Europaudvalgets arbejde

Europaudvalget kontrollerer regeringens EU-politik og giver ministrene mandat til at forhandle i Ministerrådet i EU. EU's dagsorden sætter i høj grad kursen for arbejdet i Folketingets Europaudvalg.

Europa-Parlamentet i Bruxelles
Større

Opgaver og ansvar i Europaudvalget

Europaudvalgets vigtigste opgave er at føre parlamentarisk kontrol med den danske regerings EU-politik. Regeringen sikrer sig, at der ikke er et flertal imod den politik, regeringen ønsker at føre i forhandlingerne i Rådet gennem såkaldte mandater, som Europaudvalget giver ministrene (se boks nedenfor). Derfor følger og drøfter udvalget sager på Rådets dagsorden.

Europaudvalget drøfter desuden EU-sager og europæiske emner med kommissærer, europaparlamentarikere og parlamentarikere fra andre nationale parlamenter.

Det multilaterale handelssamarbejder under WTO hører også under Europaudvalgets ansvarsområder.

I Europaudvalget repræsenterer hvert partis ordfører det antal mandater, som partiet har i Folketinget. På den måde udtrykker udvalgets holdning til ministerens forhandlingsoplæg også hele Folketingets holdning.

Ministre får mandat af Europaudvalget

Beslutninger i EU's Ministerråd træffes hver uge med danske ministre som deltagere. Før en minister tager til Bruxelles for at træffe beslutninger »af større rækkevidde«, skal ministeren mødes med Folketingets Europaudvalg og forelægge et såkaldt forhandlingsoplæg for udvalget.

Ministeren fremlægger regeringens holdning – forhandlingsoplægget ‒ til en given sag og forsikrer sig om, at der ikke er et flertal imod ministerens forhandlingslinje fra et flertal i Folketinget. Det kalder man, at ministeren får et mandat af Europaudvalget til forhandlingerne.

Orientering af udvalget

I sager, som regeringen skønner har »væsentlig betydning« for Danmark, nøjes ministeren med at orientere udvalget enten mundtligt eller skriftligt ‒ med andre ord giver Europaudvalget ikke mandat i disse sager.

Definitionerne på »større rækkevidde« og »væsentlig betydning« er ikke nærmere defineret, men det står klart i Europaudvalgets beretninger, at det er regeringens pligt at foretage dette skøn.

Dagsordenen

Dagsordenen for Europaudvalgets møder følger i vid udstrækning dagsordenerne for ministerrådsmøderne i EU. De danske ministre tager til ministerrådsmødet i Bruxelles for at diskutere og eventuelt vedtage de forslag, der kommer fra Europa-Kommissionen.

Ressortministerium

Udenrigsministeriet er Europaudvalgets politiske ressortministerium. Udenrigsministeriet sørger for at koordinere regeringens europapolitik og holde kontakten til Folketingets Europaudvalg.

Organisationer

Mange organisationer m.v. interesserer sig for det europapolitiske område. Det gælder bl.a. for en stor gruppe af brancheorganisationer, foreninger, ngo'er, tænketanke, forskningsinstitutioner, danske faglige organisationer og europæiske organisationer.

Åbne møder og høringer

Offentligheden kan overvære åbne møder i Europaudvalget og følge dem live på nettet. Fredag er Europaudvalgets faste mødedag, og størstedelen af udvalgets møder er såkaldt åbne møder.

Europaudvalget mødes som regel også, selv om Folketingets andre udvalg holder mødefri (f.eks. i juni og september). Årsagen er, at ministerrådsmøderne fortsætter, uanset at folketingsåret er afsluttet, og der vil derfor være sager, som regeringen skal forelægge for Europaudvalget.

Organisationer og borgere har derudover mulighed for at få foretræde for Europaudvalget, hvis de ønsker at orientere udvalget om et emne inden for udvalgets ressort.

Ekspertmøder og høringer om aktuelle emner bliver jævnligt afholdt udvalget. F.eks. afholdt udvalget et såkaldt krydsforhør om migration, Schengensamarbejdet og Dublinforordningen i maj 2016.

Folketinget kontrollerer Europa-Kommissionen

Folketinget skal sikre, at forslag til lovgivning fra Europa-Kommissionen overholder reglen om nærhedsprincippet. Europaudvalget varetager opgaven i samarbejde med fagudvalgene.

Nærhedsprincippet fastslår, at beslutninger i EU altid skal træffes på lavest mulige niveau og så tæt på borgerne som muligt. EU må ikke lovgive, hvis målet med loven bedre kan opfyldes på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.

Opgaven med at kontrollere nærhedsprincippet deler Folketinget med de andre nationale parlamenter; man siger, at de vogter over nærhedsprincippet.

Kontrol af nærheds-princippet i praksis

Nærhedstjek, som det hedder, når Folketinget undersøger forslag fra EU for overensstemmelse med nærhedsprincippet, foregår i samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene. Det foregår på den måde, at Europaudvalget udvælger en række forslag, som udvalget ønsker, at Folketinget undersøger ekstra grundigt. Derefter beder Europaudvalget det eller de relevante fagudvalg om en udtalelse.

Fagudvalgene står således for den første behandling af forslagene fra Kommissionen, og hvis der er forhold, som giver anledning til kritik af et forslag, udarbejder udvalget en udtalelse til Europaudvalget, som kan tilslutte sig udtalelsen og sende den videre til Kommissionen på vegne af Folketinget.

Europaudvalget har i folketingsåret 2023-24 fortsat haft stort fokus på Ruslands krig mod Ukraine, og så er Europas konkurrenceevne kommet højt på dagsordenen. Klima- og især energipolitik har også været centrale emner, og endelig har europaparlamentsvalget i foråret 2024, forventningerne til den nye Europa-Kommission og de indledende forberedelser af Danmarks EU-formandskab i efteråret 2025 fyldt i udvalgets arbejde.

Høring
Europaudvalget afholdt den 22. februar 2024 en åben høring om implementering af EU-lovgivning i dansk ret med fokus på, om Danmark overimplementerer EU-direktiver.

Rejser
Europaudvalget foretog i løbet af folketingsåret 2023-24 følgende udvalgsrejser:

- November 2023: Udvalgsrejse til EU-kandidatlandet Tyrkiet for med politiske kolleger og den tyrkiske regering at drøfte relationerne mellem Tyrkiet og EU efter det tyrkiske parlamentsvalg i maj 2023 og migrationen til Europa via Tyrkiet.

- December 2023: Europaudvalget deltog sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i FN’s klimakonference (COP28) i Dubai. Her fulgte delegationen FN’s klimaforhandlinger og mødtes med parlamentarikere fra andre lande og repræsentanter for erhvervslivet og organisationer.

- Januar 2024: Udvalgsrejse til Washington D.C., hvor udvalget med relevante parter drøftede den geopolitiske situation og de transatlantiske relationer, sikkerhed og forsvar samt effekterne af den amerikanske U.S. Inflation Reduction Act (IRA) – den amerikanske regerings enorme investeringsplan for grøn omstilling i USA.

- Februar 2024: Europaudvalget besøgte Ukraine for at få en status for Ukraines arbejde for at blive tættere integreret i det europæiske samarbejde og med ukrainske kolleger drøfte vejen til ukrainsk EU-medlemskab. Rejsen gav desuden et førstehåndsindtryk af konsekvenserne for den ukrainske befolkning af den russiske invasion.

- Marts 2024: Europaudvalget besøgte Georgien og Armenien sammen med Udenrigsudvalget. Formålet var at blive klogere på, hvordan Danmark og EU bedst kan understøtte de to landes demokratiske udvikling og integration med EU.

- April 2024: Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget rejste til Italien for at få et indblik i håndteringen af migrationsproblematikker ved EU’s sydlige grænser.

- Juni 2024: Europaudvalget besøgte Ungarn for at drøfte det på daværende tidspunkt kommende ungarske EU-formandskabs prioriteter og udveksle synspunkter om situationen i Ukraine, migration og en mulig kommende udvidelse af EU.

Arbejdsgruppen om EU’s klima- og energipolitik
EU’s klima- og energipolitik spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling og for den europæiske økonomi. Derfor nedsatte Europaudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i marts 2023 en tværgående arbejdsgruppe om EU’s klima- og energipolitik. De danske medlemmer af Europa-Parlamentet har også mulighed for at deltage i gruppens arbejde. Arbejdsgruppen evaluerende sit virke i sommeren 2024 og besluttede at fortsætte arbejdet.

Det forgangne år beskæftigede arbejdsgruppen sig bl.a. med implementeringen af Danmarks andel af EU’s energiplan REPowerEU, revisionen af EU’s elmarked og forslaget til en brintbank, EU’s klimamål for 2040 og den fremtidige såkaldte klimaarkitektur.
Det daglige arbejde i Europaudvalget var præget af emner som krigen i Ukraine, politiske tiltag inden for klima, energi og miljø samt industripolitik, forsyningskæder og afhængighed af andre regioner. Mange EU-sager kørte i skriftlig procedure under valgkampen i efteråret 2022.

Europaudvalget arbejdede med at implementere beretningen om EU-reformgruppens anbefalinger afgivet af Udvalget for Forretningsordenen med henblik på at forbedre kvaliteten af arbejdet med EU-sager i Folketinget. Folketingets Forretningsorden blev i den forbindelse ændret for at klargøre fagudvalgenes rolle, og Europaudvalget vedtog en ny procedure for behandling af EU-sager den 28. september 2023. 

Arbejdsgruppen om EU’s klima- og energipolitik
Europaudvalget besluttede sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i foråret 2023 at nedsætte en arbejdsgruppe om EU’s klima- og energipolitik, hvor der også indgår danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Formålet med arbejdsgruppen er, at Folketinget og Europa-Parlamentet proaktivt i samarbejde med regeringen kan påvirke politikudviklingen i EU og drøfte udmøntningen af EU-lovgivning på området. Alle interesserede medlemmer af Europaudvalget og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan indgå i arbejdsgruppen. 
Politikerne er samlet på tværs af de to udvalg og Europa-Parlamentet, fordi den grønne omstilling og EU’s klima- og energipolitik har stor betydning for en lang række politikområder, herunder dansk økonomi, danske virksomheder, forbrugere og forsyningssikkerheden. Arbejdsgruppeformatet understøtter muligheden for både at fokusere på helt aktuelle spørgsmål og på udviklingen på længere sigt, men påvirker ikke det vanlige samarbejde med regeringen om EU-politik, herunder regeringens forelæggelse af forhandlingsmandat i Europaudvalget.

Foreløbigt har arbejdsgruppen holdt en række møder med ministre, eksperter og andre interessenter. I sommeren 2024 skal arbejdsgruppen vurdere, om det er relevant at fortsætte arbejdet.

Arrangementer
Europaudvalget var vært for et større debatarrangement den 8. maj 2023 i Landstingssalen om prioriteter til Europa-Kommissions kommende arbejde. I debatten deltog EU-ordførerne, udenrigsministeren og flere store danske organisationer. 

Europaudvalget var medarrangør af en karrieredag den 9. maj 2023 i Folketinget, hvor repræsentanter for EU’s institutioner informerede 230 deltagere, heraf mange studerende, om mulighederne for job i EU. Formålet var at højne interessen for EU-job, idet antallet af danskere i særlig Europa-Kommissionen er for nedadgående.

I september 2023 holdt udvalget en offentlig høring om Europa-Kommissionens forslag til en ny forordning om at reducere mængderne af emballage og emballageaffald. Der anvendes stigende mængder emballage i EU. På høringen gav eksperter, miljøorganisationer og repræsentanter for erhvervet deres bud på, hvordan Danmark bedst påvirker forhandlingerne om forslaget i Bruxelles. 
 
Rejser
Europaudvalget rejste til Stockholm den 13. og 14. december 2022 for at få en drøftelse med svenske regeringsrepræsentanter og parlament om prioriteterne for det svenske formandskab af Rådet i første halvår af 2023.
Med henblik på at få et indblik i de aktuelle europæiske dagsordener tog det nyvalgte Europaudvalg på en introtur til Bruxelles den 31. januar ‒ den 1. februar 2023 for at mødes med repræsentanter for Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. 
Med fokus på stridighederne omkring fortolkning af Nordirlandsprotokollen i aftalen mellem Storbritannien og EU var udvalget i Belfast og Dublin den 28. februar ‒ 2. marts 2023 og fik indblik i de udfordringer, brexit har skabt i Nordirland.  
Udvalget var i Indien den 16.-21. april 2023 for at drøfte relationer mellem EU og Indien, herunder forhandlingerne om en frihandelsaftale.
Den 18.-20. september 2023 var udvalget i Nordmakedonien for at drøfte landets relationer til EU, herunder perspektivet for Nordmakedoniens medlemskab.
Det daglige arbejde med parlamentarisk kontrol af regeringens EU-politik var præget af en stor mængde klimalovgivning, europæisk reaktion på krigen i Ukraine og håndtering af energikrisen. 

Europaudvalget modtog i oktober 2021 en række anbefalinger om reform af Folketingets arbejde med EU-sager fra den ekspertgruppe, Europaudvalget havde nedsat til formålet, »Folketinget i Europa ‒ Europa i Folketinget ‒ hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og parlamentariske kontrol med EU-politikken«. Anbefalingerne blev behandlet i et underudvalg under Udvalget for Forretningsordenen, og Europaudvalget tog i slutningen af samlingen fat på arbejdet med at implementere beretningen om EU-reformgruppens anbefalinger afgivet af Udvalget for Forretningsordenen (beretning af almen art, nr. 25).

Konferencen om Europas fremtid 
En delegation på fire udvalgsmedlemmer fulgte Konferencen om Europas fremtid, der bl.a. bød på en lang række plenarmøder i Strasbourg hvor borgere, civilsamfundsorganisationer og politikere fra hele Europa udvekslede idéer og var med til at sætte kursen for Europas fælles fremtid. Udvalget holdt i den forbindelse også en ungehøring på Christiansborg den 31. januar 2022 med deltagelse af ca. 100 unge, som forinden havde været igennem et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, som klædte dem på til en debat med hinanden og partiernes EU-ordførere om Europas politiske udfordringer. 
 
Forsvarsforbehold 
Europaudvalget hastebehandlede i maj 2022 L 194 Forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.  

Rejser
Efter et par år med begrænset mulighed for rejseaktivitet på grund af coronakrisen kunne Europaudvalget i folketingsåret 2021-22 igen få inspiration til sit arbejde gennem besøg i andre lande. 
Udvalget besøgte således det kommende franske EU-formandskab i Paris den 6.-8. december 2021. 
Den 23.-25. januar 2022 mødtes udvalget og Erhvervsudvalget med parlamentarikere, og embedsmænd m.fl. i EU-systemet med fokus på betydningen af nye kapitalkrav for dansk realkredit.
Den 5. og 6. april 2022 var udvalget i Berlin for at få indsigt i den nye tyske regerings EU-politik. Hovedtemaerne var EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, økonomisk politik samt energi- og klimapolitik.
Den 6.-11. juni 2022 var udvalget i Washington og Silicon Valley. Formålet med besøget var at få et aktuelt indblik i amerikansk politik og forholdet til Europa samt forholdet mellem EU og USA i forhold til cybersikkerhed og regulering af internettet.
Europaudvalgets arbejde i folketingsåret 2020-21 var ligesom det foregående folketingsår præget af coronakrisen. Muligheden for at deltage enten virtuelt eller fysisk i såkaldte hybridmøder er nu en integreret del af udvalgets måde at arbejde på. I mange af de internationale fora, som udvalgets medlemmer deltager i, har virtuelle møder perioden igennem været den mest udbredte mødeform.

Servicetjek af Folketingets behandling af EU-sager 
Udvalget har i 2020-21 haft fokus på Folketingets samarbejde med regeringen om EU-sager, herunder især processen for løbende at fastlægge den danske linje i forhandlingerne med de øvrige 26 EU-lande i Rådet. Den måde, som samarbejdet i dag er struktureret på, er i store træk foregået på samme måde i de 50 år, Danmark har været medlem af EU.
Det system har en ekspertgruppe bestående af politikere, repræsentanter for erhvervslivet og universiteter og embedsmænd haft under luppen. Gruppen er kommet med række anbefalinger, som bl.a. har til formål at sikre, at Folketingets synspunkter spilles ind i EU-processen på det rigtige tidspunkt, og at Folketingets fagudvalg med deres fagspecifikke viden inddrages mere systematisk i processen. 

Fokus på arbejdsmarkedet, klimaet og retsstaten
Af konkrete sager har udvalget haft særlig fokus på nye tiltag på arbejdsmarkedsområdet i EU, bl.a. har udvalget sammen med forskellige fagudvalg afgivet udtalelser til Europa-Kommissionen om dennes forslag om mindsteløn og et andet om øget løngennemsigtighed. Desuden har EU’s klimaindsats i form af den omfattende lovpakke »Klar til 55«, EU-landenes overholdelse af retsstatsprincippet og behandling af mindretal haft udvalgets bevågenhed.      

Ekspertmøde
Den 20. januar 2022 holdt udvalget et lukket virtuelt ekspertmøde med advokat Ole Spiermann, partner i Bruun & Hjejle, om forholdet mellem grundloven og Europa-Kommissionens forslag til en forordning om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold.
Europaudvalgets arbejde i folketingsåret 2019-20 var præget af coronakrisen. Fra midten af marts 2020 og frem skulle udvalget finde nye måder at arbejde på, der både mindskede den sociale kontakt og samtidig sikrede Folketingets samarbejde med regeringen om Danmarks EU-politik. Her har især indførelsen af muligheden for at følge udvalgsmøder via video været en markant nyskabelse. Samtidig arbejdede EU-systemet på højtryk for at finde løsninger, der kunne afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af spredningen af coronavirussen. Dette gav ekstra travlhed i EU-systemet, hvilket udvalgets 57 ordinære møder i 2019-20 vidner om, da det er et stykke over normalen. 

Den nye Europa-Kommission tiltrådte den 1. december 2019 med tyske Ursula von der Leyen som ny formand. Kommissionen pegede bl.a. på en omfattende europæisk klimaaftale, at EU skal være bedre beredt til den digitale omstilling og et stærkere EU i verden som grundpiller i Kommissionens arbejde i perioden 2019-2024.
På et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 20. og 21. juli 2020 godkendte EU’s stats- og regeringschefer EU’s kommende rammebudget for perioden 2021-2027. Forhandlingerne om det flerårige budget er den enkeltstående sag, der har fyldt mest i Europaudvalget i 2019-20. Udvalget har samarbejdet med Finansudvalget gennem en fælles følgegruppe for at få bredt fagligt blik på sagen. I juni 2020 gav Europaudvalget mandat til regeringens foreslåede forhandlingslinje i sagen, der udmøntede sig i en budgetaftale til over 13.500 mia. kr., inklusive en omfattende genopretningsfond for Europa i forbindelse med coronakrisen. Endnu udestår en aftale for Kommissionen om budgettet med Europa-Parlamentet. 

Storbritanniens udtræden af EU (brexit) har også været en sag, som udvalget sammen med Det Udenrigspolitiske Nævn via den såkaldte brexitfølgegruppe har fulgt tæt, ligesom det var tilfældet i den foregående folketingssamling. Siden udtrædelsen den 1. februar 2020 har udvalgets fokus været på forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien.

Beretninger
Efter samråd med udenrigsministeren den 20. maj 2020 og samråd med sundheds- og ældreministeren og forsvarsministeren den 26. juni 2020, udtrykte udvalget med to beretninger i henholdsvis maj og juni 2020 kritik af regeringens håndtering af en anmodning fra Italien om hjælp til at håndtere coronakrisen (beretning af almen art, nr. 1 og beretning af almen art, nr. 6). 

Rejser
Udvalgets rejseaktivitet har i sagens natur også været påvirket af coronapandemien. Især har udvalgets medlemmer deltaget i en række interparlamentariske møder via videolink og ikke fysisk som under normale omstændigheder.
Den 17.- 23. november 2019 gennemførte udvalget en studierejse til Brasilien for at drøfte en mulig kommende associeringsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay). Udvalget fokuserede især på de grønne, klimarelaterede og sociale dele af aftalen, såsom forvaltningen af regnskoven og forholdene for de oprindelige folk.
I marts 2020 besøgte Europaudvalget Algeriet og Niger. Formålet var at få et dybere kendskab til migrationen til og gennem disse lande. Udvalget mødtes bl.a. med repræsentanter for regeringen i Algier og for parlamenterne i begge lande og besøgte både FN’s (IOM’s) landekontorer for migration og Røde Kors/Røde Halvmånes centre for migranter i begge lande.

Den 1. juli 2020 overtog Tyskland formandskabet i Det Europæiske Råd. Med henblik på at drøfte det tyske formandskabs prioriteter for EU i anden halvdel af 2020 og få tyske perspektiver på EU’s fremtid i bredere forstand foretog udvalget en rejse til Berlin i september 2020. 

Høring
Den 23. september 2020 afholdt Europaudvalget en høring om EU’s grundlæggende værdier og rettigheder med fokus på udviklingen i Polen og Ungarn. Ved høringen deltog oplægsholdere fra begge de nævnte lande og formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg. 
Europaudvalgets arbejde i folketingsåret 2018-19 var præget af valgforberedelser i EU-systemet op til valget til Europa-Parlamentet i maj 2019 og til folketingsvalget i Danmark. At Ministerrådet sammen med Europa-Parlamentet arbejdede på at få vedtaget allerede fremsatte lovgivningsforslag før europaparlamentsvalget betød, at Europaudvalget i perioden gav mandat til regeringen i 88 sager. Samtidig var fokus i udvalget fortsat på forhandlingerne med Storbritannien om en britisk udtræden af EU (brexit) og forhandlingerne om EU’s næste 7-årige budget. I begyndelsen af samlingen, den 3. og 4. november 2018, afholdt udvalget en folkehøring i Odense om EU’s fremtid med deltagelse af 400 borgere, partiernes EU-ordførere og alle partiformænd. Høringen markerede afslutningen på et forløb med fire mindre borgermøder rundtom i landet om samme emne. Udvalget afholdt hertil 44 ordinære udvalgsmøder.

Den 20. december 2018 vedtog Folketinget som opfølgning på Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer m.v. i januar 2017 et beslutningsforslag (B 53) om ændringer af arbejdsformer og forretningsgange med hensyn til Folketingets behandling af EU-sager. Folketingsbeslutningen ændrede i Folketingets forretningsorden, således at ”et medlem, som har en særlig interesse i en sag under behandling i Europaudvalget, og som udses hertil af sin folketingsgruppe, har ret til et deltage i Europaudvalgets forhandling om den pågældende sag.” I praksis betyder det, at grupperne kan lade deres ordførere deltage i Europaudvalgets møder, uden at der skal foretages en indskiftning i Europaudvalget. Desuden blev der indført en udvidet mulighed for at drøfte EU-sager i Folketingssalen. Udvalget for Forretningsordenens betænkning den 28. november 2018 over beslutningsforslaget medførte en beretning fra Europaudvalget i april 2019 om tidligere mundtlige ministerforelæggelser af vigtige sager i Europaudvalget og en liste over verserende forhandlingsoplæg efter folketingsvalg (beretning af almen art nr. 10).

Rejser
Medlemmer af Europaudvalget deltog i en række interparlamentariske møder i folketingsåret og en enkelt udvalgsrejse. Denne rejse var en introduktionsrejse til EU’s institutioner i Bruxelles for udvalgets nye medlemmer den 24. og 25. september 2019, hvor udvalgets medlemmer mødtes med en række danskere højt placeret i EU-systemet.

De interparlamentariske møder omfattede et møde om status for debatten om EU’s fremtid i Bruxelles den 10. oktober 2018, det halvårlige plenarmøde for europaudvalg i EU’s nationale parlamenter (COSAC) i Wien den 18. og 19. november 2018, hvor bl.a. åbenhed i Ministerrådets arbejde med EU-lovgivning var på dagsordenen, et møde om europæisk kulturarv i Bruxelles den 20. november 2018. og en WTO-konference i Genève den 6. og 7. december 2018. Den 24. og 25. februar 2019 og den 23. og 24. september 2019 deltog medlemmer af Europaudvalget i det fjerde og femte møde for Europols fælles parlamentariske kontrolgruppe (JPSG). Møderne blev afholdt i henholdsvis Bukarest og Bruxelles, og her drøftede man udkast til forretningsorden for JPSG, herunder Danmarks status i kontrolgruppen, hvilket fandt sin endelige afklaring på sidstnævnte møde. Derudover deltog medlemmer af udvalget i det halvårlige møde om EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CFSP/CSDP) den 4.-6. september 2019, som fandt sted i Helsinki, og et møde om den fremtidige økonomiske og monetære union (ØMU) den 8. og 9. september 2019 arrangeret for en mindre gruppe parlamenter i Haag.

Møder
Ministre eller formænd fra andre EU-landes parlamenter og et par kommissærer fra Europa-Kommissionen var på besøg i Folketinget i løbet af perioden. Den 29. november 2018 mødtes nogle af udvalgets medlemmer med formanden for Ungarns parlament, László Kövér. Den 16. august 2019 mødtes udvalget med Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto. Endvidere mødtes udvalget med EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Høring
Den 28. januar 2019 afholdt Europaudvalget en høring med danske medier om behandlingen af EU-stoffet i danske medier. Formålet med høringen var at få en drøftelse mellem udvalgsmedlemmer og repræsentanter for danske medier om, hvordan EU-sager og -lovgivning kommer bredere og bedre ud via medierne til borgerne, der i sidste ende berøres heraf ‒ også når der ikke er europaparlamentsvalg eller en sag som brexit.

Brexitfølgegruppe
I lyset af Storbritanniens beslutning om at udtræde af EU-samarbejdet konstituerede Europaudvalget den 12. januar 2017 en såkaldt brexitfølgegruppe i Folketinget, hvor også medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn deltager. Gruppen har fulgt den europæiske diskussion om den britiske udtræden af Den Europæiske Union siden. I folketingsåret 2018-19 mødtes følgegruppen den 18. januar 2019 med borgerorganisationer fra henholdsvis Storbritannien og Danmark om borgernes rettigheder efter brexit.  Den 23. januar 2019 og den 13. september gav udenrigsministeren en teknisk briefing af status på brexit. Den 15. april 2019 mødtes gruppen med den irske europaminister, Helen McEntee. Gruppen mødtes også to gange med EU’s chefforhandler vedrørende brexit, Michel Barnier, henholdsvis den 30. april og den 28. august 2019.

MFF-følgegruppe
I foråret 2018 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til EU’s næste 7-årige budget, den såkaldte flerårige finansielle ramme (MFF). Da der i EU er meget forskelligartede ønsker om, hvad midlerne i EU-budgettet skal anvendes til og Storbritanniens udtræden af EU samtidig får stor betydning for de kommende budgetforhandlinger, valgte Europaudvalget og Finansudvalget den 5. september 2018 at nedsætte en MFF-følgegruppe, der følger forhandlingerne om det fremtidige budget. Gruppen fik den 5. februar 2019 en briefing af Kaare Barslev, Europa-Parlamentets Departement for Budget, om Europa-Parlamentets syn på forhandlingerne om budgettet. Efter folketingsvalget besluttede begge udvalg at opretholde følgegruppen, og finansministeren gav den 26. september 2019 en teknisk briefing om status på forhandlingerne. 
Europaudvalgets aktiviteter i folketingsåret 2017-18 omfattede fortsat fokus på forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU (brexit). En debat om EU’s fremtid, som udvalget tog med danskere rundtom i landet, og en række besøg fra europakommissærer i Folketinget karakteriserede også dette folketingsår. Udvalget afholdt dertil 45 ordinære udvalgsmøder. 

Rejser
Den 9. og 10. oktober 2017 deltog medlemmer af Europaudvalget i det første konstituerende møde for Europols fælles parlamentariske kontrolgruppe (JPSG).  Mødet blev afholdt i Bruxelles, og her drøftede man udkast til forretningsorden for JPSG, herunder Danmarks status i kontrolgruppen. Der var yderligere et møde i kontrolgruppen i Bruxelles med samme dagsorden den 24. og 25. september 2018.
Den 26. og 27. november 2017 mødtes EU-landenes europaudvalg til det halvårlige COSAC- plenarmøde i Tallinn, hvor bl.a. Europa-Kommissionens arbejdsprogram for 2018 og Kommissionens særlige taskforce om nærhedsprincippet var på dagsorden. Til sidstnævnte taskforce udarbejdede udvalget en række anbefalinger, som blev præsenteret på et ekstraordinært COSAC-møde i Bruxelles den 26. marts 2018.
Europaudvalget besøgte Paris den 6. og 7. december 2017 for at få et indblik i og drøfte den franske europapolitik, Frankrigs rolle i EU og dansk-franske relationer i og uden for EU. 
Den 3.-8. februar 2018 besøgte udvalget Sydkorea med det formål at udvide kendskabet til implementeringen og effekten af frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea fra et sydkoreansk perspektiv.
Grækenland blev besøgt den 4.-7. marts 2018 for at opnå bedre kendskab til Grækenlands håndtering af flygtninge- og migrationssituationen og udviklingen i den økonomiske situation i Grækenland. I besøget indgik samtaler med ministre, myndigheder, ngo'er og modtagelsescentre for flygtninge m.m.
Det halvårlige COSAC-plenarmøde med deltagelse fra Europaudvalget blev afholdt i Sofia, Bulgarien, den 17.-19. juni 2018 med bl.a. åbenhed i Ministerrådets arbejde med EU-lovgivning på dagsordenen.

Møder
Ministre fra andre lande og særlig en række kommissærer fra Europa-Kommissionen var på besøg i Folketinget i løbet af perioden. 
Den 31. januar 2018 besøgte den albanske udenrigsminister udvalget for at drøfte Ministerrådets kommende beslutning om eventuelt at indlede optagelsesforhandlinger med Albanien.
Den 16. marts 2018 mødtes udvalget med europakommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Vytenis Andriukaitis for at drøfte bl.a. medicinsk teknologivurdering, vaccination og generel fødevarelovgivning.
Den 4. maj 2018 besøgte europakommissær med ansvar for sikkerhedsunionen Julian King udvalget.
Den 18. maj 2018 mødtes udvalget med europakommissær med ansvar for EU-budgettet Günther Oettinger for at drøfte Kommissionens forslag til EU’s næste 7-årige budget (MFF).
Den 6. juni 2018 havde udvalget møde med Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, som har et særligt koordinerende ansvar i Europa-Kommissionen. På mødet blev bl.a. drøftet retsstatsprincippet og Kommissionens håndhævelse heraf, EU’s fremtid og brexit.
Den 27. juni 2018 mødtes udvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn med EU’s udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, om EU’s fælles udenrigspolitik.
Den 18. september 2018 mødtes udvalget med vicepræsident og europakommissær for vækst, beskæftigelse, investeringer og konkurrenceevne Jyrki Katainen. På dette møde blev retsstatsprincippet drøftet tillige med bl.a. cirkulær økonomi, EU’s næste investeringsplan, styrken af EU’s hvidvaskningsregler og proceduren for valg af den næste kommissionsformand.
Endvidere mødtes Europaudvalget løbende med konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

Borgerdialogmøder

Europaudvalget arrangerede i folketingsåret seks borgerdialogmøder rundtom i Danmark. Formålet med møderne var at høre mere fra danskerne om deres syn på EU-samarbejdet. Den 20. marts 2018 afholdt udvalget et borgerdialogmøde på Christiansborg om EU’s flygtninge- og migrationspolitik og den 21. marts i Aalborg handlede et tilsvarende møde om frihandel.
I samarbejde med regeringen afholdt udvalget fire møder i september 2018. Den 11. september mødtes udvalget og fiskeri- og ligestillingsmisteren og ministeren for nordisk samarbejde med ca. 80 lokale unge i Sønderborg for at drøfte klima og globale temaer som frihandelsaftaler og beskatning af globale virksomheder. Dagen efter mødtes udvalget og finansministeren med borgere i Herning om EU’s næste 7-årige budget. Den 13. september mødtes udvalget og justitsministeren på Christiansborg for at diskutere EU’s forsvarspolitik og indre og ydre sikkerhed i EU med københavnerne. Sidste møde blev afholdt i Næstved den 18. september, hvor temaet var EU’s sociale og økonomiske politik. Her mødtes udvalget, fiskeri- og ligestillingsministeren og ministeren for nordisk samarbejde med borgere fra Næstved og omegn. De sidste fire møder ledte op til en folkehøring i Odense den 3. og 4. november 2018 i det kommende folketingsår.

Brexitfølgegruppen
I lyset af Storbritanniens beslutning om at udtræde af EU-samarbejdet konstituerede Europaudvalget den 12. januar 2017 en såkaldt brexitfølgegruppe i Folketinget, hvor også medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn deltager. Gruppen har fulgt den europæiske diskussion om det fremtidige EU og forhandlingerne om den britiske udtræden af Den Europæiske Union.
I folketingsåret 2017-18 mødtes følgegruppen med den britiske juniorbrexitminister, Robin Walker, den 20. februar 2018 om den britiske forhandlingsposition.
Den 3. marts 2018 mødtes følgegruppen med EU’s chefforhandler i brexitforhandlingerne, Michel Barnier.
Den 25. og 26. april 2018 rejste brexitfølgegruppen til Berlin for at blive opdateret på tysk indenrigs-, udenrigs- og europapolitik, særlig med henblik på de igangværende forhandlinger om brexit.
Den 20. juni 2018 mødtes gruppen med repræsentanter for tre danske virksomheder fra henholdsvis landbrugssektoren, energisektoren og den finansielle sektor om de udfordringer, danske virksomheder står i, og hvilke scenarier for en kommende aftale med UK, der bedst tilgodeser danske virksomheders interesser. 
Europaudvalget og brexitfølgegruppen mødtes den 11. juni 2018 med den skotske europaminister, Alasdair Allen, for at drøfte Skotlands syn på de igangværende brexitforhandlinger.

MFF-følgegruppe
I foråret 2018 fremlagde Kommissionen sit forslag til EU’s næste 7-årige budget, de såkaldte flerårige finansielle rammer (MFF). Da der i EU er meget forskelligartede ønsker om, hvad midlerne i EU-budgettet skal anvendes til, og Storbritanniens udtræden af EU samtidig får stor betydning for de kommende budgetforhandlinger, valgte Europaudvalget og Finansudvalget den 5. september 2018 at nedsætte en MFF-følgegruppe, der skal følge den europæiske diskussion om det fremtidige budget.
Den 13.-15. november 2016 deltog Europaudvalget i et plenarmøde i Bratislava i regi af COSAC, som er et samarbejdsorgan for europaudvalgene i EU’s medlemslandes parlamenter og Europa-Parlamentet. På dagsordenen var bl.a. en drøftelse af, hvordan de nationale parlamenter kan styrke deres rolle i EU-samarbejdet, status og muligheder for den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA og EU’s energiunion. 

Den 29. og 30. november 2016 var Europaudvalget på en studierejse til Haag og Bruxelles. Formålet med rejsen var at få indblik i Europols strategiske og operative arbejde i Haag og i Bruxelles at mødes med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, konkurrencekommissær Margrethe Vestager og kommissær for migration og indre anliggender og medborgerskab Dimitris Avramopoulos. 

Den 22. og 23. januar 2017 deltog Europaudvalget i et COSAC-formandsmøde på Malta, hvor bl.a. de maltesiske formandskabsprioriteter og Europa-Kommissionens 2017-arbejdsprogram blev drøftet. 

Den 7.-10. februar 2017 rejste udvalget til Canada for at få et indtryk af, hvordan Denmark kunne få bedst mulig gavn af EU-Canada-aftalen om handel og investeringer (CETA-aftalen), og hvad man fra dansk side kunne lære af forhandlingsforløbet. Rejsens formål var ligeledes at få indblik i holdningen i det canadiske samfund til CETA, herunder i organisationer på arbejdsmarkedet og i miljøorganisationer og forbrugerorganisationer. Udvalgsrejsen lå tidsmæssigt umiddelbart før den danske ratifikationsproces af CETA-aftalen og gav input til Europaudvalgets stillingtagen til CETA i ratifikationsprocessen.  

Den 25. og 26. februar 2017 afholdt Europaudvalget i samarbejde med Folketingets EU-Oplysning en folkehøring. Under høringen blev borgere inddraget i debatten om EU-borgernes frie bevægelighed og fremtiden for det europæiske samarbejde. Deltagerne debatterede med hinanden og udspurgte eksperter og partiernes EU-ordførere om, hvad de mente der burde sættes som mål for Danmarks EU-politik. Statsministeren og Folketingets øvrige partiledere deltog i en afsluttende partilederdebat om fremtidens EU. 

Den 3. maj 2017 afholdt Europaudvalget en teknisk høring om CETA-aftalen. Udvalget havde inviteret en række eksperter og interessenter fra ind- og udland til at oplyse om aftalens detaljer og give deres forskellige syn på aftalens effekter for Danmark. Fokus var især på investorbeskyttelse og tvistbilæggelsessystemet ICS (Investment Court System).
 
Den 28.-30. maj 2017 deltog Europaudvalget i et COSAC-plenarmøde på Malta.
  
Endvidere afholdt Europaudvalget i løbet af 2016-17 flere temamøder med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, og udvalget modtog en lang række gæster fra udlandet, herunder udenrigsministre og europakommissærer. Som eksempel kan nævnes, at udvalget den 2. februar 2017 modtog næstformand i Europa-Kommissionen med ansvar for euroen og den sociale dialog Valdis Dombrovskis, den 28. februar 2017 modtog kommissær for humanitær bistand og krisestyring Christos Stylianides, den 21. april 2017 modtog Brexitchefforhandler Michel Barnier og den 27. april 2017 modtog handelskommissær Cecilia Malmström. Endvidere mødtes Europaudvalget løbende med konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
 
Den 25. november 2015 afholdt Europaudvalget et såkaldt krydsforhør om det danske retsforbehold i EU. Formålet med denne form for høring var en politisk granskning af argumenterne for og imod lovforslaget om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. L 29, Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, var forløberen for folkeafstemningen om det danske retsforbehold i EU, som blev afholdt den 3. december 2015. 

Den 7. og 8. februar 2016 blev der i Haag holdt formandsmøde i regi af COSAC, som er et samarbejdsforum for EU-landenes europaudvalg. Her var udvalget repræsenteret ved udvalgsformand Mette Gjerskov (S) og EU-ordfører Morten Løkkegaard (V).

Den 26.-29. april 2016 foretog udvalget en studietur til Rom, Sicilien og Lampedusa. Formålet med rejsen var primært at få mere viden om håndteringen af flygtninge- og migrationsstrømmene i middelhavsområdet, herunder om virkemåden for de såkaldte hotspot, hvor EU-personel skal hjælpe de italienske myndigheder med bl.a. registrering, asylsagsbehandling og eventuelt omfordeling eller hjemsendelse af flygtninge/migranter.

Den 8.-12. maj 2016 rejste udvalget til Albanien og Kosovo, bl.a. for at få mere viden om, hvordan det går med Albaniens opfyldelse af de politiske og økonomiske kriterier for at blive optaget i EU og Kosovos status som potentielt EU-kandidatland efter indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen med EU i oktober 2015. Desuden var det udvalgsrejsens formål at få konkret indblik i årsagerne til, at så mange albanere og kosovoere de seneste år er migreret til ‒ eller har søgt asyl i ‒ Nordeuropa.

Den 25. maj 2016 afholdt Europaudvalget endnu et krydsforhør – denne gang om migration med fokus på Schengensamarbejdet og Dublinforordningen. Under høringen stillede udvalgsmedlemmerne spørgsmål til fire oplægsholdere, og som noget nyt kunne også tv-seere og tilhørere byde ind med forslag til spørgsmål via de sociale medier.  

Udvalget modtog i løbet af folketingsåret desuden en lang række gæster fra udlandet. Her kan bl.a. nævnes, at udvalget den 10. november 2015 mødtes med Europa-Kommissionens næstformand og kommissær for energiunionen, Maroš Šefčovič. Den 3. marts 2016 mødtes udvalget med den britiske europaminister, David Lidington, for at drøfte den nært forestående britiske folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab, som fandt sted den 23. juni 2016.     
Den 22.-24. september 2014 foretog udvalget en studietur til Rom og Sicilien. Formålet med rejsen var primært at få mere viden om asyl- og migrationsproblematikken i Middelhavsområdet og særlig, hvordan Italien håndterede den stadigt stigende tilstrømning af især flygtninge, som ankom til Italien ad søvejen fra Nordafrika. 
Den 2.-4. november 2014 rejste udvalget til Budapest og til det østlige Ungarn, bl.a. for at høre om de ungarske forfatningsændringer og udfordringerne i forhold til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, herunder for minoriteter.

Den 12. marts 2015 afholdt udvalget en høring om presset på EU’s grundlæggende værdier – såsom respekt for menneskerettighederne og minoritetsrettigheder, som er nedfældet i Lissabontraktaten og det politiske Københavnskriterierne.

Som et helt nyt initiativ arrangerede Europaudvalget og flere fagudvalg den 18. marts 2015 et såkaldt inspirationsmøde om Europa-Kommissionens arbejdsprogram. Formålet med dette møde var at skabe et forum, hvor politikere og interesseorganisationer kunne gå i dialog om de forslag, som Europa-Kommissionen havde varslet i sit arbejdsprogram for 2015. 

Fra den 30. november til den 2. december 2014 blev der i Rom afholdt møde i regi af COSAC, som er et samarbejdsforum for EU-landenes europaudvalg. Her var Europaudvalget repræsenteret ved udvalgsformand Eva Kjer Hansen.

Udvalget modtog i løbet af året desuden en lang række gæster fra udlandet. Her kan bl.a. nævnes, at udvalget den 18. september 2014 mødtes med den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, for at drøfte spørgsmålet om demokratisk legitimitet og de nationale parlamenters rolle i EU. Den 29. januar 2015 mødtes udvalget med Europa-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans.

Tværgående arbejdsgruppe om EU’s klima- og energipolitik

EU’s klima- og energipolitik spiller i stigende grad en afgørende rolle for den grønne omstilling, økonomien, virksomhederne, forbrugerne og forsyningssikkerheden. Derfor nedsatte Folketinget i marts 2023 en tværgående arbejdsgruppe, som skal følge EU-lovgivningen på klima- og energiområdet.

Formålet er, at Folketinget proaktivt og i samarbejde med regeringen kan påvirke politikudviklingen i EU og drøfte udmøntningen af EU-lovgivning på området. Arbejdsgruppen kan sætte udvalgt EU-lovgivning og temaer under lup og bl.a. indkalde relevante politikere, eksperter og andre aktører til møder og høringer. 

Den tværgående arbejdsgruppe består af politikere fra Europaudvalget (EUU) og Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) samt danske europaparlamentarikere. Den er foreløbigt nedsat frem til sommeren 2024.

Læs kommissoriet for arbejdsgruppen

Leksikon

Gå til leksikon
Beslutningsforslag
Et beslutningsforslag dvs. et forslag til folketingsbeslutning, indeholder et klart formuleret politisk budskab om, at regeringen skal handle på et emne, f.eks. ved at fremsætte et lovforslag.
Høring
Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Her inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet.
Lovforslag
Et lovforslag er oplægget til en lov og skal behandles tre gange i Folketingssalen. Hvis det vedtages, stadfæstes og kundgøres, bliver det til en gældende lov.
Udvalgsmøde
De fleste af Folketingets udvalg holder møde en gang om ugen. Alle faste udvalg har et fast mødetidspunkt og mødes i et bestemt udvalgslokale.
Udvalgssekretær
Hvert folketingsudvalg har som minimum en udvalgssekretær og en udvalgsassistent, der hjælper medlemmerne af udvalget.
Udvalgsspørgsmål
Udvalgsmedlemmerne kan til ministrene stille skriftlige spørgsmål, som vedrører et forslag, udvalget behandler, eller et emne inden for udvalgets sagsområde.
Ministerrådet
Ministerrådet består af en repræsentant for hver af EU-landenes regeringer, som regel en minister, som har beføjelse til at forpligte sin regering. Ministerrådet kaldes også Rådet for den Europæiske Union eller blot Rådet.
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen består af 27 kommissærer - en fra hvert medlemsland. Kommissærerne udpeges i de respektive EU-lande for fem år ad gangen med ansvar for hver deres portefølje.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har 720 medlemmer i form af politikere valgt ved direkte valg i de 27 EU-lande.
EU
EU er forkortelsen for Den Europæiske Union. Den udgør et politisk og økonomisk samarbejde mellem de nu 27 medlemslande.