Åbent samråd om præsters retssikkerhed
Udvalg: Kirkeudvalget
Mødedato: 16-09-2015
Starttidspunkt: 14.30
Sluttidspunkt: 14.30
Lokale: 2-080
Folketingets Kirkeudvalg har kaldt kirkeminister Bertel Haarder i samråd om at sikre ansøgere til præstestillinger en bedre retssikkerhed. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 16. september 2015 (efter samrådet om forkyndelsesfrihed ca. kl. 15.00) i lokale 2-080.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for bl.a.:

- om man efter gældende regler må udspørge en ansøger til et præsteembede om dennes politiske tilhørsforhold?
- om man kan afvise en ansøger til et præsteembede på baggrund af ansøgerens politiske tilhørsforhold?
- om der er behov for at sikre ansøgere til præstestillinger bedre retssikkerhed?
- hvordan ansøgere til en stilling i folkekirken gives størst mulig diskretion og fortrolighed omkring sin ansøgning.

Samrådsspørgsmål C og D er stillet efter ønske fra Christian Langballe (DF).

Samrådsspørgsmål E er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).

Kontakt
Udvalgssekretær
Jesper Olsen
3337 5574
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail