Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvordan
ordningen med Ungdomskriminalitetsnævnet, oprindeligt er
tænkt at fungere for børn med nedsat psykisk
funktionsevne, og hvordan regeringen forholder sig til kritikken
af, hvordan sager med børn med nedsat psykisk funktionsevne
behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Derudover er ministrene blevet bedt redegøre for, om
regeringen er er indstillet på at undersøge, hvordan
sager med børn med nedsat psykisk funktionsevne behandles af
Ungdomskriminalitetsnævnet, for at skabe et overblik over, om
der er uhensigtsmæssigheder ved den nuværende
ordning.
Endelig er ministrene blev bedt redegøre for, om der efter
regeringens opfattelse er retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved, at børn med nedsat psykisk
funktionsevne kan blive bragt i situationer under behandling i
Ungdomskriminalitetsnævnet, som de ikke kan forudse
konsekvenserne af, og om regeringen er indstillet på at
overveje at fritage denne gruppe børn fra
nævnsbehandling.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).