Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
07-06-2012
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at der med Danmarks tiltrædelse af FN's handicapkonvention er taget initiativer, som skal medvirke til at sikre lighed i sundhed. Det betyder, at sundhedsvæsenet skal sikre, at »personer med handicap har ret til at nyde den højeste opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap«, samt at »personer med handicap har ret til det samme udbud af sundhedsydelser af samme kvalitet, som gives til andre«. Dette gælder også de personer, der bor i bosteder. For at sikre, at alle patienter får den behandling, som ud fra en samlet vurdering tjener patienter bedst, opfordrer Folketinget til, at der bl.a. ved anvendelse af eksisterende data hos Statens Institut for Folkesundhed sættes fokus på personer med handicap, herunder mennesker med udviklingshæmning i arbejdet med at reducere ulighed i sundhed.
Afstemning:
V 77 enstemmigt vedtaget med 107 stemmer.
Fremsat under: