Spm. nr. S 2708

11) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Sophie Løhde (V):

Mener regeringen, i forlængelse af KL's udspil om »Det nære sundhedsvæsen«, at ansvaret for det nære sundhedsvæsen skal afspejles endnu tydeligere i fordelingen af de økonomiske ressourcer på sundhedsområdet, f.eks. ved at en andel af sygehusenes besparelser på bl.a. kortere og færre indlæggelser går til sundhedsindsatsen i landets 98 kommuner, og hvad mener ministeren om den seneste omlægning af kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet, der gav kommunerne et stærkere økonomisk incitament til at forbedre sundheden, og som blev gennemført i juni 2011?

Fru Sophie Løhde for oplæsning af spørgsmålet.

Mener ministeren, i forlængelse af KL's udspil om »Det nære sundhedsvæsen«, at ansvaret for det nære sundhedsvæsen skal afspejles endnu tydeligere i fordelingen af de økonomiske ressourcer på sundhedsområdet, f.eks. ved at en andel af sygehusenes besparelser på bl.a. kortere og færre indlæggelser går til sundhedsindsatsen i landets 98 kommuner, og hvad mener ministeren om den seneste omlægning af kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet, der gav kommunerne et stærkere økonomisk incitament til at forbedre sundheden, og som blev gennemført i juni 2011?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. KL og Danske Regioner har inden for de seneste uger præsenteret hver deres sundhedsudspil, og regeringen er enig med både KL og Danske Regioner i, at det er nødvendigt med et stærkere fokus på forebyggelse af sygdomme. Vi er også enige med KL og Danske Regioner i, at det bl.a. kræver et større fokus på understøttelsen af et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af myndighedsgrænser. Regeringens sundhedspolitik er en politik, der begynder langt væk fra sygehusene. Det forebyggende sundhedsvæsen er en af grundpillerne i vores sundhedspolitik, og derfor vil vi lægge større vægt på forebyggelsen af sygdomme. Regeringen har allerede taget en række konkrete initiativer.

Vi har forhøjet afgiften på cigaretter og afgiften på usunde fødevarer og drikkevarer, og vi vil sætte konkrete mål for danskernes sundhedstilstand og for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. Derudover har vi igangsat en række analyser, der skal give et svar på, hvordan vi sikrer et sammenhængende sundhedsvæsen og en stærkere forebyggelsesindsats. For det første vil vi give kommunalreformen et serviceeftersyn for at sikre et velfungerende samarbejde mellem sygehuset, den praktiserende læge og kommunens plejesektor. For det andet er der blevet nedsat et udvalg, der skal analysere potentialet for en bedre forebyggelse i kommunerne. Dette er særlig relevant for en stor gruppe af borgere, hvis helbredsproblem ikke nødvendigvis kræver behandling på et sygehus. Disse mennesker kan mere hensigtsmæssigt blive behandlet i det nære sundhedsvæsen. For det tredje har vi nedsat et udvalg, der skal kulegrave de økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet.

Målet er bl.a. at sikre den rette sammenhæng mellem incitamenterne internt i sundhedsvæsenet og på tværs af sektorerne. For den tidligere regering var den kommunale medfinansiering det, der var flagskibet i forebyggelsesindsatsen, men vi vil mere end det. Det skal ikke blot være et kapløb mellem kommunerne om at gøre det bedst muligt, vi vil løfte forebyggelsesområdet generelt, og derfor skal udformningen af den kommunale medfinansiering naturligvis passe ind i regeringens samlede forebyggelsespolitik.

Selv om det var en ordning, der var et af den tidligere regerings forslag, vil det jo, al den stund at det er en ordning, der lige er trådt i kraft, være naturligt, at vi netop gør os de første erfaringer med den, hvorefter den sammen med de igangsatte analysearbejder vil kunne danne grundlag for, at vi vil kunne vurdere, hvordan vi bedst muligt understøtter den kommunale forebyggelsesindsats.

Fru Sophie Løhde.

Som ministeren selv var inde på, er det ikke særlig længe siden, at den seneste omlægning blev gennemført, som var en omlægning af kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet, som dermed gav kommunerne et direkte økonomisk incitament til at yde en effektiv indsats for at fremme en bedre sundhed, både når det gælder den langsigtede forebyggelsindsats, og når det gælder den lidt mere kortsigtede plejeopgave. Omlægningen tog jo som bekendt afsæt i et grundigt analysearbejde, og KL, altså Kommunernes Landsforening, støttede i øvrigt den tidligere regerings ændringer på det her område, som bl.a. gik ud på at øge den aktivitetsafhængige del af medfinansieringen med henblik på at styrke incitamenterne i forhold til den forebyggende indsats.

Så er det jo meget fint, at ministeren opremser en række forskellige ting, men hun er dog ikke særlig specifik i forhold til de to konkrete spørgsmål, som jeg på forhånd havde fremsendt. Ministeren siger, at det selvfølgelig vil være naturligt at gøre sig nogle erfaringer med det her, der nu er blevet gennemført, fordi det er noget, der først lige er trådt i kraft.

Men alt andet lige må regeringen jo have en holdning til, om man mener, at den kommunale medfinansiering, og herunder den seneste omlægning, grundlæggende var fornuftig, eller om medfinansieringsmodellen og ændringerne i regeringens øjne er helt forkerte og dermed principielt burde rulles tilbage. Endelig kunne jeg tænke mig at høre, om ministeren mener, at kommunerne f.eks. fremadrettet skal have andel i sygehusenes besparelser på bl.a. kortere og færre indlæggelser.

Det var de to helt konkrete spørgsmål, som jeg havde fremsendt på forhånd, og det kunne også være rart, at der kom nogle svar på dem her i spørgetiden.

Ministeren.

Nu synes jeg faktisk, at jeg svarede på spørgsmålene, men jeg kan godt prøve igen. Altså, der er ingen tvivl om, at SF og Socialdemokraterne jo stemte imod lovforslaget, fordi vi ikke mente, at justeringen af den kommunale medfinansiering kunne stå alene som løsningen på den forebyggelsesudfordring, vi stod over for, og som vi stadig væk står over for. Vi har klare ambitioner på forebyggelsesområdet, og en kommunal medfinansiering kan i den rigtige form bidrage til regeringens ønske om at styrke forebyggelsesindsatsen. Men ændringerne af den kommunale medfinansiering var ikke en tilstrækkelig løsning.

Nu må vi kigge på de erfaringer, vi har gjort os. Det er kun fra juni 2011, at lovforslaget trådte i kraft. Nu må vi se, hvilke erfaringer vi gør os, og så må vi se, hvordan vi kan gøre det her bedst muligt. Det er jo i virkeligheden det, vi lægger op til.

Derudover har vi også igangsat analysearbejder, og nogle gange tager det tid at analysere, fordi man analyserer på forskellige parametre. Vi analyserer ikke på det samme, som den tidligere regering. Vi har i arbejdet et langt stærkere fokus på, at vi skal forebygge.

Med hensyn til spørgsmålet, om kommunerne skal have penge, hvis der kommer kortere hospitalstider, vil jeg sige: Altså, for det første vil jeg gerne se, hvad der reelt sker. Kommer vi til at opleve det her? Det er den ene ting, som det er væsentligt at få erfaringer med. For det andet tror jeg, at det er vigtigt, at vi ikke laver en eller anden konkurrence – et race – internt mellem kommunerne om at nå endemålet, for det, vi ved, er, at kommuner er ganske forskellige. Det tror jeg også ordføreren, som netop sidder og forhandler udligningsreform lige nu, er opmærksom på.

Fru Sophie Løhde.

Altså, ministerens eget parti stemte jo ikke bare imod de her seneste ændringer, fordi man mente, at den kommunale medfinansiering ikke kunne stå alene. Nu har jeg tilladt mig at tage betænkningsbidraget fra ministerens parti med, og her står sådan noget med, at den medfinansieringsmodel har spillet fallit, og at det jo ikke vil gøre nogen forskel, og at det bare medfører mere bureaukrati og kassetænkning og færre penge til velfærd i kommunerne. Det var noget helt andet, vi skulle se.

Det er bare derfor, jeg prøver at spore mig ind på, om regeringen har fået en anden holdning til, at der er en kommunal medfinansieringsmodel, end den, man havde, mens man var i opposition. Hvis man står ved det, man mente før valget, så må man jo også lægge op til ikke bare nogle småjusteringer, men en hel ændring, en ny reform af den kommunale medfinansiering. Og det er jo helt ærligt at sige, at det synes man vi skal have, men det kunne bare være rart at få den melding, så man ligesom ved, hvad det er, man skal forholde sig til. Er det et helt opgør med det system, vi har i dag, som set med ministerens øjne er helt forkert, eller er der grundlæggende nogle elementer, hvorom man kan sige, at der jo sådan set er noget af det, som måske er ganske fornuftigt at arbejde videre ud fra?

I forhold til mit sidste spørgsmål må det jo være ret simpelt at svare på, om man synes kommunerne skal have andel i sygehusenes besparelser på f.eks. kortere og færre indlæggelser. Jeg kan i øvrigt se, at der her ved forhandlingen om den sidste ændring af medfinansieringen jo ikke var grænser for, hvad man syntes kommunerne skulle have tilført af penge og alle mulige andre gode ting og sager, selv om jeg godt ved, at det ikke var noget, man kunne stå på mål for efter valget, hvor alle de løfter blev skrottet.

Ministeren.

Nu kunne jeg jo vælge at være polemisk, men jeg tror egentlig, at vi alle sammen er interesseret i, at det nære sundhedsvæsen bliver forbedret, og det er i virkeligheden der, hvor Venstre og regeringen også kan være enige, tror jeg. Vi har en interesse i, at folk ikke ligger for lang tid på hospitalerne. Jeg tror også, at borgerne vil være interesseret i at komme hjem i deres eget hjem. Vi kigger på forskellige løsninger, f.eks. er telemedicin et element i det. Jeg ved, at Odense Kommune med deres Venstrerådmand har en del initiativer på bedding for, hvordan man egentlig kan afkorte hospitalsindlæggelserne, og det kigger vi jo på med åbne øjne.

Jeg tror, at det, der er væsentligt, som jeg også sagde i mit svar, er, at en kommunal medfinansiering i sin rigtige form kan bidrage til regeringens ønske, og derfor er vi nødt til at evaluere den reform, der er sat i gang for mindre end et år siden. Det er sådan, at ting nogle gange tager tid, før de virker, og så må vi se, om de elementer virker på den rigtige måde eller på den forkerte måde, og hvad der så skal til, for at vi faktisk får fremskyndet, at folk bliver mindre syge på hospitalerne og får bedre mulighed for hjælp i det nære.

Fru Sophie Løhde.

Hvis ministeren synes, at jeg var polemisk, så skal jeg beklage. Jeg tillod mig jo bare at læse op fra ministerens eget partis betænkningsbidrag, men det kan selvfølgelig være, at indholdet heraf kan synes polemisk. Det skal jeg ikke kunne svare på.

Jeg forstår nu ministerens besvarelse sådan, at kommunal medfinansiering i den rigtige form kan være en rigtig god idé, og at det er noget, der skal arbejdes videre med. Hvis vi så lige spoler tiden tilbage til før valget, så mente man jo, at den model, man nu havde fundet – de ændringer, man gennemførte i juni 2011 – ikke var en kommunal medfinansiering i den rigtige form, set med ministerens partis øjne; det var i den helt forkerte form, hvis man læser de bidrag, der kom fra ministerens eget parti.

Det er jo derfor, jeg synes, at det er paradoksalt, at man ikke kan svare på, om man synes, at den nuværende kommunale medfinansiering er helt på månen i den måde, den er udformet på, og dermed, om man med det samme vil sørge for at tage initiativ til at ændre det, hvis man står ved det, man mente før valget, nemlig at det var helt forkert.

Ministeren.

Vi står sådan set inde for, hvad vi sagde før valget, og det vil fru Sophie Løhde også notere sig, hvis hun kigger i regeringsgrundlaget, hvor der står, at vi vil have en anden model, hvor kommunerne får et langt bedre incitament til at prioritere forebyggelse. Kommunerne skal have flere midler til at forebygge, da opgaven ellers er helt urealistisk at løse. Men hvordan den konkrete finansieringsmodel skal være, er noget af det, vi analyserer på baggrund af de erfaringer, der er nu.

Jeg synes, at vi skal være lidt ærlige, også herinde, og sige, at nogle gange tager det tid at evaluere, og man kan ikke med et trylleslag altid løse de problemer, vi står med i sundhedsvæsenet. Vi er optaget af det, for vi mener, at hvis der er færre, der bliver syge – og det vil jo sige, at vi skal lave en forebyggelsesindsats i det nære – så sparer vi også penge i sundhedsvæsenet, altså på det regionale sundhedsbudget, og det er jo et af de steder, hvor vi ellers kan se udgifterne øges.

Så vi har en interesse i det, og jeg tror faktisk, at vi har en fælles interesse i at kigge på den her model. Men jeg synes også, at man skal give det tiden til, at vi har mulighed for at evaluere, og den evaluering kommer vi med.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til ministeren for ligestilling og kirke af fru Fatma Øktem.