Skatteudvalget har bedt skatteministeren redegøre for,
hvordan den forslåede lagerbeskatning af selskabers
ejendomsavancer skal udformes. Endvidere har udvalget bedt
ministeren klargøre, hvordan ministeren forestiller sig, at
en årlig vurdering af selskabernes ejendomme skal blive
retvisende, når selv Skatteforvaltningen har svært ved
at vurdere erhvervsejendommes værdi, og hvordan ministeren
vil sikre en fyldestgørende kontrol.
Udvalget har afsluttende bedt ministeren forklare, om ministeren
mener, at det i lyset af corona-pandemiens påvirkning
på erhvervslivet er et hensigtsmæssigt tidspunkt at
indføre beskatning, der vil medføre
likviditetsdræn, når virksomheder, der udlejer
ejendomme, må betale via driftsmidler.
Samrådsspørgsmål K, L og M er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).