Ministeren er blevet bedt om at kommentere undersøgelsen
fra FOA blandt de kommunale ældrechefer, der bl.a. viser, at
der er store rekrutteringsproblemer på det sociale
område, og at sosu-medarbejderne i dag ofte mangler tid til
transport mellem plejebesøgene hos de ældre
medborgere.
Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvilke
tiltag regeringen fremadrettet påtænker for at styrke
rekrutteringen af sosu-hjælpere og sosu-assistenter.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).