B 174 Forslag til folketingsbeslutning om at indskærpe sundhedspersoners pligt til dialog og samarbejde med pårørende til patienter.

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 01-03-2024
1. behandlet/henvist til udvalg 16-05-2024
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Forslaget handler om, at regeringen skal udarbejde en ændring af "Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårørende".

Ændringen skal indskærpe, at sundhedspersoner ikke må afvise at modtage oplysninger fra pårørende, som vil kunne anvendes i behandlingen af patienten med henvisning til regler om tavshedspligten.

Det skal også indskærpes, at sundhedspersoner ikke med henvisning til regler om tavshedspligt må afvise dialog med de pårørende om deres oplevelse af situationen og de problemer, de som pårørende oplever.

Det skal endelig præciseres, at sundhedspersoner uden at overtræde tavshedspligten skal informere pårørende om generelle forhold vedrørende sygdom og behandlingsmuligheder og om mulighederne for at yde og få støtte generelt.