Åbent samråd om L 41 (hvidvaskloven)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Mødedato: 20-04-2017
Starttidspunkt: 10.00
Lokale: 1-133
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har kaldt erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF) og justitsminister Søren Pape Poulsen (KF) i samråd om L 41 (hvidvaskloven). Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 20. april 2017 kl. 10.00 i lokale 1-133.

Ministrene er blevet bedt om at redegøre for, hvordan ministrene vil sikre, at de indberetningspligtige virksomheders indberetninger til SØIKs Hvidvasksekretariat fører til grundig sagsbehandling med underretning eller egentligt efterforskningsoplæg til politikredsene eller PET og til tiltale og domsfældelse, hvis der er grundlag herfor.

Derudover er ministrene blevet om at redegøre for, hvad ministrenes mål er for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for indberetninger, der kommer fra de indberetningspligtige virksomheder til SØIKs Hvidvasksekretariat, og om ministrene er tilfredse med den hidtidige sagsbehandling og sagsbehandlingstid.

Ministrene er endelig bedt om at redegøre for, om de er enige i, at de indberetningspligtige virksomheder i sit store arbejde med at undersøge og indberette skal have vished om, at de indberetninger, som de indsender, rent faktisk fører til grundig sagsbehandling, der kan føre til underretning eller egentligt efterforskningsoplæg til politikredsene eller PET.

L 41 - samrådsspørgsmål A-D er stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Tilmelding til samrådet er nødvendig.

Kontakt
Udvalgssekretær
Gry Nielsen
3337
Send e-mail
Udvalgssekretær
Ida Holmgaard
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Lene Gregersen Kaasgaard
3337 3275
Send e-mail