Leksikon
Ord og vendinger fra Folketingets arbejdsområde.
|
Titel
|
Teaser
|
|
Finanslov
|
Finansloven fastlægger, hvad staten skal bruge sine penge på i det kommende år; hvor meget der skal gå til skoler, forsvar, hospitaler osv.
|
|
Finansudvalget
|
Finansudvalget er det udvalg i Folketinget, der beskæftiger sig med bevillingslovgivningen og generel økonomisk politik.
|
|
Flertalsregering
|
De partier i Folketinget, som har ministre i regeringen, kaldes regeringspartier. Hvis regeringspartierne selv har flertallet i Folketinget, er det en flertalsregering.
|
|
Folkeafstemninger
|
Normalt stemmer Folketinget om, hvilke love der skal gælde. Men i ganske særlige tilfælde bliver befolkningen bedt om at tage stilling til et lovforslag. Det sker ved en folkeafstemning.
|
|
Folketinget
|
Det danske parlament kaldes Folketinget. Det består af 179 folketingsmedlemmer. De 175 vælges i Danmark, to vælges i Grønland og to vælges på Færøerne.
|
|
Folketingets formand
|
Folketingets formand har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og afviklingen af Folketingets arbejde og leder forhandlingerne i Folketingssalen. Formanden er et af fem medlemmer af Folketingets Præsidium.
|
|
Folketingsbeslutning
|
Et beslutningsforslag, der er behandlet og vedtaget i Folketingssalen, kaldes en folketingsbeslutning.
|
|
Folketingsgruppe
|
Folketingsmedlemmer valgt for samme parti danner typisk en folketingsgruppe.
|
|
Folketingssalen
|
Folketingssalen er de 179 folketingsmedlemmers centrale mødelokale.
|
|
Folketingssamling
|
Folketingsåret deles op i to folketingssamlinger, når der har været folketingsvalg.
|
|
Folketingssekretær
|
En embedsperson ansat i Folketingets Administration. Vedkommende hjælper Folketingets formand med at planlægge arbejdet i Folketingssalen.
|
|
Folketingstidende
|
Folketingstidende er Folketingets officielle sted for offentliggørelse af de autoritative dokumenter, der behandles i Folketingssalen. Folketingstidende udgives i dag elektronisk på folketingstidende.dk
|
|
Folketingsvalg
|
Ved et folketingsvalg vælger den danske befolkning, hvem der skal være medlemmer af Folketinget. Der skal være folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver folketingsvalg.
|
|
Folketingsåret
|
Folketingsåret går fra den første tirsdag i oktober til den første tirsdag i oktober det følgende år.
|
|
Forespørgsel
|
Hvis et eller flere folketingsmedlemmer ønsker at få en sag eller et emne til debat i Folketingssalen, kan de stille en forespørgsel til en minister.
|
|
Foretræde
|
En mulighed for borgere, foreninger, interesseorganisationer og lignende for at møde op i et folketingsudvalg. Et foretræde varer 15 minutter. Her kan de fremmødte fortælle om deres holdning til et emne eller et forslag, udvalget arbejder med.
|
|
Forfatning
|
En forfatning beskriver de helt overordnede rammer for en stat og dens opbygning. I Danmark er det grundloven.
|
|
Forhandling
|
Debat om en sag eller et emne i Folketingssalen.
|
|
Forordning
|
En forordning er en af de retsakter, der anvendes i EU-lovgivning. En forordning er almengyldig, dvs. at den ikke retter sig mod en bestemt personkreds eller institution.
|
|
Forretningsorden
|
Reglerne for, hvordan arbejdet i Folketinget tilrettelægges og afvikles, står i Folketingets forretningsorden.
|
|
Forslag til vedtagelse
|
En særlig form for beslutningsforslag, som folketingsmedlemmer kan fremsætte under forespørgselsdebatter og åbningsdebatten.
|
|
Fremsættelse
|
Et lovforslag eller beslutningsforslag skal fremsættes, før det kan blive behandlet i Folketinget. Det sker, ved at Folketingets formand læser forslagets titel op fra talerstolen og siger, hvem der stiller forslaget.
|
|
Frihedsrettigheder
|
Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder, som f.eks. ytringsfrihed, religionsfrihed, politisk uafhængighed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Disse frihedsrettigheder står i kapitel otte i grundloven.
|