Spm. nr. US 10

Det, jeg vil spørge om, er ambitionsniveauet. Er det at være foran, når vi i 2020 faktisk har de samme ambitioner som de andre lande? Skulle vi ikke se at få nogle ambitioner, der var lidt større, end de øvrige EU-lande har på klimaområdet?

Ministeren.

Vi kan jo altid diskutere, hvad det vil sige at være ambitiøs, hvad det vil sige at ligge foran. Jeg må altså sige, at jeg har meget svært ved at se, at man kan blive fremstillet, som om man nøler og er bagud, når man nu som den eneste regering sammen med Storbritanniens i morgen i Luxembourg vil fremføre synspunktet om, at nu skal vi forsøge i EU i fællesskab at gå til de 30 pct. i 2020. Men som jeg så også flere gange har givet udtryk for, virker det desværre ikke, som om vi har den helt, helt store koalition bag os i det spørgsmål. Så der er i hvert fald nogle, der er væsentligt bag os, når vi ser på det samlede EU-felt.

Hr. Per Husted.

Men det ændrer jo ikke ved, at vores ambitionsniveau ikke er højere. Det, jeg efterspørger, er, om ministeren ikke kunne tale mere for, at ambitionsniveauet blev hævet væsentligt. Nu har vi 2050, som jo selvfølgelig er en fin målsætning, men det kunne altså være interessant at få nogle mere klare udmeldinger om, hvordan vi når målene på den korte bane, f.eks. de første 10 år, og at vi vil være væsentlig mere ambitiøse. Det er fint nok, at vi er på niveau med England, men kunne det ikke være interessant, at vi var et skridt foran?

Ministeren.

Jo. Igen deler jeg ikke den præmis i spørgsmålet, at vi ikke er foran. Nu synes jeg godt, man må sige, at det naturligvis er afhængigt af, hvilket område man taler om. Vi ser jo i høj grad også – og det synes jeg kun vi skal være meget glade for i Danmark – at mange lande i Europa nu begynder at rykke på mange forskellige områder.

Men altså, jeg har svært ved at se, at man kan gøre det her på en anden måde. Efter at vi har fået Klimakommissionens rapport, har vi meldt ud, hvad årstallet skal være, det skal være 2050. Vi har også forsøgt at definere, hvordan vi ser på uafhængighed. Det kan man så være enig eller uenig i, men vi er i hvert fald kommet med et bud, hvori vi siger, at vi ikke vil være mere katolske end paven selv, undskyld udtrykket. Vi vil se på og forbeholde os muligheden for at blive klogere, og så vil vi naturligvis spille ud med konkrete mål, når vi kommer dertil, og det er jo bl.a., når vi kommer med vores indspil til energiaftalen.

Hr. Per Husted.

Nu har vi gået længe og ventet på Klimakommissionens rapport, og det har sådan været argumentet for, at vi ikke har taget så mange initiativer. Nu har vi i tidligere spørgsmål i dag fået det svar, at vi nu skal have bearbejdet det her væsentligt, inden vi kan spille ud igen, og det vil sige, at vi nu har udskudt det lidt igen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at stille et meget konkret spørgsmål i forlængelse af det tidligere. Det er: Hvilke områder er det konkret, at ministeren ser vi skal være frontløbere inden for – altså konkrete områder?

Ministeren.

Jamen det svarer jeg da meget gerne på. Selvfølgelig er det jo sådan, at vi stadig nærstuderer Klimakommissionens rapport. Det håber jeg så sandelig også at man gør i spørgerens parti – det er jeg nu egentlig ret sikker på – for der er mange gode ting i den, mange analyser, vi ikke har haft mulighed for at nærstudere endnu. Men jeg vil da godt sige her, hvad jeg synes vi kommer til at fokusere meget på: mere havvind, mere biomasse, og så skal vi blive endnu bedre til at spare på energien. Og der ser jeg jo især hele diskussionen om et smart grid som værende central, og det er derfor, jeg allerede har taget nogle initiativer inden for det felt.

Så derfor køber jeg heller ikke præmissen om, at vi bare har siddet og ventet på Klimakommissionen, vi har så sandelig taget beslutninger, i øvrigt mange gange sammen med oppositionen, bare tænk på beslutningen om at opføre en ny havvindmøllepark såsom den på Anholt.

Tak til hr. Per Husted. Så ved jeg ikke, om hr. Benny Engelbrecht er her. Vi kommer det hurtigere igennem end forventet, men hvis ikke hr. Benny Engelbrecht er i lokalet, siger vi tak til klima- og energiministeren, som dog ikke skal forlade salen.

Næste spørgsmål er nemlig til ministeren for ligestilling, og her er første spørger fru Julie Rademacher. Værsgo.