Spm. nr. S 226

21) Til klima- og energiministeren af:

Per Clausen (EL):

Mener ministeren, at vindmøller giver særlige problemer for naboer, som betyder, at det er rimeligt med en særlig erstatningsordning for vindmøllenaboer, som ikke gælder for mennesker, som udsættes for luftforurening fra motorveje, gylle m.v.?

Klima- og energiministeren.

Vi har jo simpelt hen i energiforligskredsen, som tæller alle Folketingets partier undtagen hr. Per Clausens, kunnet konstatere, at det har knebet med at få lokalbefolkningernes opbakning til de nye, meget større vindmøller. Derfor har vi jo prøvet at genetablere både et medejerskab og en grøn fond og altså nu også en erstatningsordning, der kan bruges, hvis ejeren lider et dokumenteret værditab på sin ejendom. Sigtet er fuldstændig utvetydigt klart at sikre, at vi får genetableret et folkeligt engagement, og at der igen kommer endnu flere møller op, placeret godt i det danske landskab.

Hr. Per Clausen.

Det kan jo alligevel godt virke en lille smule mærkeligt, at man har brug for at etablere en helt særlig erstatningsordning, når det handler om vindmøller, fuldstændig i modstrid med de almindelige erstatningsregler man har. Der findes jo ikke nogen erstatningsform, som minder om den her, hverken i forhold til anden type industri eller anden type infrastruktur.

Men er det sådan, fordi ministeren mener, at vindmøller er en så dårlig sag, at befolkningen sådan skal købes ved hjælp af ekstra tilskud for at acceptere, at vindmøllerne bliver stillet op?

Ministeren.

Næ, det er det sådan set ikke. Lad os nu tage det, som hr. Per Clausen også nævner i sit spørgsmål: Der bliver bl.a. nævnt motorveje, og det har vi en anden måde at regulere på, så bliver der nævnt gylle, og der har vi - det var jeg bl.a. selv med til, dengang jeg var miljøminister - lavet nye, skærpede regler for, hvad man overhovedet må få lov til at udlede fra sin ejendom, og hvis man vil have nogle udvidelser godkendt, må man f.eks. sørge for, at lugtbelastningen for naboer ikke er større end sådan og sådan og sådan. Det er bare reguleret på en anden måde.

Her siger vi altså, for så vidt angår vindmøller, at hvis man lider et dokumenteret værditab - hvis det simpelt hen kan dokumenteres, at en ejendom, der, før møllen blev stillet op, var så meget værd og nu er så meget mindre værd - har man mulighed for at få det individuelt bedømt. Og hvis der i givet fald er tale om et tab, får man det erstattet. Det er vel egentlig ikke mere mærkeligt end som så, og som sagt skal det ses i relation til både Den Grønne Fond og medejerskabet, som vi også genetablerer her.

Hr. Per Clausen.

Nu var det jo lige før, ministeren fik det til at lyde, som om forskellen på vindmøller og motorveje var, at der omkring motorveje var regler, når man anlagde dem, og det var der så ikke omkring vindmøller, og derfor skulle man yde erstatning. Ministeren må vel indrømme, at der jo også er en lang række konkrete krav, som skal opfyldes, for at man overhovedet kan opstille en vindmølle.

Det, der er forskellen her, er bare, at hvis man overholder alle disse regler og opstiller en vindmølle, og ejeren af naboejendommen så alligevel kan dokumentere et forventet tab, får han en erstatning, hvorimod en nabo til en udvidelse af en landbrugsbedrift med yderligere svineproduktion - hvor alle regler overholdes, men hvor naboen måske alligevel oplever et ejendomsværditab - ingenting får. Det er jo sådan set det, der er forskellen.

Ministeren.

Jeg ved ikke helt, hvad der egentlig er hr. Per Clausens ærinde her. Hvis der nu skal være erstatningsordninger for alt mellem himmel og jord i det danske samfund - det kan være, det er det, der er hr. Per Clausens synspunkt - så er det jo et synspunkt, som jeg ikke kan tilslutte mig.

Det, vi har ønsket, er at prøve at fjerne en af de barrierer, som vi i energiforligskredsen har oplevet at der har været i forhold til at få mennesker, der skal leve med synet af møllerne, leve med dem sådan relativt tæt på, til at acceptere, at møllerne står der, fordi det er i det danske samfunds interesse, at vi har stadig mere vedvarende energi, herunder vindenergi. Det er sådan set i al sin gribende enkelhed det, der har været drivkraften for alle os andre partier, der har indgået energiforliget.

Hr. Per Clausen.

Alligevel synes jeg jo, at det er en smule mærkeligt, det her, for det er jo ikke, som ministeren siger, mig, Enhedslisten, som kommer og foreslår nye erstatningsordninger på alle mulige områder. Nej, det er ministeren, der sammen med resten af Folketinget laver en erstatningsordning, som er fuldstændig anderledes end alt, hvad man ellers kender til i Danmark. Ministeren har da sikkert ret i, at nogle mennesker, som føler, at deres ejendom falder i værdi, fordi de har luftforurening, hvad enten den nu stammer fra en svineproduktion eller en motorvej eller en øget trafik i den gade, som går forbi, hvor de bor - måske fordi der er sket nogle trafikomlægninger, som politikerne står bag - vel vil undre sig over, at de ikke også kan få erstatning. Så der kan da sikkert godt komme et pres på med hensyn til at udvide mulighederne for at få erstatning også på andre områder.

Men det er sådan set ikke mit ærinde her. Mit ærinde her er bare at vise en stilfærdig undren over, hvorfor man indfører en helt ny erstatningsordning ud fra en logik, som ikke findes i lovgivningen i forvejen.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om jeg kan få hr. Per Clausens stilfærdige undren til at blive til en forståelse, men altså, jeg mener sådan set ikke, at det holder særlig godt med parallellen til den luftforurening, der måtte komme fra en eller anden given vej. Den bidrager vi jo alle sammen til. Vi er alle sammen en del af det, at der skal være veje og transportmuligheder i samfundet. Men det, der vel er det særlige ved den her mølle, er, at der er nogle investorer - i gamle dage var det måske bare landmanden, der stillede møllen op på sin egen mark - der kommer langvejs fra og siger: Her kunne vi godt tænke os at etablere nogle møller, som vi for nu at sige det direkte også kan tjene nogle penge på.

Så det er nogle andre, der kommer til at leve med de eventuelle ulemper, der er, end dem, der egentlig har interessen i at få stillet møllen op. Det er så bare dér, vi siger: Lad os nu give investorerne et maksimalt incitament til at stille møllen op, hvor den generer færrest, stille den op på steder, hvor der bor meget få mennesker. Og i tilfælde af, at man så må stille den op et sted, hvor den giver et dokumenteret værditab for nogle, får de det erstattet.

Er det egentlig ikke en meget god, pragmatisk løsning på et problem, når vi har måttet konstatere, at det kneb med at få velvilje over for møllerne derude?

Det var slut på spørgsmål nr. 21.

Det sidste spørgsmål på dagsordenen er ligeledes stillet til klima- og energiministeren af hr. Per Clausen.