B 87 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2012-13
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 20-03-2013
1. behandlet/henvist til udvalg 17-05-2013
Beretning afgivet 23-09-2013
Ministerområde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Resumé:
Hensigten med beslutningsforslaget var at reducere risikoen for at komme i kontakt med bisfenol A ved at fjerne stoffet fra emballage til fødevarer. Ifølge forslagsstillerne blev bisfenol A brugt i en række fødevarekontaktmaterialer, hvorfra det kunne frigives og optages i kroppen. Bisfenol A er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og forslagsstillerne ønskede derfor, at Danmark gik videre end de gældende EU-regler på området og forbød brug af bisfenol A i fødevarekontaktmaterialer. Det ville kræve særregler i Danmark, mens Danmark arbejdede for skærpede regler på området i EU.