Spm. nr. S 995

45) Til klima- og energiministeren af:

Per Clausen (EL):

Vil ministeren sikre, at Danmarks CO2- udslip hurtigt bringes ned, sådan at Danmark kan komme væk fra den ydmygende placering som nr. 32 i forhold til andre landes miljøindsats?

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 995

45) Til klima- og energiministeren af:

Per Clausen (EL):

Vil ministeren sikre, at Danmarks CO2- udslip hurtigt bringes ned, sådan at Danmark kan komme væk fra den ydmygende placering som nr. 32 i forhold til andre landes miljøindsats?

Hr. Per Clausen.

Vil ministeren sikre, at Danmarks CO2- udslip hurtigt bringes ned, sådan at Danmark kan komme væk fra den ydmygende placering som nr. 32 i forhold til andre landes miljøindsats?

Ministeren.

Spm. nr. S 995

45) Til klima- og energiministeren af:

Per Clausen (EL):

Vil ministeren sikre, at Danmarks CO 2 -udslip hurtigt bringes ned, sådan at Danmark kan komme væk fra den ydmygende placering som nr. 32 i forhold til andre landes miljøindsats?

Hr. Per Clausen.

Vil ministeren sikre, at Danmarks CO 2 - udslip hurtigt bringes ned, sådan at Danmark kan komme væk fra den ydmygende placering som nr. 32 i forhold til andre landes miljøindsats?

Ministeren.

Også tak for dette spørgsmål. Jeg må indrømme, at da jeg så spørgsmålet og for øvrigt også læste om rapporten, fik jeg sådan lidt et deja-vu med min tid på Københavns Universitet, og det er jo ikke så lang tid siden, vil hr. Per Clausen kunne bekræfte. Det var ikke kun, fordi KU på det tidspunkt var i alliance med Yale, og i øvrigt stadig væk er det, men også fordi det mindede mig om hvert år, når der udkommer universitets-rankings. Når et universitet ligger flot, udtaler rektor: Nej, hvor går det godt. Når et universitet ligger dårligt, kører båndet sådan: Jeg hører forkerte tal. Og så ryger man ellers ud i en lang metodekritik. Det vil jeg undlade at gøre her i aften.

Man kan jo også helt overordnet anføre det principielle synspunkt, at regeringen ikke fører klimapolitik efter ét bestemt indeks. Men der er dog noget, jeg lige vil rette opmærksomheden på, når man ser på undersøgelsen. Først vil jeg sige – og det antydede jeg også lidt i svaret på det forrige spørgsmål – at indekset, så vidt jeg kan gennemskue, ikke tager højde for EU’s kvotesystem. Det tager heller ikke højde for, at landene kan gennemføre projekter i udlandet. Her tænker jeg på de såkaldte fleksible mekanismer, JI og CDM. Dertil kommer så også, at det hører med til billedet, at de danske pr. capita-emissioner ligger nogenlunde på linje med andre europæiske landes, medmindre de altså anvender meget a-kraft eller via naturen er begavet med en stor adgang til vandkraft.

Alt det her betyder naturligvis ikke, at Danmark så bare skal lade stå til. Vi skal gøre mere, og det gør vi jo også. Tag bare vores fælles reduktionsmål i EU, tag vort mål om 30 pct. vedvarende energi i 2020, og tag igen vores langsigtede vision om at blive uafhængig af fossile brændsler. Der er det jo sådan, at den politik, som regeringen fører, også er en faktabaseret politik, altså baseret på det udspil, der kommer fra Klimakommissionen og dermed ikke på et bestemt klimaindeks.

Hr. Per Clausen.

Nu skal jeg gerne medgive ministeren, at det, om man kan lide sådan nogle sammenhænge eller ej og synes, at de er vældig saglige, ofte hænger sammen med resultatet. Det tror jeg er en iagttagelse, som man godt kan gøre mange steder. Men det, klimaministeren siger, er jo også – og det er sådan set rigtigt nok – at de rigtignok har fat i de danske CO 2 -udslip, og at de rigtignok har fat i det danske kulforbrug. De tager bare ikke højde for, at Danmark er ved at påtage sig den byrde at brænde meget kul af og befri nogle andre lande i EU for den byrde i kraft af kvotesystemet, og de tager heller ikke højde for de noget tvivlsomme projekter, som findes i tredjeverdenslande, hvor der i hvert fald er adskillige af de projekter, hvor reduktionerne dernede er meget tvivlsomme i forhold til den øgede CO 2 -forurening, vi har i Danmark.

Men det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ministeren om – og det er sådan lidt fremadrettet – er: Når vi nu skal være uafhængige af fossile brændstoffer, hvordan hænger det sammen med, at vi øger mængden af fossile brændstoffer? Altså, hvordan bliver man uafhængig af kul ved at øge forbruget af kul? Jeg har det sådan, at forbrug tit har en vanedannende funktion, og det stiger jo, jo mere man bruger. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvilke overvejelser der ligger bag, at det at øge anvendelsen af kul i de kommende år skulle føre os til, at vi hurtigere kunne blive uafhængige af kul?

Ministeren.

Nu er der jo så sandelig en række ting, der spiller ind, når man ser på den her undersøgelse. Det er jo ikke småting så at sige ikke at tage højde for, f.eks. om et land anvender a-kraft. Det er heller ikke småting, om man ser på, om man i det overordnede kvotesystem medregner de fleksible mekanismer. Det er jo heller ikke småting, om man medregner, når man ser på det helt overordnet, om et land via naturen er begavet med en stor adgang til vandkraft.

Så på den måde må man igen sige, at man selvfølgelig skal se på denne undersøgelse som værende en del af den overordnede debat, men der er jo altså også mange andre variable, man skal forholde sig til i den her overordnede diskussion. Der må man jo altså også igen forholde sig til EU’s politik, som altså er den, jeg allerede har beskrevet, med de 20 pct. og så at være villig til at gå op til de 30 pct. Når man så ser på Danmarks overordnede politik om de fossile brændsler, må man sige, som jeg sagde i mit forrige svar, at det altså ikke er muligt at gå fra 0 til 100.

Hr. Per Clausen.

Jeg er meget enig i, at man ikke kan gå fra 100 til 0 på et år, men det bliver jo ikke nemmere at gå fra 100 til 0, hvis man først går op til 110. Og det er ligesom det, jeg synes er problemet her, nemlig at regeringen siger, at den har en politik om, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer. Det er jeg helt med på, og det tror jeg nok at alle i Folketinget er enige i. Men jeg forstår bare ikke, hvordan man kommer tættere på det ved at øge anvendelsen af kul. Det er det, jeg synes er fuldstændig ubegribeligt.

Altså, en ting er, at regeringen ikke mener at kunne sige, hvornår man bliver uafhængig af fossile brændstoffer, endsige hvornår man bliver uafhængig af kul, men det virker jo ikke helt troværdigt og heller ikke, som om man er på vej derhen, når man så accepterer, at der faktisk sker en øget anvendelse af kul. Man begynder at fyre med kul i et kraftværk, hvor man indtil nu ikke har fyret med kul.

Ministeren.

Nu må man jo sige, og det er jeg sikker på at hr. Per Clausen enig med mig i, at når man ser på den politik, der skal føres inden for det her område, så er det altså meget vigtigt, at den bliver faktabaseret, og at man netop, når det gælder tidspunktet for, hvornår Danmark går hen og bliver uafhængig af fossile brændsler, forholder sig til den analyse, der kommer fra Klimakommissionen, som jo selvfølgelig også overordnet vil pege på, hvad det er for nogle knapper, man kan dreje på, og det er jo selvfølgelig så inden for vedvarende energi. Der er det jo altså også sådan med hensyn til ambitionsniveauet at Danmark jo har forpligtet sig til at komme med en strategi om vedvarende energi, og den er her jo så allerede nu inden sommerferien: Danmark skal gå op til 30 pct., og det skal vi allerede gøre i 2020. Så på den måde er det jo altså ikke korrekt, når man siger, at vi altså ikke prøver på for alvor også at give et løft til vedvarende energi og på den måde sikre, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler.

Hr. Per Clausen.

Det er jo meget godt, at man siger, hvor meget man regner med at kunne komme op på, hvad angår vedvarende energi i 2020. Man kunne vel også sige, at hvis man er i stand til at sige, hvor meget af energiforbruget man forventer der skal være vedvarende energi i 2020, så burde man vel også være i stand til at sige noget om, hvornår man forventer, at vi kan udfase de fossile brændstoffer, altså f.eks. holde op med at bruge kul.

Der er ligesom to ting, der ligger fast her. Den ene er, at ministeren siger 30 pct. om vedvarende energi i 2020; den anden er, at hun siger, at vores CO 2 -udslip skal være reduceret med 90-95 pct. i 2050. Det må jo betyde, at ministeren i virkeligheden mener, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer inden 2050, for hvis der stadig væk skal være landbrug i Danmark – og det kan jeg forsikre ministeren om at hendes parti støtter – så er det nok meget sandsynligt, at vi får brug for det CO 2 -udslip til husdyrproduktion og ikke har noget til brændstoffer.

Ministeren.

Det kan jeg til fulde bekræfte at regeringen naturligvis går ind for, at der også skal være et landbrug fremover, men igen: Jeg vil ikke stå her i dag, før vi har en rapport fra Klimakommissionen, og sige klart, hvordan vi så kommer til at dreje på de respektive knapper. Der vil være mange perspektiver i det her, som vi skal have analyseret godt og grundigt igennem. Hvordan får vi gang i mere biomasse f.eks.? Det vil være en af problemstillingerne. Hvordan får vi også de forskellige energikilder til at spille bedre sammen, det man jo også kalder smart grid? Så der vil jeg altså forbeholde mig retten til først at se den analyse, før jeg konkret kan sige, hvad der kommer til at ske med de enkelte ressourcer.

En ting er i hvert fald meget klart, og det er det, vi ser på de fremskrivninger, der er foretaget, nemlig at det så allerede vil være sådan, at Danmark i 2012 jo altså går hen og bliver nettoimportør af fossile brændsler. Så det er jo altså også, kan man sige, lidt af et paradigmeskifte, vi står over for i dansk energipolitik.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til indenrigs- og socialministeren af hr. Orla Hav.