Spm. nr. S 706

5) Til transport- og energiministeren af:
Per Clausen (EL):
»Hvornår kan industrien, energisektoren, forskningsverdenen, beslutningstagerne og befolkningen i almindelighed forvente, at regeringen og energiforligspartierne har afsluttet forhandlingerne om »Energistrategi 2025«?«

Skriftlig begrundelse

Ved behandlingen af regeringens energipolitiske redegørelse i foråret 2006 vedtog et flertal af Folketingets medlemmer, at:
»Folketinget tager Energipolitisk Redegørelse 2006 til efterretning og noterer sig med tilfredshed, at de politiske drøftelser om opfølgning på regeringens »Energistrategi 2025« er godt i gang.« (Forslag til vedtagelse nr. V 76).
     Siden er særligt statsministeren og regeringspartiernes miljø- eller energiordførere kommet med bud på nogle målsætninger eller pejlemærker for en kommende energistrategi, der gav det indtryk, at regeringen i løbet af forholdsvis kort tid ville lægge sig fast på en endelig strategi for de næste 20 års energipolitik i enighed med den politiske kreds, der til daglig omtales energiforligspartierne.
     Det har ikke været muligt at få statsministeren til at uddybe sine udtalelser vedrørende målsætninger eller pejlemærker på energiområdet, og da processen nu har løbet i snart to et halvt år, og landet har været uden en langsigtet energistrategi i fem år, er det påtrængende med en afklaring.

Det er jo sådan, at netop i denne periode føres der en masse drøftelser og diskussioner om Danmarks fremtidige energipolitik, og derfor synes jeg måske, det er meget passende at spørge transportministeren, hvordan det går med de forhandlinger.
     Jeg synes, det er et passende tidspunkt at spørge om det, for den 19. maj - altså for over et halvt år siden - sagde transportministeren her i Folketingssalen, at der var god gang i drøftelserne om en aftale, og enten samme dag eller dagen efter vedtog et flertal i Folketinget, at drøftelserne gik godt. Men når drøftelserne gik godt allerede
i maj, hvad er så forklaringen på, at der ikke foreligger et resultat nu?

Som det utvivlsomt er hr. Per Clausen bekendt, er energipolitikken i det sidste års tid blevet en af de mest opgraderede former for politik, vi har. Man kan sige, at gennem mange år var energipolitik noget, man lavede med venstre hånd, og der skete ikke så meget på området. Men bare de sidste par år er der jo sket kolossalt meget på området, specielt i forbindelse med de meget høje priser på olie og gas, og samtidig er der på internationalt plan opstået meget stor interesse for energipolitikken, spørgsmålet om forsyningssikkerhed osv.
     Jeg kan fuldt ud bekræfte, at jeg ser meget store udfordringer i energipolitikken, ikke mindst når vi diskuterer forsyningssikkerhed. Det kræver handling på både nationalt og internationalt plan, og i regeringen ser vi det som en meget vigtig opgave at finde det rette svar på de udfordringer, som er meget, meget store. Det tror jeg er en af de ting, hr. Per Clausen og jeg er enige om.
     Der er tale om udfordringer, som kræver meget langsigtet planlægning og også meget betydelige investeringer. Derfor skal de løsninger, vi finder frem til, være særdeles velovervejede, og jeg kan røbe for hr. Per Clausen, at hver eneste dag bruger jeg meget af min tid i ministeriet på at forberede nøjagtig disse forhold. Det er kommet til udtryk ved, at regeringen i oktober måned fremlagde en aftale med en meget, meget bred kreds af Folketingets partier - ja, vistnok alle Folketingets partier undtaget hr. Per Clausens parti - og aftalepartiernes udspil til debatten i EU om en samlet energipolitik.
     Det næste skridt er at få fastlagt de langsigtede planer for de nationale mål og de nationale virkemidler. Som jeg har lovet flere gange og også har udtalt til pressen, er det noget, vi arbejder intenst på at blive færdige med, så det kan fremlægges inden årets udgang, altså inden for de næste
33 dage.

Jeg må forstå transportministerens svar på den måde, at der ikke foregik nogen drøftelser med andre partier den 19. maj, og at årsagen til det var, at regeringen ikke havde sit udspil klar. Nu står vi her et halvt år efter, og der er altså ikke kommet et udspil fra regeringen med nogle konkrete bud på, hvordan Danmarks energipolitik skal se ud i fremtiden.
     Det er et meget, meget vigtigt område - det er jeg enig med ministeren i - men det er jo til skade for forbrugerne, det er til skade for miljøet, det er til skade for Danmarks energipolitik og klimapolitik, og det er jo i virkeligheden også til skade for energiforsyningsvirksomhederne, at vi mangler at få klare svar på, hvad målsætningerne er, og hvad det er for nogle midler, som regeringen og de partier, den eventuelt skal samarbejde med, vil gøre brug af i fremtiden.

Jeg kan sige, at det oplæg, som vi fremkommer med inden årets udgang, har været diskuteret i flere faser i regeringen og blandt regeringspartiernes ordførere. Når det ikke er fremkommet tidligere, skyldes det, at der næsten konstant kommer nyt på markedet, både nationalt og internationalt. Det er derfor, vi er blevet ved med at forberede os grundigt, men vi kommer med et meget grundigt udspil inden årets udgang; det kan jeg bekræfte endnu en gang.

Jeg synes alligevel, det er lidt underligt, at transportministeren nu siger, at der hele tiden kommer nye ting frem, som skal med i planen og i aftalen. Det forstår jeg faktisk ikke, for indtil nu har jeg haft opfattelsen af, at transportministerens og regeringens politik er at fremlægge nogle rammebetingelser for udviklingen af energipolitikken i fremtiden, og så kan man eventuelt diskutere, hvordan målsætningerne skal være. Hvad er det for noget nyt, der hele tiden kommer frem, og som gør, at regeringen ikke er i stand til at komme med et udspil til rammebetingelser og med nogle bud på, hvilke midler man vil anvende, og hvilke mål man har for fremtiden? Det synes jeg faktisk er meget, meget svært at forstå.

Hr. Per Clausen må jo være og er naturligvis også bekendt med, at der konstant sker noget på området. Senest skete der noget i oktober måned, hvor vi kom med et EU-indspil, der på mange måder blev vel modtaget, og som der var meget stort behov for. Men når vi kommer med et EU-indspil, som vi havde forberedt ganske grundigt, er vi jo nødt til at afstemme det nogenlunde med det udspil, vi selv skal komme med senere, og det er altså det arbejde, der foregår på regeringsniveau og blandt regeringspartiernes energiordførere i øjeblikket.

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som medspørger.

Jeg har nogle spørgsmål til processen.
     Bliver det udspil, regeringen arbejder med, afhandlet med Dansk Folkeparti, inden det går videre til de andre energiordførere? Det er det ene, jeg gerne vil have at vide. Det andet, jeg gerne vil have at vide, er: Har regeringen tænkt sig først at sende det til energiordførerne eller først at sende det til pressen?

Angående selve processen kan jeg sige, at vi lægger udspillet åbent frem for alle Folketingets partier. Jeg har ikke for vane - det mener jeg ikke fru Anne Grete Holmsgaard har kunnet tage mig i - først at lægge tingene frem for pressen, for det synes jeg ikke er den rigtige måde.
     Men det er klart, at regeringspartierne naturligvis har løbende drøftelser med Dansk Folkeparti på alle niveauer, også på transport- og energiområdet, for Dansk Folkeparti er jo vores regeringsgrundlag. Der træffes overhovedet ikke aftaler med Dansk Folkeparti, men jeg drøfter løbende tingene med Dansk Folkepartis ordfører, naturligvis også dette oplæg. Men der er ikke noget, vi skal være enige om på forhånd, vi drøfter tingene.

Ministeren siger på den ene side, at alt bliver lagt åbent frem for alle Folketingets partier, men på den anden side siger han - jeg kan ikke forstå det anderledes - at det her bliver løbende drøftet med Dansk Folkeparti. Er det virkelig rigtigt, at Dansk Folkeparti er involveret i drøftelser, inden andre partier kommer til? Og finder ministeren, at det harmonerer med en åben stil?

Enten har fru Anne Grete Holmsgaard ikke hørt ordentligt efter, eller også har jeg udtrykt mig klodset.
     Jeg har cirka hver 14. dag møde med regeringspartiernes ordførere, og her er Dansk Folkeparti også med, for det parti er jo baggrunden for, at regeringen kan blive siddende. Det er regeringens støtteparti, og derfor drøfter vi selvfølgelig også en masse ting med Dansk Folkeparti. Men der indgås ikke nogen som helst forhåndsaftaler med nogen. Vi lægger tingene frem, og så tager vi diskussionen. Vi indgår ikke forhåndsaftaler med nogen, men jeg taler naturligvis med ordførerne om, i hvilken retning vi skal gå, inden jeg går i regeringen og får det indspil, jeg vil komme til debatten med, endeligt bekræftet.

Så er det hr. Per Clausen for et sidste spørgsmål.

Så kan vi ikke give Dansk Folkeparti skylden for, at det går så langsomt, men så må forklaringen jo være den ganske enkle
- for det kan jo ikke skyldes, at man ikke har den tekniske kompetence i Energiministeriet til at lave et forslag - at man ikke kan blive enig om et udspil i regeringen og i regeringspartierne. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om ministeren er helt sikker på, at man kan nå at blive færdig med et udspil, som regeringspartierne og regeringen står fuldt og helt bag, i december måned. Vi skulle jo nødig være nødt til at spørge igen om et halvt år, hvorfor ministeren snakkede om nogle drøftelser, der gik godt, når de ikke var startet.

Jeg har ikke til hensigt at give nogen som helst andre end mig selv skylden, hvis vi ikke har det udspil, som jeg har lovet hr. Per Clausen, klar, og jeg vil i hvert fald ikke give Dansk Folkeparti skylden for det, for det vil der ikke være nogen rimelighed i. Vi arbejder intenst med udspillet. Det er en større omgang, vi skal igennem, det er kolossale ting, der står på spil, og jeg fremlægger det på regeringens vegne inden udgangen af december måned, sådan som jeg har lovet.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Inden vi går videre, skal jeg lige meddele, at spørgsmål nr.
S 1048 og S 1049, der er stillet til indenrigs- og sundhedsministeren af hr. Henrik Sass Larsen (S), er taget tilbage efter ønske fra spørgeren.