Spm. nr. S 24

20) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Flemming Møller Mortensen (S):

Hvorfor blev privathospitalerne overbetalt lang tid efter, at taksterne ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses beregninger kunne nedsættes med 25 pct.?

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Jeg spørger indenrigs- og sundhedsministeren: Hvorfor blev privathospitalerne overbetalt lang tid efter, at taksterne ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses beregninger kunne nedsættes med 25 pct.?

Ministeren.

Sundhedsministeriet arbejdede over vinteren 2008-2009 med en udredning om afregning på private sygehuse. Det skete i forlængelse af, at regeringsgrundlaget jo havde fastsat et mål om fair konkurrence mellem offentlige og private sygehuse. Dette udredningsarbejde rummede nogle beregninger af omkostningsniveauet på de mest omkostningseffektive offentlige sygehuse, de såkaldte referencetakster. Man spurgte altså, hvad prisen var på de billigste offentlige sygehuse. Man kan sige, at derved blev der sat fokus på bedste praksis og billigste praksis i det offentlige sygehusvæsen.

De foreløbige beregninger, som altså var fremadrettede, viste, at hvis man tog udgangspunkt i den billigste fjerdedel eller billigste tredjedel af de offentlige sygehuse, fik man et udgangspunkt på mellem 65 og 72 pct. af den offentlige takst. På tidspunktet for udredningen var den udvidede frit valg-ordning suspenderet som bekendt som følge af sygeplejerskernes strejke i 2008. Den var jo suspenderet hele vejen frem til 2009, og det var derfor, at udredningen skulle forberede regeringen på den forhandling, der skulle være med henblik på fastsættelse af taksterne pr. 1. juli 2009.

Den 1. april 2009, altså før genindførelsen af det udvidede frie valg, indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. Den aftale lagde rammerne for den fremtidige takstfastsættelse i forhold til de private sygehuse. Ifølge aftalen skulle forhandlingerne med de private i første omgang tage udgangspunkt i de udbudspriser, der havde været forhandlet, mens det frie valg var suspenderet. Derefter skulle man tage afsæt i referencetaksterne, som jeg beskrev, men dem var der behov for først at kvalificere, og aftalen førte umiddelbart til, at taksterne blev sat 17 pct. ned, da det udvidede frie valg blev genindført den 1. juli 2009. Det var jo til tiden, for det var den 1. juli 2009, at suspensionen af behandlingsgarantien blev gennemført.

De endelige referencetakster blev offentliggjort den 28. oktober 2009. På det grundlag blev taksterne i øvrigt reduceret yderligere, så den samlede nedsættelse af taksterne blev på mere end 20 pct. Som nævnt trådte takstnedsættelsen i kraft, i samme øjeblik frit valg-ordningen blev indført. Det betyder i al sin enkelhed, at de væsentlig lave takster var gældende, fra den første patient blev behandlet under frit valg-ordningen, efter at udvalgsarbejdet var afsluttet.

Når nedsættelse blev mulig, hang det sammen med, at det private marked var blevet større. Taksterne, der bruges til at betale de private sygehuse for behandling af frit valg-patienter, er i dag noget lavere end den gennemsnitlige afregning på de offentlige sygehuse. Det er altså billigere på de private end på de offentlige. Men til den pris kunne man ikke have givet patienterne et frit valg, da ordningen blev indført i 2002.

Vi sætter pris på, at der kommer teknisk begrundede besvarelser, og det kan tage tid, men det skal alligevel holdes inden for 2 minutter.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Jeg takker ministeren, og jeg forstod faktisk også besvarelsen, og det er jo fuldstændig korrekt, at i den periode, hvor konflikten løb, var der ikke et udvidet frit sygehusvalg.

Men hvorom alting er, vil jeg gerne spørge ministeren om det, der er blevet diskuteret rigtig meget, også i den seneste uge, nemlig om der virkelig var en overbetaling af de private hospitaler på 25 pct. Der er mange, der argumenterer for de 25 pct., men nu siger ministeren, at der i de aftaler, der nu ligger, er sket en reduktion på 20 pct. Vi har jo også en statsminister, der har været ude at vedkende sig, at der rent faktisk har fundet en overbetaling sted. Det har vi ikke tidligere kunnet få hverken sundhedsministre eller statsministeren til at vedkende sig, men det er trods alt sket her i de sidste få døgn.

Når der nu bliver talt rigtig meget om de 25 pct., må man jo sige, at der stadig væk finder en overbetaling sted, når det udgangspunkt, som den nuværende statsminister fastsatte helt tilbage i 2006, på den ene eller anden måde har været grundlag for prisfastsættelsen. Det, der jo til stadighed må være politikernes opgave her på Christiansborg, er at udvise rettidig omhu, og på sundhedsområdet er det bl.a. at sikre, at pengene bliver brugt bedst muligt.

Det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er, om ministeren hermed siger, at på grund af konfliktperioden og på grund af det grundige arbejde, der er lavet i Sundhedsministeriet, har der rent faktisk ikke siden det tidspunkt, hvor ministeriet fandt ud af, at der måske var en overbetaling på 25 pct., fundet en overbetaling sted.

Ministeren.

Jeg vil gerne understrege, at det arbejde, der blev foretaget, mens fritvalgsordningen var suspenderet, var en fremadrettet beregning, som tog udgangspunkt i de billigste offentlige sygehuse. Det var for at have argumenter i forhandlingerne med de private, og det førte til en nedsættelse, så både hr. Flemming Møller Mortensen og jeg midt i hele kampagnen imod de private sygehuse nu kan glæde os over, at vi i fællesskab kan konstatere, at de private sygehuse er betydelig billigere end de offentlige sygehuse. Det synes jeg da at vi skal glæde os over. Det kunne vi ikke have gjort i 2002, for dengang var der så få private sygehuse, og der havde vi ikke fået nok hjælp fra privat side til at få folk opereret, men det kan altså lade sig gøre nu. Det er en succeshistorie.

Statsministeren har ikke på nogen måde sagt, at der var en såkaldt overpris på 100 mio. kr. Han har sagt, at den højest var på 100 mio. kr. Tænketankens CEPOS har sagt, at det var 0 kr., og den ene sundhedsøkonom siger det ene, og den anden sundhedsprofessor siger det andet. Og det skyldes jo simpelt hen, at det er svært at sige, hvad prisen kunne have været. Det er jo ikke en eksakt videnskab.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Nu synes jeg ikke, at ministeren skal konkludere, at vi er enige i, at de private er billigere end de offentlige. Jeg er nemlig ikke af den opfattelse. Jeg tror stadig væk på, at der er noget at hente. Jeg tror stadig væk på, at regeringen har haft stor indflydelse på forhandlingsforløbet lige fra 2002 og frem til det sidste forløb.

Det er tidligere blevet sagt fra regeringens side, at årsagen til, at man ville acceptere en overbetaling til privathospitalerne, var, at man ville løbe privathospitalerne i gang, fordi man ville have skabt et volumen derude. Hertil må jeg blot sige, at de tal, der ligger på en lille milliard kroner fra 2002 og frem til nu, er de tal, jeg tror på. Ud fra de tal kan jeg sige, at hvis man lavede en omregning til de offentliges takster, ville det have betydet, at næsten 13.000 flere hoftepatienter kunne have været behandlet.

Så set på baggrund af en overbetaling til privathospitalerne, er jeg ikke enig med ministeren i historien om, at der er flere, der er blevet behandlet for færre penge.

Ministeren.

Nu vil jeg bede hr. Flemming Møller Mortensen om at tænke igennem, om han mener, at vi skal sige, at hver gang offentlige institutioner er dyrere end de billigste 20-30 pct., tager de overpris, for så er der godt nok meget overpris i dette samfund. Hvis jeg ikke husker forkert fra kommunalvalgkampen, er der en ret kraftig overpris på de københavnske daginstitutioner – det ved jeg fra den københavnske overborgmester – for der ligger man i hvert fald meget over den billigste fjerdedel her i landet. Hvis nu hr. Møller Mortensen omstillede sit sind til at gennemføre samme betragtninger og kalde det en overpris, hver gang nogle er dyrere end andre i den offentlige sektor, så bliver der ellers milliarder af kroner i overpris her i samfundet.

Til den beregning, som hr. Flemming Møller Mortensen nu giver udtryk viser, at man kunne have fået opereret 25-30 pct. flere for, må jeg sige, at hvis man ikke havde haft en pris, som gjorde det rentabelt at opbygge operationsafsnit i den private sektor, havde vi ikke fået de mennesker opereret, så havde de ikke haft deres frie valg. Det var jo det politiske valg, regeringen traf. Så gik der nogle år, og derefter kunne vi så få lavere priser, fordi vi nu havde et marked. Nu har de private hospitaler så i øvrigt dundrende underskud, kan jeg forstå, men det er en helt anden sag.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Altså, hele den ideologiske tankegang bag og årsagen til, at regeringen har ønsket at skabe et privat marked herhjemme, tror jeg i og for sig står meget klar for de fleste, for det er rigtig, rigtig god og forståelig liberal politik.

Men det, jeg bare gerne vil have ministeren til at forstå – og det skal også rumme et spørgsmål – er, at den overbetaling på 25 pct., som de private sygehuse har fået, betyder, at når fru Nielsen bliver opereret på et privathospital til en bestemt takst, må det offentlige betale 25 pct. mere for den ydelse, det private yder. Det vil sige, at når fru Nielsen rent faktisk skal behandles for en medicinsk sygdom inde på det offentlige sygehus, så mangler der penge til det, og derfor bliver fru Nielsen ikke behandlet i det offentlige. Det er lige nøjagtig sådan, regionernes situation og forhold er. Alt for mange penge er blevet brugt unødigt til behandling til overpris på de private hospitaler, og det betyder, at de offentlige har manglet pengene. Er ministeren enig med mig heri?

Ministeren.

Nej. Jeg glæder mig over, at både fru Nielsen og 300.000 andre har fået den operation, som de ikke kunne få, før dette nye system blev indført. Det har kostet nogle penge, og det har givet borgerne en frihed, og det har givet langt flere behandlinger, og set over bare lidt længere sigt, er de private behandlinger betydelig billigere end de offentlige.

Derfor kan jeg slet ikke forstå den snak om overpris, og hvis vi virkelig skal acceptere den snak om overpris, skal jeg få lavet nogle beregninger over overpriser hos kommunerne, hos regionerne og hele den offentlige sektor, for der vader vi jo i overpriser. Så kunne hr. Flemming Møller Mortensen ikke lige prøve at forestille sig, at han kunne lægge den samme skabelon på den offentlige sektor, som han her lægger på den private, som ikke er dyrere, men som tværtimod er billigere end den offentlige sektor?

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til indenrigs- og sundhedsministeren af hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til indenrigs og sundhedsministeren af hr. Flemming Møller Mortensen.