Man kan egentlig undre sig over, at fru Margrethe Vestager med sin baggrund bl.a. som ansat i Finansministeriet og med forstand på økonomi vil komme med den der meget kasseagtige fremstilling af tingene.
Hvad er det, der sker med det CO2-provenu? Det, der blev kommunikeret på et tidspunkt i efteråret fra statsministeren, var, at i stedet for at industrien skulle gå og drømme om, at det provenu, der ville komme ind fra salg af CO2-kvoter, skulle tilbage til industrien, så fik industrien et meget klart signal: Nej, nej, venner, I ser ikke de penge, for dem bruger vi sådan set, når vi skal sidde og forhandle skat.
Men som fru Margrethe Vestager udmærket ved, går det hele samlet ind i statskassen, og det, der ligger fuldstændig fast, er, at mere end halvdelen af det provenu - og det er halvdelen, man er forpligtet på i EU - går til klima- og energirelaterede formål i Danmark. Det kan dokumenteres sort på hvidt.
Den anden diskussion drejede sig om at gøre det begribeligt for industrien. De skulle ikke regne med at se de penge tilbageført, og derfor gik pengene også til et formål, for de skulle forstå dette: I får dem ikke tilbage, vi har faktisk en del andre ting, vi gerne vil finansiere, herunder bl.a. en skattereform.