Formål
Mexico afholdt i sommeren 2024
sit største valg til dato til både
præsidentembedet, kongressens to kamre samt en række
delstatsregeringer og kommuner.
Besøget giver
Præsidiet mulighed for at få et indblik i det
tætte forhold mellem Danmark og Mexico på et
interessant tidspunkt i mexicansk politik og desuden følge
den betydelige fremdrift i implementeringen af den strategiske
partnerskabsaftale mellem de to lande. Partnerskabsaftalen stammer
fra 2017 og har fokus på samarbejde inden for klima og
energi, sundhed samt landbrug og fødevarer. Præsidiet
vil også møde danske virksomheder i Mexico og få
deres vurdering af, hvordan de ser deres muligheder for eksport til
USA i lyset af den amerikanske præsidents annoncering af
muligheder tariffer på mexicansk eksport til USA.
Derudover vil Præsidiet
får en grundig orientering om et stort infrastrukturprojekt,
der ligesom Panamakanalen vil forbinde Atlanterhavet med
Stillehavet ved hjælp af bla. en opdateret
jernbaneforbindelse, ny havneinfrastruktur på begge kyster og
en række store industriparker.
Aktiviteter
I Mexico City vil Præsidiet have
højniveaumøder med relevante parlamentarikere.
Mødet i Senatet vil
sætte rammer for erfaringsudveksling mellem de folkevalgte og
drøfte muligheder for et tættere parlamentarisk
samarbejde.
Præsidiet vil også
besøge projekter i den fattigere del af Mexico City for at
få kendskab til udfordringer med den ulighed, som også
præger det mexicanske samfund. I den forbindelse
besøger Præsidiet en lokal sundhedsklinik og et lokalt
aktivitetscenter. Opholdet i Mexico City rundes af med et
besøg på Latinamerikas største
universitet.
Besøgets anden del
forgår i delstaten Oaxaca. Her mødes Præsidiet
med delstatens guvernør og ministeren for økonomisk
udvikling og får desuden set eksempler på delstatens
historiske kultur.
I Oaxaca mødes
Præsidiet også med det mexicanske
flådeministerium og får en introduktion til det store
infrastrukturprojekt med en interoceanisk korridor mellem
Stillehavet og Den Mexicanske Golf.