Udvalget har på baggrund af nyheden fra Ritzau om Institut
for Menneskerettigheder den 16. januar 2012 bedt ministeren
redegøre for de økonomiske forhold vedrørende
Institut for Menneskerettigheders årsregnskaber.
Udvalget har bl.a. bedt ministeren:
- oplyse om ministeriet havde kendskab til instituttets
økonomiske forhold, da finanslovsaftalen for 2012 blev
indgået
- redegøre for, om ministeren vil tilbageholde de statslige
tilskud til instituttet, indtil instituttets økonomiske
forhold er fuldt belyst.
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Thulesen Dahl (DF).