Spm. nr. US 106

Jeg synes sådan set, det er lidt ærgerligt, at klima- og energiministeren ikke benytter lejligheden til at sige, at nu vil vi sætte fuld skub på det, der jo har været Danmarks holdning i mange år, nemlig at det er en rigtig dårlig idé, at man f.eks. bruger så mange forskningsmidler i EU på atomkraft. Jeg synes jo, det er ærgerligt, at ministeren ikke ligesom siger, at det er den vinkel, vi skal have på det nu. Jeg synes, det ville være en rigtig offensiv tilgang til diskussionen, som det ville være rart at ministeren tilsluttede sig.

I virkeligheden, vil jeg så sige, er det faktisk en anden problemstilling, som jeg gerne vil diskutere med ministeren. Det er spørgsmålet om elliberalisering. Det er jo sådan, at elliberaliseringen blev gennemført med det klare formål – det måtte man da i hvert fald tro, hvis man fulgte med i debatten dengang – at det ville føre til lavere energipriser, lavere elpriser. Som jeg husker det, stod Enhedslisten fuldstændig alene med det standpunkt, at det ville det ikke føre til for almindelige forbrugere. Der ville det snarere føre til stigende elpriser.

I flere omgange har vi så gennem spørgsmål til skiftende energiministre beskæftiget os med, hvordan det er gået i praksis. I praksis er det gået sådan, at elpriserne er steget for den almindelige forbruger og faldet for de store forbrugere, for erhvervslivet. Det blev sidst bekræftet sidste år, hvor vi i første omgang fik at vide fra Dansk Energi, at de tal, de selv havde oplyst, var forkerte. Så lavede Energiministeriet selv en analyse, der viste, at tallene sådan set var rigtige nok: Elpriserne var blevet højere.

Dengang sagde ministeren så: Nu må vi have det her undersøgt til bunds, for det kan ikke passe, at de almindelige forbrugere ikke skal have glæde af elliberaliseringen, som vi jo har solgt på, at den ville føre til lavere elpriser. Så kan jeg bare nu konstatere, at ministeren siger, at nu har man fundet ud af, at det er der ikke noget at gøre ved. Den kendsgerning, at liberaliseringen førte til højere elpriser for den almindelige forbruger, kan vi ikke gøre noget ved. Det er umuligt at sikre, at der kommer lavere elpriser.

Jeg vil bare spørge, om det, ministeren nu siger, i virkeligheden er, at hele den idé, man solgte liberaliseringen af elsektoren på, nemlig at det skulle føre til lavere elpriser, var forkert.

Så er det ministeren.

Jeg vil tillade mig lige at komme med en kommentar til den første bemærkning. For som jeg jo også sagde i mit svar før, fortsætter vi naturligvis den overordnede indsats vedrørende statsstøtte i EU. Spørgsmålet gik bare specifikt på, om jeg ville tage et nyt initiativ lige her og nu. Der forbeholdt jeg mig altså retten til at se, om de initiativer, vi har sat i gang, ikke kommer til at virke under alle omstændigheder – igen også på grund af den danske gennemslagskraft, hvad det punkt angår.

Så til det konkrete spørgsmål om elliberaliseringen. Når man får stillet et direkte spørgsmål om, om man vil love, at elprisen kommer til at falde for de private, så tror jeg, at man gør klogt i at sige, at det vil man ikke love, især når man ser på, hvordan udviklingen har været. Det, jeg har lovet, og det er bestemt ikke bare at lade stå til, er, at vi nu får kulegravet det her. Jeg må jo konstatere, at det, hvad angår forbrugerne, ikke har haft den ønskede effekt.

Så kunne jeg godt kaste mig ud i lappeløsninger og sige: Jamen så ser jeg på diverse ting såsom forsyningspligtsprisen meget hurtigt. Men der er jeg nu altså sådan indrettet, at jeg ikke tror på lappeløsninger, hvad det her punkt angår. Derfor indgår det jo i regeringens energistrategi, at vi skal til bunds i det her, og derfor foreslår vi så et eftersyn af reguleringen af elforsyningen, netop med henblik på at borgeren i højere grad kan få gavn af liberaliseringen.

Hr. Per Clausen.

Nu er det jo, synes jeg, lidt vanskeligt at være rigtig hård i sin kritik af den nuværende energiminister, for det er første gang, jeg hører en energiminister erkende, at liberaliseringen af elsektoren ikke har ført til lavere priser for den almindelige forbruger, og det er også første gang, at jeg hører den erkendelse, at det nok heller ikke sker umiddelbart. Det er så bare rigtig ærgerligt, at det var et af de vigtige argumenter, da hun skulle forklare den danske befolkning, hvorfor liberaliseringen af elsektoren var en god idé. Det var, at det ville føre til lavere elpriser. Altså, fup og fidus hele vejen igennem.

Det, man så må spørge ministeren om nu, er, hvad hun så forestiller sig man skal gøre. Hvis man kigger på det, som nu er blevet kaldt skurken, nemlig den såkaldte forsyningspligtpris, så lyder sådan noget som forsyningspligt jo vældig beroligende, men er realiteten ikke, at forsyningspligtprisen gør det muligt for elselskaberne at indkøbe el på et tidspunkt, hvor prisen er høj, og vælte den pris over på forbrugerne, selv om det var muligt at skaffe den el, man har brug for, billigere?

Så er det ministeren.

Sådan noget med fup og fidus må stå for spørgerens egen regning.

Det, jeg bare må konstatere, er, at forbrugeren, som det ser ud nu, indtil videre ikke har fået gavn af den liberalisering i form af lavere priser, men dermed jo ikke sagt, at liberaliseringen ikke virker.

Vi må bare konstatere, at for store forbrugere såsom erhvervslivet er der altså et stort incitament til at få gjort noget ved sin elregning, for nu at sige det meget direkte, hvorimod der for sådan nogle som os to åbenbart ikke har været det store incitament. Så det er ganske få, der har benyttet sig af de nye muligheder, der er, og det skal vi naturligvis sørge for bliver langt klarere, så man kan se, hvad det er for nogle muligheder, så vi også der kan sikre os, at liberaliseringen slår igennem for borgerne. Så på den måde kan man ikke slutte, at jeg ikke tror på, at det kommer til at få nogen effekt. Jeg synes bare, at det her med at love meget specifikt, hvad der kommer til at ske – der kan jo ske meget andet, også med hensyn til elprisen som sådan – har jeg altså ikke ønsket at gøre.

Hr. Per Clausen.

Nu er jeg enig med ministeren i, at der også ligger en interessant diskussion i, hvorfor taksterne ikke er indrettet på en sådan måde, at det opmuntrer almindelige forbrugere til at spare på energien og bruge energien på de fornuftige tidspunkter af døgnet. Det er jeg sådan set meget enig med ministeren i, og det er en særlig skandale i den sag, at det statsejede elselskab er dem, som er mindst villige til at sørge for, at det bliver muligt. Men DONG kan jeg jo ikke diskutere med ministeren her, for det er finansministeren, der tager sig af det. Der skal tjenes penge på DONG, så det er en anden sag.

Tilbage til det, som er kernen i det her spørgsmål. Det var jo ikke sådan, at det, der blev lovet i sin tid, var, at man ville få lavere elpriser, hvis man brugte mindre el. Nej, det var sådan, at man sagde, at når vi får liberaliseret på et marked, så fører det til lavere priser, fordi der kommer konkurrence. Så kan man vel nu konstatere, at i stor udstrækning fastsætter elselskaberne – helt uafhængigt af den tanke, at det skulle være et frit marked – ikke selv prisen for den el, de sælger til de små forbrugere. Til gengæld eksisterer der tilsyneladende enten en anden forhandlingsposition eller en anden konkurrencesituation for de store forbrugere. Så i virkeligheden betaler de små forbrugere for, at de store forbrugere får det billigere.

Ministeren.

Arh, nu kan man jo konkludere meget og have mange antagelser omkring det, og det ønsker jeg sådan set ikke at have. Jeg kan konstatere helt nøgternt, at … [lydudfald].

Jeg var ved at sige, at man kan konstatere meget. Man kan have mange antagelser inden for det her felt. Jeg synes, det vigtige er, at vi kommer til bunds, og det gør man altså ikke ved at lave nogle hovsaløsninger ved at se på skurken sådan fuldstændig isoleret fra det samlede billede. Skurken her var jo citatet om forsyningspligtprisen. Derfor kommer nu den kulegravning af det her område for på den måde at få set på det hele samlet, og så er mit klare håb da, at det så kommer til at se anderledes ud, når vi har fået kigget på mange af de ting, også hvad angår forbrugeren. Men det kræver altså, at vi foretager det analytiske arbejde. Jeg ville da ønske, at man ikke behøvede det, men elforsyningsloven er altså en meget, meget kompleks del af vores lovgivning, hvilket jeg tror vi hurtigt kan blive enige om.

Tak til hr. Per Clausen.

Så er det hr. Per Dalgaard med spørgsmål til klima- og energiministeren. Værsgo.