Vejledning til dokumentlister

Dokumentlisterne er en systematisk indgang til de parlamentariske dokumenter. Du kan danne og tilpasse listerne, så de passer til dit præcise behov.

Dokumentlisterne kan bruges til at lave systematiske oversigter over specifikke dokumenttyper. Ved hjælp af forskellige filtre i venstremenuen kan du tilpasse din oversigt til dit aktuelle behov.

Listerne kan have meget forskelligt omfang afhængigt af de valgte filtre. Er du på jagt efter en bestemt type spørgsmål stillet af et bestemt medlem til en bestemt minister, kan du få en kort, præcis liste over disse.

Søger du til gengæld et overblik over, hvor mange lovforslag der i alt er fremsat i en samling, bliver listen noget længere, men stadig præcis.

Brug venstremenuens filtre

For at danne den ønskede dokumentliste, skal du bruge filtrene i venstremenuen. Alle filtre i en menu kan kombineres, hvis det ønskes.

De filtre, der er tilgængelige i venstremenuen, er tilpasset den valgte dokumenttype, du har valgt. Der vil f.eks. under § 20-spørgsmål kunne vælges spørger og spørgsmålstype. Det kan man ikke i listen over lovforslag. Der kan du til gengæld vælge, hvem der har fremsat lovforslaget eller hvilket trin i processen du ønsker at finde. Se filter til lovforslag:

Venstremenu til dokumentlister

Har du valgt en bestemt dokumentliste, kan du inden for listen løbende tilpasse dine kriterier. Du kan skifte f.eks. perioden, ministerområdet eller udvalget. 

Sortering af listerne

Listerne kan altid sorteres efter kolonneoverskrifterne. Klikker du på kolonneoverskriften »Minister«, sorteres listens indhold alfabetisk efter ministertitel. Klikker du igen på kolonneoverskriften »Minister«, sorteres listen i omvendt alfabetisk rækkefølge. Det samme gælder de øvrige kolonneoverskrifter, f.eks. »Titel«, »Udvalg« og »Nr.«.

Hvor finder du dokumentlisterne?


Dokumentlister efter dokumenttype findes på fanebladet »Dokumentlister« på siden »Dokumenter«.


Dokumentlister fordelt efter folketingsmedlemmer findes på de enkelte medlemssider i afsnittet »Forslag, taler og spørgsmål«.


Dokumentlister efter udvalg findes på udvalgenes sider. Her ligger de på de enkelte udvalgs sider under punktet »Dokumenter«.

Søger du parlamentariske dokumenter vedrørende et bestemt folketingsmedlem, kan du bl.a. finde dem via medlemssiderne.
På medlemssiden vælger du afsnittet »Forslag, taler og spørgsmål«.
 
Denne indgang dækker alle de dokumenttyper, et folketingsmedlem er involveret i, som f.eks. forslagsstiller, ordfører eller spørger. 
 
Det drejer sig om følgende dokumenttyper: 
  • Lovforslag
  • Beslutningsforslag
  • Forespørgsler
  • Redegørelser
  • Forslag til vedtagelse
  • § 20-spørgsmål
  • Udvalgsspørgsmål
  • Taler
  • Afstemninger
 
Indgangen dækker kun nuværende folketingsmedlemmer.
 

Du kan også finde dokumentlister afgrænset efter folketingsmedlem i den centrale indgang under siden »Dokumenter«. Her vælger du bare først dokumenttypen, og derefter kan du i venstremenuen vælge et bestemt medlem eller en bestemt minister.
Dokumentlister vist efter udvalg kan du finde på det enkelte udvalgs side under menupunktet »Udvalg«. Her kan du under punktet »Dokumenter« vælge fanebladet »Dokumentlister«, der udelukkende indeholder det specifikke udvalgs dokumenter. 
 
Indgangen til dokumentlister efter udvalg dækker både de dokumenttyper, der behandles i udvalgene, f.eks. lovforslag og beslutningsforslag, og de dokumenttyper, der ikke behandles i udvalgene, men som har relevans for udvalgenes fagområder, f.eks. forespørgsler, redegørelser og § 20-spørgsmål.
 
Der er også adgang til lister med udvalgenes dagsordener.
 
Nogle udvalg behandler særlige dokumenttyper. Disse er også medtaget. Det drejer sig om aktstykker i Finansudvalget og kommissionsforslag, rådsmøder samt EU-noter i Europaudvalget.
 

Du kan også finde dokumentlister afgrænset efter udvalg via den centrale indgang under menupunktet »Dokumenter«. Her vælger du først dokumenttypen, og derefter kan du i venstremenuen vælge et bestemt udvalg. 

Tidligere udvalg

Dokumentlisterne er umiddelbart baseret på de nuværende udvalg. Det er dog også muligt at få adgang til dokumentlister for de tidligere udvalg. Dette er nødvendigt, når du f.eks. skal bruge dokumenter fra det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg (indtil oktober 2011), i stedet for det nuværende Beskæftigelsesudvalg (fra oktober 2011).

Dokumentlisternes adgang til tidligere udvalg er styret af valget i »Periode«. Vælger du f.eks. samlingen 2009-10, vil du få adgang til de udvalg, der var aktive i den periode, f.eks. det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg.

Dokumentlisterne kan bruges til at finde parlamentariske dokumenter tilbage fra folketingsåret 2004-05, 1. samling.
 
Søger du tidligere dokumenter, findes de i et webarkiv. I webarkivet kan du slå dokumenterne op systematisk efter først årstal og derefter dokumenttype.
 

Har du brug for hjælp?
Større
Du kan altid kontakte Folketingets Oplysning, hvis du har spørgsmål om Folketingets hjemmeside eller Folketingets arbejde. Ring på tlf. 3337 3338 eller send e-mail til fo@ft.dk.

Stil et spørgsmål
Større
Du kan selv stille et spørgsmål til Folketingets Oplysning. Brug linket herunder. Hvis du sender dit spørgsmål inden klokken 15.00 på hverdage, kan du regne med at få svar samme dag.