del af løsningen.

Jeg er også overbevist om, at vi i det videre arbejde selvfølgelig skal se på en udfasning, et forbud mod bisfenol A. Det er jo muligt, at man for nogle produkter ikke her og nu og umiddelbart kan pege på substitution, men jeg er enig med SF's ordfører i, at der måske indimellem er en sådan lidt overdrevet konservatisme – og det ligger jo lige for at sige, når man snakker om konservesdåser – i forhold til, hvad der kunne være løsning en og løsning erne; man tænker altid kun i reparation på gamle og måske forældede løsninger, og så når man frem til nogle frygtelig dyre resultater. Sandheden er vel, at hvis man var i stand til at udvikle alternative produkter, ville man måske nok skulle bruge nogle penge i starten, men fremadrettet ville man komme til at stå rigtig godt i en konkurrencesituation. Det er bare endnu et eksempel på den måde, vi somme tider fører erhvervspolitik på her i landet, hvor det vigtigste er ikke at pålægge erhvervslivet nogen som helst byrder, så de i så lang tid som muligt kan blive tilbage i fortidens teknologi og tjene penge på det, og det er måske slet ikke nogen hjælp og slet ikke nogen støtte til erhvervslivet. Der findes faktisk rigtig mange eksempler på virksomheder i dag i Danmark, der siger, det da var dejligt, at man i 1990'erne på f.eks. miljøområdet stillede en række skrappe krav, for det gjorde faktisk, at de udviklede deres produkter og på den måde fik en førerposition på markedet. Der vil jeg bare sige, at det her er vel i og for sig også et eksempel på det, og det kunne måske også være den danske fødevareindustris tilgang til det her, at man sagde: Her er en udfordring, her er et problem, der skal løses, og der er sådan set ingen grund til at gå og være de sidste, der er med til at løse det; vi kan lige så godt blive blandt de første. Det tror jeg er rigtig vigtigt.

Det blev sagt – også fra ministeren i indledningen her i dag – at der jo var et forbud i Frankrig, og nu må vi se, hvad der sker i Frankrig. Det er meget udbredt blandt danske eksperter at sige, at de bare har lavet det her forbud i Frankrig, og så ophæver de det nok, når de opdager, hvor dyrt og besværligt det er. Lad os nu vente og se. Det kan jo også være, at der er forskellige dele af fødevareindustrien, som har stor indflydelse i Frankrig i forhold til i Danmark, og at lobbyismen derfor kan falde lidt anderledes ud i Frankrig, end den falder ud i Danmark. I hvert fald synes jeg, at det er meget afgørende, at vi får taget hul på at få løst det her problem.

Bare af hensyn til Liberal Alliance vil jeg sige, at jeg jo ikke har påstået, at Enhedslistens bemærkninger til beslutningsforslaget er udtryk for en højere videnskab, men de er dog udtryk for, vil jeg sige, at der blandt sagkundskaben på det her område er stor bekymring for, at der er en fare, og at der er ganske mange saglige, seriøse forskningsresultater, der peger i den retning. Man kan så selvfølgelig godt vælge at sige, at det er EFSA, som er den ypperste sagkundskab og dem, der altid har ret, men så tror jeg, at man også skal gøre sig nogle overvejelser om, at der jo med jævne mellemrum er en debat og en kritik af også EFSA's rolle – også, fordi der jo i forskningsverdenen og den videnskabelige verden ofte er et tæt sammenfald mellem personer, der på nogle tidspunkter arbejder i industrien og på andre tidspunkter arbejder andre steder og derfor godt kan have nogle forskellige interesser, som man også bliver nødt til at se på.

Men når man har lyttet til debatten i dag, er det jo svært at sige andet, end at der er en grundlæggende positiv holdning fra regeringens side, der er en grundlæggende holdning fra et flertal af Folketingets partier, og set i det lys ser vi da fra Enhedslistens side frem til et grundigt og seriøst udvalgsarbejde, hvor vi kan få belyst alle de væsentlige problemstillinger, der er taget op her.

Jeg synes også, at vi skal bruge den fornødne tid til at undersøge sagerne ordentligt og grundigt, og dermed har jeg også sagt, at Enhedslisten ikke har nogen intentioner eller noget ønske om, at det her beslutningsforslag kommer til afstemning i den her samling. Selv om man godt kan være utålmodig, så er det, når man har nået min alder, hvor man jo skal nå rigtig mange ting, før det bliver for sent, også godt indtage det standpunkt, fornuftigt at gøre tingene ordentligt og seriøst, og jeg vil bare sige, at selv hvis man vedtog vores beslutningsforslag, ville man jo bagefter skulle i gang med mange af de ting, som ministeren refererer til.

Jeg kan huske, da vi i sin tid fik vedtaget et forslag om et forbud på det her område, det var så, mens det var skiftende Venstreministre, der var fødevareministre, gik der alligevel et par år, fra vi fik beslutningsforslaget vedtaget, til det blev gennemført. Så det siger noget om, at indimellem kan det måske være lige så klogt i stedet for at gennemtrumfe noget i Folketingssalen at sørge for at komme i en fornuftig dialog med regeringen.

Så jeg ser frem til, at vi i løbet af de kommende måneder, hvor mødefriheden jo på et eller anden tidspunkt sænker sig over Folketinget, hvor vi jo ikke holder ferie, men arbejder videre i udvalgene, arbejder videre med det her og prøver at se, hvor langt vi kan komme og gerne slutte af med en beretning, der for så vidt både forholder sig til bisfenol A-problemstillingen og også gerne bredere til nogle andre problemstillinger på de hormonforstyrrende stoffers område.

Så lad mig bare til sidst sige, at det, der gør mig en lille smule betænkelig sådan principielt og generelt, er, at man ofte, når vi diskuterer udfasning af stoffer, siger, at vi risikerer, at de stoffer, der kommer i stedet for, er lige så farlige eller farligere. Så vil jeg sige, at jeg jo sådan set troede, og det skal så også være sagt til SF og Radikale Venstre, som har været optaget af mit forhold til EU, at det var sådan nu, at vi havde indfaset system, der gjorde, at nye, farlige kemikalier ikke blev godkendt til produkter. Men kendsgerningen er vel, at sådan er det ikke, måske mest fordi det system, man har etableret, endnu ikke fungerer.

Men det siger noget om, at vi har et dårlig fungerende godkendelsessystem af kemikalier, hvis det er sådan, at vi ikke kan udfase nogle kemikalier, fordi vi er bange for, at de bliver erstattet af noget, der er værre, fordi vi burde jo sikre i godkendelsesprocessen, at det aldrig ville ske, sådan at det eneste relevante, vi kunne diskutere, var, om der ville være nogle produkter, vi ikke kunne få mere, fordi man ikke kunne få emballage til dem.

Selv om jeg godt ved det, og selv om jeg måske ikke deler regeringens og flertallet i Folketingets opfattelse af velsignelserne ved at nedsætte afgifterne på sodavand, kan jeg godt se, at hvis man gennemførte et beslutningsforslag her, der ville føre til et umiddelbart stop for salg af cola i Danmark, så kunne det måske godt give nogle negative konsekvenser også i form af vælgermæssige reaktioner. Det skal imidlertid – synes jeg – ikke føre til, at vi ikke sørger for at få fjernet farlige hormonforstyrrende stoffer fra vores fødevareemballage så hurtigt, som det overhovedet er muligt, særlig i tilfælde hvor man kan påvise, at der er en risiko, hvis gravide indtager det, som kan ramme fosteret og dermed både ufødte og efterfølgende fødte børn. Det synes jeg vi har en pligt til at gribe ind over for, og jeg er glad for, at der er så rimelig bred opbakning i Folketinget til, at det kan vi arbejde videre med.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.