Ministeren er blevet bedt om at redegøre for, hvor
omfattende problemet med underbemanding er på landets
plejecentre, således at stederne er afhængig af vikarer
og løst ansatte m.m. i den daglige drift og personalet som
følge heraf ikke kan indgå i en evt. faglig
konflikt.
Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvordan
regeringen sammen med KL vil håndtere problemet med den
angivelige underbemanding på landets plejehjem.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).