Er virkeligheden ikke, at regeringens kommissioner er syltekrukker, hvor besværlige spørgsmål lægges ned og syltes i nogle år?
Så kommer kommissionen med et eller andet forslag, og det fejer regeringen af bordet.
Sådan har det været med alle de andre kommissioner, vi har set.
Jeg har ikke nogen forventning om, at det skal gå bedre for Klimakommissionen.
Det eneste, der kan undre mig, er, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre for regeringen at rekruttere folk til de kommissioner, for de må da snart føle sig som totale idioter.
Det, jeg synes er relevant, er, at vi har et land, hvor der er et erhvervsliv, som tigger og beder om at få skabt nye arbejdspladser.
Det kan vi gøre ved at give en langsigtet vision om, hvor vi vil hen.
Det, vi siger med vores fælles oppositionsoplæg, er:
Kære venner ude i erhvervslivet, I kan lige så godt med det samme indstille jer på grøn energi, det er den vej, vi skal, vi er stålsatte på det, vi har sat os et mål.
Det, jeg hører fra regeringen, er:
Ja, det kunne da være meget godt at blive fossilfrie engang.
Er det virkelig alt, hvad regeringen kan levere til erhvervslivet, til borgerne og for den sags skyld som signal til resten af verden?