Folketingets lokaler 

Folketinget bruger den største del af Christiansborg Slots i alt ca. 30.000 m² fordelt på 1.500 rum med Folketingssalen som Folketingets mest kendte lokale. Oprindelig var Christiansborg Slot tænkt som hjemsted for både kongehuset og Folketinget. Derfor rummer slottet både pompøse repræsentationslokaler og mere afdæmpede kontorlokaler.

Planer
Større

Statsministeren, kongefamilien og Folketinget deler Christiansborg

Christiansborg Slot er i store træk delt på midten med De Kongelige Repræsentationslokaler i den vestlige fløj og Folketingets lokaler i den østlige. De to fløje har i dag hver sin indgang i henholdsvis Prins Jørgens Gård og Rigsdagsgården. 

Indgangen til De Kongelige Repræsentationslokaler kan også ske ad Kongeporten fra Slotspladsen. Det skyldes, at det oprindelig var meningen, at kongefamilien skulle bo på slottet. Sådan blev det dog aldrig. 

Kongefamilien bor i dag på Amalienborg og anvender kun lokalerne på Christiansborg i forbindelse med bl.a.:
 
  • nytårskure
  • gallamiddage
  • audienser

Hovedparten af slottet råder Folketinget over nu. Dog er Statsministeriet placeret over De Kongelige Repræsentationslokaler, i de lokaler som oprindelig skulle have været regentens private lejlighed. 

Den smukke etage

Christiansborg har 5 etager og en kælder. Hovedetagen er 1. sal, den kaldes også beletage, som er fransk og betyder smuk etage. Beletagen er Christiansborgs fornemste etage, og her finder man de vigtigste rum, såsom:
 

  • Riddersalen i De Kongelige Repræsentationslokaler 
  • Landstingssalen
  • Folketingssalen

Vandrehallen, der forbinder Folketingssalen og Landstingssalen, er husets motorvej, der forbinder Folketingssalen med Landstingssalen i den anden ende. Fra Vandrehallen kan man komme videre til Provianthuset og ridebanen. 

Kunsten fra fortid og nutid forenes

Christiansborg Slot rummer adskillige kunstværker både fra fortiden og nutiden. Rundtomkring på slottet hænger portrætter og abstrakte malerier blandt statuer, skulpturer og kunstnerisk udførte møbler, der alle rummer en historie. Derfor arrangerer Folketinget ugentlige kunstomvisninger, der er meget populære.
Folketingets arbejde med love og andre forslag og debatter foregår i Folketingssalen. Møderne er åbne for offentligheden. Medlemmerne sidder på faste pladser i en hestesko om Folketingets formand, der leder debatterne.

Formanden leder debatten

I formandssædet sidder Folketingets formand eller en af de 4 næstformænd, der på skift leder debatten og styrer afstemningerne. De udgør tilsammen Folketingets Præsidium.

Selve talerstolen er på formandens venstre side. På formandens højre side og ved bordet nedenfor sidder embedsmænd fra Folketinget. De bistår formanden under forhandlingerne og ved afstemningerne og forbereder referatet af forhandlingerne. 

På hver side af formandssædet hænger skærme, der viser, hvilket punkt på dagsordenen der diskuteres lige nu, eller hvordan medlemmerne stemmer. 

 

Venstrefløjen, midten og højrefløjen i salen

Medlemmernes placering i salen afspejler partiernes politiske placering – om de tilhører højrefløjen, venstrefløjen eller midten i dansk politik. 
 
Venstre-højre-angivelserne er altid set fra formandens plads og ud mod salen og medlemmerne. 
 
Set fra formandens plads sidder venstrefløjen i store træk til venstre for midtergangen med socialdemokrater og radikale længst ind mod salens midterakse, mens de liberale og konservative partier sidder til højre. 
 
Opdelingen er dog ikke længere så konsekvent, som den var engang, på grund af de mange nye partier i Folketinget.
 
Da salen blev taget i brug i 1918, var der kun repræsenteret 5 partier:
 
  • Venstre
  • Socialdemokratiet
  • Det Radikale Venstre
  • Det Konservative Folkeparti 
  • Erhvervspartiet

Medlemmerne har faste pladser

Partiernes medlemmer sidder som hovedregel samlet. Hvert enkelt medlem har sin egen faste plads, som vedkommende skal stemme fra. 
 
På de forreste pladser sidder partiernes gruppeformænd og politiske ordførere med deres partifæller bag sig – dem, der har højest anciennitet, sidder nærmest talerstolen.
 
Ministrene sidder ikke sammen med deres partikolleger. De repræsenterer den udøvende magt, regeringen, der sidder i sin egen sektion: regeringspladserne til venstre for formandssædet. 
 
Statsministeren sidder nærmest talerstolen. De øvrige ministre sidder i den orden, de også sidder i under statsråd med dronningen. Der er mere end 179 pladser i salen, selv om der kun er 179 medlemmer af Folketinget, for i Danmark kan ministre også hentes ind udefra og behøver ikke at være valgt til Folketinget
 

Gæster er velkomne på tilhørerpladserne

I Folketingssalen er der særlige pladser i gallerierne på 3 af salens sider til gæster. Der er tilhørerloger for: 
 
  •   offentligheden 
  • pressen 
  • kongehuset 
  • tidligere medlemmer 
  • folketingsmedlemmers gæster m.fl. 
 
Alle har mulighed for at overvære møderne i Folketingssalen. Men kun en lille del af folketingsarbejdet foregår i Folketingssalen. De fleste politiske diskussioner foregår på udvalgsmøder, som er lukkede for offentligheden, i lukkede og åbne samråd og under høringer.
 

Mødeurene på Christiansborg
 
På Christiansborg hænger der ca. 1.500 ure med et stort A og M under urskiven. A’et står for afstemning og M’et for møde. Hele Christiansborg tikker efter urene, for lyser et af bogstaverne, viser det, at nu er der aktivitet i Folketingssalen. Tidligere stod der F og L for møde i henholdsvis Folketing og Landsting. 
 
Når medlemmerne skal stemme i salen, starter urene med at ringe ind til afstemningen, 7 minutter før den starter. Så lang tid tager det at gå i rask trav fra det fjerneste kontor på Christiansborg og til Folketingssalen. Kommer en politiker for sent til en afstemning, bliver der stemt alligevel.
 
 
Folketingssalen
Over hovedindgangen til Folketingssalen står: »Meth logh scal land byggies« med lov skal land bygges. Det kendte citat er hentet fra fortalen til Jyske Lov fra 1241. 
 
Folketingssalen hæver sig gennem 3 etager af Christiansborg. Salen er indrettet, så medlemspladserne vender mod formandssædet og talerstolen i midten.
 
Thorvald Jørgensen, arkitekten bag det nuværende Christiansborg, har også indrettet Folketingssalen, helt ned til de mindste detaljer såsom blækhuse, stole og borde. Der er ikke brugt et eneste søm i salen, hvis interiør – borde, stole, reoler osv. – er af egetræ.
 
Siden indvielsen i 1918 har salen ikke ændret nævneværdigt udseende med undtagelse af flere pladser, moderne elektronik og kunsten på væggene, som forskellige kunstnere har stået for.
 
Indgang til Folketingssalen
 

Folketingssalens stil 

Da det nuværende Christiansborg bliver indviet 1918, har Folketingssalen fået et nyt udtryk med mørke egetræspaneler i en tung og udefinerbar stilart.

Forberedelserne til salen har arkitekt Thorvald Jørgensen gjort ved bl.a. at rejse rundt til flere europæiske hoffer og parlamenter. Her henter han inspiration fra bl.a. parlamenterne i Bern og London til indretning af den nye tingsal. 

 
Thorvald Jørgensen ønsker, at Christiansborg skal kaldes Borgen – som landets borg, kernen i det danske rige – et kaldenavn, man ofte bruger i dag, når talen falder på Folketinget »derinde på Borgen«. 
 
Hans arkitektur får meget kritik efter indvielsen på grund af den lidt tunge, gammeldags stil. Stenkommoden kaldes bygningen hånligt. For medlemmerne var de mange lokaler et stort fremskridt sammenlignet med de trange vilkår i Fredericiagade, hvor Rigsdagen havde haft til huse efter slottets brand i 1884. 
 
 

Udsmykningen i loftet 

Loftet i Folketingssalen er et overflødighedshorn af dekorationer. Billedhugger Carl Mortensen skabte det svulmende, smukke stukloft. I starten af 1920’erne arbejder han i 6 år fra et glidende stillads sammen med 6 italienske håndværkere på udsmykningen af loftet.

I midten af Folketingssalens loft er der 3 store felter, der symboliserer:

  • fiskeri (Neptun/Poseidon) 
  • handel (Merkur/Hermes) 
  • landbrug (Ceres/Demeter)
De 3 store felter er omgivet af relieffer af det danske rigsvåben og dets bestanddele, som de var, da slottet blev bygget. De enkelte dele af rigsvåbenet udgør hver en dekoration og omfatter:
 
  • Unionens 3 kroner
  • Grønlands isbjørn 
  • Færøernes vædder
  • Islands falk
  • Slesvigs løver
  • Holstens nældeblad
  • Oldenborgs bjælker
  • de venders lindorm
  • de goters løve og ni hjerter
  • Stormarns svane
  • Delmenhorsts kors 
  • Ditmarskens rytter 
  • Lauenborgs hestehoved
 
Folketingssalens loftudsmykning

Statuer og figurer i salen

4 store statuer står ved tilhørerlogen og ser ned i Folketingssalen. De er skabt af billedhugger J. Nielsen-Sondrup og forestiller:
 
  • fiskeren med sin snøre
  • købmanden med sin vægt
  • landmanden med sin le
  • håndværkeren med sit værktøj
 
Statuerne symboliserer de 4 hovederhverv i Danmark i 1918, og meningen er, at folketingsmedlemmerne skal holde sig dem for øje i forhold til deres politik.
 
Figurerne over talerstolen er også skabt af J. Nielsen-Sondrup. De symboliserer: 
 
  • visdom
  • årvågenhed
  • retfærdighed
  • sandhed

Vægmalerier og talerstol

Talerstolen er skåret i ét stykke af en 1.000 år gammel egekævle. Den forærede venstrelederen Frede Bojsen Folketinget i forbindelse med genopbygningen af Det tredje Christiansborg med ordene »Jeg sender hermed en kævle, som I kan kævle videre på«.
 
De to malerier på bagvæggen – et på hver side af indgangen – er malet af Olaf Rude i 1954. De forestiller landskabet ved Skejten ved Guldborgsund – græssende køer under egetræer. 
 
Maleriet gav anledning til et politisk sværdslag. Køerne var i første omgang alle rødbrune – og det fandt de jyske folketingsmedlemmer udemokratisk, for den rødbrune farve var kun karakteristisk for køerne i Østdanmark. Derfor malede Rude også sortbrogede køer, så hele Danmark kunne føle sig repræsenteret i malerierne. 
 
 Vægmalerier i Folketingssalen
 
Over Landstingssalens dør står der: »Logh scal gøres æftær allæ mens gaffn«, hvilket er taget fra Jyske Lov og betyder: »Loven skal gøres efter alles tarv«.
 
I 1918 bliver den nuværende Landstingssal indviet, da det tredje Christiansborg tages i brug. Landstingssalen ligger modsat af Folketingssalen og blev brugt som parlamentarisk mødesal frem til 1953, hvor man afskaffede Landstinget.
 
Arkitekten Thorvald Jørgensen indretter Landstingssalen, så den afspejler dem, der skal anvende salen. Den får et herregårdsagtigt udtryk ‒ barokstil med helt hvide vægge ‒ og er uden de skønvirkedetaljer, som ellers præger mange af bygningens andre rum. Det falder i god jord hos de godsejere og embedsmænd, der sidder i Landstinget.
 
Foran Landstingssalen er der opsat cigarhylder med nummererede askebægre. Dem kunne Landstingets medlemmer lægge deres cigarer i, hvis rygepausen var for kort, inden de skulle ind og debattere videre. 
 
Cigarholdere foran Landstingssalen
 

Billederne i Landstingssalen

I 2014 får Landstingssalen ny udsmykning. Erik A. Frandsen maler 4 kæmpestore malerier og 9 mindre lærreder med kultegninger til salen. Værkerne er den største totaludsmykning af et møderum i Folketinget.

 

Værkerne viser hverdagsmotiver som husfacader og rum med blomster – motiver, der skaber balance og intimitet i det mægtige rum.

 

Landstingssalen udsmykning
 
 

Landstingssalen i dag

Tidligere var der tilhørerpladser, kongeloge og presseloge i Landstingssalen. I dag er tilhørerpladserne nedlagt, og kun noget af kongelogen er synlig for besøgende, mens presselogen står, som den gjorde, da Landstingssalen blev brugt til Landsting. 
 
I dag bruges salen til møder og konferencer – ligesom man kan låne salen til politiske formål.
 
Offentligheden er også velkommen på omvisninger.
 
 
Vandrehallen er 80 m lang og rummer bl.a.:
 
  • portrætter af tidligere statsministre
  • Danmarks grundlove
  • en smuk blomsterfrise med drilske motiver
  • en minderude for Sønderjyllands genforening med Danmark 
  • et samtaleværelse i midten

Vandrehallen forbinder Folketingssalen med Landstingssalen. Hallen er husets hovedfærdselsåre og fyldt af genstande, der markerer vigtige personer og begivenheder i landets historie. 
 
Hallen var det rum, der ved Rigsdagens indvielse på det nye Christiansborg i 1918 gjorde størst indtryk. Den er bygget i en noget ubestemmelig arkitektonisk stil med elementer af skønvirke (dansk afart af jugend), italiensk og fransk renæssance og nationalromantik.
 
Vandrehallen

Blomsterfrisen af den onde maler

Oven over Vandrehallens egetræspaneler løber en 268 m lang blomsterfrise. Den er udført af billedkunstneren Rasmus Larsen som kalkmaleri i perioden 1918-21 i tidens stil, skønvirke. Frisen er meget interessant, fordi den gengiver forskellige dyr, gamle danske ordsprog og fyndord, der alt sammen skal opfattes som malerens kommentarer til det politiske liv. 
 
Tegningerne og ordsprogene er sat sammen med megen humor, og maleren har for sin bidende ironi fået tilnavnet »den onde maler«.
 
Følger man frisen rundt i Vandrehallen, kan man fornemme en skærpelse af den satiriske tone. Jo mere Rasmus Larsen maler, des mere ironiske bliver hans kommentarer. F.eks. skriver han: »Ikke enhver hane, der galer, melder ny dag« og »Gud mildner luften for de klippede får« – formodentlig en trøst til de »klippede« skatteydere. 
 
Foran udvalgstavlen ved Landstingssalen har Rasmus Larsen malet små drøvtyggere som et symbol på nogen, der bare står og gumler og gumler, uden der sker noget. Det opfattes som et hint om, at tingene tager lang tid i Landstinget. 
 
En anekdote fortæller tilmed, at Rasmus Larsens drillerier betød, at daværende indenrigsminister Ove Rode blev irriteret og holdt malerens honorar tilbage. Men det fortrød han, da maleren over en af indgangene til Folketingssalen skrev: »Skal Ukrudt luges op, saa glem ej Rode«. Først da lønnen var udbetalt, satte Rasmus Larsen et -n på Rode. 
 
I 1948 restaurerer Rasmus Larsen i en alder af 81 år frisen. I den forbindelse maler han en syltekrukke under udvalgstavlen, der hænger i Vandrehallen. Udvalgstavlen fortæller, hvornår der er møde i de forskellige udvalg. Syltekrukken er Rasmus Larsens syrlige kommentar til tempoet i udvalgsarbejdet.
 
Det danske parlament er, så vidt vides, det eneste parlament i verden, hvor folkets ironiske røst er en del af udsmykningen.
 

Rigets midte og de 2 verdenskrige

Midt i Vandrehallen er der 6 søjler og en stor kamin. Området kaldes populært rigets midte. De er hugget af marmor fra Norge som symbol på dengang, Norge var en del af rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge. Søjlerne stammer fra det andet Christiansborg og overlevede branden.
 
Siden det nuværende Christiansborgs opførelse har der stået borde og stole foran kaminen, så politikerne kan sidde mellem de to tingsale og diskutere politik – ligesom de kan i de mange nicher i hallens ene side.
 
 
Minderuden i Vandrehallen symboliserer Sønderjyllands genforening med resten af Danmark i 1920 som en følge af at Tyskland tabte 1. verdenskrig. Øverst på ruden ses Thyra Danebod foran Dannevirke. Som dronning til Danmarks første konge, Gorm den Gamle, var hun stammoder til Danmarks konger. I midten genforenes en mor og en datter som symbol på Danmark og Sønderjylland. Rundt om dem er forskellige motiver, bl.a. jyske købstæders våbenskjold, Dybbøl Mølle og fundet af guldhornene.
 
 
Vandrehallen - Rigets midte
 
Også 2. verdenskrig er markeret i hallen – ved Folketingssalen hænger Helge Christoffersens frihedsmonument »For Danmarks frihed« til minde om krigsmodstanden og ofrene for den tyske krigsterror.
 

Portrætter af tidligere statsministre

I Vandrehallen foran Landstingssalen hænger portrætter af Danmarks tidligere statsministre fra Thorvald Stauning, der blev statsminister i 1924, frem til i dag. 
 
En statsminister skal have forladt dansk politik eller være trådt af som formand for sit parti, før vedkommende kan få hængt sit portræt op. Det er statsministeren selv i samarbejde med Folketingets rådgivende kunstudvalg, der vælger maleren. Nogle eksempler er:
 
  • Jens Otto Krag vælger landsskabsmaleren Johannes Hofmeister fra Nordjylland, hvor han havde sommerhus, da Krag vil   portrætteres som privatperson
  • Poul Nyrup Rasmussen vælger den ofte rebelske Michael Kvium til at male et for Kvium atypisk roligt portræt
  • Anders Fogh Rasmussen vælger som den første statsminister nogen sinde en kvindelig maler, Simone Aaberg Kærn,    kendt for at have fløjet 6.000 km til Afghanistan i et gammelt enmotors fly under mottoet »Himlen skal være fri for alle« 
 
Portrætterne er meget forskellige i udtryk – ligesom statsministrene er forskellige.
 
 Portrætter af tidligere statsministre 
 
 

Grundlovene er udstillet i Vandrehallen

En kopi af Danmarks vigtigste lov – de forskellige udgaver af grundlovene – er udstillet i Vandrehallen: 
 
  • Danmarks første grundlov, Junigrundloven, fra 1849, hvor kongen afgiver magten til folket
  • Grundloven af 1866, der bl.a. strammer valgreglerne til Landstinget 
  • Grundloven af 1915, der bl.a. indfører valgret til kvinder
  • Grundloven af 1953, der bl.a. afskaffer Landstinget og sikrer frihedsrettighederne
 
Også andre vigtige akter fra vores forfatningshistorie er udstillet i Vandrehallen:
 
  • Jyske Lov af 1241, der regulerer fordelingen af magten mellem konge, adel og kirke
  • Kong Hans’ håndfæstning fra 1483, der begrænser kongens magt til fordel for bisper og adel
  • Kongeloven fra 1665, der er enevældens »forfatning«
 
 

Samtaleværelse i midten af Vandrehallen

I midten af Vandrehallen er der to døre ind til Samtaleværelset – præcis mellem Landstingssalen og Folketingssalen, i midten af Christiansborg. Værelset er tænkt som et sted, hvor medlemmer fra begge ting kunne føre uforpligtende samtaler og hermed mindske de politiske spændinger i parlamentet. 
 
I dag fungerer Samtaleværelset som modtagelsesrum, når Folketinget får officielle gæster. Bl.a. har Nelson Mandela, Fidel Castro og Bill Clinton siddet i sofaen i det smukke rum, der vender ud mod Rigsdagsgården.
 
Værelset er Folketingets fornemste og rummer et vigtigt historisk maleri om folkestyrets udvikling: maleriet af Fællesudvalget i 1915. Herman Vedel portrætterer medlemmerne af Fællesudvalget, da de bl.a. bliver enige om den skelsættende grundlovsændring, at kvinder og tjenestefolk får stemmeret.
 
Officielle, finere gaver til Folketinget er også placeret i Samtaleværelset.
 
 
I udvalgsværelserne behandler politikerne i de 25 faste udvalg nye lovforslag og beslutningsforslag, som senere vedtages eller afvises i Folketingssalen. Udvalgene har hvert sit udvalgsværelse, dog deler nogle udvalg lokale. Udvalgsværelserne har forskellig stil og forskelligt kunstnerisk udtryk.
 
 

Udsmykning af udvalgsværelserne

Udvalgsværelserne er lige så forskellige som udvalgene. Lokaler placeret i den tidligere kongefløj har smukke detaljerede stuklofter, f.eks. Retsudvalgets, mens andre har hvide enkle lofter i den anden fløj. 
 
Finansudvalget er det ældste udvalg og holder til i tårnet, lige midt i Christiansborg Slot. Det er et særlig smukt rum. Loftet er hvælvet med en smuk azurblå kuppel og stuk i midten. Ned fra kuplen hænger en veneziansk krystallysekrone, og markerer rummets center.
 
Finansudvalgets værelse
 
Nogle værelser er malet mørkerøde, andre dybt mørkeblå, endnu andre grå og enkelte hvide. Farven på væggene er tilpasset udsmykningen. 
 
Møbleringen varierer også, men er altid placeret i en rundkreds eller hestesko, så udvalgenes medlemmer kan se hinanden, når de debatterer.
 

Kunsten i udvalgsværelserne

Malerierne i udvalgsværelserne er meget alsidige, hvad angår stil og udtryk. 
 
I Finansudvalget hænger malerier af Jens Søndergaard, en jysk ekspressionistisk landskabsmaler optaget af at gengive sine følelser gennem en skildring af naturen.
 
I Europaudvalgets værelse hænger malerier af Per Kirkeby. Han har fundet stor inspiration i geologien, og hans malerier i okkerfarver med blå, lilla og grønne strejf giver en smuk kontrast til væggenes dybe mørkerøde farve, som han også valgt.
 
 Europaudvalgets værelse
 
I Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets værelse hænger valgplakater fra 1920’erne, hvor sønderjyderne stemte om, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå. Værelset kaldes derfor også for Det Sønderjyske Værelse.
 
Andre udvalgsværelser har også deres eget karakteristiske udtryk med malerier af anerkendte kunstnere som f.eks.:
 
  • Arne Haugen Sørensen
  • Seppo Mattinen 
  • Kaspar Bonnén 
 
Kaspar Bonnén har i Forsvarsudvalgets værelse malet 4 motiver med den samlede titel »Struggle for Democracy«.
 
 
Provianthuset er hjemsted for Folketingets Administration, men også en del folketingsmedlemmer har kontorer her. Provianthuset blev bygget under Christian 4. som proviantlager for flåden. Dengang gik havnen helt op langs bygningen. Næsten 400 år efter opførelsen af Provianthuset blev det overdraget til Folketinget i 1993.
 
Provianthuset ligger ved siden af Christiansborg parallelt med Slotsholmsgade. Foran bygningen ligger Bibliotekshaven, Dansk Jødisk Museum og Det Kongelige Bibliotek.
 
Provianthuset

Provianthusets historie

Provianthuset er bygget i 1598-1611 af Christian 4., samtidig med at han udvidede Københavns Slot. Det blev oprindelig brugt til proviant og andre forsyninger til flådens skibe. 
 
Provianten kunne f.eks. være brød, øl, saltet fisk og flæsk, mens det tunge skyts – krudt og kugler – blev opmagasineret i Tøjhuset, der ligger på den anden side af Bibliotekshaven. I dag forbinder vi oftest ordet tøj med beklædning, men det kommer af det middelhøjtyske ziug, som også betyder udrustning.

På den tid lå der et kvadratisk havnebassin med en dybde på 4 m mellem de 2 bygninger. På den måde kunne store krigsfartøjer sejle ind og blive lastet fra begge sider. 
 
Siden 1868 har havnebassinet været fyldt op med jord og udgør i dag Det Kongelige Biblioteks smukke Bibliotekshave. Haven er bl.a. arkitekt Thorvald Jørgensens værk og blev anlagt i 1920 i forbindelse med opførelsen af det tredje Christiansborg – også Thorvald Jørgensens værk.
 

Provianthuset gennem tiden

I den nordlige ende af Provianthuset var i gamle dage flådens bageri og røgeri, i den sydlige ende fedekælder med saltet og røget kød, klipfisk og sild. Funktionerne blev flyttet, da flere brande ødelagde rummene. 
 
Senere – under svenskernes belejring af København i 1658-60 – brugte man bygningen til at opbevare forsyninger fra hollandske hjælpeskibe.
 
 
Staten har brugt bygningen til mange forskellige formål siden opførelsen. I 1989 blev det besluttet, at bygningen skulle nyindrettes til Folketinget og Rigsarkivet. 
 
Da man var næsten færdig med renoveringen i 1992, brændte Provianthusets tagkonstruktion, og ministeriernes bygninger i Slotsholmsgade var i fare, inden branden kom under kontrol. Renoveringen kom på grund af brandskaderne til at koste over 70 mio. kr. ekstra, og byggeriet blev forsinket i 1½ år. 
 

Christiansborg er forbundet med Provianthuset

Fra Christiansborg kan man gå over til Provianthuset bl.a. via en forbindelsesgang gennem Kavalerløngangen eller Zahlkammerbygningen, som den også kaldes. Gangen kaldes i folketingssprog ministergangen – dels fordi der hænger billeder af de forskellige regeringer, dels fordi ministrene førhen havde arbejdsværelser her, så de var tæt på Folketingssalen, der ligger lige rundt om hjørnet.
 
Zahlkammerbygningen stammer fra Frederik 4.s tid og er en bygningsrest, der overlevede branden af det andet Christiansborg – og det er her, Folketingets formands lejlighed ligger. 

Provianthusets udsmykning

Efter branden i 1992 og den store ombygning af hele Provianthuset til kontorer i 1993 fik bygningen følgende 4 nye store udsmykninger:
 
  • en glasskulptur af Lars Ravn
  • en keramisk fliseudsmykning af Henrik Have
  • en rumudsmykning (bl.a. gulvdekoration og skulptur) af Bjørn Nørgaard
  • en udsmykning (bl.a. vægmalerier og vægobjekter) af Hans Christian Rylander
 
Værkerne er skabt til bygningen og folkestyret og favner på hver deres måde dansk kulturhistorie og demokratiets udvikling.

 
 
Snapstinget er Folketingets restaurant. Her kan folketingsmedlemmer og ansatte spise. Snapstinget vender ud mod Christiansborg Ridebane. Restauranten og kabinetterne er for medlemmer og ansatte. I cafeen foran restauranten kan alle gæster mødes og drikke kaffe og øl og spise sandwich og kage. Fra cafeen kan man gå ind i medlemmernes spisesal, der i dag bruges til besøgende udefra.
 
Snapstinget

Snapstingets historie

Snapstinget har ligget på både det andet og det tredje (nuværende) Christiansborg. Før i tiden spiste medlemmerne ofte middag i restauranten, fordi de fleste medlemmer ikke havde mulighed for at nå hjem efter møderne. De tilbragte aftenerne på Christiansborg og indgik mange uformelle aftaler på kryds og tværs over middagen eller senere over et kortspil.

 

Derfor hedder det Snapstinget

Ordet snapsting høres første gang tilbage i 1442 og siden i 1557 af Christian 3., der beder sine mænd om at tage til Viborgs snapsting for at forklare bønderne indholdet i en kongelig befaling. 
 
Hvorfor det netop hedder et snapsting, ved man ikke med sikkerhed. Der er 3 mulige forklaringer:
 
 
  • der blev drukket rigeligt med snaps til landstingsmøder i Viborg
  • det er opkaldt efter Snabes høj uden for Viborg
  • det er begyndelsesbogstaverne i den latinske vending »sessio novi anni prima«, der betyder det første ting i           det nye år

Det er uvist, hvilken forklaring der er den mest rigtige. Man hælder mest til den første, da disse årlige tingmøder i andre dele af landet blev kaldt for drikting og der netop i Viborg blev serveret snaps til det årlige tingmøde efter jul. 
 
Carl Ploug, der først var medlem af Folketinget, siden af Landstinget for først de nationalliberale, senere for Højre (nu Det Konservative Folkeparti), sagde i en spøg, at man kunne kalde den nye folkerepræsentation, der kom med grundloven i 1849, for Snapstinget, men hvorfor netop Folketingets restaurant hedder dette lidt skægge gamle ord, er uvist.

Snapstingets udsmykning

Medlemmernes spisesal er Snapstingets centrale rum. På væggene hænger portrætter af tidligere folketingsmedlemmer, f.eks. Nina Bang (S), Danmarks første kvindelige minister. Mange af portrætterne er skitser til 2 store hovedværker:
 
Constantin Hansens maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling ‒ hænger på Frederiksborg Slot
Oscar Matthiesens store freskomaleri ‒ hænger i Fællessalen i Folketingsbygningen og viser konseilpræsident Zahle         overrække 1915-grundloven til Folketingets formand

 Billede i Snapstinget

Læs om folkestyrets historie og de 4 gange, grundloven er blevet ændret

I gæsterestauranten hænger 4 malerier af Johannes Larsen. De 3 er malet i 1924, det fjerde i 1947-48.

Johannes Larsen er en anerkendt dansk maler, der befandt sig bedst med sit staffeli plantet midt i naturen, hvor han under åben himmel malede fugle og landskaber. Af den grund kaldes kan ofte fuglemaleren.
 
Christiansborg Slots tårn er opført som en del af det tredje – og nuværende – Christiansborg. Tårnet er åbent for offentligheden, og i toppen huser det en restaurant. Fra udsigtsplatformen 44 m over jorden ser man ud over hele København – og i klart vejr til Sverige.
 
Tårnet er med sine 106 m Københavns højeste tårn. I næsten 100 år var toppen af tårnet et hemmeligt pulterkammer, og kun Folketingets betjente kom derop, når de skulle hejse flaget. I dag er det åbent for alle.
 
Tårnet
 

Tårnet er Københavns højeste

Tårnet er ligesom resten af det trejde Christiansborg Slot tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen. Slottet er opført i perioden 1907-1928. 
 
 
Planerne for tårnet blev ændret flere gange, bl.a. fordi byggeriet overskred budgetterne. F.eks. sparede man en del af udsmykningen væk, så tårnet kun var udsmykket med 1 krone, da Christiansborg Slot stod færdigt i 1928.
 
Først i 1934 kom de sidste 2 kroner på. Det skete på et initiativ fra daværende indenrigsminister Bertel Dahlgaard, der mente, at tårnet med kun 1 krone lignede Korsør Banegård.

Med de 2 ekstra kroner opsat på en såkaldt fløjstang blev tårnet samtidig højere end tårnet på Københavns Rådhus. Med sine 106 m er tårnet på Christiansborg Slot fortsat det højeste tårn i København – 40 cm højere end netop rådhustårnet. Så måske havde Bertel Dahlgaard en lille bagtanke med sin kommentar, hvem ved?
 
De 3 kroner symboliserer Kalmarunionen, den historiske alliance mellem Danmark, Norge og Sverige fra 1397 til 1523. Et kors og en vejrhane sidder der også på fløjstangen. Korset symboliserer, at Danmark er et kristent land. 
 
I spiret ses 8 figurer skabt af billedhuggeren Axel Locher. De 3,1 m høje kobberfigurer viser mænd og kvinder, der udfører forskellige erhverv – blandt figurerne er en fisker og en landmand.
 
Tårnet
 
 

Nyt tag på tårnet

Tårnet blev opført i jernbeton med en granitbeklædt facade og en tagbeklædning, der oprindelig bestod af teglsten. En indsamling i 1937 gjorde det muligt at skifte dem ud med kobbertag. 
 
I starten af det nye årtusinde fandt man ud af, at tårnets kobberbeklædning og underliggende jernbeton var i en så dårlig forfatning, at det måtte renoveres. Det gjorde man fra 2006 til 2009. Nu er taget kobberbrunt, indtil vejr og vind i løbet af de næste 20 år vil irre kobberet, så tårnet får sin karakteristiske grønne farve tilbage. Det nye kobbertag forventer man vil holde i ca. 100 år.

Udsigten fra tårnet

Det er gratis at komme op i Udsigten 44 m over jorden, hvor man har man et godt udsyn over hele København.
 
Mod nord-øst ses bl.a. Christiansborg Slotsplads med Holmens kirke bag kanalen, Kongens Nytorv, Marmorkirkens smukke, runde kuppel og Øresund med vindmøller og Sverige i baggrunden.
 
Mod nord-vest ses bl.a. Helligåndskirken, Rundetårn bygget af Christian 4. og domkirken tegnet af C.F. Hansen. Østerbro og kystlinjen ses i baggrunden.
 
Mod syd-vest er det et spektakulært syn at se ned over Christiansborgs staldbygninger og ridebanen og 2 af slottes fløje.
 
Mod syd-vest ses Tivoli, Rådhustårnet og Politigården, og i det fjerne ses det karakteristiske sorte tårn i Københavns zoologiske have.
 
Mod syd-øst er der bl.a. udsigt over Provianthuset, Det Kongelige Bibliotek, havneløbet og Islands Brygge med Øresund og Køge Bugt i baggrunden.
 
Hele København åbner sig fra tårnets 4 hjørner.

Restaurant i tårnet

Et niveau længere nede end Udsigten ligger restauranten i tårnet, som drives af en ekstern forpagter.
 
Restauranten ligger lige over Finansudvalgets lokale og er et fantastisk rum med en spektakulær udsigt over Christiansborg Ridebane. De rå stenmure bliver brudt af hvide hvælvinger foran vinduerne.
 
De 2 figurer, der står foran vinduet mod ridebanen, er forarbejder til to af de figurer, der står på tårnets spir, og viser en skovarbejder med økse og reb og en mejerske i færd med at kærne smør. 
 
Alle er velkomne i restauranten i tårnet. Det anbefales, at man bestiller bord.
 
Restaurant i Tårnet