Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorledes en
fjernelse af progressionen i ejendomsværdiskatten vil
øge den geografiske ulighed i Danmark og for, hvordan
regeringens udspil er fair, set i lyset af at ministeren tidligere
har udtalt sig positivt om progression i
ejendomsværdiskatten.
Udvalget har endvidere bedt ministeren bekræfte, at
regeringen med en fjernelse af progressionen i
ejendomsværdiskatten vil give en lettelse af boligskatten til
gavn for boligejere i hovedstadsområdet, mens boligejere uden
for hovedstadsområdet ikke vil opleve nogen gevinst af
forslaget.
Samrådsspørgsmål Ø, Å og AA stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).