Formålet med rejsen er at deltage i Verdensbankens
parlamentarikermøde og i den del af Verdensbankens
forårsmøde, der er tilgængeligt for
parlamentarikere. Den ene halvdel af programmet for
parlamentarikermødet vil være afsat til Verdensbanken,
den anden til IMF. For Verdensbankens del forventes fokus at ligge
på bl.a. de nye mål for fattigdomsbekæmpelse og
"shared prosperity" og de næste skridt inden for
klimaarbejdet. IMF-delen forventes at adressere den
økonomiske situation. Nogle af Verdensbankens mest erfarne
chefer vil deltage for at dele deres syn på Verdensbankens
udfordringer. Derudover forventes deltagelse af op imod 40-50
parlamentarikere.